Analyse
Læsetid: 3 min.

EU-afstemning kan ændre britisk politik fundamentalt

Den britiske EU-afstemning har blottet splittelsen internt i både Labour og de konservative. Resultatet kan blive en ny partistruktur i britisk politik
Udland
16. april 2016

Frontfiguren for det britiske Labour-partis EU-kampagne, den tidligere indenrigsminister Alan Johnson, har gentagne gange udtalt, at han hellere vil vinde folkeafstemningen om EU-medlemskab til juni end det næste parlamentsvalg i 2020.

Dermed er han en af de få britiske politikere, der sætter landets fremtid over sit partis.

Hans opofrelse kan imidlertid vise sig at få konsekvenser for mere end blot ét valg. Partiet frygter nemlig en gentagelse af det, der skete efter folkeafstemningen om selvstændighed i Skotland i 2014.

Dengang førte Labour også kampagne sammen med de konservative – imod selvstændighed – og konsekvensen blev, at mange skotter for første gang i deres liv stemte imod partiets anbefaling. Og efter at have gjort det én gang, var det let at gøre det igen ved parlamentsvalget året efter, hvor Labour tabte 40 ud af 41 mandater til det Skotske Nationale Parti (SNP).

Tabet af så mange mandater gør det næsten umuligt for Labour at vinde flertal i Westminster. Hvis det mister flere, er der en reel risiko for, at partiet bliver henvist til langvarig opposition.

Derfor er det ikke mærkeligt, at der tøves med at gå helhjertet ind i en proeuropæisk kampagne, hvis partiet risikerer at miste de 25 procent af dets støtter, der siger, at de vil stemme for Brexit, til UKIP.

Labour kan trøste sig med, at det ikke er alene om at være splittet over EU. Folkeafstemningen er i sig selv resultatet af en magtkamp inden for det konservative parti. Premierminister David Cameron så, hvordan hans forgænger John Majors regeringstid blev saboteret fra egne rækker af partiets EU-rebeller.

Denne gruppe er siden vokset, og det var frygten for, at de – og mange konservative vælgere – skulle flygte til UKIP ved valget sidste år, der fik Cameron til at love en folkeafstemning.

Ny partikonstellation?

Begge store partier har altså valgt – eller overvejer – at sætte landets EU-medlemskab på spil, i håb om at det vil føre til samling i eget parti og til valgsejr nationalt.

Det er endnu uvist, hvorvidt Labour vil gamble med sin egen fremtid for Europa, men folkeafstemningen har nu blottet og kortlagt skellet i partiet.

På samme måde har folkeafstemningen frem for at mindske splittelsen i det konservative parti vist, at den er langt dybere end troet. Ikke kun er regeringen splittet, ved at hele fem ministre støtter Brexit-lejren. Også inden for de enkelte ministerier modsiger viceministre åbent deres overordnede.

Splittelsen i begge de to store partier er nu så stor, at der ifølge iagttagere er en reel risiko for, at de vil knække over som konsekvens af folkeafstemningen. Ikke dagen derpå, men som YouGovs Peter Kellner sagde på Foreign Press Association i London i sidste uge, så er det ikke usandsynligt, at det sker på sigt.

Han pegede på, hvordan efterdønningerne fra EU-folkeafstemningen i 1975 nogle år senere – i 1981 – førte til, at Labour knækkede over, da en række topfolk startede Social Democratic Party i protest mod, at partiet gik i en mere venstreorienteret og antieuropæisk retning.

I de politiske kredse i Westminster er der ifølge Kellner dem, der nu spekulerer over, om britisk politik om nogle år vil bestå af et nationalistisk parti på højrefløjen, et socialistisk parti på venstrefløjen og et midterparti spændende fra Cameron til Blair-fløjen i Labour.

En sådan opdeling vil mere reelt afspejle de politiske positioner, der i dag er fanget internt i de gamle britiske partier. Tradition og valgsystem – der favoriserer status quo – taler imod, at det bliver en realitet.

Men i lyset af de seneste års fragmentering af britisk politik – hvor flere og flere stemmer på andre end de to store partier – og i lyset af at den igangværende EU-kampagne synes at forstærke de eksisterende kløfter i partierne, kan det bestemt ikke udelukkes.

Serie

Brexit: Briternes valg – Europas fremtid

Den 23. juni 2016 skal briterne stemme om landets medlemskab af EU.

Information vil op til afstemningen besøge vælgerne i et stadig mere splittet Storbritannien og undersøge de potentielle konsekvenser af Brexit for Storbritannien og for resten af Europa.

Seneste artikler

  • Ud

    23. juni 2016
    Engang var John Hancock ’Årets Unge Fisker’ i Storbritannien. I dag har han mistet sine både og er blevet fiskeimportør, og det er EU’s skyld. Remain-vælgerne har ikke oplevet recessionen, siger han
  • Ind

    23. juni 2016
    Den 26-årige ph.d.-studerende Lizzie Norris troede, at det ville blive en let sejr for alle, der fortsat ønsker medlemskab. For de fleste er det da utvivlsomt bedre at blive i EU, siger hun
  • Storbritannien er splittet som aldrig før over Europa

    23. juni 2016
    Aldrig før har der eksisteret så dybe skel mellem briterne som i spørgsmålet om Europa. Det vil skabe problemer i mange år frem i tiden uanset resultatet af dagens EU-afstemning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her