Læsetid: 8 min.

Overraskende splid i EU om Roundup

EU-landene gik i går fra hinanden i dyb uenighed om fremtiden for det kontroversielle ukrudtsmiddel, som WHO anser for ’sandsynligvis kræftfremkaldende’. Der er lagt op til intens lobbyvirksomhed og kampagneaktivitet de næste uger
Til juni udløber tilladelsen til at bruge Roundup i EU. I går skulle en ny 15 årig tilladelse godkendes, men EU-landene kunne ikke enes, bl.a. grundet videnskabelig uenighed om sprøjtegiftens sundhedseffekter. 
 Arkiv

Thomas Borberg

9. marts 2016

Hele 99,6 procent af borgerne i Tyskland har spor af glyfosat – aktivstoffet i sprøjtemidlet Roundup – i urinen. Og 75 pct. har en koncentration, der er mindst fem gange højere end grænseværdien for glyfosat i drikkevand.

Det er konklusionen i en videnskabelig undersøgelse, som den tyske Heinrich Böll Stiftung har offentliggjort umiddelbart før EU-landenes beslutning i går om at udskyde en stillingtagen til det kontroversielle ukrudtsmiddel.

Tilladelsen til at markedsføre Roundup og andre glyfosatbaserede sprøjtemidler i EU udløber den 30. juni, og det var meningen, at EU’s 28 medlemslande i går skulle have udstedt en ny tilladelse, gældende helt frem til 2031. Men videnskabelig kontrovers om bl.a. den mulige kræftrisiko ved glyfosat fik på EU-mødet i Bruxelles lande som Frankrig, Holland, Italien og Sverige til at melde, at de ville stemme imod.

De danske forhandlere havde fået klart mandat fra regeringen til at stemme for en fornyet tilladelse, men den stærke splittelse fik altså mødet bag lukkede døre til at udskyde en afgørelse. Den ventes nu ifølge ubekræftede forlydender at komme på dagsordenen igen i maj, kun halvanden måned før tilladelsen udløber. Dermed kan der forudses en intens lobbyaktivitet og en heftig strid i det offentlige rum mellem på den ene side den agrokemiske industri og dens allierede og på den anden side grønne organisationer i Europa.

Tyskerne med glyfosat

Striden om det effektive sprøjtemiddel er taget til parallelt med et stærkt voksende globalt forbrug. Efter at den agrokemiske gigant Monsantos patent på Roundup udløb i 2000, er der kommet et stort antal nye producenter til, og samtidig har Monsanto selv introduceret en række gensplejsede, glyfosatresistente afgrøder, der har vundet vid udbredelse i USA og andre lande og dermed låser landmænd til fortsat brug af sprøjtemidlet.

Den aktuelle tyske undersøgelse er et eksempel på, at det voksende forbrug også fører til tilstedeværelsen af glyfosat og dets nedbrydningsprodukter stadig flere steder i omgivelserne og dermed til mere kontrovers i offentligheden og blandt fagfolk. Ved EU-mødets begyndelse afleverede en række europæiske miljø- og sundhedsorganisationer 186.000 underskrifter med et krav om forbud mod glyfosatsprøjtemidler. Samtidig har godt 1,4 mio. personer på nettet sat deres navn under et krav om at bruge det europæiske forsigtighedsprincip til at inddrage tilladelsen. Næsten 100 internationale forskere har såvel i fagtidsskriftet Journal of Epidemiology & Community Health som i et fælles åbent brev til EU’s landbrugskommissær stærkt kritiseret det beslutningsgrundlag, som er blevet udarbejdet forud for det aktuelle EU-møde, og som afviser en kræftrisiko ved glyfosat og Roundup.

Den tyske undersøgelse, der foreløbig ikke er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift med peer review, men fremlagt direkte af Heinrich Böll Stiftung, peger på, at stort set alle mennesker i et land som Tyskland i dag har stoffet i kroppen. Tre ud af fire undersøgte personer havde mindst 0,5 mikrogram glyfosat pr. milliliter i urinen, svarende til fem gange grænsen for drikkevand. En tredjedel havde koncentrationer fra 10 til 42 gange grænseværdien. Størst var glyfosatbelastningen hos børn og unge, og den var større blandt personer i landbrugserhverv end i andre erhverv. Kødspisere var mere belastede end vegetarer, og økoforbrugere mindre belastede end forbrugere, der spiser konventionelt.

