Den 30-årige Antoine Deltour lavede ikke et sejrsikkert v-tegn, da han i tirsdags var på vej ind i retsbygningen i hovedstaden Luxemborg, men han ville alligevel sende et positivt signal til de mange fremmødte, der sympatiserer med ham.
Mere diskret rakte han tommelfingeren i vejret for at tilkendegive, at han og de to medanklagede, der er bagmænd bag de såkaldte LuxLeaks-afsløringer, ser sig selv som uskyldige.
Det budskab kom den tidligere skatteekspert hos Luxemborg-afdelingen af rådgivnings- og revisionsfirmaet PricewaterhouseCoopers (PwC) også til retten med. Deltour erklærede sig sammen med de medanklagede, ekskollegaen Raphaël Halet og den franske journalist Edouard Perrin, for ikkeskyldige.
De forkerte anklages
Selv om LuxLeaks-afsløringerne kort efter fik EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til at indføre regler om bedre udveksling af skatteinformationer i EU, har statsanklageren i Luxembourg, efter en politianmeldelse fra PwC, valgt at anklage Deltour og de to ander whistleblowere for tyveri og uretmæssig afsløring af hemmeligheder. I det tilfælde de anklagede kendes skyldige, kan de se frem til op mod 10 års fængsel og heftige bøder.
Deltours forsvarsadvokat Philippe Penning ser dog retssagen fra en anden vinkel, som principiel omkring whistlebloweres retssikkerhed:
»Hele verden vil se på denne sag. Det er første gang, man i Europa anklager en whistleblower. Edward Snowden eller Julian Assange er jo for eksempel ikke kommet for retten«, siger han til Deutschlandradio.
Forsvareren havde også inviteret den finanspolitiske talsmand hos De Grønne i Europa-Parlamentet, Sven Giegold, og han vidnede i går i retten. Sven Giegold læste som del af sit vidneudsagn op fra PwC’s eget code of conduct.
»Dette er en sag om en arbejdsgiver, der bringer en medarbejder ud i svære moralske dilemmaer, men ser man på selskabets eget etiske regelsæt, så stiller det netop de helt rigtige spørgsmål: Føles det rigtigt? Kan du sove roligt om natten? Hvad ville en avis skrive? De spørgsmål har vi alle stillet os i denne sag på vegne af Antoine Deltour. Her vælger PwC så at jage et menneske, der har givet os alle en række afgørende indsigter i en ulovlig skattepraksis,« lød det efter retsmødet fra den tyske europaparlamentariker over for Information. Han undrede sig på retsmødet i går over, at ingen af PwC’s egne folk fortrak en mine, da de fik læst det etiske regelsæt højt.
»Det var i sig selv interessant at følge, for man kan spørge sig, om reglerne slet ikke har nogen værdi?«
Whistleblowernes rettigheder
Ifølge Sven Giegold rejser sagen en vigtig problematik, om hvordan man beskytter whistleblowernes grundlæggende rettigheder:
»Vi har EU-retningslinjer om whistleblowing, der endnu ikke er blevet omsat til nationale love, for var det allerede sket, ville vi ikke kunne anklage en person for brud på loven om forretningshemmeligheder, når vedkommende samtidig afdækker ulovlige forhold«, siger De Grønnes finanspolitiske talsmand.
Han mener derfor, at retssagen skyder helt ved siden af den egentlige problematik.
»Det er absurd, at de medskyldige sidder på anklagebænken, mens de, der har fået nytte af den ulovlige skattepraksis, er sluppet,« siger Sven giegold.
EU-Kommission har siden uddelt bøder til Fiat og Starbucks på henholdsvis 150 og 224 millioner kroner, men hverken Luxemborg eller det andet anklagede land, Holland, ønsker at inddrage bøderne fra selskaberne.
Ud over den manglende konsekvens er Sven Giegold også forarget over, at Margrethe Vestager har afslået at vidne i sagen. »Når forsvareren indkalder en som vidne, mener jeg, at man har en moralsk forpligtigelse til at møde frem, især når ens informant sidder på anklagebænken. For EU-Kommissionen har samtidig brugt det selvsamme LuxLeaks-materiale i deres arbejde for at kunne tage stilling til, om denne praksis er ulovlig. I det lys er det forkasteligt, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager ikke ønsker at vidne i sagen,« siger han.
Sven Giegold mener, at Antoine Deltour bør frifindes, og at politikere bør sikre, at whistleblowere ikke fremover vil kunne ende på anklagebænken.
»Det har vi som politikere en forpligtigelse til at arbejde hen imod. For det handler jo ikke om at Deltour har fået penge eller andre fordele. Tværtimod er hans karriere som revisor slut, samtidig med at vi har kunnet bruge LuxLeaks-dokumenterne til at stramme op på reglerne. Derfor er det forkert at skyde på budbringeren.«
Det her er jo vildt skræmmende, men jo desværre også et lærestykke i hvordan kyniske psykopater i finansverdenen opererer.
