Læsetid: 6 min.

46 organisationer dumper EU-forslag til bekæmpelse af skatteunddragere

Tirsdag fremlægger EU-Kommissionen et længe ventet forslag, der skal bekæmpe multinationale firmaers skatteunddragelse. Men trods retorikken fra politikere siden Luxembourg-lækagen for to år siden mener en lang række organisationer verden over ikke, at det lækkede forslag fra EU-Kommissionen vil bidrage til et mere transparent og retfærdigt skattesystem
46 organisationer sendte i går et brev til EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, hvori de dumper kommissionens forslag til bekæmpelse af skatteunddragelse. De kalder blandt andet forslaget for ’en parodi på gennemsigtighed’.

46 organisationer sendte i går et brev til EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, hvori de dumper kommissionens forslag til bekæmpelse af skatteunddragelse. De kalder blandt andet forslaget for ’en parodi på gennemsigtighed’.

Virginia Mayo

6. april 2016

Retorikken har været klar fra de europæiske politikere, siden den første store skatteskandale – Luxembourg-lækagen – brød ud for to år siden: Der er brug for mere åbenhed og retfærdighed i skattebetalingerne fra de store multinationale selskaber.

Læs også: Leder: Kontant afregning

I sommer meldte EU-Kommissionen ud, at der var et omfattende forslag på vej, hvilket har fået organisationer fra den såkaldte ’tax justice-bevægelse’ til at vente i spænding. Og spændingen er ikke blevet mindre med den seneste Panama-lækage, som igen sætter skatteunddragelse via skattely til debat verden over. Nu sker det så: Den 12. april vil EU-Kommissionen fremlægge et forslag til de nye regler. Men et udkast til forslaget, der er blevet lækket til Financial Times, har fået ngo’erne på barrikaderne.

Det nye forslag bliver dumpet og beskrives som tandløs af 46 organisationer, som i går sendte et brev i protest til kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Læs også: Det er svært at holde på globale hemmeligheder

»EU-Kommissionens længe ventede forslag undlader at levere det, man regnede med, og er en parodi på gennemsigtighed. Forslaget er langt svagere end det, parlamentet lovede sidste sommer,« skriver Elena Gaita, der arbejder for organisationen Transparency International, i forbindelse med lækken.

Sammen med øvrige ngo’er opfordrer hun EU-Kommissionen til omgående at revidere forslaget.

»Når skatteskandaler fortsætter med at udfolde sig, er det afgørende, at Kommissionen griber lejligheden til at genskabe borgernes tillid til vores skattesystemer og at tage konkrete skridt til at bekæmpe ekstrem ulighed og fattigdom, både hjemme og i udviklingslandene,« lyder det i brevet til Juncker.

Problem: Gælder kun i EU

Ifølge de 46 organisationer er der flere mangelfulde forhold i EU-Kommissionens forslag, som gør det umuligt at bekæmpe skatteunddragelse. Først og fremmest er virksomhederne kun forpligtede til at lægge detaljer frem i EU-lande og behøver ikke at indberette deres forretningsforbindelser med virksomheder i skattely uden for EU.

»Det lækkede forslag får os til at stille spørgsmål ved, hvorvidt EU-Kommissionen virkelig ønsker at gøre en ende på skatteund-dragelse,« siger Aurore Chardonnet, der er skatterådgiver i Oxfam International:

»Skattely uden for EU såsom Cayman-øerne eller Bermuda kan således fortsætte, som de plejer, mens skattemyndigheder ikke har mulighed for at få adgang til informationer om selskaber og virksomheder, der opererer disse steder.«

En anden alvorlig mangel er, ifølge de 46 organisationer, at rækkevidden af forslaget er meget lille. Lovgivningen vil nemlig kun gælde for de virksomheder, der har en indtjening på over 750 millioner euro. Det svarer til 10 til 15 procent af alle multinationale virksomheder i EU, som vil være forpligtede til at offentliggøre land-til-land-rapporter. Det er denne rapportering, som skal forhindre, at selskaberne flytter overskud tjent i et land til et andet med lavere skat.