Godt 2.000 mennesker fra alle dele af Tyskland indgår i analysen, og det gør ifølge forskeren bag studiet, den tyske professor i veterinærmedicin Monika Krüger, undersøgelsen til »talmæssigt den hidtil største i verden af sin art«.

Den siger ikke noget om sundhedsrisikoen for de undersøgte. Det er til gengæld omdrejningspunktet for den månedlange strid mellem Verdenssundhedsorganisationen WHO’s videnskabelige eksperter og eksperterne i EU’s agentur for fødevaresikkerhed, EFSA.

IARC versus EFSA

WHO’s respekterede International Agency for Research on Cancer (IARC) offentliggjorde i juli sidste år en rapport på 92 sider som resultat af et års granskning af al offentligt tilgængelig videnskabelig viden om glyfosats virkning i dyr og mennesker. Den omfattende undersøgelse endte med konklusionen, at »glyfosat er sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker«.

Konklusionen baserer sig på, at der ifølge IARC-eksperterne foreligger »tilstrækkelig dokumentation« for kræftvirkning i forsøgsdyr samt »begrænset dokumentation« for det samme i mennesker.

Fire måneder senere, i oktober, spillede EU-agenturet EFSA ud med sin egen granskning af WHO’s undersøgelse.

»Det er ikke sandsynligt, at glyfosat udgør en kræftrisiko for mennesker,« lød EFSA’s stik modsatte konklusion.

Én måned senere, i november, gik 96 forskere fra universiteter og regeringsinstitutioner i bl.a. Europa, USA, Canada og Kina så på banen med en skarp kritik af EFSA.

»Vi har gransket de to modstridende konklusioner om glyfosats kræftvirkning i mennesker og konkluderer, at afgørelsen fra IARC’s arbejdsgruppe er langt den mest troværdige,« skrev forskerne.

De kritiserer EFSA for at have set bort fra vigtig dokumentation for kræftvirkningen for i stedet at have støttet sig til ikkeoffentligt tilgængelige undersøgelser og for ikke at have overholdt OECD-retningslinjer for god videnskabelig praksis.

»Vi mener, at IARC-arbejdsgruppens vurdering om ’sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker’ afspejler resultaterne i den offentligt tilgængelige videnskabelige litteratur om glyfosat,« konkluderer forskergruppen, der bl.a. tæller seniorforsker med speciale i kemikalier og kræft Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Han anbefaler selv, at man ud fra et forsigtighedsprincip støtter sig til IARC’s konklusion om en sandsynlig kræftvirkning af glyfosat.

»Problemet med kræft er, at der er en lang latenstid på 20-30 år, og derfor er det noget af en risiko at løbe, hvis det senere skulle vise sig, at der er en reel kræftrisiko,« siger Johnni Hansen.

Bruxelles-ngo’en Corporate Europe Observatory (CEO) har efterfølgende påpeget, at nogle af de studier af mus med kræft, som EFSA har støttet sig til, men som har været hemmeligtstemplede og utilgængelige for IARC, er studier gennemført og/eller finansieret af kemiindustrien.

CEO påpeger også, at EFSA’s eksperter ikke altid kan anses for uafhængige af erhvervsinteresser. Det danske ekspertmedlem af EFSA, Jan Mousing, har en baggrund som dyrlæge og ph.d. i veterinær epidemiologi, men har også indtil januar i år været direktør for SEGES, landbrugets rådgivningsvirksomhed ejet af Landbrug & Fødevarer. Blandt Landbrug & Fødevarers erhvervsmedlemmer er Dansk Planteværn, der er brancheorganisation for alle de store agrokemiske selskaber, heriblandt Monsanto.