Og hvordan forholder de danske politikere sig til sagen? Agerer de strudse som Pestager?
Det virker umiddelbart som magtfuldkommenhed af værste skuffe. Denne sag burde slet ikke være en sag. PwC burde lægge sig fladt ned, og sige tak for, at nogen vil rydde op i deres sager for dem.
Derudover kan man undre sig over, hvem Margrethe Vestager er i lommen på.
Læs artiklen.
Det er ikke Vestager der har rejst anklage imod whistleblowerne, men en statsanklager i Luxembourg.
Vestager derimod er ved at lægge sag an imod Apple, Google, Amazon, osv., osv. og er ved at gøre den USAmerikanske storindustri og regering godt sur på hende.
Tjae, og hvis du vil melde din nabo for snart sagt hvad som helst - kan man gøre det fuldstændig omkostningsfrit - sandt eller ej!
Det er da tankevækkende.
»Det er absurd, at de medskyldige sidder på anklagebænken, mens de, der har fået nytte af den ulovlige skattepraksis, er sluppet,« siger Sven giegold.
Absurditeten i en nøddeskal. Der er ikke sket nogen forandringer fordi magtkonstellationen mellem korrupte politikere og den økonomiske elite selvfølgelig stadig består. Reaktionerne fra politikerne er bare dårligt skuespil, de gør reelt ingenting. Også herhjemme er Skatteministerens latterlige ageren totalt til grin - dilletantteater - med det formål at forhindre at der sker noget som helst.
Det er vel og mærke os - befolkningen - der er til grin, sålænge vi tillader specielle regler på skatteområdet for de økonomisk priviligerede.
Hvis der er rettigheder for Whistelblowere på EU niveau, må der vel også foreligge en beskrivelse af, indenfor hvilke grænser en sådan kan handle lovligt.
Kræver det f.eks, at man er en ansat, der falder over ulovligheder og fungerer som freelance muldvarp, eller kunne den person, der brød ind i "skattekommissionens" kontor og stjæl dokumenter, påberåbe sig at være whistleblower ?
Det kan da blive svært for det internationale markede, at stole på nøglemedarbejderes fortrolighed, der jo også er absolut nødvendig. Industrispionage er også ulovligt, så hvordan vil man vægte tyveriet af dokumenter i forhold til formålet ? Kan en lovliggørelse på nuværende vidensgrundlag ikke betyde, at topchefer og nøglepersonels kontrakter bliver så "skudsikre", at begrænsninger kan følge medarbejderen for tid og evighed og muligvis også forhindre visse jobtilbud.
Hvad angår Margrethe Vestager, synes jeg, vi mangler at høre hvorfor, hun ikke vidner, før vi dømmer hendes karakter. I den tid hun har været i det job, har hun i den grad kastet sig ud i nogle seriøse sager. Ikke bare nogle små symbolske tiltag for syns skyld. Omend jeg ikke er særlig begejstret for hverken hende eller radikal politik, er det mit absolutte indtryk, at hun er en dame med høj personlig integretet, der ikke viger tilbage for kapitalens teatertorden.
Absurd teater!
Ulovligheder ? - har dokumenterne ført til straffesager i henhold til Luxembourgs lovgivning mod PWC eller dette firmas klienter ? (Ikke så vidt jeg har kunnet se i medierne - og det siger måske noget om Luxembourgs "moral" eller utilstrækkelige lovgivning ?)
Så lad os som arbejdshypotese antage, at intet i de omhandlede stjålne papirer er ulovligt efter Luxembourgs love. Og i så fald er whistlebloweren "på spanden", hvilket er usmageligt.
Men lad os nu lige se, om fyren ikke bliver frikendt - ret og rimelighed har stadig chancer.
At Vestager ikke møder op som vidne er forståeligt - forsvarere elsker af og til at indkalde kendte personer som vidner ene og alene for at skabe opmærksomhed og lægge røgslør ud. Hun kunne bruge al sin tid i retten, hvis hun begyndte at komme hver gang en advokat ønskede hende som vidne i en eller anden sag.
(Siger hun ja til den ene advokat, så kan hun dårligt sige nej til den næste o s v -og så kører det af sporet.)
Hvem husker Frank Grevil? Gør Information?
@Robert, google er din ven (apropos?):
https://en.wikipedia.org/wiki/Luxembourg_Leaks#Tax_rulings_legality_unde...
»Hele verden vil se på denne sag. Det er første gang, man i Europa anklager en whistleblower. Edward Snowden eller Julian Assange er jo for eksempel ikke kommet for retten«, siger han til Deutschlandradio.
Det er ikke sandt at det er første anklage mod en Whistelblower, Frank Grevil er blevet dømt fængselsstraf i Danmark, for at fortælle at Anders Fogh løj fra folketingets talerstol, da vi vedtog at gå i krig i Irak.