Også udviklingsorganisationen ActionAid (Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark) er medunderskriver på brevet og skuffet over det lækkede forslag fra EU-Kommissionen.

»Vi havde forventet, at man ville komme med et forslag, som efter flere års tovtrækkeri nu endelig skulle kaste lys over, om virksomheder betaler en fair skat, dér hvor de skaber deres værdier. Men forslaget er dumpet, før det overhovedet er fremsat,« siger Troels Børrild, der er politisk seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke.

Dansk Industri har haft to ønsker til kommissionens forslag: Virksomhederne skal ikke bebyrdes unødigt administrativt, og så må åbenheden i forhold til offentligheden ikke skade virksomhedernes konkurrenceevne, siger vicedirektør Kent Damsgaard:

»Vi ønsker også at komme skattesnyd til livs, det skal der slet ikke herske tvivl om. Vi hjælper gerne skattemyndighederne med alle de nødvendige oplysninger. Men offentlighed om land-til-land-rapporteringen risikerer at skade os i forhold til vores konkurrenter. Vi er positive, hvis kommissionen kommer med et balanceret forslag.«

Dansk Erhverv indtager samme holdning.

»Forslaget lægger op til øget offentlighed, og det kan skade europæiske virksomheders konkurrencevilkår. Hvis kravet om øget offentlighed gjaldt for alle verdens selskaber, så ville der være lige konkurrencevilkår, men det er ikke det, der bliver lagt op til her,« siger Jacob Ravn, der er skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Herudover mener Dansk Erhverv ikke, at man bør lægge oplysningerne offentligt ud til borgere og medier.

»Vi er for fuld åbenhed over for skattemyndigheder, men det her med at lægge det ud i offentligheden, så almindelige folk har adgang til det, det kan hurtigt føre til fejlslutninger om virksomheders skatteforhold,« siger Jacob Ravn.

Tak til Whistleblower

Luxembourg-lækagen for to år siden afslørede, hvordan store virksomheder og EU-medlemslande samarbejdede om at lade multinationale selskaber betale helt ned til en procent i selskabsskat.

11. januar i år gav den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager interview til nyhedssitet EurActiv under overskriften: »Vi bør takke whistleblowerne bag Luxleaks«. Her blev hun bl.a. spurgt til den land-for-land-rapportering, som kan give offentligheden indblik i, hvis et multinationalt selskaber flytter overskud tjent i et land til et andet, hvor skatten er lavere.

Margrethe Vestager svarede klart ja til, at hun personligt gik ind for rapporteringen.

»Vi bør finde et måde at gøre det på. Jeg tror, det er meget vanskeligt for skattemyndigheder, journalister og borgerne at forholde sig til de multinationale transaktioner, hvis ikke der er åbenhed.«

Ikke tilstrækkelig åbenhed

Ifølge Vestager er det en del af den grundlæggende forståelse mellem almindelige skatteydere og samfundet af, at også de multinationale selskaber bidrager over skatten.

»Jeg deler den forventning med mange borgere i Europa, at ikke bare nogle selskaber betaler deres skatter, men at alle selskaber betaler deres skat. Gennem næsten ti år har mange borgere set regeringerne få styr på deres budgetter ved at hæve indkomstskatter eller moms eller ved at sænke lønningerne i det offentlige. Det kan sagtens retfærdiggøres, men så må du også kunne forvente, at selskaberne bidrager, når de har fordel af at være i de lande,« udtalte den danske EU-kommissær til EurActiv.

Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, skulle ifølge EurActiv også støtte forslaget.

Alligevel kommer der altså nu et forslag fra kommissionen, som ifølge de 46 ngo’er slet ikke giver den fornødne åbenhed.

Information har forelagt kritikken for Margrethe Vestagers kommunikationsrådgiver. Men Vestager ønsker ikke at svare på spørgsmål i sagen, skriver rådgiveren i en e-mail:

»Margrethe Vestager kommenterer ikke på et forslag, der endnu ikke er fremlagt. Forslaget bliver fremsat i næste uge, som planerne ser ud pt, så inden da ingen kommentarer.«

Til Politiken udtalte EU-Kommissæren sig tirsdag om den store nye Panama-lækage, som involverer både Jyske Bank og Nordea:

»Jeg synes, at vi som fællesskab må sige, hvordan vi vil have det – fordi vi er i en gråzone her, hvor en egentlig lovlig adfærd fører til noget, som er højst angribeligt. Det kalder på, at man går globalt til værks. Vi kan gøre det så forbudt, vi vil, i Danmark og i EU. Hvis ikke vi har en international tilgang til det, er der jo bare en bank i et naboland, som vil formidle kontakten«.