På den anden side af konflikten har Monsanto i en pressemeddelelse karakteriseret IARC’s undersøgelse for WHO som »junk science« og erklæret sig »rasende« over den, mens kemiindustriens Glyphosate Task Force anklager IARC for at have brugt selektive kilder. Man påpeger samtidig, at IARC nok hævder, at der er en risiko for kræft ved glyfosat, men ikke har vurderet sandsynligheden herfor, hvilket ifølge industrien må være afgørende.

På sin hjemmeside skriver Monsanto: »Grundige langsigtede toksikologiske studier gentaget over de seneste 40 år har igen og igen vist, at det er usandsynligt, at glyfosat indebærer en kræftrisiko for mennesker.«

Dilemmaet

Det er den videnskabelige uenighed – måske kombineret med mediernes omtale og en tiltagende bekymring i offentligheden – der mandag-tirsdag skabte uventede konflikter i det lukkede EU-møde i Bruxelles om en ny tilladelse til glyfosat- og Roundup-producenterne.

Danmarks delegation til mødet havde et mandat med, underskrevet af udenrigsminister Kristian Jensen (V), der siger, at »regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for glyfosat med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger. Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af glyfosat«.

Det tilføjes, at man vil arbejde for en godkendelsesbetingelse om, at det kan sandsynliggøres, at de pågældende sprøjtemidler ikke skader arveanlæggene. Samtidig vil Danmark arbejde for en forlængelse, der bliver »så kort som mulig som udtryk for et forsigtighedsprincip«.

Det var ventet, at man uden de store problemer kunne finde fodslag mellem de 28 lande om at give en fornyet tilladelse til sprøjtemidlet, der anvendes flittigt af landmænd i formentlig alle medlemslande. Derfor kom det som en overraskelse, at Frankrig op til mødet meddelte, at man ikke kunne stemme for, og at i hvert fald Holland, Sverige og Italien under selve mødet tilkendegav lignende positioner, mens Tyskland meddelte, at man hverken kunne stemme for eller imod.

Dermed kunne der ikke skaffes det nødvendige kvalificerede flertal, og derfor valgte EU-Kommissionen at afblæse afstemningen og udskyde en afklaring til et senere møde, antagelig i maj.

Det store politiske dilemma er, at Monsantos og andres tilladelse udløber med udgangen af juni, samtidig med at et andet EU-organ, European Chemical Agency (ECHA), er blevet bedt om at gå i dybden med at undersøge glyfosats sundhedseffekter. Denne undersøgelse ventes imidlertid først klar i løbet af 2017 – spørgsmålet er, om EU’s beslutningstagere kan og vil give glyfosatproducenterne grønt lys, inden fristen udløber, og dermed inden man kender resultatet af den ECHA-undersøgelse, EU selv har bestilt.

»At forhaste sig med nu at udstede en ny tilladelse uden at afvente en vurdering fra EU’s kemiske agentur vil være som at foretage et faldskærmsudspring uden at have tjekket udstyret først. Så længe der foreligger modstridende rådgivning fra videnskaben, bør glyfosat ikke godkendes til brug i EU,« mener Greenpeaces fødevarepolitiske direktør, Franziska Achterberg.

Højt spil

Der står meget på spil. Hvis EU måtte forbyde glyfosat, er det en katastrofe for Monsanto og de øvrige producenter – ikke blot fordi det fjerner det europæiske marked, men fordi det kan sætte en kædereaktion i gang andre steder. Og uden Roundup vil der også være effektivt lukket for Monsantos vision om at komme ind på EU-markedet med de glyfosatresistente gmo-majs, -bomuld og -sojabønner, en vision som man gerne ser virkeliggjort via de fortsatte forhandlinger om en transatlantisk handels- og investeringsaftale mellem USA og EU, TTIP.

Monsanto sagde i går eftermiddag i en pressemeddelelse, at »det er normalt, at den stående komité (dvs. EU-mødet, red.) har en udveksling af synspunkter på et – eller endog mere end ét – møde og så stemmer om fornyelsen af et aktivstof på et efterfølgende møde«.

