Nyhed
Læsetid: 5 min.

Russerne opruster i Armenien

Avancerede russiske våbensystemer strømmer til russisk base i Armenien, der ligger mindre end 10 kilometer fra NATO-landet Tyrkiet. Samtidig øges faren for en spredning af konflikten om Syrien til det sydlige Kaukasus
Russiske jagerfly på Hemeimeem-basen i Syrien. Rusland opruster i disse dage også på Gyumri-basen i Armenien nær den tyrkiske grænse. Forholdet mellem de to lande er på lavpunktet efter Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly nær den syriske grænse i november sidste år

Russiske jagerfly på Hemeimeem-basen i Syrien. Rusland opruster i disse dage også på Gyumri-basen i Armenien nær den tyrkiske grænse. Forholdet mellem de to lande er på lavpunktet efter Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly nær den syriske grænse i november sidste år

Pavel Golovkin

Udland
10. marts 2016

Rusland trækker nu den lille tidligere sovjetrepublik Armenien stadig mere ind i konflikten om Syrien. Det sker gennem intensiv oprustning ved den russiske base i Gyumri ved den tyrkiske grænse med avancerede russiske fly og droner.

Det sker i forlængelse af en ny aftale om luftforsvar, som ligner en sammenlægning af de to landes luftstyrker.

Oprustningen ses som primært rettet imod Tyrkiet, der grænser op til Armenien mindre end 10 kilometer fra Gyumri, og som en skærpelse af konflikten i kølvandet på Tyrkiets nedskydning af et russisk kampfly tæt på den syriske grænse den 24. november sidste år.

Den historiske konflikt mellem Rusland og Tyrkiet afspejles også i de folkelige følelser i begge lande. Ifølge en meningsmåling fra Istanbuls Kadir Has Universitet mener næsten 65 procent af tyrkerne, at Rusland er den største trussel mod deres land.

Ifølge det officielle russiske opinionsinstitut VCIOM er 78 procent af russerne imod et kompromis med Tyrkiet, medmindre det officielt undskylder for nedskydningen af det russiske fly.

Gammelt had

»Der er gode gammeldags hadske følelser imellem de to lande,« siger den tyrkiske historiker Ayhan Aktar ved Istanbuls Bilgi Universitet til EurasiaNet.Org, der henviser til 12 krige imellem tyrkerne og russerne siden den første i 1568.

Den seneste var under Første Verdenskrig, der »fremskyndede begge imperiers sammenbrud«.

Læs ogsåFrankrig frygter krig mellem Tyrkiet og Rusland

Officielt udtaler russere sig med stor foragt om Tyrkiet. En talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, Maria Sakharova, sagde for nylig, at Tyrkiet bør huske, at det har haft ry som ’Europas syge mand’.

Regeringsvenlige medier i Tyrkiet er samtidig fyldt med rapporter om russisk militær assistance til kurderne. Lige efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 øgedes de økonomiske og politiske kontakter. Professor i internationale relationer i Istanbul Soli Özel siger til Washington Post:

»Alt det der med krig mellem de to imperier var ellers glemt – med en masse russere, der boede i Tyrkiet, og tyrkere i Rusland. Jeg er dybt bedrøvet over, at det, som blev opbygget i de sidste 25 år, nu også bliver ødelagt af Putin.«

Der er ringe håb om en russisk-tyrkisk tilnærmelse i den nærmeste fremtid.

»Putin synes virkelig at ønske at skade Erdoğan,« siger en anonym vestlig topdiplomat i Tyrkiet til Washington Post.

Fastfrossen konflikt opvarmes

Den 23. februar advarede EU’s udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, om, at en ’varm krig’ mellem Rusland og Tyrkiet om Syrien er mulig.

Men kendere af det sydlige Kaukasus peger på, at det snarere er den såkaldt frosne konflikt i regionen om det armensk befolkede Nagornij Karabakh i Aserbajdsjan, som kan blive til en ’varm krig’ igen. Justin Burke, direktør for EurasiaNet, siger til Washington Post:

»Karabakh er rodet ind i det hele. Med den frosne Karabakh-konflikt og de aktuelle russisk-tyrkiske spændinger er der mange, som leger med tændstikker i regionen.«

Tyrkiet har støttet Aserbajdsjan i konflikten, der efter åben krig under Sovjetunionens opløsning sluttede med våbenhvile i 1994, men endnu uden udsigt til en holdbar løsning.

