Læsetid: 3 min.

Clinton vinder New York med opbakning fra partiledere

Bernie Sanders havde håbet på et hattrick i sin fødestat, men det kunne ikke lade sig gøre uden støtte fra partiløse vælgere, der ikke kunne deltage i et primærvalg for kun demokrater
20. april 2016

Det er ikke nok at få 25.000 begejstrede fans til at heppe i en park i Manhattan eller i et bykvarter i Brooklyn og få dem til at føle sig som en del af en »politisk revolution,« hvis en præsidentkandidat vil vinde et demokratisk primærvalg i New York.

Det er, hvad Bernie Sanders gjorde i de sidste par ugers valgkamp, men i går tabte han alligevel stort til Hillary Clinton (resultatet var 58 pct. mod 42 pct. af stemmerne). Det er en bredere margin end forudsagt i meningsmålingerne.

I festsalen i Sheraton Hotel i midtown Manhattan blev det hurtigt klart, hvor stærkt et triumfkort Clinton kunne spille i New York, selv om hun havde tabt noget af sin fremdrift efter nederlag i de sidste syv demokratiske primærvalg og partimøder.

Hun havde hele partilederskabet og partiapparatet bag sig i New York.

Inden den tidligere førstefrue, senator og udenrigsminister trådte op på podiet midt iblandt en skare på flere tusinde entusiastiske tilhængere talte den tidligere sort borgmester i New York, Dave Dinkins, den nuværende borgmester Bill De Blasio og New Yorks guvernør Andrew Cuomo.

Og typisk vandt hun flest stemmer fra det demokratiske partis mest trofaste vælgerskare – de sorte amerikanere – samt vælgere over 45 år. Bernie Sanders scorede som sædvanligt bedst blandt hvide vælgere, mænd og de unge.

I Sheratons festsal gav en tilhænger, Philip Kirstein, en meget enkel forklaring på Sanders betydelige nederlag.

»Han er jo ikke en demokrat med stort D. I alle de valg han har deltaget i hans hjemstat Vermont stillede han op mod en ’mainstream’ demokratisk politiker’, sagde Kirstein,« der arbejdede for investeringsbanken Merril Lynch indtil fornylig.

Det er en udbredt opfattelse i Clinton-lejren, at Sanders ikke rigtigt tilhører det demokratiske parti. Han skulle være en outsider, der vil skrue tiden tilbage til en epoke, hvor partiet lå tættere op ad fagbevægelsen og advokerede for en social velfærdsstat.

Derfor skal man heller ikke forvente, at Clinton og hendes tilhængere agter at give de store indrømmelser for at få Sanders og hans millioner af fans til at komme over på deres side og forene partiet så hurtigt som muligt mod den forventede republikanske præsidentkandidat Donald Trump – som ikke overraskende vandt det republikanske primærvalg i New York – i valgkampen til efteråret.

Det mener i hvert fald Kimbery Hayes, der var helt ude af sig selv af begejstring, da Hillary Clinton trådte op på scenen med sin mand Bill, datteren Chelsea og hendes mand.

»Jeg synes ikke, det er op til Hillary. Hun vinder med sikkerhed nomineringen, så hvorfor skal sejrherren give indrømmelser til taberen,« forklarede Hayes, en sort kvinde, der arbejder for Public Broadcasting Service i New York

»Bernies tilhængere skal nok slutte op om os, når de indser, at alternativet til Hillary er Donald Trump!«

Denne holdning risikerer imidlertid at fremmedgøre en stedse voksende gruppe blandt partiets vælgere, der er enig i Sanders’ kritik af demokratiske politikeres alt for tætte forhold til lobbyister, bankfolk og store koncerner.

I New York vandt Sanders faktisk flere stemmer fra demokratiske vælgere, der identificerer sig som ’liberals’ eller venstreorienterede, en indflydelsesrig blok i amerikanske storbyer, der kommer til at spille en vigtig rolle i efterårets valg.

Hertil kommer, at flere end fire ud af hver tiende demokrat i New York rent faktisk stemte på Bernie Sanders. Det illustrerer, at han nyder betydelig støtte fra partiets kernevælgere udover at være favorit blandt de vælgere, der hverken identificerer sig som demokrater eller republikanere, de såkaldt partiløse.

Måske det mest effektive budskab Clinton kan fremføre overfor Sanders og hans tilhængere kommer fra Irene Berkson, en pensioneret skolelærer i New York.

»Jeg kan godt lide, hvad Bernie siger. Han har lidenskab. Men når det kommer til stykket har Hillary de samme ideer og hun er lige så lidenskabelig, men til forskel fra ham kan hun gøre det til virkelighed,« sagde hun efter Hillarys sejrfest.

Irene Berksons voksne datter bor i Vermont, Bernie Sanders hjemstat.

