Læsetid: 3 min.

En dyr genforening

Smøremidlet i en cypriotisk fredsløsning bliver store milliardbeløb, der skal gives som erstatninger til de hundredtusinder, der ikke får deres gamle hjem tilbage. Sådan siger Nordcyperns udenrigsminister, Emine Colak, der især håber at være med til at bryde Nordcyperns internationale isolation
25. april 2016

Der er forhandlet i næsten ét år – hvordan har I nærmet jer hinanden?

»Der er nogle meget grundlæggende forhandlingsregler, vi holder os til: Ikke at trække skyldskortet. Det er meget vigtigt for ikke at ødelægge forhandlingsklimaet.

– Da der sidst blev forhandlet i 2004, endte det med et massivt ja hos befolkningen i nord og et tilsvarende massivt nej i syd, efter stort pres fra EU om endelig at få en fredsaftale og oprette en føderal stat, så hele øen kunne træde ind i EU. Det glippede. Hvad er anderledes denne gang?

»Denne gang er intet påduttet udefra, for de to parter, der forhandler, skal i sidste ende leve sammen. Sådan var det ikke helt med Annan-planen i 2004. Da vores præsident Mustafa Akinci blev valgt i 2015, gik vi også straks i gang med at forhandle, og vi er nået langt.«

– Hvad er særligt for Nordcypern?

»Vi har i Nordcypern fået udsat EU-medlemskabet, og får vi en løsning, lander vi så at sige i EU med faldskærm, så det kræver mange forberedelser, vi allerede er i gang med. Men vi er også et land, der i dag er internationalt isoleret. Det bør vi bryde med«.

– Hvad har man opnået indtil nu?

Vi har mere eller mindre været igennem de større områder, som hvordan en føderal stat skal fungere, hvordan retsvæsenet skal indrettes. Vi har også talt om den politiske struktur, med et roterende præsidentembede mellem Nord- og Sydcypern. En stor udfordring er dog spørgsmålet om ejendomsforhold, der endnu ikke er afklaret helt, selv om vi har lagt strukturen.«

Undgå langvarig tvivl

– Ejendomsforhold kan blive afgørende for, at der kommer en fredsaftale – fordi det er det mest konkrete for befolkningerne – hvad skal der til, for, at der kommer solide løsninger?

»Det er et kompliceret emne, der også kræver ret komplicerede løsninger, fordi der skal tages hensyn til mange menneskers behov og ønske om retfærdighed. Vi skal tage hensyn til de mennesker, der har mistet ejendomme, men også dem, der i 40 år har boet i de selvsamme boliger eller skabt en forretning dér. Vi skal sørge for, at retfærdigheden sker fyldest for så mange som muligt på én gang, og de fleste krav vil vi skulle imødekomme med penge. For der er et politisk ønske på begge sider om ikke at flytte rundt på befolkningen.«

Læs også: Håbet om fred lever på Cypern

– Og hvad mangler derudover?

»Vi har ventet med grænsedragningen og sikkerhedsarkitekturen. Der skal vi have Tyrkiet, Grækenland og Storbritannien med ved forhandlingsbordet ud over de to cypriotiske parter, der jo indbyrdes har dårlige erfaringer omkring netop sikkerhedsspørgsmål. Det gælder om at opnå den balance, hvor alle kan føle sig sikre med hinanden.«

– I den tidligere kuldsejlede Annan-plan fra 2004 var der planer om, at 6-8 procent af landområderne mod nord skulle tilfalde dem i syd – holder det fortsat?

»Det er et meget følsomt emne, og jeg har ingen anelse om, hvor det tema lander. Men det er vigtigt, at delforhandlingerne om landområderne bliver hurtige og effektive, så der ikke opstår en langvarig tvivl og usikkerhed.«

– Der bliver ingen fredsaftale og nogen fælles stat, hvis ikke befolkningerne siger ja ...

»Det er rigtigt, for hele aftalen kan i sidste ende være ganske udmærket regnet sammen, der kan være enighed hos politikerne på begge sider, men i sidste ende er det folkeafstemninger, der afgør, om aftalen bliver til noget. Så det skal sælges til vælgerne på begge sider, det missede vi i 2004 med Annan-planen. Men det handler ikke kun om at få det vedtaget, men om at få det til at fungere i praksis. Folk skal tro på aftalen. Den skal have en høj grad af troværdighed, både her og i udlandet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu