Læsetid: 5 min.

Under TTIP skal EU og USA koordinere love i al fremtid

Ifølge et lækket dokument holder EU-Kommissionen fast i, at en transatlantisk handelsaftale også skal omfatte fremtidig koordinering af nye regler og lovgivning hen over Atlanten
For at fremme handel og investeringer på tværs af Atlanten, skal USA i fremtiden tages med på råd, før EU-Kommissionen beslutter sig for sine udspil til EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet om ny eller justeret EU-lovgivning. Det viser et lækket dokument.

STINE LARSEN

14. marts 2016

I fremtiden skal USA tages med på råd, før EU-Kommissionen beslutter sig for sine udspil til EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet om ny eller justeret EU-lovgivning. Det skal ske for at fremme handel og investeringer på tværs af Atlanten. Det fremgår af det seneste forslag fra EU-Kommissionen om ’reguleringsmæssigt samarbejde’ under en mulig transatlantisk handels- og investeringsaftale, kaldet TTIP.

Forslaget, som Information er kommet i besiddelse af, ventes i en eller anden form offentliggjort af Kommissionen en af de nærmeste dage. Det reguleringsmæssige samarbejde bliver af mange set som den mest kontroversielle del af TTIP-forhandlingerne om et indre marked hen-over Atlanten, fordi det handler om i al fremtid at koordinere og strømline europæisk og amerikansk lovgivning og regelformulering. Trods kontroversen viser det lækkede dokument, at EU-Kommissionen står fast på forslaget.

Kommissionen og det amerikanske handelsministerium har i deres løbende TTIP-forhandlinger – 12 runder er nu gennemført – især brugt kræfter på at søge harmonisering af de to regioners eksisterende love og regler med relevans for handel.

Men hvis en sådan koordinering af eksisterende regler skal give varige fordele for det transatlantiske erhvervsliv, så tilsiger logikken, at der ikke efterfølgende må opstå nye barrierer via ukoordineret lovgivning i henholdsvis EU og USA. Har man sagt ’A’, må man også sige ’B’, og derfor skal en TTIP-aftale efter forhandlernes opfattelse også omfatte bestemmelser om fremtidig reguleringsmæssig koordinering.

Tidligst muligt

Dette fremadrettede reguleringsmæssige samarbejde har været del af de lukkede TTIP-forhandlinger siden starten af juli 2013, men har også hele vejen været stærkt kritiseret. F.eks. fastslog sammenslutningen af 41 europæiske forbrugerorganisationer, BEUC, i oktober sidste år, at man er modstander af et sådant europæisk-amerikansk samarbejde om ny lovgivning, hvorimod man gerne støtter, at myndigheder i EU og USA bistår hinanden med at håndhæve allerede eksisterende regler, f.eks. om forbrugerbeskyttelse.

I det nye, lækkede dokument foreslår EU-Kommissionen ikke, at USA skal have veto over for nye regler i EU eller vice versa, men man taler om at »fremme lovgivningsmæssig forenelighed« og lægger op til, at man meget tidligt i en lovgivningsproces inddrager den anden part med henblik på at modtage synspunkter og fremme koordinering.

»Parterne skal sikre hinanden mulighed for samarbejde og informationsudveksling på det tidligst mulige tidspunkt for at gøre det muligt for de ansvarlige regulerende myndigheder hos begge parter at diskutere lovgivningens mål, synspunkter og alle andre relevante aspekter,« hedder det i dokumentet.

Det præciseres, at »tidligst muligt« f.eks. betyder, at EU-Kommissionen »skal sikre muligheder for samarbejde, før Kommissionen lægger sig fast på en formel holdning«. Altså: EU-Kommissionen må ikke færdiggøre sine udspil til nye EU-love og -regler, uden først at have hørt USA.

»Hvor parterne har identificeret en fælles tilgang, der sikrer øget forenelighed, skal hver parts relevante reguleringsmyndighed på dette grundlag iværksætte de nødvendige reguleringsmæssige procedurer.«

I dialogprocessen skal indgå en vurdering af den påtænkte nye lov eller regels konsekvenser for international handel og investeringer, men også en vurdering af, om der findes alternativer til en sådan ny regulering, »inklusive den mulighed ikke at regulere«, hedder det.

Det skal også vurderes, hvordan den påtænkte regulering »tager højde for reguleringstilgangen hos den anden part«.

