Nyhed
Læsetid: 5 min.

Fattige tyrkere betaler prisen for syriske flygtninge

Syriske flygtninge tager arbejde fra de fattigste tyrkere og presser lønnen i bund. Arbejdstilladelser kan afhjælpe problemet, men den endelige effekt er uvis. Den hårde konkurrence kan eskalere til vold i områder med mange flygtninge, advarer ekspert
Rigtig mange af de syriske flygtninge i Tyrkiet tager ureguleret arbejde uden kontrakt. Men når de syriske flygtninge tager job til meget lave lønninger, presser det de ressourcesvage tyrkere, som er helt afhængige af arbejdspladserne på det såkaldte ’grå marked’, hvor de arbejder uden faste kontrakter eller sociale ydelser.

Ivor Prickett

Udland
14. april 2016

2,7 millioner syriske flygtninge skal integreres i Tyrkiet, så de ikke rejser videre til Europa. Det er en klar prioritet for EU i flygtningeaftalen med Tyrkiet, hvor et af nøglepunkterne er at indsluse de syriske flygtninge på det tyrkiske arbejdsmarked.

»Vi forsøger at reducere presset til at emigrere illegalt ved at give syrere arbejdstilladelse i Tyrkiet,« som Tyrkiets EU-minister Volkan Bozkır udtrykker det.

Men rigtig mange syrere finder allerede nu arbejde i Tyrkiet. Ureguleret arbejde uden kontrakt. For kun omkring 10 procent af flygtningene er indkvarteret i lejre, mens de resterende 90 procent må klare sig selv, og det har de indtil videre gjort uden arbejdstilladelser.

Men når syrerne føler sig nødsaget til at udføre landbrugets høstarbejde og at skubbe trillebørene i byggebranchen til meget lave lønninger, presser det de ressourcesvage tyrkere.

Mange ufaglærte tyrkere er helt afhængige af arbejdspladserne på det såkaldte ’grå marked’, hvor de arbejder uden faste kontrakter eller sociale ydelser.

Læs også: EU-politikere tvivler på Tyrkiet-aftalen

Verdensbanken vurderer i en rapport fra sidste år, at 34 procent af de ansatte i den private sektor arbejder under netop de vilkår. Det er især tyrkere i den sydøstlige del af landet, hvor størstedelen af flygtningene befinder sig, som mærker presset. Det fortæller Mathias Findalen Bickersteth, ekstern lektor på Tyrkiet-studier ved Københavns Universitet.

»Når tusindvis af syriske flygtninge kommer til lokalsamfund, hvor der i forvejen ikke bor særlig mange mennesker, og de begynder at overtage job og benytte hospitaler og skoler i stor stil, så sætter det lokalsamfundet under et enormt pres,« forklarer han.

En femtedel i løn

Den øgede konkurrence rammer både tyrkere og flygtninge, der må acceptere dårligere løn og mere usikre arbejdsforhold.

Ifølge FN’s Internationale Arbejderorganisation, ILO, fortæller tyrkiske arbejdere, at betalingen på ufaglært arbejde efterhånden er faldet til en femtedel af det oprindelige niveau.

Hvis syrerne får arbejdstilladelser, vil det ifølge en rapport fra Verdensbanken særligt hjælpe de ufaglærte og kvinderne, der i øjeblikket er de største tabere som følge af den øgede konkurrence på det grå marked.

Hele 96 procent af de tyrkiske kvinder i landbruget er nemlig ansat uden kontrakt, og det samme gælder for halvdelen af arbejderne i byggesektoren.

Mathis Wagner, assisterende professor i økonomi ved Boston University, har været med til at udarbejde Verdensbankens rapport. Han kalder det en »win-win-situation« for både flygtninge og tyrkere, når ressourcestærke syrere får mulighed for at bevæge sig væk fra de uregulerede job:

»Syrerne arbejder jo i Tyrkiet lige meget hvad. Lige nu arbejder de uformelt og tager job fra kvinder og ufaglærte. Det gode ved arbejdstilladelser er, at syrerne bliver spredt ud i flere sektorer, hvor Tyrkiet for eksempel mangler arbejdskraft i sundheds- og uddannelsessektoren,« siger Wagner.

Han påpeger, at det samtidig vil have en positiv effekt på Tyrkiets nationaløkonomi, fordi de syrere, der kommer i arbejde, vil begynde at betale skat.

Umulig integration

Chefen for FN’s flygtningekommissariat, Filippo Grandi finder det også vigtigt at få de syriske flygtninge i arbejde, da det ikke bare vil sikre dem bedre materielle vilkår, men også en mere meningsfuld tilværelse.

