Nyhed
Læsetid: 3 min.

Camerons offshore-sag styrker Brexit-lejr

Den britiske premierministers troværdighed har lidt et knæk efter afsløringen af, at han har nydt gavn af sin fars Offshore-fond. Det styrker Brexit-lejren, siger iagttagere
Udland
12. april 2016

Den britiske premierminister, David Cameron, var indtil for en uge siden den britiske pro-europæiske lejrs stærkeste kort forud for juni måneds EU-afstemning, men efter afsløringen af, at han har nydt gavn af en Offshore-fond, er hans troværdighed alvorligt svækket.

Konsekvensen er, at sandsynligheden for, at Cameron kan overbevise briterne om at stemme for at forblive i EU, er dalet, mener flere eksperter.

»For et halvt år siden ville jeg have sagt, at der var 90 procent sandsynlighed for, at Storbritannien ville stemme for at forblive i EU. Nu vil jeg sætte sandsynligheden til omkring 70 procent på linje med bookmakerne. Sandsynligheden for, at vi stemmer for at forlade EU, er ikke længere ubetydelig. Især vil historierne i sidste uge om David Cameron ikke gavne ’bliv’-sagen,« siger Peter Kellner, der netop er gået af som chef for meningsmålingsfirmaet YouGov, i en briefing af udenlandske journalister i London.

Læs også: 'Verden har brug for et globalt skatteorgan'

Selv hvis Cameron ikke har gjort noget ulovligt, vil »disse historier styrke opfattelsen af ham, som en del af den rige, arrogante elite som ikke rigtig spiller efter de samme regler som resten af os«, tilføjer Kellner.

Det er særligt Camerons håndtering af afsløringen af hans fars Blairmore Holdings Inc investeringsfond i Panama, der har svækket ham.

Det tog adskillige dage med afvisende udtalelser, før David Cameron erkendte, at han selv havde haft aktier i fonden, og at han havde solgt dem for 30.000 pund i januar 2010 – få måneder før han blev premierminister. Få dage efter kunne Financial Times afsløre, at Cameron i 2013 – i et personligt brev til daværende EU-præsident Herman Van Rompuy – havde argumenteret for, at fonde ikke automatisk skulle underlægges samme krav om åbenhed som virksomheder i forbindelse med unionens opstramning af kravene.

Afsløringerne – om end skatteeksperter pointerer, at han og hans afdøde far, Ian Cameron, ikke har brudt loven – har fået oppositionen til at beskylde Cameron for hykleri, når han i de seneste år har gjort sig til talsmand for strammere internationale regler imod skatteunddragelse.

Labour-formand Jeremy Corbyn har udtalt, at Cameron har »mistet det britiske folks tillid«.

Befolkningen synes at være nået til samme konklusion. Flere meningsmålinger viser, at Camerons popularitet for første gang er lavere end Jeremy Corbyns. Tilmed svarer hele 58 procent af de adspurgte i en nylig YouGov-undersøgelse, at de ikke mener, at han gør det godt.

Konsekvenserne

Ifølge The Independents politiske redaktør, Oliver Wright, kommer dette tab af troværdighed »netop på det tidspunkt, hvor han har mest brug for det« forud for EU-afstemningen.

»For en mand som sagde, at ’vi er alle er sammen om det’ (efter 2008-krisen, red.), demonstrerer hans skatteopgørelse tydeligt, at nogle mennesker er mere sammen om det end andre,« skriver han i en analyse.

Han bakkes op af The Guardians økonomi-redaktør, Larry Elliott.

»David Camerons troværdighed har lidt et knæk som resultat af, at han ikke var åben omkring, hvordan han havde draget gavn af den Offshore-fond, hans far havde oprettet. Hvad der er vigtigere, er, at afsløringerne kommer netop på et tidspunkt, hvor premierministerens troværdighed betyder ufatteligt meget,« skriver han i en analyse og påpeger, at »Camerons strategi (i EU-kampagnen, red.) virker kun, hvis folk stoler på ham; hvis hans vision for fremtiden er mere troværdig end hans opponenters«.

Kellner påpeger, at det er særligt problematisk, når vælgerne mindes om Camerons privilegerede baggrund, fordi »flere end halvdelen af alle dem, der siger, at de vil stemme ja, er Labour-vælgere«.

»Og hvis mange af dem, der ikke føler så voldsomt for Europa, fornemmer, at folkeafstemningen ikke handler om EU, men om David Cameron, så kan man forestille sig, at mange vil blive hjemme – særligt efter den seneste uges historier,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mihail Larsen

Vælgernes mangel på fornuft

UK står i EU for en liberalistisk politik, der ønsker at trække unionen mere i retning af frihandel og privat enterprice. Således har han spændt ben for kræfter i kontinentaleuropæiske lande for at få mere styr på kapitalens bevægelser:

"Få dage efter kunne Financial Times afsløre, at Cameron i 2013 – i et personligt brev til daværende EU-præsident Herman Van Rompuy – havde argumenteret for, at fonde ikke automatisk skulle underlægges samme krav om åbenhed som virksomheder i forbindelse med unionens opstramning af kravene."

Man skulle da tro, at det kontinentaleuropæiske standpunkt (som Cameron med sin intervention blokerede for) netop ville gøre britterne gladere for EU. Men fordi p e r s o n e n Cameron anbefaler et ja til en forbliven i unionen, så styrker hans fiflerier grotesk nok den modsatte reaktion.

... enterprise ...

Mihail Larsen

Frihandel eller solidaritet

Den brittiske EU-modstandere kan ikke fordrage Kontinentaleuropa - eller Europa, som de selv distancerende vælger at kalde kontinentet - fordi man på kontinentet har et en romerretslig tradition, der sætter almenvellet over private interesser (også selv om disse interesser især i de senere år forsøger at 'reformere' EU i en liberalistisk retning).

DA UK endnu engang for et år siden slog sig i tøjret og begyndte en afpresning af de europæiske politikere med trusler om at melde UK ud af EU, skulle de europæiske politikere - efter min mening - have sagt OK. For UK er et fremmedlegeme i EU; den er ikke kompatibel med den socialstatslige tænkning, der er gældende i hovedparten (hvis ikke alle) af de kontinentaleuropæiske stater. (Jeg har andetsteds udbredt mig om de historiske forudsætninger for dette.)

I stedet valgte de valne EU-repræsentanter, med den svage polske præsident i spidsen, at indgå i det uværdige brittiske forhandlingsspil, der var blottet for universalpragmatisk argumentation, men alene slog på et krav om at tilgodese britttiske særkrav. Helt igennem uværdigt for EU.

UK vil forsøge at tvinge EU til at blive et kapitalistisk eldorado. Camerons eget eksempel her på det sidste indikerer, hvad det drejer sig om.

Ikke desto mindre er der en del kommentatorer på Information og andre steder, der helhjertede støtter det brittiske ønske om at reducere EU til et kapitalistisk frihandels-eldorado. De har stirret sig blinde på 'EU-bureaukratiet', men synes øjensynligt, at free enterprise er en velsignelse.

Forstå det, hvo som kan.

Jeg har en anelse om, at venstrefløjen er ved at blive infiltreret af 'libertarianere', for hvem begreber om 'solidaritet', social ansvarlighed, fællesskab, socialstat og social kontrakt ikke længere er normativt forpligtende, men måske endog - ligegyldige eller meningsløse. Frihandel er blevet det nye mantra; frihed er blevet individualiseret.