Foruden det løbende samarbejde om konkrete nye reguleringsplaner skal parterne udarbejde og offentliggøre »et fælles årligt Program for europæisk-amerikansk reguleringssamarbejde«, hvilket også skal give virksomheder, faglige organisationer og NGO’er mulighed for at følge med og kommentere.

Et bestemt sigte

Kenneth Haar, der er researcher hos Bruxelles-vagthunden Corporate Europe Observatory (CEO), har nærlæst det lækkede dokument og føler sin hidtidige skepsis bekræftet.

»Reguleringssamarbejdet har ét bestemt sigte: at få handlen til at flyde lettere over Atlanten. Ser man på, hvad der hidtil er kommet frem under TTIP-forhandlingerne om gældende love og regler, så peger det mod en sænkning af eksisterende standarder. Dette udspil vil indføre procedurer, som gør noget sådant lettere i fremtiden,« siger Kenneth Haar.

CEO har for nylig i en rapport fremlagt eksempler fra de senere år på, hvordan USA og amerikanske erhvervsinteresser har påvirket europæiske myndigheder til f.eks. lempeligere kontrol med finansvirksomheder og dæmpede miljøambitioner.

»Med det nye forslag vil både den amerikanske regering og amerikanske virksomheder komme tidligt ind i processen omkring ny europæisk lovgivning, og det vil øge presset og risikoen for nedgradering af ambitionerne,« mener Kenneth Haar.

– Kommissionens forslag siger jo, at NGO’er, fagforeninger og andre skal kunne høres på lige fod med virksomheder?

»Dette er en handelsaftale. Hvor virksomheder og erhvervsorganisationer har ressourcer og et stærkt incitament til at gå offensivt på banen med forslag, der fremmer deres vilkår i handlen, er det ikke et område, hvor f.eks. miljøorganisationer er de store spillere. Deres grundlæggende opgave og dagsorden passer ikke til formålet.«

Nyt fælles organ?

I tidligere fortrolige forhandlingsforslag om denne koordinering af fremtidig lovgivning lagde EU-Kommissionen op til, at der under TTIP bør etableres et nyt fælles organ til at forestå lovgivningssamarbejdet, kaldet Regulatory Cooperation Body, RCB.

Dette har i særdeleshed vakt bekymring blandt kritikere, fordi man ser en ny amerikansk-europæisk myndighed for sig med kompetencer, der undergraver den nationale selvbestemmelsesret.

I det ny, lækkede forslag har EU-Kommissionen droppet denne betegnelse og taler i stedet om, at »en effektiv koordineringsstruktur nødvendigvis må etableres for at overvåge og forstærke fremskridt i de løbende samarbejdsaktiviteter«.

Denne »institutionelle struktur« skal ikke kunne vedtage nye lovregler, men skal »støtte og vejlede beslutningstagerne«, som – forsikrer forslaget – vil bevare fuld suverænitet, herunder når det handler om at sikre et acceptabelt beskyttelsesniveau på områder som miljø og sundhed.

Den europæiske forbrugersammenslutning, BEUC, har tidligere udtrykt bekymring for, at en fælles institutionel struktur, hvor også eksterne interessenter kan lade deres røster høre, i praksis kan have en »nedkølende effekt« på viljen og evnen i EU til at lave nye love og regler, f.eks. om fødevaresikkerhed: »Vi er bekymrede for, at disse mekanismer vil blive brugt af erhvervslivets interessenter til at anfægte eksisterende lovgivning og til at forsinke eller udvande nye lovforslag. Kommissionen vil som den ansvarlige myndighed for reguleringssamarbejde møde pres fra lobbyister, der prøver at få den til at imødekomme deres krav. Det vil røve tid og arbejdskraft,« sagde BEUC’s generaldirektør, Monique Goyens, sidste år.

Kenneth Haar mener ikke, at Kommissionens ny tekst ændrer noget på dette punkt.

Ved at erstatte det hidtidige udtryk Regulatory Cooperation Body med det upræcise »en effektiv koordineringsstruktur« holder man døren åben for et organ som RCB.

De fortsatte TTIP-forhandlinger foregår bag lukkede døre. Hvor EU-Kommissionen har søgt at imødekomme kritik om lukkethed ved med mellemrum at offentliggøre egne forhandlingsoplæg til USA, så er det fortsat strengt fortroligt og helt uvist for offentligheden, hvordan de modsvarende amerikanske udspil ser ud, og hvordan forhandlerne bevæger sig mod fælles formuleringer til en endelig TTIP-aftale på de mange områder, der indgår.

