Sydsudan har opfordret sine regeringsstyrker til at brænde børn levende og voldtage kvinder som erstatning for manglende løn. Det skriver nyhedsbureauet AFP, der refererer en ny rapport fra FN.
FN-rapporten fortæller, at regeringsstyrker i oktober slog mere end 60 drenge og mænd ihjel ved kvælning ved at låse dem inde i en shippingcontainer. Medlemmer af oppositionen, bl.a. børn, er i løbet af det sidste halvår af 2015 blevet brændt levende og hængt op i træer, mens gerningsmændene har »skåret deres kroppe i småstykker«.
FN tilføjer, at Sydsudan generelt har store problemer med overgreb mod kvinder. Fra april til september sidste år blev mere end 1.300 voldtægter anmeldt i delstaten Unity, som er en af i alt 10 delstater.
Ritzau/AFP
..........." 1.300 voldtægter anmeldt i delstaten Unity"
Gad vide hvad Hans V. Bischoff vil have skrevet om validiteten af denne registrering.
Og kvotienten anmeldte contra begåede voldtægter.