Adspurgt om datteren støttter Clinton eller Sanders svarer Berkson: »Hun bor i Vermont, hvor alle demokrater støtter Bernie. Så mon ikke hun også gør det? Mit ønske er, at han skulle være blevet i Vermont, hvor alle holder af ham.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...Grænser til svindel og humbug når man skal lade sig registre i månedsvis før det egentlige valg uden fortrydelsesret - Endnu et eksempel på mangel på demokrati i USA.

Rasmus Kongshøj, Lau Dam Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Mig bekendt kan man da heller ikke blive opstillet til en politisk post I Danmark, med mindre man er et registret medlem af en partiforening.

Henrik Petersen

Demokrati er farligt, hvis altså det tages alt for alvorligt. Det betyder nemlig at ganske almindelige mennesker får lige så stor indflydelse som eliten. Derfor ser vi stadig "små justeringer" i demokratiet, som sikrer eliten en "vis indflydelse".

Inden vi peger fingre ad USA, burde vi se på vores egne "justeringer" af demokratiet.

Eller mere direkte til sagen: I Danmark er udpegning af kandidater også en "lukket fest".

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
ingemaje lange

@niels

vi taler ikke om at stille op til en politisk post, men om at få afgang til at stemme.

Carsten Wienholtz, Carsten H. Møller, Lau Dam Mortensen, peter fonnesbech, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er sket massiv svindel, tyder det på, og der er tusindvis af deponerede stemmesedler, som muligvis vil blive talt med, når retten har talt - og den undersøgelse, de Blasio har haft integritet nok til at kræve.

Torben R. Jensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Partierne i USA har ingen medlemmer, og valghandlingen betales af de lokale myndigheder. Reglerne omkring valget bliver reguleret løbende både på lokalt og nationalt plan, så hele forløbet er mere et resultat af tilfældigheder og lokale ønsker end nogen overordnet plan - Jeg har ikke tjekket det, men primærvalgene indgår heller ikke i den amerikanske forfatning.
Primærvalg er ikke "en lukket fest". Et argument for åbne valg er netop, at valghandlingen betales af offentlige midler, så alle også bør have ret til at deltage. I Arizona har de lokale politikerne forlangt, at valget enten skulle være åbent for alle eller, at partierne selv skulle betale udgifterne - med det resultat, at der fremover bliver åbne valg betalt af staten, men også et kaotisk primærvalg i år, hvor betalingen for valget kom for sent og som en særbevilling.

Torben R. Jensen

Der kører en sag i retten i øjeblikket om de forkerte vælgerregistreringer i New York. I går blev det ca 3 timer før afslutningen af valghandlingen besluttet at repræsentanter for samtlige 63 distrikter indkaldes og skal dokumentere deres registreringer ved en retlig høring.
Det kan resultere i et påbud om, at de provisoriske stemmer, som blev afgivet ved valget, også skal tælles med. Afgørelsen førte til sene opfordringer til uafhængige vælgere om at deltage i valget via en provisorisk stemme med begrundelse for partiregistreringen.

Steffen Gliese

Ikke helt, Torben R. Jensen, det blev netop understreget, at det ville være valgsvindel, hvis man ikke på forhånd havde registreret sig som demokrat - hvilket skulle være sket i slutningen af oktober for dem, der var registreret i et andet parti, dvs. mange uafhængige, og senest 29. marts for ikke-registrerede vælgere. NYs regler er en skandale, men ingen har bekymret sig om dem, fordi løbet allerede plejer at være kørt, når man når til NY. At det ikke er tilfældet i år er i sig selv en sejr for Sanders - der jo altså også fortsat kan nå i mål.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Deres system er gennemkorrupt. Clinton er systembevarende, og tjener elitens dagsorden. Sanders tjener folkets. Derfor er det så vanskeligt for ham at vinde, da systemet, ligesom det i stadig højere grad gælder i Danmark, er opbygget til at tjene eliten alene, og ikke folket.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Torben R. Jensen

Der var to høringer i går. Ved den anden høring fik de enkelte distrikter ansvaret for registreringerne, med det resultat, at repræsentanter for hver af de 63 distrikter skal høres i retten.
Det kan føre til, at de provisoriske stemmesedler skal tælles med i et eller andet omfang.
Her er en beskrivelse af det retlige forløb i forbindelse med fejlregistreringer.
http://heavy.com/news/2016/04/new-york-election-fraud-lawsuit-results-vo...

