Læsetid: 1 min.

Syrere får fire års fængsel efter drengen Aylans død

Udland
5. marts 2016

En tyrkisk domstol i Bodrum dømte i går to syriske menneskesmuglere hver fire år og to måneders fængsel for at have forårsaget den treårige syriske flygtningedreng Aylan Kurdis død samt for at være skyld i fire andre personers død, oplyser BBC.

Billedet af Aylan Kurdi liggende død i vandkanten på en tyrkisk strand gik sidste år verden rundt og blev på mange måder et symbol på flygtningesituationen i 2015.

Den lille dreng druknede i september under et forsøg på at nå fra Tyrkiet til den græske ø Kos. Hans krop skyllede efterfølgende op på en strand i Tyrkiet.

Aylans femårige bror og hans mor druknede også på turen, da deres båd kæntrede.

Ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her