’Erdogan er blevet mediemogul’

Tyrkiets præsident lukker ikke medier, men overtager dem for at give kritikere mundkurv på. Men en af landets ældste aviser, Cumhuriyet, holder stadig stand – trods fængsling og retsforfølgelse af dens chefredaktør
’Jeg gør det, som er normalt: Jeg skriver om det, som befolkningen bør informeres om. Det gør mig ikke til nogen helt,’ siger Can Dündar, chefredaktør for det tyrkiske dagblad Cumhuriyet. Han har været fængslet i næsten tre måneder for at have skrevet en artikel om, at Tyrkiet har været involveret våbensmugling over grænsen til Syrien.

’Jeg gør det, som er normalt: Jeg skriver om det, som befolkningen bør informeres om. Det gør mig ikke til nogen helt,’ siger Can Dündar, chefredaktør for det tyrkiske dagblad Cumhuriyet. Han har været fængslet i næsten tre måneder for at have skrevet en artikel om, at Tyrkiet har været involveret våbensmugling over grænsen til Syrien.

27. april 2016
Delt 79 gange

Jeg ankommer til det sidste frie af Tyrkiets landsdækkende dagblade, Cumhuriyet. Pigtrådsruller og bevæbnede vagter er det første, jeg må passere – og så en sikkerhedskontrol, herunder kropsvisitation foretaget af politifolk.

Jeg får først lov at komme ind i bygningen, da jeg har afleveret mit pas. Jeg tager elevatoren til 5. sal og kan omsider trykke chefredaktør Can Dündar i hånden.

Dündar er last man standing i et stadig mere autoritært og statskontrolleret Tyrkiet, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan har taget kontrol med samtlige nationale tv-kanaler og næsten alle aviser.

– Can Dündar, hvorfor har Erdogan ikke rørt ved Cumhuriyet? I er velsagtens hans hårdeste kritikere?

»Måske troede han, at kunne han først få mig arresteret og fængslet, ville han let kunne lukke avisen siden hen,« siger Dündar og ler.

»Men nu gik det ikke, som præsidenten havde ønsket sig, for Forfatningsdomstolen (Tyrkiets højeste retsinstans, red.) erklærede min fængsling ugyldig. Men vi får se – han fortsætter jo med at køre sag mod mig.«

Medieberømthed

Can Dündar er en medieberømthed i Tyrkiet. Han har skrevet op imod 20 bøger, været vært på en række tv-programmer og på det seneste fungeret som chefredaktør og skribent for en af Tyrkiets ældste aviser, Cumhuriyet. Dündar er populær i brede lag af den tyrkiske befolkning og langtfra nogen ekstremist.

Han er tiltalt for at have skrevet en artikel om, at Tyrkiet har været involveret våbensmugling over grænsen til oprørsstyrker i Syrien. Han lod også et fotografi publicere, der viste en af de lastbiler, som skal have fragtet våben.

Sagen blev ømtålelig for Erdogan, som først hævdede, at der var tale om medicinsk udstyr, og siden at det var våben til de turkmenske militser, som kæmper mod den syriske præsident, Bashar al-Assad. Men så hævdede turkmenerne, at de ikke har modtaget våben, og nu går spekulationerne på, om det var våben til Islamisk Stat leveret i bytte for olie. Skulle det være tilfældet, kan det true Erdogans position. I en direkte udsendelse på det statslige TRT TV har han da også erklæret, at »de individer, som har offentliggjort den historie, vil betale en høj pris for det«.

Den 26. november 2015 blev Dündar arresteret sammen med sin kollega Erdem Gül, avisens Ankara-redaktør. Før han gik ind til retsmødet, sagde han:

»Vi er blevet anklaget for at være spioner. Præsidenten siger, vi er forrædere mod staten. Men vi er hverken spioner, forrædere eller helte. Vi er journalister.«
Næsten tre måneder senere blev han sat på fri fod af den tyrkiske forfatningsdomstol. Nu fortsætter retshøringerne.

– Jeg var overrasket over dit høje humør, da du slap ud af fængslet. Du havde tilsyneladende overskud til at tage det hele med humoristisk sans?

»Ja, men det hele har jo også været ret vanvittigt. Vi gør bare vores arbejde som journalister, og pludselig udsættes vi for personforfølgelse af landets præsident – og bliver tiltalt for at have skrevet noget, han mener, vi ikke skulle have skrevet. Men også for at have samarbejdet med terrororganisationer, for forræderi og for at have fornærmet præsidenten. Den slags bliver man nødt til at tage med humoristisk sans.«

– Men de har ikke fængslet dig igen?

»Nej, jeg tror, præsidenten gør sig klart, at verden følger med, og specielt mødet med Obama og Obamas kritik af ytringsfriheden i landet gør, at han nok ikke tør fængsle mig igen.«

– Hvad vil der ske med din sag fremover?

»Det er svært at sige. For det handler ikke længere om jura, men om politik. Det er en krig mellem autokrater og demokrater. Derfor vil det afhænge af en række faktorer som f.eks. flygtningekrisen, aftalen med EU, USA’s holdning osv.«

– Men Tyrkiet har jo EU i sin hule hånd på grund af netop flygtninge­krisen. I aftalen med EU står der intet om det, som nu sker internt i Tyrkiet.