Fra EU presses der på for at få et samlet aftaleforslag på plads, mens Barack Obama endnu sidder i Det Hvide Hus, det vil sige i år. Når en sådan tekst måtte være forhandlet på plads, skal den først gennem en juridisk granskning og derefter til stillingtagen på en take it or leave it-basis i EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter samt den amerikanske kongres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Peter Jensen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Kurt Nielsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Aksel Gasbjerg
  • Dorte Sørensen
Jan Pedersen, Peter Jensen, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Aksel Gasbjerg og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er EU nu blevet en ren lydstat til USA.
Eller skal USA også høre EU før de vedtager en lov?
Har EU solgt miljøet og forbrugerne til de store firmaer og USA?

Arne Lund, Uffe Illum, Søren Fosberg, Einar Carstensen, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Leif Koldkjær, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Estermarie Mandelquist, Thomas Kristensen, Holger Madsen, Anne-Marie Krogsbøll og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Dorthe Sørensen

"Eller skal USA også høre EU før de vedtager en lov?"

Ja, selvfølgelig - hvis loven ellers har noget med TTIP's område at gøre.

Jeg er så en af de personer, det håber på, at TTIP bliver gennemført.

Men vi lader lige afslutningen stå et øjeblik:
"Når en sådan tekst måtte være forhandlet på plads, skal den først gennem en juridisk granskning og derefter til stillingtagen på en take it or leave it-basis i EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter samt den amerikanske kongres."

Ingen af de amerikanske præsidentkandidater støtter TTIP, så det er godt nok fugle på taget.

Men festen stopper forventeligt allerede i et af de 28 EU-lande, som alle 28 på stribe skal få vedtaget lovkomplekset.

Anne-Marie Krogsbøll

Torben Lindegaard:

Jeg håber, at du har ret - men på den anden side: Ville man virkelige bruge så megen tid og så mange kræfter på at udarbejde et forslag, som man ikke mente kunne blive vedtaget?

Det gør mig så vred med alt dette hemmelighedskræmmeri. Hvilken forskel er der på et demokrati og et diktatur, hvis altafgørende, altindgribende beslutninger tages i al hemmelighed, uden at borgerne har noget at skulle have sagt - endsige overhovedet kan få at vide, hvad der foregår?

I øvrigt: radio24syv ser på sagen i denne uge: http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/13007008/aflyttet-uge-10-2016/

Uffe Illum, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Peter Jensen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen, Aksel Gasbjerg, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Anne-Marie Krogsbøll

Det er almindeligt, at der ikke refereres fra forhandlinger, mens forhandlingerne pågår.

Selvfølgelig afstemmer EU's forhandlere med de 28 regeringer; men under fortrolighed.

Det er ikke muligt, at alle EU's indbyggere - 500 mio plus - løbende forhandler med.

Aksel Gasbjerg

TTIP er en af den dødsyge kapitalismes sidste desperate krampetrækninger. Værktøjskassen er næsten tom. Renten er nul. Seddelpressen kører for fulde omdrejninger. Finanspolitikken omfordeler fra fattig til rig i et forgæves forsøg på øget vækst og profit. Menneskers frygt og usikkerhed næres bevidst for at passivere befolkningen og samtidig sætte gang i krigs- og sikkerhedsindustrien. Ingen midler lades uprøvet for at presse citronen til den sidste dråbe (læs profit).

Resultatet er øget ulighed, flere krige, dårligere miljø og arbejdsmiljø, mere forurening, forværret klima, flere flygtninge mv.

Jan Pedersen, Uffe Illum, Søren Fosberg, Einar Carstensen, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Anders Graae, Flemming Berger, Helmut R., Jørn Petersen, Michal Bagger, Jens Kofoed, Morten P. Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Colin Bradley, Karsten Aaen, Holger Madsen, Helene Kristensen, Lars Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Torben Skov, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Erik Nielsen, Carsten Svendsen, Bill Atkins og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er ikke et spørgsmål om USA skal tilrette lovene efter EU og omvendt. Det er et spørgsmål om Civilsamfundet skal indrette sig efter Erhvervsinteresser.