Torben R. Jensen

Valgnederlaget i går var i overkanten af, hvad Sanders kan nå at indhente i de resterende valg, men selvom resultatet kan blive ændret, så er der en anden og mere fremadrettet grund for Sanders til at gennemføre valget..
Sanders er tæt knyttet til et New York baseret parti, Working family Party, som er en samling af forskellige bevægelser og fagforeninger. Partiet har mulighed for både at opstille som et selvstændigt parti på linje med de to store partier, demokrater og republikanere, eller som en fraktion inden for demokraterne svarende til Tea-party bevægelsen hos republikanerne.
WFP står stærkt i New York og har været meget involveret i hele kampagnen, hvilket bl.a. har resulteret i store demonstrationer, men sikkert også stødt mere ”borgerlige” vælgere bort. WFP vil i løbet af 2016 forsøge at dække hele USA, og vejen dertil er at lukrere på primærvalget i Sanders skygge.
Efter New York er der et par stater, hvor WFP ligeledes har stor betydning: New Jersey og Connecticut. Men der kommer flere stater, hvor partiet et godt repræsenteret og formentligt meget aktivt vil kunne støtte Sanders kampagne.
Her en artikel fra januar i ”The Atlantic”.
http://www.theatlantic.com/politics/archive/2016/01/working-families-par...

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Flere fagforeninger har trukket deres støtte til WFP indenfor de senere år, før støtten til Sanders; men det er en afstand til den demokratiske partilinje, der har fået mere bogstavtro pampere til at lukke pengekassen.

Torben R. Jensen

Jeg opfatter valget og fraktionerne i USA som reaktioner på samme udvikling og svarende til det, der sker i Europa og Danmark.
Parnasset blandt demokrakrater og republikanerne er stort set enige om den nyliberale økonomi, svarende til Venstre og Socialdemokraterne, hvor forskellen er begrænset til niveaet for justeringer, men ikke retning eller effekt. Med til parnasset hører også administratorer, nogle fagforeninger, ledere i private virksomheder og ikke mindst "Wall Street", der høstet frugterne.
Sanders Keynes-økonomi og nyliberalisme er to ofte modsat rettede tankegange, så Clinton er formentlig på lange stræk mere enig med Kasich end med Sanders, og de mulige republikanske "kompromiskandidater" (Romney og Bloomberg) kunne uden problemer indgå i en regering med hende.
Sanders kan sammenlignes med de såkaldt venstreorienterede partier i Sydeuropa, medens de forskellige totalitære og racistiske ideer på den europæiske højrefløj også er tydelige i splittelsen hos republikanerne.
Som det også antydes i artiklen, så skal Clinton ikke forvente blot at kunne overtage Sanders vælgere. Det kunne hun, hvis ideologierne kunne lægges på en linje med Sanders på fløjen og Clinton et sted i midten, men netop den tankegang er forkert, fordi ideologierne ikke er en matematisk model med et tal for kompromisset. Til gengæld kan man regne med en meget aktiv og bedre organiseret Sanders-gruppe i parlamenteterne uanset, hvem der bliver præsident.

Steffen Gliese

Men lad os nu se. Toneangivende demokrater har ikke kastet deres lod endnu, og Nancy Pelosi, der er nøglen til Californien, talte i et interview mest varmt for Sanders og nærmest køligt om Clinton, i det hun sagde, at hun da ville elske en kvindelig præsident, men at det måtte være politikken, det kom an på.

Vibeke Rasmussen

I over 40 år har New York afholdt 'Closed Primaries'.

Closed Primary betyder for New Yorks vedkommende, at man for at kunne stemme 19. april 2016, skulle være 'affilieret' det parti, hvis kandidater man ønskede at stemme på. Fristen for dette var oktober 2015. Desuden skulle man være registreret som vælger inden 25. marts.

Svarer i store træk til at danske partier jo heller ikke lader hvem som helst, som fx medlemmer af andre partier, stemme, når de vælger formand/potentiel statsministerkandidat.

Måske Bernie Sanders bare i tide skulle have informeret sine Independent og tilsyneladende 'low information' vælgere om dette? Det er jo ikke fordi, han ikke har brugt ekshorbitante summer på 'advertising' i New York. Dobbelt så meget som Hillary Clinton faktisk. Så når hun alligevel vandt, må der naturligvis(!) være tale om valgsvindel. Det kan jo umuligt være fordi vælgerne i større antal foretrak hende frem for ham, vel … [dybt suk]

Steffen Gliese

Præsidenten ramte det sømmet på hovedet, da han gjorde opmærksom på, at USA er det eneste land, der kalder sig demokratisk, hvor man indretter procedurerne for at afskrække folk fra at stemme. Det har han ganske ret i.

Morten Hansen

Vibeke Rasmussen har grundlæggende ret i at afvise det nærmest hysteriske anklager om valgfusk (hvis dette havde noget på sig, havde vi nok også set en mediestorm i USA à la Florida i 2000). At Sanders tabte - og for en gangs skyld tabte ganske klart i en ikke-sydstat (42,1% versus Clintons 57,9%) er selvfølgelig trist, hvis man er Sanders-supporter, men det er ikke nogen grund til at gå i konspirationsmode.

Til gengæld negligerer Vibeke Rasmussen fuldstændigt Hillary Clintons systemiske fordel med et temmeligt fladt "Jamen sådan har det jo altid været"-argument af den slags de kalder "appeal to tradition" i Staterne.

