Læsetid: 6 min.

OECD: Miljølovgivning skader ikke konkurrencen

EU’s CO2-kvotehandelssystem og en stram national miljølovgivning skader ikke eksportvirksomheders konkurrenceevne, men har omvendt en positiv effekt på CO2-udledningen og innovationen, viser to rapporter
Et fragtskib på vej mod Nordeuropa via Atlanterhavet. En ny rapport fra OECD viser, at det er en myte, at en streng miljølovgivning skader konkurrenceevnen – et argument ofte brugt inden for transportsektoren.

Alfredo Caliz

16. marts 2016

Forestillingen om, at miljølovgivning skader eksportvirksomheders konkurrenceevne og får nogle virksomheder til at flytte til mindre regulerede lande, holder ikke. Det konkluderer forskere i OECD og Grantham Research Institute på London School of Economics.

En ny OECD-rapport – der blev offentliggjort i London i sidste uge – har undersøgt samhandlen i en årrække mellem de tre OECD-lande med de strengeste miljøregler – Danmark, Tyskland og Schweiz – og BRIKS-landene, der har langt løsere miljøregler. Konklusionen er, at »strengere hjemlige politikker ikke har nogen væsentlig effekt i forhold til den samlede varehandel, men er forbundet med en komparativ ulempe for ’beskidte’ industrier og en tilsvarende fordel for ’renere’ industrier«.

»Vi finder ingen beviser for, at en stor forskel mellem to givne landes miljøpolitikker væsentligt påvirker deres samlede varehandel,« konkluderer OECD’s cheføkonom Catherine L. Mann i en præsentation af rapporten Do Environmental Policies Affect Global Value Chains? i London.

»Det, som motiverer handel mellem lande med strengere miljøregler og mindre strenge lande, er alle de sædvanlige ting – såsom afstand, lønudgifter, tariffer – men ikke miljøregler (…) Miljøpolitik spiller ganske enkelt ikke den store rolle for den internationale handel,« tilføjer hun.

Ingen beviser for udflytning

OECD-rapportens konklusioner bakkes op af Antoine Dechezleprêtre, der er leder af Grantham Research Institutes Energi-, Teknologi- og Handelsforskning, og som i 2014 var medforfatter på rapporten The impacts of environmental regulations on competitiveness.

Dechezleprêtre har særligt set på, hvordan EU’s CO2-kvotehandelssystem (EU ETS) har påvirket de medvirkende virksomheder sammenlignet med de virksomheder, der står udenfor. Bl.a. hvad forskellen var i omsætning mellem dem, der var underlagt kvotesystemet, og de uregulerede.

»Effekten var meget tæt på nul. Der var ingen effekt på omsætningen ved at have en pris på CO2-udslip. Der var heller ikke nogen reduktion i beskæftigelsen i disse virksomheder,« siger Dechezleprêtre i en præsentation på London School of Economics i forlængelse af OECD-rapportens offentliggørelse.

Fra den nuværende Venstre-regering har det gentagne gange lydt, at Danmark er nødt til at tage hensyn til landets vækst og konkurrenceevne, hvorfor en grøn realisme skal afløse tidligere regeringers fokus på at være grønt foregangsland. I regeringsgrundlaget Sammen for fremtiden skriver regeringen, at »den grønne omstilling skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring os«.

Ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt betyder det, at Danmark bør skrue lidt ned på ambitionerne, så »vi ikke kommer så langt foran de andre, at de ikke længere kan se os«.

Eller som Kristian Pihl Lorentzen (V) skrev i en kronik i Berlingske, hvor han argumenterer imod, at Danmark hæver CO2-reduktionsmålet til 40 procent i 2020:

»Presses danske produktions- og transportvirksomheder til udlandet, så opnås der flottere klimaregnskaber for Danmark, men rent samfundsøkonomisk vil det være en katastrofe. Det vil svække danske virksomheders konkurrenceevne markant og forværre den meget alvorlige situation, som dele af den danske transportsektor befinder sig i.«

Dechezleprêtre tilføjer i præsentationen, at han heller ikke har fundet nogen beviser for, at virksomheder flytter hele eller dele af deres produktion ud til mindre regulerede regioner.

På linje med OECD’s konklusioner tyder det på – siger han – at »klimapolitik kun er en lille del« af en virksomheds overvejelser, når den beslutter, hvor den skal operere fra.

»Er den europæiske klimapolitik skyld i, at virksomheder må lukke eller flytte til Kina? Bestemt ikke – i hvert fald ikke lige nu,« siger han og tilføjer, at det selvfølgelig er svært at sige, om der eksisterer et punkt, hvor alle virksomheder river teltpælene op.