Nu skærpes ikke bare konflikten efter den tyrkiske nedskydning af det russiske fly, men også faren for, at Syrien-konflikten breder sig til krudttønden Sydkaukasus, hvor konflikten mellem Aserbajdsjan og Armenien om det armensk befolkede Nagorbij Karabakh i Aserbajdsjan er den farligste.

Armenien er kendt for at søge at balancere imellem Rusland og Vesten, så det vækker undren, at armenierne nu bare gør, som Ruslands Vladimir Putin befaler. Ifølge armenske kommentatorer har Jerevan imidlertid ikke andet valg, netop på grund af den økonomiske og militære afhængighed af Rusland og ikke mindst Ruslands støtte i Karabakh-konflikten, hvor Tyrkiet har støttet Aserbajdsjan.

Armenien og Rusland har siden 1990’erne haft en militær samarbejdsaftale, der blandt andet betyder, at russiske styrker kontrollerer Armeniens grænser. Når Armenien giver Kreml frit spil på de russiske baser i landet, handler det om angsten for krig med Aserbajdsjan om Karabakh. Karabakh-konflikten er således blevet en del af puslespillet om Syrien.

»I realiteten forbereder Armenien sig på krig og styrker derfor relationerne til Rusland snarere end til Vesten,« siger den armenske politolog Igor Muradjan til Armenpress. Armenien kan ikke søge sikkerhedsgarantier i Vesten, »fordi landet har mistet alle troværdige bånd til USA og NATO«, ifølge Muradjan.

Læs også: Svagt EU taber Armenien til Rusland

Nyhedsbureauet TASS skriver, at Aserbajdsjan har protesteret til det russiske udenrigsministerium imod de nye massive våbenleverancer til Armenien. Men Aserbajdsjan bliver også godt forsynet med russiske våben. Ifølge en rapport fra Stockholm International Peace Research Institute, offentliggjort i sidste uge, var Aserbajdsjan den største våbenimportør i Europa i perioden 2011-15, heraf en betragtelig del fra Rusland.

Det var trusler om endnu flere russiske våben til Aserbajdsjan, som fik Armenien til at afbryde forhandlinger om en associeringsaftale med EU, der blev indledt i juli 2010.

Men efter et møde med Vladimir Putin i sommeren 2013 sprang Armenien fra aftalen med EU og underskrev en aftale om tilslutning til Putins store projekt, Den Eurasiske Union. Ifølge både armenske og russiske analytikere havde Putin fortalt sin armenske kollega, at Rusland ville øge våbenleverancerne til Aserbajdsjan, hvis Armenien gik med EU.

Krigsfare øges

»Aserbajdsjans fortsatte oprustning øger muligheden for, at konflikten eskalerer i 2016,« sagde den amerikanske efterretningschef James Clapper under en kongreshøring for nylig, hvor han understregede, at ingen af parterne gør mine til at opgive kontrollen med Karabakh.

Aftalen om et fælles russisk luftfartssystem med Armenien og den russiske oprustning i det sydkaukasiske land truer den vestlige alliance, siger Adam Ereli, tidligere vicetalsmand for USA’s udenrigsministerium, til erhvervsmagasinet Forbes.

Ereli undrer sig over, at Washington ikke har svaret på Ruslands oprustning i Armenien.

»I løbet af de seneste seks måneder – i takt med Ruslands krig i Syrien og det øgede pres på Tyrkiet – er strømmen af russiske våben og tropper til Armenien intensiveret, herunder avancerede Navodtjik-2 and Takhion UAV droner, Mi-24-kamphelikoptere og Iskander-M ballistiske missiler,« siger Adam Ereli.

Ifølge Ereli er det et led i et »forsøg på at undergrave« USA’s og NATO’s interesser i regionen.

Den russiske oprustning skal ifølge Ereli ramme tre frontstater, der er vigtige allierede for USA: Georgien, Aserbajdsjan og Tyrkiet.

»Styrkelsen af den armensk-russiske alliance er en dolk rettet imod NATO’s hjerte, men mens Moskva rasler med sablen, forbliver Washington tavs,« konkluderer Adam Ereli.

