Læsetid: 7 min.

Er paven virkelig progressiv?

Pave Frans er blevet kaldt den mest progressive pave nogensinde. Time Magazine har udnævnt ham som ’Person of the Year’. Vanity Fair har døbt ham ’Folkets pave’. Andre igen kalder ham gammel altervin på nye flasker, hvis man ser på hans holdning til abort og homovielser
Pave Frans har fået et image som den mest progressive pave nogensinde. Men hans holdninger til abort og homoseksuelle er lige så konservative som hans forgængeres.

Pave Frans har fået et image som den mest progressive pave nogensinde. Men hans holdninger til abort og homoseksuelle er lige så konservative som hans forgængeres.

Alessandra Tarantino

26. marts 2016

Før den hvide røg steg op af skorstenen på det Sixtinske kapel i maj 2013, og den katolske kirke præsenterede deres nye åndelige leder, var Pave Frans ærkebiskop i Buenos Aires, Argentina, indædt abortmodstander og passioneret opponent mod ægteskaber mellem personer af samme køn.

Med hjælp fra den tidligere Fox News-reporter Greg Burke, og det amerikanske konsulentfirma McKinsey, er Pave Frans imidlertid blevet hyldet som både progressiv og moderne. Mere end 45 millioner Twitter-følgere og en mere åben kommunikation har formet pavens moderne image, men når det drejer sig om abort og homoægteskaber, mener nogle, at Pave Frans måske ikke er så progressiv endda.

Jon O’Brien fra den globale katolske organisation Catholics for Choice siger fra sit kontor i USA, at Pavens tilhængere gerne ønsker en progressiv pave, og at de fortolker, mere end de lytter.

»Jeg har ikke set noget indtil videre i relation til homoægteskaber, prævention eller abort, der får mig til at tro, at han er anderledes end sine forgængere. Han snakker bare om klimaet og fattigdom. Det er fokus, der er forandret, ikke faktisk forståelse af teologiske anliggender.«

Denne opfattelse deler man i den konservative gren af katolicismen – Opus Dei.

»Jeg tror, at Pave Frans har samme overbevisninger som sine forgængere, men han er i stand til at forklare kirkens bud på en måde, så mange kan forstå det,« siger Victor Urrestarazu, præst i Opus Dei i Argentina, der selv kender Pave Frans.

Barberen Juan José Ciacero kender også Pave Frans under hans borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio, som han hed, da han første gang besøgte Juans barbersalon i Buenos Aires i 1997. Ifølge ham er Pave Frans en god mand, en ydmyg mand.

»Han har haft to par sko på tyve år,« siger Juan. Han mener, at der var store forventninger til paven, og at det har haft indvirkning på hans image. »Det er klart med de forventninger, der var. Folk overfortolker, og vil gerne fortolke.«

100 meter væk, på den anden side af Plaza de Mayo, ligger katedralen, hvor ærkebiskop Jorge Mario Bergoglio havde hjemme.

Her kommer Christian Campo og skrifter en gang om ugen. Han mener, der er en simpel årsag til, at paven er populær: »Det er fordi, han gør ting, der er sympatiske. Ting, folk kan forholde sig til. Ikke på grund af hans teologiske overvejelser.«

»Det er derfor, han er så populær,« siger han.

Hernan Gonzales er enig. Han kom første gang i katedralen som 10-årig, dengang Jorge Mario Bergoglio var ærkebiskop. Han siger, at det er klart, at folk kan lide Pave Frans.

»Selv ateister kan lide ham. Folk vil jo gerne kunne lide ham. Folk har brug for et symbol for at tro på det gode.«

Der er rig mulighed for at læse om det gode. I Pave Frans’ første år som katolsk overhoved var det ifølge Pew Research Center kun USA’s Præsident Barack Obama, Nelson Mandela og Libyens afdøde diktator Muammar Gadaffi, der blev omtalt flere gange i de førende internationale medier.

De gode historier står nærmest i kø; ’Paven kysser vansiret mand’, ’Pave Frans vasker fødder på kriminelle unge’, ’Paven suspenderer tysk luksusbiskop’.

Pave Frans-effekten

Pavens pressechef Greg Burke, der selv er Opus Dei-medlem, har haft succes med at få positive historier i pressen og med at male et billede af Pave Frans som progressiv. Som han selv sagde, da han overtog jobbet:

»Jeg ved, hvad journalister er på udkig efter, og hvad de har brug for (…) og jeg ved, hvordan ting vil udfolde sig i medierne.«

De gode historier om Pave Frans er mange, og han svarer velvilligt på journalisters spørgsmål. I 2013 blev paven spurgt, hvordan han ville agere, hvis en homoseksuel person ville skrifte hos ham. »Hvem er jeg til at dømme,« svarede Pave Frans.

Dette udsagn klassificerede New York Times som »revolutionerende«, og i Time Magazine kunne man læse, at det »sendte chokbølger« igennem det katolske samfund, mens det i Huffington Post blev kaldt »ikonisk«.