»Job betyder værdighed. Et værdigt liv, hvor du ikke bliver nødt til at tigge eller søge hjælp hos organisationer,« sagde Filippo Grandi tidligere året.

Der er dog langt igen, før størstedelen af de syriske flygtninge får papir på, at de må arbejde lovligt. Processen med at søge om arbejdstilladelse er omfattende, særligt for flygtninge, der kæmper for den daglige overlevelse. I januar måned var der kun uddelt 7.300 tilladelser til de i alt 2,7 millioner syrere, og hverken EU-Kommissionen eller Tyrkiets EU-ambassadør kan over for Information redegøre for nyere tal.

Cengiz Aktar, der er professor i Statskundskab ved Bahcesehir Universitet i Istanbul og formand for afdelingen for EU-relationer, kalder derfor planen om at give arbejdstilladelser til flygtninge for ønsketænkning.

Ifølge ham er det tyrkiske arbejdsmarked slet ikke gearet til at opsuge den syriske arbejdskraft, fordi landet allerede har en arbejdsløshed på 10 procent.

Efter den tyrkiske regering i starten af året hævede mindstelønnen med 30 procent til 3.000 kroner om måneden, er det desuden blevet endnu sværere at få arbejde på kontrakt, da arbejdsgiverne hellere vil ansætte fra det grå arbejdsmarked for at undgå at betale de højere lønninger.

»Jeg er virkelig chokeret over måden, EU-bureaukraterne håndterer dette på. De lever i en fantasiverden. Der er allerede tre millioner arbejdsløse tyrkere i dette land,« siger Cengiz Aktar til Information.

Han giver heller ikke meget for præmissen om, at den syriske flygtningegruppe har de nødvendige kompetencer til at tage mere krævende job, især når størstedelen ikke taler tyrkisk.

»Det er så få af syrerne, der kommer til at kunne tage et job i den formelle sektor, at det er fuldstændig irrelevant. Størstedelen af de syriske flygtninge i Tyrkiet er ikke veluddannede, for den gruppe tager videre til Europa. De syrere, der bliver i Tyrkiet, har kun få eller ingen faglige kompetencer,« siger Cengiz Aktar.

Risiko for sammenstød

Størstedelen af de syriske flygtninge befinder sig i den sydøstlige del af landet nær den syriske grænse, og i en grænseby som Kilis lever der nu 125.000 sammen med 100.000 tyrkere.

Cengiz Aktar forklarer, at det er den tyrkiske regerings politik ikke at fordele flygtningene over hele landet, så de bliver holdt væk fra hovedbyerne og turisternes foretrukne rejsemål.

Derfor er det lokalbefolkningen her, som først og fremmest mærker konsekvenserne.

Den tyrkiske tænketank for strategiske mellemøststudier, ORSAM, har i en rapport fra 2015 lavet en rundspørge i en række grænsebyer blandt tyrkere, der har mistet deres arbejde. Her mener mellem 40 og 100 procent i de forskellige byer at flygtningene er skyld i deres arbejdsløshed.

Mathias Findalen Bickersteth har rejst adskillige gange i det sydøstlige Tyrkiet og fortæller, at mange syriske flygtninge bliver overfaldet.

»Der har været flere eksempler på hadforbrydelser mod syrere, hvor bygninger er blevet brændt af, og flygtninge er blevet slået eller stukket ned,« forklarer han.

Historierne bliver underbygget af en rapport udarbejdet af den tyrkiske menneskerettighedsorganisation IHAD, der beskriver flere voldelige episoder i 2015. En af dem fandt sted i byen Maraş i det sydlige Tyrkiet, hvor en rasende menneskemængde angreb butikker med arabiske skilte og angiveligt forsøgte at hænge en familie på stedet.

Tyrkiet registrerer ikke hadforbrydelser, der er motiveret af etnicitet, og den manglende lovgivning gør det umuligt at få sig et samlet overblik over volden mod flygtninge.

Ifølge Findalen Bickersteth skyldes det, at regeringen og dens støtter anser håndteringen af flygtningekrisen som et prestigeprojekt, der skal imponere omverdenen, og i det glansbillede er der ikke plads til negative historier, mener Findalen Bickersteth.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ingemaje lange

et surt opstød: assistant professor er altså blot en lektor og ikke assisterende professor. Er flere gange på det seneste stødt på fejloversættelsen, senest i radioen på p1. Tror det handlede om Niels Bjerre Poulsen, som oven i købet selv var til stede i studiet uden at rette. Formentlig rent snobberi...

Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforenings våde drøm
- der bliver hjulpet godt på vej af trepartsforhandlingernes resultater ;)