Rent bortset fra at "plejer er død" (og et skidt argument) ignorerer dette også to ting: For det første at man skulle have været en mere end normalt optimistisk Sanders-supporter for at registrere sig i New York tilbage i oktober, hvor han jo ikke blev spået mange chancer. For det andet at de færreste regnede med, at der ville være nogen særlig stor spænding om udfaldet når primærvalgene nåede New York. På den baggrund og i betragtning af Clintons massive støtte fra både det lokale og nationale establishment og en baggrund som senator fra New York er Sanders' resultat slet ikke ringe omend stadig en klar Clinton-sejr. Helt ærligt så ville alt andet have været en sensation og en katastrofe for Clintonkampagnen.

Det er naturligvis rigtigt at et system à la lukkede primærvalg er det der kommer nærmest det danske - og så alligevel ikke. Det er mig bekendt typisk ikke sådan at alle partimedlemmer i en valgkreds holder urafstemning om, hvem der skal være kredsens (spids)kandidat, men jeg kan tage fejl.

Til gengæld er det helt sikkert at man ikke kan sammenligne amerikanske og danske politiske partier. Afstanden mellem yderfløjene hos hhv. Demokrater og Republikanere ville være uhørt hos noget dansk parti, og partimedlemskab er heller ikke nødvendigvis et specielt signal om engagement.

Og så er det jo for resten langt fra alle politiske partier, der benytter sig af en "karrensperiode" som i New York, som man vil erindre fra Jeremy Corbins kampagne i Storbritannien, hvor anklagerne fløj tæt omkring hvor "uretfærdigt" det var at nyindmeldte partimedlemmer kunne få indflydelse på valget af ny Labour-leder og at de jo sikkert var trojanske heste fra Toryerne. Sidstnævnte smudskampagne minder i øvrigt om de forslidte anklager mod Sanders for ikke at være en "rigtig" Demokrat og at der sikkert er en masse krypto-Republikanere og/eller Trump-supportere, der stemmer på ham.

Torben R. Jensen

Primærvalget i USA er usædvanlig. En væsentlig grund til de enorme kampagnebeløb, retssager og valgfusk kan være, at afstanden mellem Sanders og Clinton i det politiske spektrum er så stor, at de to kandidater nærmest er hinandens modsætninger. Demokraternes primærvalg ligner et præsidentopgør med de aktuelle republikanske kandidater som statister.
Her er en godt illustreret artikel, som forsøger at placere de amerikanske præsidentkandidater i et diagram med socialisme og liberalisme på den ene akse og anarkistisk og totalitær på den anden akse.
Der er naturligvis andre måder at illustrere det på, men artiklen er aktuel og giver et indtryk af den politiske udvikling og mulige præsidentkandidater, selvom Mitt Romney nok vil forbande forfatteren langt væk.
http://www.inquisitr.com/3015002/the-2016-primaries-conventions-and-elec...

Vibeke Rasmussen

Steffen Gliese (20. april, 2016 - 15:40)

Da jeg helt generelt så vidt det overhovedet er muligt svarer på kommentarer, der er henvendt direkte til mig, vil jeg bede dig om at uddybe din kommentar. Jeg forstår nemlig simpelthen ikke, hverken hvad du vil med 'kommentaren', eller hvorfor den er henvendt til netop mig.

Vibeke Rasmussen

Morten Hansen (20. april, 2016 - 22:06)

Oj, for en patroniserende kommentar!

Hør, hvis du har indvendinger mod noget, jeg har skrevet, altså noget jeg rent faktisk har skrevet, og ikke noget du 'tolker' eller 'læser mellem linjerne', så henvend dig dog til mig i stedet for nedladende at tale om mig, som om jeg ikke er til stede.

Hvis du derimod bare vil udtrykke din egen mening og holdning, ser jeg ingen som helst grund til at nævne mig – omtalt i tredje person! – i din kommentar.

Torben R. Jensen

Når man ser på den geografiske fordeling af stemmer i New York, så er det slående, at Clinton vinder i de centrale tætbefolkede dele, medens Sanders (næsten) rydder bordet i resten af staten.
Se kortet her på Wiki: https://en.wikipedia.org/wiki/New_York_Democratic_primary,_2016
Det billede er en gentagelse af stort set alle tidligere valg og kan også være et mere overordnet billede, hvor Sanders vinder udkantområderne, medens Clinton vinder økonomi centrene.
Det kunne også være et billede af, hvem der drager fordel af nyliberalismen og ureguleret vækst, hvor (finans)virksomheder og administrationer flokkes omkring de hurtige gevinster og ”sikre” vækstcentre, medens resten bliver forbigået.
Med geografien i baghovedet, så har Salons New York skribent, Ben Carson, begået en god artikel som en reaktion på valgnederlaget i New York. - Det gode ved artiklen er naturligvis også, at indholdet ligger tæt på mine egne synspunkter.
http://www.salon.com/2016/04/20/yes_bernie_sanders_is_not_a_democrat_and...

