’EU svigter sin egen flygtningeaftale’

Omfordelingen af flygtninge fra Grækenland og videre til øvrige EU-lande foregår ganske langsomt, fordi de græske myndigheder har for få ansatte til at klare sagsbehandlingen. Det er dog mestendels de øvrige EU-lande, der lige nu svigter Grækenland, lyder kritikken fra EU-kommissær for migration, græske Dimitris Avramopoulos.

»Vi kan ikke være tilfredse med de hidtidige resultater, omfordelingen skal udvides markant for at lindre den tilstand af humanitær nød, som vi oplever i Grækenland«, sagde Dimitris Avramopoulos på et pressemøde.

Kritikken deles af den tysk-østrigske tænketanksleder Gerald Knaus fra European Stability Initiative, ESI, der er en af hovedarkitekterne bag EU-Tyrkiet-aftalen om tilbagesendelse af flygtninge fra Grækenland mod at flygtninge hentes direkte fra Tyrkiet til EU-landene.

»Det forunderlige er, at en aftale, der så udpræget løser mange af problemerne på asylområdet, allerede 20 dage efter at den er indgået, behandles som et forældreløst barn af de europæiske ledere. Det er helt uforståeligt«, siger Gerald Knaus.

Han mener, at EU-Kommissionen hurtigst muligt bør stille sig i spidsen for forsøget på at hjælpe Grækenland med asylprocesserne. Grækenland skal både omfordele knap 45.000 strandede flygtninge samt gennemgå asylsagerne hos de 7.000 flygtninge, der efter den 20. marts er ankommet til de græske øer.

»Grækenland skal kunne gennemføre omfordelingen, det er et alvorligt svigt, at man ikke sender flere sagsbehandlere«, siger Gerald Knaus.

»Grækenland skal også dagligt kunne behandle 2-300 asylansøgninger på de græske øer for at forhindre, at disse lejre bliver uudholdelige at opholde sig i. At Grækenland ikke kan gennemføre dette på egen hånd, lader ikke til at være trængt igennem hos EU-partnerne«, siger Gerald Knaus, der som leder af den tværeuropæiske tænketank ESI rejser mellem kontorerne i Berlin, Bruxelles, Wien og Istanbul.

Fra kontoret i Tyrkiet følger han også nøje strategierne hos den tyrkiske regering, og han ser det som sin opgave at være brobygger mellem EU og Tyrkiet.

Aftale kan smuldre væk

Gerald Knaus lykkedes med at overbevise politikerne om, at den eneste farbare vej over for Tyrkiet er at fremrykke tyrkisk visumfrihed, samt at EU-landene skal tage flygtninge direkte fra Tyrkiet som bytte for at tage de afviste flygtninge i Grækenland tilbage. Siden planen blev vedtaget 20. marts, er antallet af nyankomne flygtninge faldet markant. Senest kom 80 på ét døgn til de græske øer. Selv om det giver et pusterum for de europæiske lande, må det ikke blive en sovepude, mener Gerald Knaus.

»Jeg forstår ikke, at EU-Kommissionen ikke selv påtager sig opgaven med at opbygge en task force på asylområdet, hvor EU under dels græsk, dels international ledelse skal behandle sager på de græske øer, samt bidrage til at løse omfordelingsopgaver på græske fastland.«

Gerald Knaus ankommer i dag til Bruxelles for netop at tale med EU-Kommissionen om, hvor der skal sættes ind, samtidig med at Europa-Parlamentet debatterer EU-Tyrkiet-aftalen.

»Når jeg ser, at EU-Kommissionen i sidste uge fremlagde retningslinjer for en ny fælleseuropæisk asylpolitik, uden at man løser de alvorlige problemer man har i Grækenland, så har man ikke prioriteterne i orden.«

Mange af de humanitære organisationer har kritiseret EU-aftalen, fordi de ikke mener, at asylprocesserne foregår ordentligt. Gerald Knaus mener, at det kan gøres bedre, men han kan ikke følge ngo’ernes kritik.

»Adskillige ngo-folk siger, at flygtningene ikke får en ordentlig asylproces. Og selv om der har været begået fodfejl hos de græske myndigheder, er det dog fortsat ambitionen at sikre, at det foregår ordentligt. Derfor skal processerne være transparente.«

Han mener, at EU-landene over en bred kam svigter deres ansvar.

»Uden mere personale får vi nærmest australske tilstande, hvor flygtningene sidder spærret inde i månedsvis. Man kan godt få den nærliggende tanke, at det er en strategi fra visse øvrige EU-lande, at det netop skal gå langsomt med at få hørt sin asylsag, fordi de havner i et slags fængsel. Det skal skræmme andre flygtninge.«

I aftalen med Tyrkiet er det skrevet ind, at landet skal kunne sende et tilsvarende antal syriske flygtninge til EU-landene, som der sendes tilbage fra de græske øer. Foreløbig er der siden den 4. april sendt 37 syrere til Tyskland, 11 til Finland og 31 til Holland med rutefly fra Tyrkiet. Denne kvote er sat til maksimalt 72.000, uden at EU-landene hver især er blevet forpligtede på faste tal.

»I aftalen mellem EU og Tyrkiet står, at når antallet af flygtninge er faldet markant, som det jo allerede er sket, forventer Tyrkiet indfasning af den næste del af aftalen. Den handler om, at EU-landene skal tage op mod 250.000 flygtninge fra Tyrkiet hvert år. Men vil EU være i stand til det? Jeg ser ikke EU-Kommissionen arbejde på det. Selv om man gør det frivilligt, hvilket tilmed gør aftalen skrøbelig, skal det organiseres, men heller ikke dér arbejdes der på en løsning.«

Gerald Knaus mener, at EU-lederne reelt er ved at skrotte en fælles asylpolitik. »Alene den kendsgerning, at man er i en alvorlig krise og omsætter en afgørende aftale på en så useriøs måde, gør jo, at man må spørge sig selv, om vi overhovedet har en fælleseuropæisk asylpolitik. For EU-Kommissionens troværdighed er det afgørende, at aftalen omsættes.«

Spørgsmålet er, om Tyrkiet i sidste ende ville opsige aftalen, hvis de enkelte dele ikke omsættes.

»Hvis visumfriheden og det at udvalgte syrere kan rejse fra Tyrkiet til EU-landene ikke kommer til at fungere, får en vi en ny krise mellem EU og Tyrkiet. Vi kan risikere, at EU med sin passivitet giver Tyrkiet anledning til at opsige aftalen.«