Har ikke røv i bukserne

Ifølge Troels Børrild er mønstret efter hver skattelækage desværre det samme som altid. Efter store skandaler og afsløringer er politikerne oppe i det røde felt og lover bod og bedring. Men når det kommer til stykket, så bliver der alt for sjældent taget de nødvendige skridt, der skal til for at komme problemerne til livs.

»Politikerne beholder den hårdtslående retorik, men reelt har de ikke røv i bukserne, når det kommer til at give borgere og medier mulighed for at kigge magtfulde virksomheder og myndigheder i kortene. Der er desværre store interesser på spil, der gør, at deres løfter bliver udvandet hver gang. Det er det her forslag – i dets lækkede form – et klokkeklart eksempel på,« siger Troels Børrild.

At EU-Kommissionen i deres forslag ikke lægger op til fuld åbenhed, er et demokratisk problem, mener Troels Børrild.

»Virksomheders skatteplanlægning og brug af skattely er med til at bestemme, hvad politikere har at fordele til velfærd i Europa såvel som fattigere lande. Derfor giver det et enormt demokratisk underskud, at man ikke har åbenhed, når det kommer til de store selskabers skatteadfærd, der påvirker millioner af menneskers liv« siger han og fortsætter.

»Vi holder borgere uden for indflydelse, forvrider den frie konkurrence og underbygger den voksende ulighed i verden, hvis vi ikke kan komme det her til livs,« advarer Troels Børrild.

Læs også: Kina censurerer nyheder om Panama-dokumenterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Espen Bøgh
  • Erik Feenstra
  • Erik Nissen
  • Margit Tang
  • Torben Selch
  • Tom Andreæ
  • Carsten Mortensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Erik Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Oluf Husted
  • Sören Tolsgaard
  • Jørgen Steen Andersen
Jes Enevoldsen, Flemming Berger, Espen Bøgh, Erik Feenstra, Erik Nissen, Margit Tang, Torben Selch, Tom Andreæ, Carsten Mortensen, Estermarie Mandelquist, Erik Jensen , Kurt Nielsen, Oluf Husted, Sören Tolsgaard og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Bevarelse af magt

Magten til at gøre som man vil i magthierarkiets forretningsmæssige og politiske top sikres bl.a. gennem netværk, lukkethed, lobbyisme og måske pengegaver, hvis det er relevant og muligt.

Det stiller de folkelige organisationer i en ulige situation og er formentlig grunden til at deres gennemslagskraft ofte er svag. Hvordan går det denne gang?

kjeld jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Fra http://vl.dk/om-grupperne/

Hvad sker der i en VL-gruppe?

Gennem deltagelse i VL-gruppens møder får medlemmerne bl.a. får mulighed for at:

-udveksle erfaringer og drøfte holdninger med andre på samme ansvarsniveau

-afprøve egne tanker og ideer omkring forretningsudvikling, organisationsudvikling og personlig udvikling

-være med i tiltag vedrørende ledelsesmæssige, samfundsmæssige og økonomiske forhold på højt plan

-drøfte egne udfordringer i fortrolighed og på uforpligtende måde

-få overblik over aktuelle erhvervs- og samfundsmæssige problemstillinger

-få indblik i større sammenhænge med relevans for den enkeltes personlige udvikling – fagligt, funktionsmæssigt og menneskeligt

-holde egne meninger og holdninger op imod andres

Jens Erik Starup

Problemet er vel, at politikerne ikke er interesserede i åbenhed og rimelighed.