Vibeke Rasmussen

På Slate forklarer William Saletan The Primaries Aren’t Democratic? They’re Not Supposed to Be Democratic:

"You can quarrel with any of these rules. But let’s not pretend that everyone deserves a say in choosing the nominees. Parties are entitled to privilege their members and choose candidates who best represent their ideas. Trump and Sanders don’t necessarily fit the bill."

[…]

"Why should the Democratic Party cater to a candidate who won’t commit to the party? And why should the Republican Party support a candidate who doesn’t support half of its platform? In choosing a nominee, a party has two logical priorities. One is to pick someone who can get elected. The other is to make sure that the nominee is loyal to the party and its beliefs. Otherwise, the party becomes just a vehicle for personal ambition. The party has no obligation to make its nomination process unbiased, democratic, or open to all voters. That’s the job of the general election.

So don’t cry for Trump or Sanders. Like anybody else, they can run for president in the fall. For now, the candidates are seeking the nominations of the two major parties. And it’s the parties—state committees, superdelegates, and all—that get to choose the process and the candidates that will represent them best."

(Fremhævelserne mine.)

Torben R. Jensen

Wiliam Salatan skriver, at nomineringen har to formål:
Den vigtigste er at vælge en kandidat, som kan vinde præsidentvalget
og sekundært en kandidat, som er loyal mod partiet.
Eftersom begge partier spænder over et meget bredt ideologisk felt, så er der ikke nogen bestemt ideologi, men derimod en politik, som bliver vedtaget på konventet af de delegerede, og som ændres løbende. Ændringer af partiets politik sker som regel i overensstemmelse med den aktuelle præsidentkandidat og dennes politiske visioner. Det er formentlig også derfor, at præsidenterne og ikke partierne bruges som reference til skiftende politik i USA.
Hvis man bruger mit link den 20/4 kl. 20.11 og ser på, Obamas og H. Clintons politiske placering, så er de begge placeret meget tæt på den republikanske højrefløj, hvilket i øvrigt kan være en af grundene til at republikanerne kun har nogle ekstremister at vælge mellem.
Sanders er derimod placeret omkring demokraternes oprindelige (europæiske/socialdemokratiske) værdigrundlag, svarende til og måske endda mere konservativ end en række tidligere præsidenter.
Det er derfor ikke nødvendigvis Sanders, som ikke er Demokrat, men derimod, at partiet med de seneste præsident(kandidater) er rykket meget ud på højrefløjen.

Torben R. Jensen

NY Times har en glimrende interaktiv grafik, som viser demografiske data og valgresultatet i New York city fordelt på boligområder/karreer.
http://www.nytimes.com/interactive/2016/04/19/us/elections/new-york-city...

Clinton fik 63,4% af stemmerne i NY City, men med opdelingen på boligområder kan grafikken også vise demografiske data for bebyggelsen, således at man f.eks. kan se stemmefordeling i områder med over 50% vælgere af en bestemt etnicitet. Kombinationen af demografi og valgresultat indikerer forskelle på vælgerpræferencer i forhold til indkomst og etnicitet.

Jeg har nedenfor skrevet Clintons stemmeprocent i parantes ved hver af de demografiske grupper, som er i grafikken.
Etnicitet: Hvide(60,8%), sorte(69,7%), spansk(64,9%), asiatisk(57,8%)
Indkomst: Over 100.000$(68,6%), 50-100.000$(60,4%) og under 50.000$(64,9%)
Clinton har fordel i onråder med sorte og høj indkomst, medens Sanders har fordel i områder med asiater og mellemindkomster.
Der er desværre ingen tabel med talmaterialet, men det burde være muligt at kombinere informationerne. Alternativt kan man gå til kilden, som er et forsknings/formidlingsprojekt, der bl.a. støttes af NY Times, her et link: http://www.socialexplorer.com

Vibeke Rasmussen

En professor ved University of Virginia, Larry J. Sabato, har på sin hjemmeside påpeget flere af de urimelig-/ uretfærdigheder, der findes i det amerikanske valgsystem og gengiver her en optælling af antal vælgere, der har afgivet deres stemme i de hidtil afholdte caucus- og primær-valg. Endnu en understregning af hvor udemokratiske især caucus-valgene er:

"So far this year, in the 22 states where both parties have held primaries, the combined turnout of registered voters has been a reasonably healthy 36.1%. But in the eight states where both parties have used caucuses instead of primaries, just 11.3% of registered voters have cast a ballot."

