Note
Læsetid: 2 min.

Gigantisk læk afslører bankers og verdenslederes brug af skattely

Et enormt læk afslører rigmænd, banker og verdensledere i brug af skattely
Meget peger på, at Putin er en af de involverede ifølge de lækkede såkaldte Panama papirer

Meget peger på, at Putin er en af de involverede ifølge de lækkede såkaldte Panama papirer

AP Photo

Udland
4. april 2016

Vladimir Putin, den islandske premierminister, Sigmundur Gunnlaugsson, og Lionel Messi er blandt de prominente personer, der ifølge et enormt læk af dokumenter har haft mange millioner af kroner i skattely.

Det skriver DR, der sammen med mere end 100 andre medier verden over har gennemgået et læk på 11,5 millioner dokumenter fra en virksomhed i Panama, der arbejder med skattelyløsninger. Lækket blev søndag aften afsløret i en koordineret indsats af de mange medier.

Blandt dokumenternes største nyheder er, at et netværk af nære venner og bekendte af Ruslands præsident Vladimir Putin i hemmelighed har flyttet mere end 13 milliarder kroner i skattely gennem forskellige selskaber og banker, skriver DR.

Selv om præsidentens navn ikke vises i dokumenterne, viser de ifølge The Guardian afslører et mønster, hvor store dele af hans inderkreds er indblandet. Ifølge avisen antyder dokumenterne, at Putins familie har nydt godt af dette.

Dokumenterne afslører ifølge The Guardian desuden, at den islandske premierminister, Sigmundur Gunnlaugsson, har haft investeringer for millioner af kroner i et selskab i skattely. Premierministeren har ikke oplyst det islandske parlament om investeringerne, og det er ifølge DR ulovligt.

Nordea indblandet

Dokumenterne afslører desuden, at danske virksomheder, banker og velhavere også har modtaget rådgivning og har samarbejdet med den panamanske virksomhed, Mossack Fonseca, som det enorme læk stammer fra. Ifølge DR viser dokumenterne, at danske banker, heriblandt Nordea, praktisk rådgiver kunder i skattely og -spekulation.

»De plejer ikke bare formuens investering. Det virker til, at de spiller en meget aktiv rolle med at placere formuen steder, hvor der er nogle gunstige skattemæssige vilkår,« siger Thomas Rønfeldt, der er lektor i skatteret ved Aalborg Universitet, til DR.

Nordeas chef for Private Banking, danskeren Thorben Sander, erkender overfor DR Nyheder, at det var en fejl at bede om tilbagedateringen:

»Det ligger helt fast, at det er fuldstændig uacceptabelt. Det må ikke finde sted.«

Men han afviser, at Nordea hjælper sine kunder med at undgå at betale skat:

»Vi hjælper ikke vores kunder med at undgå skat. Vi kan ikke acceptere, at vores bank bliver brugt som platform for skattesnyd. Vi hjælper vores kunder med at betale den skat, som de skal betale,« siger han til DR Nyheder.

Via stråmænd

Ifølge dokumenterne foregår meget af skattespekulationen via stråmænd, der slører, hvem der egentlig ejer hvilke formuer. Ejeren sidder tilbage med en hemmelig fuldmagt, som gør det svært for skattemyndigheder i for eksempel Danmark at opdage, hvis ejeren er dansker.

Socialdemokraterne meldte søndag aften ud, at man nu kalder skatteminister Karsten Lauritzen (V) i samråd om bankernes rolle i sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Michael

I så fald kan man jo undre sig over at Putin straks griber ud efter "CIA did it!" sparydåsen....

Michael Kongstad Nielsen

Nej Pia, egentlig ikke, for "plottet" er så tykt, når man bruger lejligheden til at sværte Putin helt udokumenteret, og det er kun journalisterne, der har magt til det. At anklagen mod CIA er overkill, er en anden sag, men som en kendt filmreplik lyder:
"round up the usual suspects"

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar

@Michael

Hvis Guardian's artikel er blot tilnærmelsesvis korrekt, er det svært at se hvordan Putin kan være ren som nyfalden sne....

http://www.theguardian.com/news/2016/apr/03/panama-papers-money-hidden-o...

Og så forstår man bedre hans panik.

Robert Ørsted-Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Tiden skal nok vise hvor korrumperer Putin er. Indicierne er overvældende, men teflonmanden er ikke sådan at få bugt med.
Heldigvis er det fortsat ens frie ret til at drage sine egne slutninger ikke alene baseret på de nylige dokumenter, men hele Putins rejse fra Skt Petersborg til Kreml.

Peter Nielsen

Gad vide om der findes bare et medlem af dumaen der kunne finde på at foreslå en undersøgelse af forholdene? Det er jo nærliggende og formentlig også afklarende. Omvendt så skal man jo også give en undersøgelseskomité en vis snert af uafhængighed, noget som ikke er let at skaffe i Rusland. Der kommer ikke nogen undersøgelse af Tzaren denne gang.

@Michael

Hvad skulle få én til at tro på at noget i panamapapers er korrekt overhovedet? Tror du det hele er korrekt, undtagen det der peger på Putin's inderkreds?

Michael Kongstad Nielsen

Pia - jeg tror på. at de lækkede papirer er korrekte, herunder at de ikke nævner Putin.

@Michael

I så fald, hvad synes du så om Putin's reaktion? Hvorfor reagerer han så aggressivt, i stedet for at få undersøgt og evt. retsforfulgt den klike omkring ham som - tilsyneladende helt uden hans vidende - jonglerer med milliarder?