Jan Pedersen, Uffe Illum, Sabine Behrmann, Søren Fosberg, Einar Carstensen, Bjarne Andersen, Christian Harder, Leif Koldkjær, Flemming Berger, Jørn Petersen, Poul Genefke-Thye, Anne Eriksen, Morten P. Nielsen, Jørgen Steen Andersen, Peter Jensen, Colin Bradley, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Torben Skov, Anne-Marie Krogsbøll, Niels Erik Nielsen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne kommentar

Vi kommer til at overlader demokratiske beslutninger til domstolene, som dømmer udfra, at der skal være adgang til profit, hvis ikke loven direkte forbyder det.

Spørgsmålet er om vi med det hemmelighedskræmmeri TTIP-forhandlingerne er underlagt kan nå at styrke vores lovgivning mod angreb fra erhvervsliv, multinationale selskaber osv. Endvidere om erhvervslivet er "foran" i produktudvikling og juristeri, så det vil blive alt for dyrt, i sagsomkostninger og erstatningsansvar for nationalstaterne at sætte sig op imod erhvervsinteresser, og man derfor undlader at føre sager eller at man indgår kompromisser, til skade for demokratiet.

Det vil som minimum kræve en Statsadministration der er toptunet ...men, der tillader vi i disse år Blå Blok i at føre landsskadelig politik rettet mod statsforvaltningen. Se under: "Skat"

Jan Pedersen, Uffe Illum, Søren Fosberg, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Jørn Petersen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Torben Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Torben Lindegaard.

Din beskrivelse bekræfter jo bare, at demokratiet er trådt under fode i denne proces.

Uffe Illum, Søren Fosberg, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Alfred de Zayas er bekymret over »den enorme modstand i civilsamfundet verden rundt«, over »de hemmelige forhandlinger uden demokratisk høring af alle interessenter« samt over de såkaldte ISDS-voldgiftstribunaler, der med aftalen giver store investorer adgang til at sagsøge stater uden om de nationale domstole i medlemslandene.

Alfred de Zayas er FN’s uafhængige menneskeretsekspert. Den amerikanske juraprofessor Alfred de Zayas, har sendt en appel om ikke at underskrive handelsaftalen TTP. (Tilsvarende TTIP blot gældende for stillehavslandene)

Søren Fosberg, Einar Carstensen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen, Kurt Nielsen, Torben Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Anne-Merie Krogsbøll

Det er hykleri at forlange andre demokratiske tiltag i EU, end vi selv bruger i Folketinget under f. ex. Finanslovsforhandlinger eller på arbejdsmarkedet ved overenskomstfornyelser.

Og det er bestemt ikke lettere at forhandle i EU end i Folketinget - eller i Forligsinstitutionen.

Der er 28 medlemslande i EU.
Det enkelte land har interessegrupper med forskellig politik.
Det, der gavner den ene gruppe, skader måske den anden.
Så bare det at få fastlagt en forhandlingsstrategi indenfor det enkelte land kræver kompromisser.

EU-kommissionen skal forene alle de 28 landes interesser i en forhandlingsstrategi.

Landene har ikke fælles interesser på alle punkter - slet ikke - og alle 28 lande har vetoret overfor TTIP. Hvis forhandlerne efter hvert møde ridsede forløbet og deres egen position op overfor pressen, er det nemt at forestille sig politiske partier i Parlamenterne eller øvrige interessegrupper, der ville gribe en enkeltsag, puste den gevaldigt op - og dermed ødelægge muligheden for et kompromis.

Hvis man giver sig i en forhandling på et enkelt punkt, er det ofte fordi man har fået noget på et andet punkt. Det sidste kommer ikke nødvendigvis med i fortællingen - og den gruppe, der får noget er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den gruppe, der mister noget.

Så opgaven for kommissionen er at opnå en aftale, der samlet er til gavn for EU; samtidig med, at alle lande kan se sig selv i kompromisset og acceptere forhandlingsresultatet - i modsat fald er et veto garanteret.

Ovenstående eksempler er et forsøg på at illustrere, at EU's TTIP forhandlingsstrategi skal behandles med yderste varsomhed.

Der er så mange kræfter, der helst ser det hele ryge i vasken: UKIP i UK - Front National i Frankrig - De sande Finner - AfD i Tyskland - Dansk Folkeparti & Enhedslisten i Danmark - for slet ikke at snakke om det meste af Østeuropa.