Den russiske netavis Pravda.ru kalder den styrkede armensk-russiske alliance for »formidabel« og skriver:

»Vigtigst er, at Armenien er det eneste land i regionen, som deler grænser med Tyrkiet og huser russiske styrker permanent.«

Før den seneste oprustning blev det skønnet, at 5.000 russiske militærfolk er baseret i Armenien, ifølge en baseaftale, som i 2010 forlængede lejemålet til 2044.

Hvis Rusland begynder at sende fly mod Syrien fra Armenien, vil det afgjort blive et problem for Tyrkiet og NATO, men det har Armenien så vidt vides endnu ikke givet grønt lys til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

"Ereli undrer sig over, at Washington ikke har svaret på Ruslands oprustning i Armenien."

Er der ikke noget med, at USA har sendt en masse gamle kampvogne til Polen og i øvrigt spiller med musklerne i hele Østeuropa?

http://polennu.dk/usa-vil-sende-vaaben-til-central-og-oesteuropa

Arne Lund, Per Torbensen, Torben Selch, Bill Atkins, Peter Jensen, Michael Kongstad Nielsen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Niels Nielsen - Du ved da at dette er tys tys i den danske presse :-)

Arne Lund, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Morten Andersen, Janus Agerbo, Torben Selch, Michal Bagger, Flemming Berger og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Overordnet set skære Rusland ned på forsvars bugettet:
http://www.reuters.com/article/us-russia-defense-budget-idUSKCN0W80TL
Og hvad er det andet end russofobi m.a.o. hade kampagner og fordrejede billeder at ”de generaliserede andre”. I Norge er man klar over dette:
http://nordnorskdebatt.no/article/seige-russofobien

Niels Duus Nielsen, Anders Barfod, Hans Aagaard, Janus Agerbo, Torben Selch, Jacob Jensen, Bill Atkins, Flemming Berger og Peter Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror det var til gavn for verdensfreden, og i sidste øjeblik, at russerne fik vist deres militære formåen og slagkraft...

...ellers havde vi skulle høre på alle de små politiske krigshøge og deres evindelige machoagtige krigshetzen. Kristian Jensen og Søren Espersen mfl. eksemplificeret ved Niels Krause Kjær, der tidligt i Ukraine-konflikten hovedrystende lænede sig frem og gloede ind skærmen, mens han nedladende udtalte: "og Putin han puster sig vist op".

I en artikel i det tyske magasin Focus påpeger Sputnik en klassificeret NATOrapport, der indrømmer Ruslands præcision og effektivitet, samt det russiske militærs høje, professionelle niveau.

Russland ist Nato-Kräften in Syrien überlegen
http://www.focus.de/politik/ausland/nato-geheimpapier-russland-ist-nato-...

I en geopolitisk situation baseret på væbnet neutralitet er det vigtigt at alle kender minimums slagstyrken hos hinanden, så ingen gør sig urealistiske forestillinger.

Peter Jensen, Hans Aagaard, Claus Oreskov, Janus Agerbo og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Gid det var så vel. De to kommer desværre ikke til at slos sammen, de er så fej. Hvorfor ellers skændes de I og om Syrien og ikke I Sankt Petersbourg eller i Washington? Jeg har skrevet I dag om en anden paradigma til fremtiden men de to(USA og Rusland) tror stadig verden er den samme. Det er muligt at det komme ud af den styrke prøve en anden deling af verden som I sidste århundert mellem (Picot og Syko) efter den WW1. Men de kommer ikke til at slos sammen helt sikkert desværre. Formand Mao har allerede ønsket en gang at se de to tigre slos oppe på bjerg I Himalaya, men Kroutchev ville ikke. Det bliver heller ikke til noget denne gang. Men vil det lykkes for dem og dele verden mellem sig? De hører begge til den gammel verden, hvor våbenmagt gælder, og de har begge misbrugt den magt de har.

Hvis de to idioter, der styre hhv. Tyrkiet og Rusland for alvor ryger i totterne på hinanden, så vil Danmark iflg. NATO's musketered være forpligtiget til at erklære Rusland krig - eller?
Ærlig talt, så har jeg ikke lyst til at få skudt røven i laser af et Putin-misil fordi de idioter, der styrer verden inkl. den åh så beundrede Obomber - modtageren af Nobels fredspris!! - hele tiden skal provokere hinanden, og se hvor langt de kan gå, uden at udløse en atomkrig.
Nå, men udenrigsministeren synes jo den slags er helt OK, for han har lige været i USA og erklæret vores ubetingede loyalitet. Sådan handler vasalstater.