Michael Kongstad Nielsen

Hans reaktion er efter min mening meget forståelig, fordi han er under konstant pres fra vestlige medier, der ikke følger almindelige krav til journalistisk fairness.

En ting Panama papers kan overbevise os om, er at der ikke er nogen fra USA eller Tyskland, der er uhæderlige, og kun Camerons gamle senile far repræsentere England. Det er godt at vide at vi i Danmark tilhører den ærlige lejr i Verden.
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_people_named_in_the_Panama_Papers

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Sup Aya Laya, Torben Selch og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Michael for fanden.... :D

@Bill

Foreløbigt har vi kun set en lille del af de der er involveret. De følger Snowden princippet med at offentligegøre i bidder.

Trond Meiring

Jeg læste Bill som ironisk/naivistisk.
Der er flere hundrede danske personer og selskaber i den fulde liste, som skal udgives i mai.
Og selvfølgelig masser af ditto i USA, England, Frankrig og hvorhen ikke.

Muligheden for skattesnyd er stærkt faciliteret af det komplicerede skattesystem og så naturligvis af de høje skattesatser, som selvstændigt ansporer til snyd ved at gøre udbyttet af snyd så meget større. Et godt eksempel, som slet ikke er blevet ordentligt diskuteret, er svindlen med tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Det er en unik dansk problemstilling, som vi i det væsentlige selv har ansvaret for. Problemet opstår, fordi staten pålægger bankerne at indeholde en foreløbig udbytteskat på 15 procent af aktieudbytte, hvad enten ejeren er skattepligtig i Danmark eller ej. Hvis ejeren er skattepligtig betaler han så yderligere 12 procent ved skatteopgørelsen. Hvis ejer ikke er skattepligtig i Danmark refunderes den for meget betalte skat.

Det er et system, som er designet til svindel. Det fortaber sig i det uvisse, hvorfor Skat absolut skal have en forskudsbetaling af udbytteskat på 15 procent. Det giver selvfølgelig en lille likviditetsfordel, og det kan også have betydning ved fallit. Den samlede fordel for Skat udgører dog næppe mere end et mindre millionbeløb. Til gengæld åbner systemet op for svindel med milliardbeløb, fordi uretmæssig indeholdt udbytteskat skal tilbagebetales. Det kræver et stort, dyrt og kompliceret administrativt system, som kan begå fejl, hvilket vi til overmål har set.

Det ville være meget enklere, hvis Skat kun opkrævede udbytteskat fra dem som er skattepligtige i Danmark. Sådan er det i stort set alle andre lande, og det er et robust system, som der ikke svindles med.

Frank Hansen, Danmark er ikke det eneste land der opkræver udbytteskat, men i Frankrig for eksempel sendes skattereturneringer til anfordrens eget skattevæsen og ikke direkte til anfordren, hvilket giver garanti for modregning og ligning i anfordrens hjemland. Svagheden i den danske praksis blev påtalt allerede ved lovens tilblivelse i 2001. Det danske skattesvigt på 9,2 mia. Kr. siger en del om dansk lovsjusk, en fuldstændig magtarrogant rigid topledelse i skat, og et dansk skattevæsen, der politisk er blevet decimeret til ca. det halve antal medarbejdere og som derfor ikke kan dæmme op for erhvervslivets brug af skatteeksperter til skattesvindel.

I øvrigt bruger de fleste udenlandske virksomheder helt andre metoder, end aktieejere gør, til at svindle med skattebetaling, nemlig pricetransfer, som betyder at virksomhedens overskud flyttes til et hovedsæde, typisk i USA eller et andet land, med lav skatteprocent og ringe skattekontrol.

De rige har mange skatteundragelsesmetoder, og skatteeksperter uden moral lader sig villigt ansætte i private skatterådgivningsfirmaer til 4 gange den løn en offentligt ansat skatterevisor får.

Det offentlige må ændre skattelovgivningen så det bliver vanskeligere at snyde, og straffeloven så det bliver mindre attraktivt at snyde.

Peter Nielsen

At stole blindt på massemediernes påstande om Putins forbindelser eller at stole blindt på at Putins nærmeste bare har været heldige, og at Putin ikke bruger dem i lyssky øjemed. Er vel udelukkende er udtryk for hvem man stoler mest på i den her sag. Putins refleksredning og andre højtstående russeres konsekvente afvisninger indikerer at der er kød på historien.
Men det får ikke nogen betydning for Putin.

Det der er morsomt er, at flere og flere danske skattesvindlere henvender sig til danske advokater med speciale i skatteforhold for at få en aftale med skattevæsenet, om en relegalisering af deres skatteforhold. Der må alligevel være en hel del der føles attraktive her landet, siden skattesvindlerne ikke tager konsekvensen og flytter til udlandet.

Bill Atkins,

Jeg tror at vi er ganske enige på dette punkt. Hvis du læser min kommentar igen, så skrev jeg ikke, at Danmark er det eneste land, der opkræver udbytteskat. Det gør langt de fleste lande i verden. Jeg skrev at Danmark helt usædvanligt indeholder udbytteskat forskudsvis, hvilket er helt skørt. Det betyder nemlig, at der bliver et stort og indviklet regnskab med at tilbagebetale den indeholdte udbytteskat til de udenlandske investorer, som ikke er skattepligtige i Danmark. Det åbner op for svindel og fejl.

Det betyder også, at det danske aktiemarked går glip af nogle udenlandske investorer, som ikke gider alt det bøvl.

Glemte lige Bernie Sanders tale 2011 om Panama:
https://www.youtube.com/watch?v=LrsI0Sw2hq8

Sider