Forslaget er vel blot et forsøg på en mellemløsning.
Og hvorfor er det, at Nordea og Jyske Bank ikke skal retsforfølges for deres aktiviteter i Panama, hvor de gnubber skuldre med narkobaroner og diverse andre kriminelle, hvis penge heller ikke lugter?
Politiken skriver i dag i en leder:
"Så må Luxembourgs regering, verdens næststørste bank, HSBC, og senest Nordea, love bod og bedring. Uanset at der ofte ikke er tale om ulovligheder, men snarere en kreativ anvendelse af lovgivningen med et legalt formål: at tjene så mange penge som muligt."
Love bod og bedring? Ofte ikke er tale om ulovligheder?
Er det ikke ulovligt at deltage i skatteunddragelse? Og så i det omfang?
Eller hvor meget skal der til, før det bliver ulovligt og dermed en strafferetslig sag?
Hvis jeg havde haft en, ville jeg have følt min retsfølelse krænket.

kjeld jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Michal Bagger, Helene Kristensen, Carsten Wienholtz, Benny Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

USA fik efter 9/11 gennemtvunget standarder på pengeoverførelsesområdet, så de kan overvåge dette af hensyn til terrorfinansiering. Dvs. at amerikanerne og garanteret også europæerne har de tekniske værktøjer til at kontrollere globale kapitalbevægelser.

Det kan derfor godt - efter mine mening - lade sig gøre at bekæmpe dette samfundsundergravende problem. Hvis der er politisk vilje i USA og Europa , så kunne der laves en international organisation som kunne håndtere skatteunddragelse og flytning af kriminelle indtægter. På samme måde som vi har den internationale valutafond, EUROPOL, UN osv.

Det kræver bare at den politiske elite vælger side: Er de for befolkningerne eller den økonomiske elite?

kjeld jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, peter fonnesbech, Flemming Berger, Jørgen Steen Andersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Søren Jensen

Vi lever jo alle sammen af den lille mands arbejde og ikke af herremandens kroner. Det er uretfærdigt, at der skal være et dyrt skattesystem for arbejderen og et andet og billigere for eliten. Selvfølgelig er motivationen til at flytte sine penge i skattely og undgå at bidrage til fællesskabet stærk, men vi må huske, at de penge der flyttes i skattely fra europa, overvejende reinvesteres i europæiske virksomheder. I virkeligheden er det nemlig ikke pengene der flyttes, men derimod bare skattebilletten. Måden at komme skattely til livs er at forhindre adgang til vore finansmarkeder, for investorer fra skattely.
Vi skal ikke være bekymrede for faldende investeringer, for pengene søger hen, hvor de trygt kan yngle og det er netop lande hvor der er en købestærk veluddannet middelklasse og et stabilt politisk klima.

Philip B. Johnsen

Fra artikel:
"Det lækkede forslag får os til at stille spørgsmål ved, hvorvidt EU-Kommissionen virkelig ønsker at gøre en ende på skatteund-dragelse,« siger Aurore Chardonnet, der er skatterådgiver i Oxfarm International:

Og

Dansk Industri har haft to ønsker til kommissionens forslag: Virksomhederne skal ikke bebyrdes unødigt administrativt, og så må åbenheden i forhold til offentligheden ikke skade virksomhedernes konkurrenceevne, siger vicedirektør Kent Damsgaard"

Det er der ingen overraskelse.

Pointen er at kapitalismen bygger på et laissez faire-princip om et frit marked, hvor individerne kan udveksle varer og serviceydelser uden statens indblanding, men selv med svag regulering er princippet i kapitalismen ensbetydende med, at solidaritet mellem mennesker er en begrænsning af det enkelte individs frihed og de rige skal derfor ikke betale skat.

Det er helt bogstaveligt afvikling af demokrati og retsstat, hvor uligheden kun stiger og stiger, hvis kapitalismen fortsat får frit løb.

Kun demokratisk kontrol og kraftig regulering b.la. mod finanssektorens international økonomisk organiseret kriminalitet, kan hindre uligheden der føre til radikalisering både i underverdenen af b.la. finanssektorens lukrative kundekreds i international økonomisk organiseret kriminalitet.