»Ja, det er smerteligt at se, hvordan Erdogan, når han mødes med Merkel (Tysklands kansler, red.), kan sige, at der ikke er nogen journalister i fængsel i dag – kun terrorister og spioner – uden at Merkel kommenterer det. Hun ved jo udmærket, at der er snesevis af journalister i fængsel. Hun kender min sag, og alligevel vælger EU ikke at kommentere den. De føler vel, at deres politiske positioner er truet, og derfor undlader de at kritisere Tyrkiet, men det er sørgeligt at se, hvor hurtigt de opgiver deres principper.«

»Men jeg vil tilføje,« fortsætter Dündar, »at Europa ikke bare er EU. Det er også Journalister uden grænser og Internationalt PEN, som har gjort meget for at støtte fængslede forfattere og journalister i Tyrkiet. Gudskelov er Europa ikke bare én institution, og det er derfor, jeg sidder her i dag. Måske ikke som en fri mand, men i al fald som en mand, der er kommet ud af fængslet,« siger han og ler.

– Men aftalen kan jo betyde, at Tyrkiet kommer tættere på et medlemskab af EU?

»Nej, det tror jeg ikke«, replicerer Dündar hurtigt. »De lyver, begge parter. Ingen tror for alvor på, at Tyrkiet i dag kan blive medlem af EU – hverken EU eller Tyrkiet selv.«

En trist historie

Can Dündar mener, at præsident Erdogan er besat af fjendebilleder. Gennem årene har han forfulgt forskellige grupper i Tyrkiet – først republikanerne, så militæret, derefter en af sine egne tidligere vigtigste støtter, Fethullah Gülen, og dennes bevægelse, som har stor indflydelse i Tyrkiet, og nu bekriger han så kurderne i noget, der nærmer sig en borgerkrig, og ikke mindst journalister, forfattere, dommere og intellektuelle. Over 1.000 advokater og dommere er forflyttet eller afsat, og det samme gælder universitets­ansatte – for nylig blev yderligere fem forfattere fængslet for at have fornærmet præsidenten.

– Tyrkiet har en trist historie, når det gælder fængsling af forfattere og journalister – der har igennem det seneste tiår været gentagne forfølgelser?

»Dette land har aldrig ligefrem været noget paradis for journalister, men nu er vi vel tættere på helvede end nogensinde. Tidligere blev vi lukket ned eller censureret i nogle få år, og så gik det over, men senest har der været en vedvarende forfølgelse fra staten i over 10 år – og det ser ikke ud til at slutte her. Erdogan er også snedig, fordi han ikke lukker medier. Han lader staten overtage styringen af dem og kontrollerer herigennem indholdet. Tusindvis af journalister har mistet deres job på denne måde. Erdogan er blevet en mediemogul.«

– Can Dündar, du siger, du ikke er nogen helt. Ikke desto mindre er du måske nu Erdogans største fjende og i skudlinjen for at tale rent ud?

»Netop i dag, for første gang i mit liv, har jeg accepteret at sige ja til tilbuddet om en personlig livvagt. Også det er en kamp med staten, for hvis jeg ikke accepterer en bodyguard og bliver skudt, kan de bare sige: ’Vi tilbød ham en bodyguard, men han ville ikke tage imod det, så nu er det hans egen skyld’. Når jeg nu har accepteret, vil det være statens skyld, hvis jeg bliver skudt,« siger han.

– Jeg må sige, Can Dündar, at jeg beundrer din evne til at le, dit humør og ikke mindst den skarpsindighed og ironi, hvormed du omtaler din egen og journalistikkens situation midt i det totalitære system, vi ser vokse frem.

»Jo, men forstår du, jeg ser jo sådan på det, at det i realiteten er Erdogan, som er bange. Han er bange for pressen, og ikke mindst er han bange for at blive tiltalt ved den internationale domstol for det, han har gjort. Jeg oplever, at jeg får støtte fra befolkningen og også fra mange andre lande. Jeg gør det, som er normalt: Jeg skriver om det, som befolkningen bør informeres om. Det gør mig ikke til nogen helt.«

Jørgen Lorentzen er direktør i den norske stiftelse Hedda.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Mark Thalmay
    Mark Thalmay
Anne Eriksen og Mark Thalmay anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Toke Andersen
Toke Andersen

Er det ikke her at samtlige politikere, journalister, meningsdannere, kunstnere, satirikere, almindelige borgere osv. med et perifert engagement i bærende frihedsrettigheder og grundlæggende humanisme, eller bare en flig af intelligens og integritet - på vejne af alle mennesker, alle steder, til alle tider, begynder en nådesløs kampagne mod Tayyib Erdogan og hele fløjen af højre-nationalister og islamister i Tyrkiet - med forenet og klar stemme fortæller sådan nogle små penis-misundelige fascistiske møg-fisser hvad vi tænker om dem og hvor lidt de kan gøre ved det ?

Op hvor solen aldrig skinner med NATO, flygtningekrise, Syrien, optagelse i EU osv osv.
Her gælder fundamentale forpligtelser, der ikke under nogen som helst omstændigheder, viger så meget som et splittet kussehår over for den slags - koste hvad det vil.

Eller måske vi skulle starte med at udskamme de samme typer der lever og trives - stort set uimodsagt, i Danmark. I ved hvem jeg mener: Samtlige medlemmer af Dansk folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre og mange andre.

Lad dem føle kærligheden så de aldrig glemmer det igen !

Brugerbillede for Gert Romme

Faktisk har Tyrkiet lige nu mere end 2.000 retssager i gang mod personer i ind og udland, som den selvbestaltede Storvisir mener, har fornærmet ham.

Og samtidig forsøger Tyrkiet helt åbent at påvirke, presse og true politikere og medier i udlandet, som det netop skete med Svenska TV-4.

Men selv om manden er en selvoptaget idiot, er han absolut god nok for Nato og EU, der også har lovet tyrkere fri adgang til Schengen-området uden visum.

www.svt.se/nyheter/utrikes/erdogan-hyllar-hitlertyskland
www.svt.se/nyheter/utrikes/erdogan-gor-oljeaffarer-med-is