Men valgdeltagelsen er nu i det hele taget ikke meget at prale af …

Morten Hansen

@Vibeke Rasmussen: Nu er det jo ret svært at vide om dem der kommenterer en artikel "er til stede" (i den forstand at de fortsat følger kommentarsporet) efter at de har sendt en kommentar og som du måske bemærkede, så var din kommentar ikke den eneste jeg henviste til.

Jeg syntes også at det andet afsnit i mit tidligere indlæg var en ret klar respons til din opremsning af reglerne og ikke specielt præget af "læsen mellem linjerne": Man skulle være en overordentlig optimistisk New York Sanders-supporter for at affiliere sig med Demokraterne tilbage i oktober i håb om at Sanders ikke blot skulle vise sig at have en chance, men også at denne overhovedet stadig skulle være teoretisk til stede på det tidspunkt primærvalgskaravanen nåede New York. Simpelt hen at gengive disse regler er jo højst en appel til status quo ("sådan er det bare") og i værste fald slet intet argument - og i hvert fald ikke noget, der forholder sig til den systemiske fordel denne procedure giver Hillary Clinton (en anden hovedpointe i mit tidligere indlæg).

Din henvisning til at New York har holdt lukkede primærvalg i 40 år er en klokkeklar "appeal to tradition". Det er dog ikke fordi jeg mener at New York bevidst bruger systemet mod Sanders, men at det rent faktisk fungerer til fordel for Clinton og til ulempe for Sanders er så vidt jeg kan se ikke noget kontroversielt synspunkt.

Desuden sammenlignede jeg New Yorks krav om en "karrensperiode" for hvor længe man skulle have været medlem for at kunne stemme med at en sådan ikke blev brugt af Labour, da det parti skulle finde sin nye leder. Den tilsvarende parallel mellem anklager mod hhv. Sanders's og Corbins uafhængige/nyindmeldte støtter for ikke at være "rigtige" Demokrater/Labour-folk eller ligefrem trojanske heste, der sympatiserer med modstanderpartier og -kandidater og "stemmer taktisk", er heller ikke ligefrem ukendt.

Det amerikanske valgsystem er grundlæggende brudt sammen. Dette skyldes ikke ond vilje, men det forhold, at vælgerne skal lade sig registrere som vælgere af den ene eller den anden observans (demokrat, uafhængig eller republikaner). Og det forhold at ingen i USA, hverken centralt i USA, på delstatsniveau, f.eks. i New York eller i Bronx har overblik over hvor mange mennesker der har ret til at stemme i f.eks Bronx, Manhatten eller TribeCa-bydelene eller Brooklyn i New York. I USA er der heller ikke, som i DK, en central lov der fastsætter og bestemmer hvordan valget skal foregå eller hvornår en stemme(seddel) er gyldig eller ej.

Primærvalgene i USA er også noget for sig - her er der - igen - en hel masse lokale personer og initiativer, som ingen rigtig kan gennemskue. Løsningen er selfølgelig den, at man fra centralt hold, dvs. Forbundsregeringen i USA, går ind og bestemmer, hvordan de her primærvalg skal være. Og at der skal afholdes primærvalg på den måde, så der stemmes på papir om, hvem der skal være præsident-kandidat. Der bør også laves en guide til, hvordan man stemmer og hvornår en stemme er gyldig eller ej - enten fra Forbundsregeringen i USA eller ude i de enkelte delstater.

Vibeke Rasmussen

Jo, Morten Hansen, du både læste og fortsætter med at læse mellem linjerne, på dét jeg skrev, og tillægger mig holdninger, som jeg ikke har givet udtryk for.

Jeg påpegede, ganske pragmatisk, at sådan er reglerne nu engang i New York, og dét hvad enten man bryder sig om dem eller ej. Det véd newyorkere, der kerer sig om politik/valg, og det véd Hillary Clinton og hendes kampagnefolk. Det er ret langt ude at påstå, at det i specielt høj grad skulle være til hendes fordel, at hun handler professionelt – tværtimod, hvis jeg skal være helt ærlig, jobbet hun ansøger om taget i betragtning! – er klar over forholdene og i tide og jævnligt har informeret sine potentielle vælgere om dette bl.a. i forbindelse med sine GOTV kampagner.

At Bernie Sanders kan undskyldes med, at han ikke regnede med at nå så langt i valgkampen, vil jeg medgive dig, men det undskylder på ingen måde hans dyrt betalte kampagneleder, Tad Devine, (alene for marts måned er hans firma blevet betalt over $800.000!), som jo til syvende og sidst er ansvarlig. Og som med sit cv burde have handlet langt mere professionelt.

Torben R. Jensen

Det foreløbige valgresultat, som blev offentliggjort tirsdag, vil de kommende uger med sikkerhed blive reguleret. I første omgang skal alle ”absentee ballots” tælles og regnes med i samtlige valgdistikter. Absentee stemmer er fra personer, som på forhånd har fået godkendt deres fravær, f.eks. som følge af ophold i udlandet, bevægelseshæmmede eller på anden måde har været forhindret i at deltage.