Kvoter fremmer innovation

Kvotesystemet er imidlertid blevet kritiseret, efter at prisen for at forurene i de seneste år er faldet dramatisk, og derfor er der dem, der mener, at det ikke har nogen egentlig effekt.

»Men det er ikke sandt. Der har været en 15 procents reduktion i CO2-udledning blandt de regulerede virksomheder,« siger Dechezleprêtre, hvis forskning også konkluderer, at regulering fremmer innovation.

Dette er også en pointe i OECD-rapporten, der illustrerer, hvordan lande med strengere regulering bliver mere konkurrencedygtige, og at »forhindringer« – som Catherine L. Mann kalder miljøregulering – blot fremmer innovation inden for grønne teknologier.

»Landene med de strengeste regler er også landene med den højeste patentering af nye grønne teknologier – især Danmark. Hvis man stiller forhindringer op, vil virksomheder reagere ved at blive renere og blive ledere på området,« siger Mann.

På baggrund af rapportens konklusioner anbefaler hun derfor, at regeringerne holder op med at »arbejde ud fra en antagelse om, at strammere regulering vil skade deres eksportandel«. I stedet bør de »fokusere på den fordel, de kan få fra innovation«, mener hun.

Dechezleprêtre tilføjer, at innovation altid skaber en spill overeffekt – dvs. at andre bruger en idé til at udvikle et nyt produkt – og inden for den grønne teknologi er denne effekt »40 procent større end ved beskidt teknologi«. Tilmed forekommer den primært lokalt.

»Dvs. at fordelene er lokale. Set fra et politisk perspektiv er det vigtigt for moderne økonomier, at spill overeffekten er lokal,« siger han.

Taberne

På trods af at rapporternes konklusioner er godt nyt for lande, der skal finde en måde at opnå drastiske nedskæringer i deres CO2-udslip for at kunne leve op til de mål, de selv har bundet sig til ved klimatopmødet i Paris sidste år, så betyder det ikke, at der ikke er tabere.

Nogle af de industrier, der forurener meget, og som i forvejen ikke er særlig konkurrencedygtige, vil gå nedenom og hjem, hvis reglerne strammes. Det betyder massefyringer som dem, der foregår i Europas stålindustri i øjeblikket, hvilket skaber et voldsomt pres på de nationale politikere for at give forurenende værker undtagelser fra miljølovgivningen i et forsøg på at redde job. Men ifølge OECD’s økonomer er det en kortsigtet strategi.

»Det er klart, at disse virksomheder er meget højrøstede i et forsøg på at sikre sig undtagelser, men når man undtager dem fra miljøreglerne, reducerer man samtidig deres incitament til at innovere og til at blive renere, og det er der nogen, der skal betale for, for landet skal stadigvæk reducere sit overordnede CO2-udslip,« siger Tomasz Kozluk, seniorøkonom i OECD og medforfatter til rapporten, og fortsætter:

»Det er et klassisk ’politisk økonomi’-spørgsmål. Der er nogle meget veldefinerede potentielle tabere, mens vinderne er virksomheder, som måske slet ikke eksisterer endnu. Men man bør tænke sig meget godt om, før man giver den slags undtagelser, for det er meget sandsynligt, at man forspilder en chance.«

Catherine L. Mann er enig: »I OECD-landene er der en frygt for tab af konkurrenceevne og jobtab som en konsekvens heraf, og den politiske økonomi centrerer sig omkring job. Politikker, der beskytter de mest forurenende værker, er ikke ualmindelige (…) Men man handler nutiden med fremtiden.«

Hun er ikke i tvivl om, at grønne teknologier »er fremtidens marked«, og at de lande, der væbnet med »komplimenterende arbejdsmarkedspolitikker for at håndtere massefyringer« gennemfører en udfasning af de mest forurenende værker såvel som af subsidier til fossile brændstoffer, vil blive fremtidens vindere.

»Det er svært at forestille sig, at du kan opnå de mål, regeringerne forpligtede sig til i Paris, uden at reducere tilskuddene til fossile brændstoffer. Vi kan ikke fortsætte, som vi altid har gjort, hvis vi skal opfylde disse scenarier,« siger hun og påpeger, at konsekvensen vil være et voksende marked for grønne teknologier sammenlignet med i dag.

»Fremtidens markedsplads for innovatører, som kan gøre os grønnere, er et meget stort marked.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jorgensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Flemming Berger
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Kirsten Mindegaard
Lars Jorgensen, Anne-Marie Krogsbøll, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Kirsten Mindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

Selvfølgelig vil omstilling til bæredygtighed skabe en enorm aktivitet og vækst og ikke mindst innovation. Det siger nærmest sig selv. Det kunne blive Danmarks afsæt til fremtidens rigdom for landet.- Hvis det altså ikke lige var for det tunge gamle bonderøvs parti Venstre, som kun kan se fremtid i borgerlige dyder som hårdt arbejde, død, krig og helvede som den eneste farbar vej frem.

