Læsetid 2.1028571428571 min.

Hollandsk afstemning kan give EU gevaldig hovedpine

En vejledende folkeafstemning i Holland om EU’s associeringsaftale med Ukraine, som kun omkring en tredjedel siger, at de vil deltage i, kan give EU en hel stribe problemer
Ukrainske aktivister uden for den hollandske ambassade i Kiev. Aktivisterne opforder hollænderne til ikke at stole på Putins propaganda forud for den hollandske folkeafstemning om EU’s associeringsaftale med Ukraine.

Ukrainske aktivister uden for den hollandske ambassade i Kiev. Aktivisterne opforder hollænderne til ikke at stole på Putins propaganda forud for den hollandske folkeafstemning om EU’s associeringsaftale med Ukraine.

Efrem Lukatsky
6. april 2016

Den er blevet kaldet ’den anden folkeafstemning’ – hvor Storbritanniens juni-afstemning er ’den første’ – og der er ikke skrevet mange linjer om den i medierne. Og på overfladen kan det da også være svært at se, hvorfor en ikke-bindende hollandsk folkeafstemning om en teknisk handelsaftale mellem EU og Ukraine skulle være værd at bekymre sig vitterligt om.

Men bekymre sig, det gør de – politikerne og rådgiverne rundt om i Europa. Og med god grund. For selv om kun omkring 33 procent af de 12,5 mio. stemmeberettigede hollændere tilkendegiver, at de er interesserede nok i emnet til med sikkerhed at ville stemme, så viser den seneste meningsmåling, at 47 procent af disse agter at stemme nej mod kun 36 procent for et ja. Selv om dette primært skyldes, at mange proeuropæere boykotter folkeafstemningen i håb om, at valgdeltagelsen vil falde under de krævede 30 procent, vil et ’nej’ give EU en hel stribe uvelkomne problemer:

1. Propagandasejr for Putin

For det første vil et nej til associeringsaftalen mellem EU og Ukraine være en kæmpesejr for Ruslands præsident, Vladimir Putin. Husk på, at det netop var denne associeringsaftale, som fik ukrainerne til at gå på gaden i protest, lægge sig ud med det magtfulde Rusland og smide deres daværende præsident, Viktor Janukovitj, på porten, da han efter russisk pres nægtede at underskrive aftalen i Vilnius i 2013. Hvis et EU-land nu sender et signal om, at europæerne faktisk slet ikke ønsker tættere forbindelser med Ukraine, vil det utvivlsomt styrke Putins propagandakrig og svække de proeuropæiske reformkræfter internt i Ukraine.

Selve handelsaftalen – og dermed EU’s politik i regionen – vil desuden være i krise, idet alle 28 EU-lande skal ratificere den, for at den kan træde i kraft.

2. Det handler ikke om Ukraine

Spørgsmålet om ratificering eller ej er endnu et ømtåligt problem, der vil opstå ved et nej. Folkeafstemningen blev udskrevet, efter at en ny hollandsk lov i juli 2015 gjorde det muligt for befolkningen af gennemtvinge vejledende afstemninger, hvis de kan indsamle 300.000 underskrifter.

Men som arrangørerne af folkeafstemningen villigt indrømmer, så handler det ikke om Ukraine. I stedet – påpeger Bart Nijman, redaktør for den EU-kritiske blog GeenStijl, der organiserede underskriftindsamlingen – »er det meningen, at det skal være en advarsel til EU om, at det lider af et demokratisk underskud«.

»Jeg er ret ligeglad med, om det bliver et ja eller et nej. Vi gennemtvang folkeafstemningen, fordi vi ønsker, at folk bliver hørt og for at få mere direkte demokrati,« siger han til The Guardian.

Når det handler om demokrati frem for Ukraine, vil det derfor kun være en bonus for EU-skeptikerne, hvis den hollandske regering og de øvrige EU-lande vælger at ignorere et nej og alligevel ratificerer associeringsaftalen imod ’folkets vilje’.

3. Snarligt valg

Den hollandske regering har allerede godkendt traktaten, men blev tvunget til at vente med ratificeringen på grund af folkeafstemningen. Den er i sin fulde ret til at ignorere et ikke-bindende nej og kan med rette pege på, at det aldrig handlede om Ukraine.

Imidlertid er der valg i Holland i foråret 2017, og premierminister Mark Ruttes centrum-højreparti VVD kæmper i øjeblikket med Geert Wilders’ EU-skeptiske Frihedspartiet om at blive landets største, påpeger Rem Korteweg fra Centre for European Reform i en analyse. Mens Wilders støtter så godt som alle vil stemme nej i dag – mange anser ifølge iagttagere associeringsaftalen som første skridt i endnu en uønsket EU-udvidelse – er Ruttes støtter splittede mellem ja og nej. Rutte sætter med andre ord sin egen politiske fremtid på spil, hvis han ignorerer et nej.

4. Øget Brexit-risiko

Endelig vil den hollandske afstemning – især hvis det bliver et nej – ikke kunne undgå at påvirke den bindende britiske folkeafstemning den 23. juni om landets fortsatte medlemskab af EU.

Det var i virkeligheden en lignende ind/ud-afstemning, de hollandske arrangører ønskede, men hvem ved, hvad der vil ske, hvis briterne stemmer for Brexit?

Dette vil blive en smule mere sandsynligt, hvis hollænderne stemmer nej, og hvis de øvrige lande – som det kan forventes – vil lægge pres på den hollandske regering for at ignorere nej’et med henvisning til de konsekvenser, det vil have for unionens Østlige Partnerskab.

Med nyheden søndag, om at den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, er nævnt i de lækkede Panama-dokumenter, har ja-siden i folkeafstemningen lidt endnu et tilbageslag. Den havde nemlig fremhævet associeringsaftalens reformerende indvirkning på det korrupte ukrainske samfund.

Det ser unægtelig ud til, at et par millioner hollændere i dag vil være de seneste til at give EU problemer på halsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Et nej vil udstille hulheden i EU´s koldkrigspolitik overfor Rusland.
Og et nej vil være en naturlig fortsættelse af Hollands (og Frankrigs) nej til Forfatnings-traktaten i 2005.

Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Folkeafstemningen viser, hvor vakkelvoren EU er som partner.

Hvis Geert Wilders frihedsparti kommer til magten i 2017, visner beslutningskraften helt.

Vi har et ansvar overfor de 3 kaukasiske republikker samt Moldova & Ukraine, når vi lover dem guld og grønne skove i form af gunstige aftaler.
Der er 28 medlemslande omkring bordet i ministerrådet, alle skal stemme JA, hvis et forslag skal vedtages, og hvilken som helst beslutning kan blive taget som gidsel for hvad som helst.

Så Kommissionen må altid i forhandlinger tage forbehold overfor, at forhandlingsresultatet kan blive forkastet i Ministerrådet.

Hvad er så løsningen?

I hvert fald ikke flere kringlede folkeafstemninger om handelsaftaler med partnerlande eller Patentdomstole. Det kommer altid til at handle om al muligt andet - og det er næsten umuligt parlamentarisk at tolke det afgivne JA/NEJ.

Der er ikke noget, der tyder på, at stats- & regeringslederne vil afgive magten over EU, så en løsning skal vel findes i Ministerrådenes afstemningsregler. Flere politikområder bør overføres til flertalsbeslutninger, så er kvalificeret flertal kan stemme sin politik igennem.