Anne-Marie Krogsbøll

Torben Lindegaard:
"Det er hykleri at forlange andre demokratiske tiltag i EU, end vi selv bruger i Folketinget under f. ex. Finanslovsforhandlinger eller på arbejdsmarkedet ved overenskomstfornyelser."

Tror du virkeligt ikke, at jeg ikke er ligeså kritisk overfor den meget udemokratiske og lukkede måde, Folketinget efterhånden fungerer på? Det bliver da bestemt ikke bedre af, at vores eget Folketing fungerer ligeså udemokratisk - det forstærker da netop problemet! Men der ER nu engang endnu længere fra bunden af Danmark til toppen af EU, end der er fra bunden af Danmark til toppen af Folketinget (det håber jeg da i hvert fald, selv om jeg efterhånden kan komme i tvivl om, om ikke toppen af Folketinget i højre grad betragter sig som hørende til toppen af EU end til toppen af Danmark).

For har man overhovedet taget befolkningerne med på råd i denne sag? Er det ikke i virkeligheden det, du frygter - at befolkningerne får indblik i, hvad der foregår, og begynder at blande sig? Er det en demokratisk tankegang at ønske at forhindre det?

I øvrigt: Hvorfor ønsker du selv, at TTIP går igennem? hvad er argumenterne?

Jan Pedersen, Uffe Illum, Sabine Behrmann, Søren Fosberg, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Helene Kristensen, Kurt Nielsen, Torben Skov og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Rettelse til min kommentar ovenfor: "Tror du virkeligt, at jeg ikke er ligeså kritisk overfor den meget udemokratiske og lukkede måde, Folketinget efterhånden fungerer på? - skulle der stå.

Bjarne Andersen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Torben Lindegaard det er da åbenbart ikke strengt nødvendigt at hemmeligholde forhandlingerne:

EU-Kommissionen har søgt at imødekomme kritik om lukkethed ved med mellemrum at offentliggøre egne forhandlingsoplæg til USA, så er det fortsat strengt fortroligt og helt uvist for offentligheden, hvordan de modsvarende amerikanske udspil ser ud, og hvordan forhandlerne bevæger sig mod fælles formuleringer til en endelig TTIP-aftale på de mange områder, der indgår.

En står del af hemmeligholdelsen over for offentlighede sker også gennem mediemonopolernes censur.

Jan Pedersen, Sabine Behrmann, Søren Fosberg, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Torben Skov og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Anne-Marie Krogsbøll

"Er det ikke i virkeligheden det, du frygter - at befolkningerne får indblik i, hvad der foregår, og begynder at blande sig?"

Lad nu være med at skyde mig motiver i skoene, som jeg ikke har fremlagt.

Jeg har ingen argumenter for TTIP, som du ikke allerede har hørt og afvist.

Men jeg har accepteret f. ex. de argumenter, der blev fremlagt i Jørgen Steen Nielsen artikel i Information d. 12.11.2013:
https://www.information.dk/udland/2013/11/ttip-aftale-konsekvenser-naest...

I øvrigt tro jeg som liberal på frihandel, konkurrence og international arbejdsdeling.

Og jeg er indstillet på at give forhandlerne den nødvendige ro og fortrolig, så et forhandlingsresultat kan frembringes.

Og så begynder den demokratiske kamp i forbindelse med ratificeringsprocessen, som så malende beskrevet af Jørgen Steen Nielsen:

"Når en sådan tekst måtte være forhandlet på plads, skal den først gennem en juridisk granskning og derefter til stillingtagen på en take it or leave it-basis i EU’s Ministerråd, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter samt den amerikanske kongres."

Uanset hvor kritisk du måtte være overfor demokratiet i Folketinget, så er det stadigvæk hykleri at forlange mere demokrati af EU, end vi kan få vore egne 179 til at levere.
Det er bestemt ikke nemmere at skulle forene 28 landes grundlove og parlamentariske traditioner, end det er at skulle få demokratiet til at fungere i det danske Folketing. Vi har trods alt haft 167 år at øve os i; mens f. ex. hele Østeuropa først startede med demokrati i 1990, så de har haft demokrati i 25 år. Den iberiske Halvø starte i midten af 1970'erne, så de har været i gang i ca. 40 år.

Vi var selv et halvt århundrede om at få smidt typer som Estrup på porten.