Det er muligt, at der ligesom ved valget i Wyoming er gjort en ekstra indsat på plejehjem o.l., men ellers er det typisk kun bevægelseshæmmede. soldater og folk med midlertidigt ophold i udlandet, som kan stemme ”absentee”. Det ville også være helt normalt, hvis på forhånd godkendte ”brevstemmer” er blevet talt med i starten af valghandlingen.

Det lokale valgdistrikt med det mundrette stednavn, Chautaugua, har følgende besked på deres hjemmeside: ”Unscanned, Affidavits, and Absentee ballots are added to results starting 7 days after Election. Results from Presidential Primary will be certified at the County Level by April 29, 2016.”

Sideløbende med den normale procedure kører også en retssag, hvor vælgere, der er blevet registreret forkert, og som derfor blev tvunget til at stemme på en Affidavit eller provisorisk stemmeseddel, gør krav på, at deres stemmer medregnes. Eftersom alle valgdistrikter er indkaldt i retten og skal redegøre for deres registreringer, og, at det er klart for enhver, at der er sket fejlregistreringer, så er det sandsynligt, at de provisoriske stemmer også i et eller andet omfang bliver talt med. Men det bliver nok ikke så omfattende, at man opgiver, at vurdere årsagerne og gør alle provisoriske stemmer gyldige.

Det er desværre ikke muligt for mig at finde officielle tal, hverken på antallet af absentee eller provisoriske stemmer, men ifølge nogle udsagn fra valgstedernes personale kan det være op mod en tredjedel af stemmerne. Tirsdagens valgdeltagelse med den foreløbige optælling var på 31,4% af de demokratisk registrerede vælgere og 31,8% blandt republikanerne, hvilket er væsentligt lavere end rapporter på valgdagen, der sammenlignede tilstrømningen med et præsidentvalg og en valgdeltagelse over forventningerne inden valget på over 40%.

Artiklen i linket til ”Inquisitr” giver et mere detaljeret overblik og relevante links til kilder.
http://www.inquisitr.com/3015960/provisional-ballots-poised-to-rock-the-...

Torben R. Jensen

Medens vi de kommende uger venter på stemmeoptællinger og det officielle valgresultat i New York, så fortsætter Demokraternes primærvalg på tirsdag den 26. april i fem stater, hvor Demokraterne normalt har flertal.
Samlet er forskellen mellem de to kandidater ca 241 pledged delegerede, men det kan ændres væsentligt ved tirsdagens valg. Med antal pledged delegerede + superdelegerede i parentes er der valg i: Connecticut(55+16), Delaware(21+10), Maryland(5+23), Pennsylvania(189+21) og Rhode Island(24+9).

Bortset fra Rhode Island så er det alle lukkede valg, der ligesom valget i New York er forbeholdt registrerede demokrater. I meningsmålinger fører Clinton i alle fem stater, men med en stor gruppe tvivlere. Delaware og Maryland regnes mest til Clintons fordel, medens Sanders forventes at vinde Rhode Island. De to store stater Connecticut og Pennsylvania er derimod meget lige/usikre.

Reglerne for registrering er lempelige i de 5 stater, og vælgerne har formentlig både været opmærksomme på valget og de mulige kandidater på registreringstidspunktet. Til gengæld kommer valget og den forventede høje valgdeltagelse bag på myndighederne, så vælgerne kan sikkert forvente både køer, dårligt forberedte valgmedarbejdere og mangel på stemmesedler.

I Connecticut kan der for førstegangsvælgere registreres på valgdagen, medens omregistrering til demokrat skulle være sket den 21. april.
I Delaware skulle man senest den 2. april være registreret som vælger for at deltage, men vælgerne kan ændre partiregistrering på valgdagen
I Maryland og Pennsylvania skal vælgerne have registreret sig med partitilknytning, henholdsvis senest den 5. april og senest den 28. marts.
Rhode Island tillader deltagelse af uafhængige vælgere, men registreringen som Demokrat eller Uafhængig skulle senest være den 27. marts.
Aflevering af stemmer før valgdagen har i Maryland kunnet ske fra den 14. til den 21. april, medens adgangen til brevstemmer er meget begrænset i de øvrige stater.
Connecticut, Delaware og Maryland tillader desuden 17 årige, der fylder 18 inden præsidentvalget, at stemme.

Torben R. Jensen

Både Clinton og pressen har gennem hele valgkampen forsøgt at ignorere Sanders og i stedet for at forholde sig til Sanders politiske visioner har fokus været på den republikanske valgkamp og mulige modstandere ved præsidentvalget. Valgkampen har derfor primært været argumentation for Clintons evne til at modstå truslen fra højrefløjen og en beskrivelse af det republikanske medieshow, hvilket de danske aviser også bærer præg af.

