Baggrund
Læsetid: 4 min.

Historisk åbenhed om valg af ny FN-chef

Valget af en ny generalsekretær begyndte i denne uge med de første jobinterviews nogensinde i Generalforsamlingen – en ny procedure, der skal skabe mere åbenhed og give medlemslandene mere indflydelse
FN har for første gang valgt at holde åbne høringer, hvor kandidater til posten som generalsekretær kan svare på medlemslandenes spørgsmål. Her er det den bulgarske kandidat Irina Bokova.

Li Muzi

Udland
16. april 2016

I fire dage i denne uge udfoldede der sig et helt nyt kapitel i De Forenede Nationers 70 år gamle historie. Kandidater til verdens mest udfordrende diplomatiske post som leder af FN stillede op til høringer i organisationens parlament, Generalforsamlingen, og blev af de 193 medlemslande udfrittet om deres agenda og deres vision.

Det var et skue, som mangeårige FN-medarbejdere aldrig havde forestillet sig at skulle opleve. Forestillingen fandt sted i den danske møbelarkitekt Finn Juhls nyistandsatte Formynderskabsrådssal med formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft som ordstyrer.

I FN-bygningen kunne man flere steder se medarbejdere stoppe op ved tv-skærme og fascineret følge med i ’jobinterviews’ med de foreløbig ni kandidater til posten. Andre sad fastnaglet til deres pult eller lyttede til den direkte webcast.

Erfarne iagttagere af FN var begejstrede. FN-ambassadører mødte op i trop, når topkandidater skulle til forhør i to timer, og spørgsmålene hobede sig i løbet af fire dage op til 800. Ifølge Lykketofts kontor skal 230.000 personer verden over have klikket sig ind på FN’s webcast.

»Det er første gang, FN vil vælge en ny generalsekretær med betydelig indflydelse fra alle medlemslande. Hvis det lykkes, vil den større gennemsigtighed kunne få positive følger for valget af ledere i hele FN-systemet,« siger William Pace, direktør for World Federalist Movement – en organisation, der søger at fremme fred og retfærdighed i verden.

Gennem hele FN’s historie siden 1947 er generalsekretærer i største hemmelighed og på grundlag af et kompromis blevet udpeget af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet (USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig) og godkendt af et flertal af Generalforsamlingen uden nævneværdig protest.

Brevet

Efter afslutningen på Den Kolde Krig i 1989 har der været flere forsøg på at gøre den forældede udvælgelsesprocedure mere gennemsigtig. Men det lykkedes først lige inden Lykketofts tiltræden som formand sidste efterår, da medlemslandene i et ’papir’ blev enige om at lade Generalforsamlingen indkalde kandidater opstillet af deres lande til høringer.

I oktober blev papiret vedtaget som resolution, og efter to måneders fodarbejde fik Lykketoft i lidt af et diplomatisk kunststykke de fem modstræbende stormagter i Sikkerhedsrådet til at velsigne et brev, hvori bl.a. udvælgelseskriterier, krav om åbenhed og kvinders lige mulighed for at søge om posten blev nævnt.

»Jeg inviterede de britiske og russiske ambassadør her til mit kontor,« fortæller Lykketoft på sit kontor, der har en betagende udsigt til New Yorks East River.

»Og så fik vi tre stykket brevet sammen. Det blev senere underskrevet af mig og USA’s ambassadør, Samantha Power, der i netop den måned var Sikkerhedsrådets formand.«

På FN’s diplomatiske sprog er høringerne i Finn Juhl-salen blevet formuleret som ’uformelle dialoger’ for at understrege, at Sikkerhedsrådets faste medlemmer ikke er forpligtede til at vælge en fra det hold af kandidater, der er blevet interviewet af Generalforsamlingen.

Men den nye og åbne procedure skaber også sin egen dynamik, der kan blive svær for Sikkerhedsrådet at modstå, når det i juli begynder at overveje, hvem der skal efterfølge den nuværende generalsekretær, Ban Ki-moon fra Sydkorea.

Formand Lykketoft vurderer, at det kan komme til en ’forfatningskamp’ mellem Generalforsamlingen og Sikkerhedsrådet, dersom de fem stormagter i det skjulte vælger en kandidat uden for den gruppe, der har været til eksamen i Finn Juhl-salen.

»Det tror jeg ikke vil ske. Men det kan godt være, at de fem bliver overrasket, hvis Generalforsamlingen tager en uformel afstemning og en enkelt kandidat vinder overvældende opbakning. Jeg kan ikke se, hvordan Sikkerhedsrådet kan afvise den kandidat,« siger han.

Afstemning

Muligheden for en uformel afstemning blandt de 193 medlemslande er en af de ukendte variable i forløbet. Som formand har Lykketoft bemyndigelse til at opfordre til en sådan afstemning. Lige nu er han dog ikke villig til at oplyse, om han vil bruge det kort.

»Jeg foretrækker, at Generalforsamlingen selv tager beslutningen.«

Af de nuværende ni kandidater, der var til høring i denne uge, kommer syv fra Sydøsteuropa og især fra det tidligere Jugoslavien. Fire af de ni er kvinder, herunder lederen af FN’s udviklingsorganisation, Helen Clark (New Zealand) og chefen for UNESCO, Irina Bokova (Bulgarien).

Fra østeuropæernes side forlyder det, at det er deres tur som en etableret regional gruppe i FN fra Den Kolde Krigs dage at overtage posten som generalsekretær. Alle andre regioner – Asien, Afrika, Latinamerika, Mellemøsten og Vesteuropa – har været repræsenteret og nogle af dem endda flere gange. Men der står intet i FN’s forfatning om regional repræsentation og modstanden mod at følge denne upopulære uskrevne regel er efterhånden udbredt.

»Det er vigtigt at stræbe efter en lige regional og kønsmæssig repræsentation i udvælgelsen af generalsekretærer og andre høje FN-poster. Men det vigtigste kriterium bør være kvalifikationer,« siger William Pace.

Hos de 193 medlemslande synes ønsket om at få en kvalificeret kvinde til jobbet at veje tungere end østeuropæernes krav. I løbet af de fire dages høringer blev alle ni kandidater grillet om deres holdning til valget af en kvindelig FN-chef.

»Det er vigtigt at få en kvinde, men det skal ikke være en testosteronkvinde. Vi skal have en kvindelig FN-leder, der gennem sin karriere har talt for fred, retfærdighed og lighed,« siger fredsaktivisten Cora Weiss fra Hague Appeal for Peace.

Indtil videre synes den stærkeste kvindelige kandidat at være New Zealands Helen Clark. Hun tiltrak flest spørgsmål, da hun optrådte torsdag i Finn Juhl-salen. Det forudses, at flere kandidater vil blive opstillet dette forår.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mere åbenhed og dermed mere indflydelse ...dvs. styrkelse af demokratiet. Stærkt signal at sende. Dog skal vi regne med at Løkke-juntaen lader sig påvirke.