Unge amerikanere ser sig selv som arbejderklasse

Rekordmange blandt de generationer af amerikanere, der er vokset op i dette årtusind, opfatter sig selv som arbejderklasse. Det viser en undersøgelse, der er blevet gennemført over de seneste tre årtier.

Analyser af data fra de seneste 34 år viser, at kun hver tredje mellem 18 og 35 opfatter sig selv som en del af middelklassen i USA. 56,5 procent beskriver sig som arbejderklasse, mens 8 procent opfattede sig selv som underklasse, og færre end 1 procent kaldte sig overklasse.

I 2002 beskrev næsten halvdelen af Generation Y, som denne gruppe på omkring 80 millioner mennesker kaldes, sig som middelklasse. Dette tal var faldet til 34,8 procent i 2014.

Denne subjektive klasseopfattelse kan være en del af forklaringen på den overraskende medvind, den demokratiske kandidat Bernie Sanders har fået med sine løfter om at sløjfe college-gebyrer og hæve mindstelønnen.

Man skal helt tilbage til 1982 og generationen af babyboomere for at finde et lige så højt antal, der beskrev sig selv som arbejderklasse. Dengang var de ældste babyboomere i 30’erne, Ronald Reagan var to år inde i sin præsidentperiode, og Time Magazine fejrede opfindelsen af pc’en.

Bobby Duffy, global leder af Ipsos Social Research Institute, mener, at undersøgelsens resultater er overraskende:

»Man ville have forventet, at generationerne gradvist forbedrer deres sociale og økonomiske omstændigheder, vi har tværtimod set, at middelklassen svinder ind, i hvert fald hvad angår denne generation.«

»Tendensen kan til dels forklares med livscyklus – at en del af generationen er flyttet hjemmefra for nylig og er ved at etablere sig, hvilket kan have betydning for deres klasseidentitet, men det er ikke desto mindre det største fald i middelklasseopfattelse, vi har set i generationer.«

Høje faste udgifter

Carolina Cadavid, en 26-årig indkøbsassistent i Boston, siger, at da hun begyndte på college, havde hun regnet med, at hun skulle indgå i samme typiske amerikanske livsstil, som hendes forældre havde lagt til rette for hende, da de migrerede til USA fra Colombia. Nu er hun en universitetsgrad rigere, men tænker ikke desto mindre på sig selv som arbejderklasse.

»Jeg havde regnet med at sidde bedre i det på nuværende tidspunkt,« siger hun.

Carolina Cadavid var nødt til at optage studielån efter to år i college, en uventet, men nødvendig økonomisk byrde.

»Jeg er helt klart nervøs for fremtiden, fordi jeg har så høje faste udgifter med afbetaling på mine studielån, at jeg ikke kan spare op,« siger hun. »Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal få råd til udbetalingen på et hus, f.eks.«

Carolina Cadavid oplever også, at hendes jævnaldrende af økonomiske årsager udskyder begivenheder, der ellers hører til deres alder, som f.eks. at flytte hjemmefra og stifte familie.

»Jeg har masser af venner, som betaler af på studiegæld og bor hjemme – det er ukendt territorium at leve på den måde.«

Klasseopfattelsen blandt USA’s unge passer med de økonomiske data, avisen The Guardian har indsamlet, og med en indkomstundersøgelse fra Luxembourg, der viser, at på trods af 30 års vækst i BNP er unge amerikanere dårligere stillet med hensyn til realindkomst end deres forældre.

Råd til hospitalsregningen

23-årige Dakota Clement har ikke nogen entydig klasseidentitet, fordi han er studerende, der samtidig arbejder på fuld tid til mindsteløn.

»Jeg tøver med at kalde mig selv arbejderklasse, fordi det giver mig en ’kedeldragtsfølelse’, men jeg færdes meget i det akademiske miljø. Dog tjener jeg ikke rigtigt noget på det,« siger Dakota Clement.

Han er på kandidatoverbygningen, arbejder som assisterende underviser og bor i Corvallis, Oregon. Dakota Clement siger, at han er »mindre interesseret i, at USA har en succesfuld børs, end i at have en regering, som skaber velstand for nationen og hjælper nationens borgere«.

»De tal, de viser i Wall Street Journal, har ingenting med mig at gøre. Det, der optager mig, er, om jeg kommer til at have råd til at betale en hospitalsregning, hvis jeg får behov for det.«

I 2013 var reallønningerne for folk under 35 gået ned i forhold til samme aldersgruppe 30 år tidligere, selv når man modregner effekterne af langtidsarbejdsløshed gennem den værste recession i nyere tid. Det betyder, at Generation Y er langt fattigere, end deres babyboom-forældre var i samme periode af deres liv.

Bobby Duffy tilføjer, at det nye årtusinds skift i retning af mere radikale præsidentkandidater fra begge partier, aktuelt Bernie Sanders og Donald Trump, meget vel kan have at gøre med de nye generationers dystre økonomiske udsigter.

»Når det nuværende system ikke forekommer helt så stabilt, er folk mere tilbøjelige til at ryste posen. Det er, hvad disse kandidater gør, på hver deres måde. De giver en følelse af, at de vil ændre det system, som har været ret brutalt mod især de yngre generationer,« siger Bobby Duffy.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.