Åbne skattelister bør borgerne af gode grunde være glade for, organiseret kriminalitet skal bekæmpes, men der bør tilføjes liste over momsregistrerede virksomhedder, der ikke betaler f.eks. moms eller ikke betaler f.eks. moms rettidigt.
Det er i modsætning til hvad det officielle Danmark vil forsøge, at forklare befolkningen, sund fornuft og rigtigt, at opkræve både moms og skat.

Danmark mf. kan med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn.

Alternativet til inddrivelse af retsmæssige moms og skat, er afvikling af velfærdsstaten, ny lovgivning må sikre demokrati og retsstat, hvis den nuværende er utilstrækkelig.

Der bliver holdt øje med politikkerne både her hjemme og i EU, af lovlydige og kriminelle borgere fra nu af, for det er blevet helt tydeligt for alle, at vores politikkere ikke er bedre end den finansielle sektor i samarbejdet med hemmelige ejeres skatteunddragelse i den internationale økonomiske organiserede kriminelle lyssky underverdenen, strafbart eller ej, det husker de fleste fra DONG skandalen.

Kombinationen med demokrati, retsstat og velfærdssamfund, med finanssektorens fundamentale strukturelle involvering i international organiseret økonomisk kriminalitet, som b.la. skatteunddragelse og skattely, vil aldrig skabe andet ind stigende ulighed i samfundet og når vores politikkere ikke vil financiere, Skat så de kriminelle kan stilles til regnskab, så er linjen lagt.

Vores politikkere benytter selv stadig skattely, som vores tidligere finansminister Bjarne Corydon:

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"

PS. "Har ikke røv i bukserne"
Stop så hykleriet 'ja men de andre vil ikke regulering' i princippet bør man feje for egen dør, før man fejer for andres, det lægger det nødvendige pres, der skal danne skole for andre.

kjeld jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen og Mads Berg anbefalede denne kommentar

Naturligvis er penge i skattely et skattemæssigt problem, men det er så sandelig også penge der kan bruges til korruption og kriminalitet, så derfor er det utænkeligt at der kommer en global løsning. Hver enkelt land må oprette deres egen valutacentral under centralbanken, der forestår pengetransaktioner med udlandet, og i øvrigt skal der være revisionsmæssig adgang til alle bankers transaktioner her i landet. Det er ikke så svært.

kjeld jensen, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, peter fonnesbech og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Anders Barfod

ER det ikke lidt komisk at man har en mand som Jean-Claude Juncker siddende ved roret i EU..

Var han ikke minister i Luxemborg i mange år da Luxemborg tjente styrtende på at fungere som bagkorridor for store europäsike firmaer som ville hjälpes med skatteundragelse i deres respektive lande.... Eller er det bare mig som ser ironien i det :-) ??

kjeld jensen, Thomas Barfod, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Mads Berg, peter fonnesbech, Flemming Berger, Helene Kristensen, Peter Marckwardt og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Godt nok, at man hænger danske banker ud i medierne, men hvad med alle de kunder de har hjulpet med skatteunddragelse? Medierne har ellers ikke været tilbageholdende med udenlandske privatpersoners navne. Har danske medier fået petmundkurv på desangående oder wass?
Katho

Stor ståhej uden handling er den politiske målsætning i dagens EU og dets politikere ovenpå afsløringerne, som reelt burde være helt unødvendige, som afsæt for handling, og nu nærmest er blevet til tvangshandling - IGEN - efter afsløringerne om Panama-fidusen!

Hykleriet og hulheden blomstrer frem overalt blandt politikere og ledere rundt omkring, et hykleri der ikke fandtes forinden trods klare tegn på skatteunddragelse og konkurrenceforvridning imod de virksomheder der betaler deres skat til samfundet.

Obamas forargelse er kun en påtaget forargelse, og alene for et syns skyld, for det er vel de fleste amerikanske virksomheder der er førende globalt med hensyn til overførsel af indtjent overskud fra deres virksomheder rundt omkring i verden, hvilket ikke hidtil har givet anledning til moralske eller etiske overvejelser fordi, - så længe det er godt for amerikanske virksomheder er det godt for Amerika!