Washington Post har skrevet om ’Pave Frans-effekten’, men i pavens hjemland, Argentina, kender man bedre til ’Ærkebiskop Bergoglio-effekten’.

Djævlens værk

I 2010 blev det lovligt for personer af samme køn at blive gift i det stærkt katolske Argentina. Forkæmperne for loven havde vundet. Og Ærkebiskop Bergoglio havde tabt. Bergoglio førte kampagne mod vedtagelsen af loven. Op til afstemningen af loven udsendte Bergoglio et åbent brev til klostre i Argentina:

»Lad os ikke være naive, vi snakker ikke om en simpel politisk kamp; det er en destruktiv prætention imod Guds plan. Vi snakker ikke om en lille lov (det er bare instrumentet), men nærmere om en bevægelse lig Faderen af alle løgnes (Djævlen – Joh, 8:44, red.), der forsøger at forvirre og bedrage Guds børn,« skrev Bergoglio.

Han mente, at hele familieinstitutionen var på spil, og at børn med forældre af samme køn ville blive diskrimineret. Derfor har børn brug for en far og en mor.

Det lader ikke til, at Pave Frans har skiftet holdning. Under et besøg på Filippinerne sidste år sagde han under en gudstjeneste i katedralen i hovedstaden Manila, at »familien også er truet af nogles tiltagende anstrengelser for at redefinere selve institutionen ægteskabet«.

Og i 2014 sagde Pave Frans, at ægteskabet og familien var i krise. Den måske mest klare udmelding fra paven kom sidste år under en tale til katolske biskopper: »Det er Guds drøm for hans elskede skabning: At se det lykkeligt i kærlig forening mellem mand og kvinde …«

Abort er dødsstraf

Tidligere havde ærkebiskop Jorge Mario Bergoglio ført an i en anden politisk kamp i 2006. Der var fremsat forslag om legalisering af abort i Argentina. Et land, hvor 500.000 kvinder ifølge Human Rights Watch hvert år får foretaget ulovlige aborter.

Bergoglio talte ved antiabort-demonstrationer, hvor han opfordrede til at »vælge livet« og anklagede regeringen for at prøve at overtale den katolske kirke til at nedlægge forsvaret af individets værdighed. Forslaget blev nedstemt, abort forblev ulovligt.

Men Bergoglio ville også helt forbyde abort, der i yderst særlige tilfælde er lovligt i Argentina. I en tale i 2007 sammenlignede han modstand mod abort med modstand mod dødsdomme.

»Vi er ikke fortalere for dødsstraf, men i Argentina har vi dødsstraf. Et barn undfanget ved voldtægt af en mentalt syg person eller retarderet kvinde kan blive dømt til døden.«

I 2011 sagde han: »Abort er aldrig en løsning.«

Heller ikke på det punkt har paven skiftet holdning. I en af sine første gerninger, den apostolske skrivelse fra 2013 til biskopper og præster, skriver Pave Frans:

»Det er ikke ’progressivt’ at løse problemer ved at eliminere et menneskeliv.«

Så sent som i februar i år, i forbindelse med zikavirussets udbrud, sagde Pave Frans:

»Abort er ikke det mindre onde af to. Det er en forbrydelse. Det er at smide nogen ud for at redde nogle andre. Det er hvad mafiaen gør. Det er en forbrydelse, noget totalt ondt.«

Direkte adspurgt om nogle myndigheders modsvar til zikavirusset var abort eller blot at undgå graviditet, var paven parat med et modsvar.

»Lad være med at sammenblande ondskaben i at undgå abort med abort. Abort er ikke et teologisk problem. Det er et menneskeligt problem, det er et medicinsk problem. Du dræber en person, for at redde en anden. I det bedste tilfælde. Eller for at leve komfortabelt, ikke?«

Ifølge Jon O’Brien er det eneste skifte, paven har foretaget, et retorisk af slagsen.

»Han har foretaget et 360 graders skifte, bare ikke i overbevisning, men i fokus. Det ville være naivt ikke at tro, at han har konservative overbevisninger om de her ting.«

Jon O’Brien siger, at paven ikke forstår de kvinder, han taler om.

»Jeg mener, han er uden kontakt til den virkelige verden, hvor kvinder dør, hvis de ikke kan få adgang til prævention eller dør, fordi de er tvunget ud i ulovlige aborter. Pave Frans har brugt hele sit liv i klostre, der ekskluderer kvinder. Så det er ikke overraskende, at det er et blindt punkt for paven,« siger han.

Den konservative del af katolicismen er på den anden side helt enig med paven og efterligner hans retorik.

»Du behøver ikke abort for at bekæmpe Zika,« siger præsten Victor Urrestarazu til Information på spørgsmålet om, hvorvidt den katolske kirke har behov for at opdatere abortpolitikken.

Uanset om man mener, at Pave Frans er progressiv eller ej, er paven ifølge undersøgelser populær blandt både protestanter og katolikker såvel som blandt ateister. Hos Juan i den lille barbersalon i Buenos Aires er forklaringen enkel, og den har ikke noget at gøre med abort eller homoægteskaber.