Skal Danmark virkelig have en fremtid bestående af svin og pløjning i en strøm af mere-af-det-samme frem for udvikling og innovation til en endnu bedre verden? Skal vi have en lys fremtid eller genindfører den dystre middelalder?

Det er altså ikke kun krig og ødelæggelse som kan skabe innovation og fremdrift med nærmest ubegrænsede økonomiske midler til rådighed - Det kan viljen til noget bedre, meget bedre, altså også. Det begriber det blå tankesæt bare ikke. Det lægger uden for deres fatteevne.

...Men det kan altså gøres meget meget meget bedre.

Thomas Barfod, Flemming Berger, Anders Barfod, Kurt Nielsen, Janus Agerbo, Helene Kristensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Vejen frem hedder regulering af finansverdenen og den økonomiske magt elite for at omkanalisere midlerne til real økonomien. Punktum

Thomas Barfod, Flemming Berger, Anders Barfod, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Hvis det er gratis at svine miljøet til, så sviner man. Koster det kassen, så udvikler man metoder til at stoppe svineriet. Den økonomiske bundlinje forbliver ens i begge situationer.

...Meget simpel.

Flemming Berger, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Kristian Pihl Lorentzen (V),

Apple satser bevist på grøn energi og adgang til bæredygtig strøm fra transformatorstationen ved Tjele (her tilkobles jævnstrømskablet fra Norge med strøm produceret gennem bæredygtig vandkraft det danske el net) var afgørende for deres placering af et datacenter ved Viborg.

...Hvorfor tror du egentlig de gør det? Med din kaffebords logiske tilgang til verden.

Herman Hansen

Venstre sætter Danmark i bakgear og lader andre om at løbe med fremtidens værdier.

...Hvor ufattelig ubegavet og kortsynet kan man da have lov til at være.

Kurt Nielsen, Janus Agerbo og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Omstilling til bæredygtighed på alle felter er en investering i fremtiden på alle niveauer - Slet slet ingen tvivl om det.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Cramer Nielsen

Jeg tror det vestlige menneske har glemt at vi er en del af naturen.

Hvis vi skubber til naturens balance vil vi også med tiden opleve, at vores livsvilkår og overlevelse vil trues. Skal vi virkelig være en millimeter fra afgrunden før vi gør noget?

Ole Steensen, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Desværre kan det jo godt være, at en grøn tilgang faktisk ER konkurrencesvækkende for de danske borgelige politikeres venner i erhvervslivet (og deres egne landbrug m.m.) - selv om det overordnet set for Danmark ikke er konkurrenceforvridende.

Og i så fald ved man jo godt, hvilke hensyn der vinder.....

Helene Kristensen

Det undrer mig bare, at det øvrige erhvervsliv ikke ser mulighederne for at vinde - ved at gå forrest og få de gode ideer som giver penge. Måske ser erhvervslivet det, og så er Venstre's freakshow måske bare at sammenligne med romerrigets fald, degenererede gamle mænd (og unge, der ikke er klogere) som desperate rækker ud efter de sidste krummer de kan rage til sig, før festen slutter. Man har jo set det før.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen

En god del af de 'sorte industrier' (olie, kul, landbrug etc.) er jo stærkt subsidierede f.eks. ved ikke selv, at skulle betale for oprydningen af deres eget svineri. Så det ville vel være direkte dumt, hvis de begyndte at 'inovere' sig væk fra disse subsidier.

Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg har lige været en tur i Ørstedsparken. Solen skinnede og anemoner og vintergækker piblede frem. Jeg blev sgu helt i godt humør, for det gik op for mig, at naturen nok skal overleve det angreb, mennesker har igangsat imod den. Der vil være natur under en eller anden form, indtil Solen brænder ud.

Om der så vil være en art, der kalder sig "menneske" i fremtidens natur, er så et godt spørgsmål. Sikkert ikke, men da jeg ikke forventer at leve evigt, er jeg personligt ligeglad. Men det er da synd for børnene og børnebørnene og børnebørnebørnene osv., at de ikke kommer til at opleve at gå en tur i solen blandt vintergækker, anemoner og skøre rapænder.

Kurt Nielsen, Flemming Berger og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Thomas Barfod

Dette er herligt læsestof. Tusind tak til Information for igen at sætte standarden for journalistik , med indragelse af videnskabelige resultater, der i et vist omfang sætte spørsmål tegn ved det urokkelige Venstre forstokkede syn på Danmark og ignorering af hvad der skal til for at belaste miljøet mindre.