Dansk industris modvilje skal også ses i det lyd, at de danske virksomheder der betaler deres skat bliver ikke tilgodeset af dansk industris vodvilje, - men derimod snydt for lige og fair konkurrence, og ikke som dansk industri gerne vil give indtryk af, at det modarbejder lige og fair konkurrence.

Fortidens konger og regenter underholdt deres gæster med narre, musikanter, jonglører og hvad der nu ellers hørte sig til de store ædegilder.

Siden kom handelstiden, og mæcener fra handelshusene underholdt deres gæster med tryllekunstnere, "opfindere", musik og dans, poeter, og holdt desuden også mange alkymister til, datiden små opfindere af sjove apparater der fik damernes hår til stritte ud i luften osv., og som blev holdt af disse mæcener for deres penge, så de altid var til rådighed.

Nutiden mæcener(handelshusene), finansielle institutioner holder i dag politikere tæt omkring sig via lobbyisme, som de betaler for lovpåvirkning, så de uhindret og med lov kan udøve deres virksomhed inden for loven rammer, fordi lovene ofte bliver tilpasset deres lobbyisme, så de uhindret kan opnå større fortjenester end de ellers ville kunne opnå i et åbent frit gennemsigtigt marked.

Igen er Amerika førende, og netop i denne valgkamp ser vi hvorledes den ene demokratiske kandidat har modtaget store pengebeløb fra store virksomheder, og her kom det for nylig frem, at især én finansiel institution, - jeg mener at huske det var Goldmann Sachs der betalte omkring
$ 600.000 til kandidaten for noget "udført arbejde" for Goldmann Sachs, og på det seneste har det også været fremme, at især olieindustrien har givet mange penge til valgkampen for denne kandidat.

Hvad disse virksomheder får for pengene er uklart, men det medvirker disse virksomheder også ganske godt til med ikke at oplyse om, og dermed skabe gennemsigtighed, og når den politiske moral ikke selv vil skabe den gennemsigtighed og være åben omkring deres forhold eller "arbejde" for disse virksomheder, så er hulheden i deres ord sandelig til at få øje på.

Det er ikke svært at få den opfattelse, at dagens mæcener holder fordi det økonomisk kan svare sig, såvel på kort som langt sigt, og hvem kender et handelshus eller en finansiel institution, der alene gør det i uegennyttigheden tjeneste.

Afsløringen af Panama dokumenterne cementer blot, at kapitalen ikke vil deltage i nogen form for fælles samfund, og dermed betale skat hertil, men omvendt gerne vil benytte sig af alle de andre skattebetaleres udgifter til samfundets udbygning af infrastruktur, veje, kloaker, sygehuse, politi, retsvæsen, uddannelse, forsvar af landet osv., osv., men omvendt vil de gerne benytte alt dette gratis, og dermed være samfundsnassere i den helt store stil, fordi de mener "fribilletten" retmæssigt tilkommer dem for deres kreativitet.

Det nytter ikke politikerne lukker øjnene for virkelighed, og spiler uskyldige via "påtaget dumhed", eller som de selv gerne vil have det til at se ud "uvidenhed", og samtidig benytte udtrykket, "i bagklogskabens klare lys", kan de godt se der er noget galt, når de ellers gerne fremhæver deres overlegne indsigt i alting, og er ikke valgt til parlamentet !uden de også er meget kloge"!

Kurt Nielsen, Mads Berg, Bjarne Andersen, Touhami Bennour og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Forventningerne til EU daler endnu en gang.

Det er jo en vittighed af dimensioner, hvis vi tror, at en forening der udelukkende har erhvervslivets fordele for øje (der reelt set består af kapitalen) skal lave regler, der sikrer at de ikke kan skrabe til sig?

Kom igen.

kjeld jensen, Kurt Nielsen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er sådan noget her ( EUs mangel på demokratisk vilje til at føre folkets politik) der gør at EU dør langsomt. Endnu en gylden chance forpasset til at få noget for pengene i EU. Kollektivt selvmord!

kjeld jensen, Kurt Nielsen, Mads Berg, Bjarne Andersen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

I glemmer da helt vores allesammens børns store rollemodeller: Sportsfolkene, der propper gevinsterne i skattely - til efterlevelse.