»Vi forventer, at processen vil bevæge sig fremad de kommende uger, og at medlemslandenes afstemning vil finde sted på et passende tidspunkt.«

Der er tilsvarende meget på spil for de landmænd i EU, som antagelig for de flestes vedkommende bruger Roundup til at sprøjte ukrudt væk fra deres marker. Hvis leverancerne stopper for en tid eller permanent, skal de til at se sig om efter noget andet, som måske kan være mindre effektivt eller måske mere belastende for omgivelserne. Eller man skal se sig om efter et ufrivilligt skift til en anden dyrkningsform.

Endelig er der meget på spil for en lang række grønne organisationer i Europa, som i årevis har sloges for at få forbudt eller begrænset brugen af glyfosat, der ikke blot kan være farligt for levende organismer, men også repræsenterer et højintensivt industrilandbrug, som organisationerne finder grundlæggende ikke-bæredygtigt.

Om der kommer til at gå uger eller måneder, før EU finder sine ben, så kan man regne med, at bølgerne indtil da kommer til at gå højt – i den europæiske offentlighed såvel som bag kullisserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • John Hansen
  • Ole Steensen
  • Kurt Nielsen
  • Niels Bent Johansen
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Sören Tolsgaard
Christian Mondrup, John Hansen, Ole Steensen, Kurt Nielsen, Niels Bent Johansen, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Robert Ørsted-Jensen, Niels Duus Nielsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Forbyd Roundup"

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Niels Bent Johansen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Gert Romme, Mona Blenstrup, Anders Jensen, Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll, Dorte Sørensen, Bill Atkins, Robert Ørsted-Jensen, Leif Koldkjær, Erik Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tvivlen må komme menneskene tilgode.

Forbyd skidtet !!!

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Torben Selch, Anders Graae, Ole Steensen, Kurt Nielsen, Niels Bent Johansen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Mona Blenstrup, Anders Jensen, Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll, Bill Atkins og Leif Koldkjær anbefalede denne kommentar

Jeg tager mig til hovedet. Her bruger samfundet milliarder og atter milliarder af kroner på at knække kræft-gåden, og så bruger vi gennem årtier giftstoffer, som blander sig med vores drikkevand og fødevarer, og som kategoriseres under "sandsynligvis kræftfremkaldende"....

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Torben Selch, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Niels Bent Johansen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen, Mona Blenstrup, Lise Lotte Rahbek, Anders Jensen, Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll, Anders Sørensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Bill Atkins:
"Jeg tager mig til hovedet. Her bruger samfundet milliarder og atter milliarder af kroner på at knække kræft-gåden, og så bruger vi gennem årtier giftstoffer, som blander sig med vores drikkevand og fødevarer, og som kategoriseres under "sandsynligvis kræftfremkaldende"...."

Er der mon forskel på den kemiske industri og medicinalindustrien? Er det ikke to sider af samme sag - langt hen ad vejen med samme interesser? Og har medicinalindustrien ikke mere eller mindre Danmark og andre lande i sin hule hånd? Hører de ikke til de superrigeste i verden?

Hvad der tabes på gyngerne (=kræft i befolkningen), får vi ind på karrusellerne (= øget medicinomsætning).
Set fra visse superrige og magthavende lag i toppen af samfundet, giver det sikkert ganske god mening....

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Torben Selch, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Niels Bent Johansen, Anne Eriksen, Torben Bruhn Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Fin velargumenteret artikel.
Skadevirkningerne ved Roundup har været kendt for mig i over 40 år

John Hansen, Jørgen Steen Andersen, Torben Selch, Bill Atkins, Anne-Marie Krogsbøll, Kurt Nielsen og Niels Bent Johansen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

DR2 har i dag haft en nyhed om, at en dansk undersøgelse viser, at kvinder, der har meget triclosan i blodet, føder drenge med markant mindre hovedomfang (7 mm). Det er jo voldsomt alvorligt. Vi har jo ingen zika-myg herhjemme, vi kan give skylden, så man må vel gå ud fra, at der straks indføres forbud mod triclosan?

Jørgen Steen Andersen, Torben Selch, Bill Atkins og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er så langt uden for almindelige menneskers forståelsesevne, at Myndighederne fortsætter med at legitimere brugen af disse stoffer. Det er for mig at se ikke kun en yderst problematisk sammenblanding af lobbyorganisationernes særinteresser og statens rolle, det er en forbrydelse mod menneskeheden.