Anne-Marie Krogsbøll

Torben Lindegaard:
"Uanset hvor kritisk du måtte være overfor demokratiet i Folketinget, så er det stadigvæk hykleri at forlange mere demokrati af EU, end vi kan få vore egne 179 til at levere."

Lad nu være med at skyde mig noget i skoene - jeg forlanger ikke mere demokrati af EU end af Folketinget. Jeg kritiserer demokratiet begge steder, hvilket jo klart fremgår af mine tidligere kommentarer, men lige mht. denne artikel er det jo altså EU, det handler om. Det er ikke et spørgsmål om "enten - eller" men om "både - og"

Lyt til den aldeles fantastiske gennemgang af de centrale problemstillinger her: http://www.radio24syv.dk/programmer/aflyttet/13007008/aflyttet-uge-10-2016/

Så forstår du måske i det mindste, hvorfor jeg er meget kritisk overfor denne proces og hele udviklingen i EU, som er klart totalitær. Ikke at jeg forventer, at du vil ændre holdning, men så ved du da i det mindste, hvad det er, jeg reagerer imod, i stedet for at stikke mig noget i skoene.

Uffe Illum, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Demokratiet i EU er ikke det samme som i nationalstaten, det er tværtimod overnationalt og kan derfor selvfølgelig ikke sammenlignes.
Demokrati er folkestyre, og det har vi ikke længere - fordi de uformelle strukturer, der sikrede, at det imperfekte system trods alt alligevel havde bund i befolkningens meningsdannelse, er faldet væk: partierne repræsenterer ikke længere bredere samfundsinteresser i brydning med hinanden.

Søren Fosberg, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

USAE - OK ! Så tager USA flygtninge ift til størrelse, befolkningstal og BNP.
Helt rimeligt, da USA har en stor andel i skabelsen.

Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

Du har ret i, at det er vanskeligt at sammenlignelige demokratiet i De nationale Parlamenter & demokratiet i EU.
Og hvilket nationalt demokrati skulle vi i givet fald sammenligne med?

Danmarks konstitutionelle monarki - Tysklands rene parlamentarisme - eller Frankrigs præsidentielle parlamentarisme?

Men under alle omstændigheder har vi et repræsentativt demokrati i såvel nationalstaterne som EU. Så når Misterrådene mødes, er de Nationalstatens repræsentanter og står til ansvar overfor denne stats vælgere.

EU-Parlamentet fungerer som en hybrid, hvor medlemmerne er valgt nationalt, men tilslutter sig Parlamentets partigrupper.

Kommissionen er valgt af Ministerrådet med stats- & regeringscheferne - Det europæiske Råd - og skal hver især repræsentere alle 28 nationer.

Hvis vi skulle genopfinde et samarbejde mellem 28 lande med over 500 mio mennesker, så kunne vi vel nok finde på forbedringer; men alt i alt er rammerne i orden.

Så jeg køber ikke, at der skulle være større demokratisk underskud i EU end i nationalstaterne, og det er rent hykleri at forlange mere direkte demokrati i EU end vi kan få stablet på benene her i Kongeriget.

Søren Fosberg

Aftalen ser ud til at prioritere erhvervs og proifitinteresser over national og samfundsinteresser. Det er jo horribelt. Vores representanter i EU har som opgave at varetage samfundenes interesser. Hvornår er det blevet vedtaget at der er sammenfald mellem erhvervs- og samfundsintetesser?

Tværtimod er det mere og mere et problem - hvis det ikke altid har været det - at der er direkte modstridende interesser mellem samfund og erhvervsliv - eksemplificeret ved mængden af eksternaliteter i industriernes produktionsomkostninger. Dvs forurening, global opvarmning, klimaændringer, udhuling af naturgrundlaget fulgt sf flygtninge, konflikter, økologisk, økonomisk og social kollaps.

Jeg går ikke indfor at afskaffe der private marked. Menfor at kunne fungere på en måde der også er i samfundenes interesser skal dets interne omkostninger internaliseres - dvs forurening skal beskattes eller forbydes på niveau der gør bæredygtige produktionsmetoder konkurrencedygtige.

Men det får vi nok ikke amerikanerne med på. Eller EU. Endnu.

Det får dog ikke Sosserne til at trække deres ukritiske støtte til TTIP. Fra dem kommer ikke den mindste modstand, mod det USA dikterer.