»Han kæmper imod social ulighed, og han kæmper for fred. Det kan folk godt lide.«

Vatikanet er ikke vendt tilbage med svar på Informations interviewhenvendelse til denne artikel.

Kilder: The Washington Post, VICE News, New York Times, Time Magazine, The Atlantic, La Nacion, Reuters, Catholic News Agency, www.cruxnow.com, www.vatican.va, www.Catholicnews.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
Jan Weis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Han er ret fed.
Siger mange gode ting, man ikke har hørt fra kirken før.
Han får en like.

Ejvind Larsen, Jakob Andersen, Britt Kristensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er underligt hvordan religionerne raden rundt undertrykker kvinderne...

Sabine Behrmann, Ejvind Larsen, Arne Lund og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Han er et kæmpe fremskridt i forhold til dem der har været før !

Anne Eriksen, Ejvind Larsen, Arne Lund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Tingene går jo ikke så hurtigt i Vatikanet, så mon ikke vi skal være tilfredse med det han indtil nu har udrettet. VI kan jo ikke få alting på én gang.
Sammenlignet med den flok dybt reaktionære paver (anti-kommunister, pædofili-medskyldige og lign.), der gik forud, så er den nuv. et betydeligt fremskridt.

Kunsten at være 'progressiv'.

Det ender såmænd nok med, at de får udnævnt paven - med falskheden lysende ud af begge øjne - til frihedskæmper under militærdiktaturet i Argentina -

https://en.wikipedia.org/wiki/Mothers_of_the_Plaza_de_Mayo

El nuevo Papa no tendrá muchos partidarios entre las Madres de la Plaza de Mayo, la Asociación criticó en 2007 a la Iglesia Católica y la acusó de colaborar “con la tortura de nuestros hijos” en la última dictadura militar y afirmó que “es la iglesia de Bergoglio”. Los conceptos están contenidos en un documento que distribuyeron durante una conferencia prensa, con motivo de conmemorarse los 30 años del día en que las Madres se pusieron el pañuelo blanco como símbolo identificatorio.

Eller via Google translate (ikke helt korrekt) –

Den nye pave vil ikke have mange tilhængere blandt mødre fra Plaza de Mayo, foreningen kritiserede i 2007 til den katolske kirke og beskyldte hende for at samarbejde "med tortur af vores børn" i den sidste militærdiktatur og sagde, at "kirken Bergoglio ". Begreberne er indeholdt i et dokument, fordelt på en pressekonference i anledning af mindes 30-året for den dag, hvor mor satte hvidt lommetørklæde som symbol identificatorio.

http://www.pcasevilla.org/?p=3582

peter fonnesbech

Vatikanet kan jo begynde at tage sin kvote af flygtninge, og den katolske kirke kan begynde at sælge ud af arvesølvet og kunstsamlingerne for at hjælpe flygtningene.

Den er jo trods alt verdens første multinationale firma og der skulle være en del at tage af.

Else Marie Arevad

Man kan ikke forvente, at den katolske kirke skifter holdning til abort og homoægteskaber i morgen. Vi skal være glade, hvis den inden alt for længe tillader katolikker at bruge prævention, for det vil gøre en stor forskel i Afrika og Sydamerika, hvor alt for mange børn fødes til nød og elendighed.

Henrik L Nielsen

Hvorfor kan han kun anses for at være progressiv, hvis han er det på alle områder samtidig? Små skridt i den rigtige retning er vel også fremskridt når man har så tung en ballast at bære på.

Sören Tolsgaard

Ærlig talt, så er det yderst begrænset, hvor mange flytninge en stat på ½ km² kan tage. Gennem gradvis reducering har Pavestaten jo stort set afskåret sig fra territorial overhøjhed. For så meget desto mere at kunne hellige sig åndelig overhøjhed, suppleret af financielle transaktioner, forstås, den verdensomspændende organisation skal jo holdes i gang. At Vatikanet ikke vil sælge ud af arvesølv og kunstsamlinger lader sig også forstå. Disse skatte er så unikke og af så universel betydning, at de ikke bør handles i kontanter.

Om end denne pave er relativt progessiv (og tak for det), er den katolske kirke dog stadig dybt reaktionær langt ned i sit fundament. Da jeg så transmissionen af pavens nylige afvaskning af børnefødder, strejfede det min tanke, at mange børnemisbrugere er venlige misbrugere. Ikke et ondt ord om Frans, men han varetager en kompromitteret organisation, og der skal mere end gode hensigter til at vende den ballasttunge skude. Abort står næppe til diskussion, men en mindre dogmatisk holdning til familieplanlægning og homosexualitet bør i næstekærlighedens navn være mulig.

At verden trænger til et åndeligt perspektiv, også ift. vold, fattigdom og forbrugerisme, står også stadig mere klart, og Frans' gode eksempel og vilje til handling har stor betydning. Fortsættes de gode takter, kan det give religiøse og politiske overhoveder et særdeles tiltrængt modspil.