På trods af dette er Demokraternes primærvalg formentlig det dyreste nogensinde og har tæret på Clintons kampagnekasse og filantroper. Argumentet om, at primærvalget er vundet, er efter det foreløbige resultat fra New York dobbelt belejligt, hvis det kan få vælgerne til at blive hjemme ved dagens valg i 5 østkyststater, hvor Sanders er afhængig af en høj valgdeltagelse, og når forberedelserne til præsidentvalget foregår via støtteindsamlinger ved middagsselskaber o.l. Her lidt om Clintons kampagne: http://www.modbee.com/news/politics-government/article73347542.html

Situationen for mange amerikanere er dog anderledes desperat.
I Baltimore, Maryland var der forinden valget søgt om hjælpere til et valget. De blev lovet en dagløn på $100. hvilket førte til en kø af arbejdsløse og uroligheder, da folk erfarede, at der alligevel ikke var behov for arbejdskraft.
http://www.wbal.com/article/159253/2/miscommunication-led-to-upset-campa...

New Yorks borgmester, de Blasio, tilbød i går lidt ekstra hjælp til valgkommissionen, som han trods torsdagens fyring af Brooklyns valgansvarlige tilsyneladende stadig mener er inkompetent.
http://observer.com/2016/04/everyone-is-angry-at-the-new-york-city-board...
Medens valget foregår i de fem andre stater, er der tirsdag møde i NY Board of Elections, så mon ikke der slipper en nyhed ud derfra i ly af de andre valg.

Torben R. Jensen

Kort før valgstederne i fem stater lukkede på Supertuesday III kom BOE med en undskyldning for valget i New York ugen forinden. Der er også kommet tal for antallet af "Affiliate" stemmer og næste trin i processen bliver formentlig, at mange af dem vil blive lagt til de almindelige stemmer.
http://www.nydailynews.com/new-york/nyc-board-elections-boss-voter-debac...

I det omfang, at valgresultatetet ændres markant til Sanders fordel, så kan man ærgre sig over, at det annoncerede uofficielle valgresultat allerede har fået betydning i forhold til de netop afholdte valg.
Pressens interesse for Sanders drejede sig på Supertuesday III om, hvornår han ville stoppe sin kampagne, og om han efter det af pressen udråbte uundgåelige nederlag ville støtte sin modkandidat i det kommende præsidentvalg. Spekulationerne om Sanders reaktion har floreret hele ugen efter det store nederlag i New York og uden forbehold for, at et ekstraordinært stort antal stemmer fortsat skal tælles op.

Torben R. Jensen

I løbet af denne uge har der i hvert valgdistrikt i New York været optælling af brevstemmer (absentee votes), kontrol og tælling af provisoriske stemmer (affidavit votes) og kontrol af de ordinære valgresultater (3% manuel optælling).
Kandidaterne og deres delegerede eller repræsentanter for disse har ret til at overvære optællingen, og det ser ganske fredeligt ud på billedet i denne artikel fra lokalpressen i Buffalo:.
http://politicsnow.buffalonews.com/2016/04/28/sanders-supporters-wish-up...

I dag vil der formentlig komme tal fra flere valgdistrikter vedrørende omfang af (papir)stemmer og måske også stemmefordeling. Efter optællingen af absentee stemmer i Erie County, som artiklen ovenfor refererer, så har Clinton foreløbigt øget sin føring i distriktet fra ca 700 til 2.000 stemmer.
Den 5. maj kommer der formentlig et samlet officielt resultat fra NY Board of Elections. Inden da kan der også komme en domstolsafgørelse om de mange provisoriske stemmer skal tælles med. Der er aktuelt ingen tal for omfanget af (papir)stemmer, men det kan ændre resultatet væsentligt, hvilket fremgår af en artikel i Heavy:
http://heavy.com/news/2016/04/could-bernie-sanders-get-more-new-york-del...

Torben R. Jensen

På onsdag forventes det officielle resultat efter valget i New York den 19. april. Der har været to retssager, som kunne udskyde den dato. Den mest vidtgående blev anlagt af en New York advokat, som ville have valget erklæret ulovligt, fordi vælgerne skulle registrere sig med partitilknytning inden nogen kendte de aktuelle kandidater og deres synspunkter. Den er mandag blevet afvist af retten i Manhatten. Den anden retssag bliver afgjort tirsdag. Kravet fra Election Justice USA er i den sag, at alle provisoriske stemmer skal tælles med. Retskravet blev anlagt før valget i april.

Det ser ser ud til, at de to sager bliver blandet sammen. Her er to links. Det første er en pressemeddelelse, som blander de to retssager, og som bliver spredt af alle ”seriøse” medier, medens det andet beskriver begge sagsanlæg.
http://breakingworld.news/new-york-court-rejects-challenge-to-closed-pri...

http://www.democraticunderground.com/12511882706