Læsetid: 4 min.

Hvem gavner de danske bomber?

Når Danmark i dag vedtager at gå i krig i Syrien er det med den erklærede ambition at svække Islamisk Stat. Men om interventionen på lang sigt vil komme til at styrke oppositionen eller Assad, og om den vil påvirke en fremtidig løsning på konflikten, er der uenighed omkring
19. april 2016

Regeringen, dens støttepartier samt Socialdemokraterne og Radikale Venstre ventes i dag at beslutte at sende kampfly, transportfly, specialtropper og andet mandskab til Irak og Syrien. Støtten til den amerikanskledede koalition har den proklamerede ambition at bekæmpe Islamisk Stat i de to lande, men den videre indvirkning på den syriske borgerkrig står uvis hen.

Læs også: Danmarks moralske krige fører til radiotavshed

Ved beslutningsforslagets førstebehandling ville Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, ikke nævne de konkrete oprørsgrupper, som den danske indsats vil støtte og samarbejde med. Ifølge militærforsker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby vil det være bestemt af amerikanske alliancer, der bl.a. inkluderer Den Frie Syriske Hær, koalitionen De Syriske Demokratiske Hære og de kurdiske styrker i det nordlige Syrien. Flere iagttagere holder på, at alle Islamisk Stats rivaler potentielt kan nyde godt af koalitionens angreb, hvorfor bombningerne altså både kan komme til at gavne Bashar al-Assads regering og flere af landets mange oppositionsgrupper. Men selvom koalitionen har bekriget Islamisk Stat i Syrien siden 2014, er det usikkert, hvad de langsigtede konsekvenser kan blive.

»Indtil videre er effekten af koalitionens angreb en svækkelse af Islamisk Stat i både Irak og Syrien. Men det betyder jo ikke, at problemerne er løst. For hvem skal nu kontrollere de områder, som Islamisk Stat mister? Hvem siger, det ikke bliver andre grupper, som Vesten ikke kan lide? Det er jo helt uafklaret. Men strategien virker ikke til at have nogen perspektiver for, hvad der videre skal ske,« siger seniorforsker i International Sikkerhed med speciale i Mellemøsten, Lars Erslev Andersen.

Holder sig udenfor

Både Johannes Riber Nordby og Syrien-ekspert i tænketanken Center for European Foreign Relations Julien Barnes-Dacey mener, at det er svært at sige, om interventionen udover at svække Islamisk Stat overhovedet vil have nogen særlig indvirkning på magtrelationerne i borgerkrigen.

»IS er en den mest presserende trussel for vestlige interesser i øjeblikket, derfor er deres militære fokus også her, og jeg tror, interventionen kommer til at begrænse sig til hovedsagligt at påvirke bevægelsen. Det er meget svært at sige, hvordan angrebene vil påvirke Assads greb om magten, for på den ene side bomber man ikke nok, til at Assad kan vinde ind i IS-kontrolleret område, og samtidig støtter man heller ikke oppositionen nok til, at den vil kunne vinde på det,« siger Julien Barnes-Dacey.

Mens krigen mellem oppositionsgrupper og Assad-regimet hovedsagligt foregår i det vestlige, nordlige og centrale Syrien, så bomber den amerikansk-ledte koalition især Islamisk Stat i de østlige og nordlige dele af landet.

»Jeg tror, de vestlige magter bevidst gør meget for ikke at involvere sig for meget i den anden del af borgerkrigen. Det er et hoveddilemma i koalitionens krig mod IS, at der er mangel på levedygtige lokale partnere, som kan vinde på angrebene, og derfor prøver man nok generelt at holde sig udenfor,« siger Julien Barnes-Dacey.

Ingen strategi for Assad

Flere eksperter peger imidlertid på, at Assad generelt har koncentreret sig om at bekæmpe de forskellige syriske oppositionsgrupper frem for Islamisk Stat. Medmindre koalitionens angreb kommer til at bane vej for en regeringsfremmarch, som det har været tilfældet under tidligere koalitionsangreb og især under de russiske interventioner i 2015 og 2016, kan angrebene på bevægelsen dermed udgøre en vis støtte til oppositionsgrupperne.

»Assad er den, der har brugt færrest kræfter på Islamisk Stat, hvorimod det især har været oprørsgrupperne, der har bekriget dem. Så det kan betyde en lettelse for dem – ikke mindst for kurderne,« siger Mellemøst-ekspert og lektor ved Københavns Universitet, Jakob Skovgaard-Petersen.

De kurdiske grupperinger er imidlertid nogle af de eneste oppositionsgrupper, der kan vinde på koalitionens angreb, mener Tony Badran, der er Syrien-ekspert ved den uafhængige amerikanske tænketank, Foundation for the Defense of Democracy. Netop fordi koalitionens bombninger begrænser sig til det østlige og nordlige Syrien vil eksempelvis Den Frie Syriske Hær ikke blive synderligt påvirket af angrebene.

»Assad vil i hvert fald ikke blive svækket af koalitionens angreb. Tværtimod har han en mulighed for at vinde frem på dem. Det har enkelte oppositionsgrupper også, men det begrænser sig til kurderne og de mindre stammeorienterede grupperinger i Østsyrien, som ikke er klare omkring deres dagsorden, eller hvem de allierer sig med,« siger han.

»Koalitionen har absolut ingen strategi til at vælte Assad. Lige nu arbejder amerikanerne i stedet på, at Assad-regeringen og de forskellige oppositionsgrupper skal samarbejde om det her ’fælles problem’ IS. Det vil i praksis bare styrke den opdeling af landet, som er i gang, hvor de forskellige grupper har trukket deres egne grænser,« tilføjer Tony Badran.

Johannes Riber Nordby er enig i, at den løsning på konflikten, som bl.a. koalitionen arbejder henimod, vil resultere i en opdeling af Syrien. Og i en sådan løsning vil Assad sandsynligvis stadig have en rolle at spille, mener han.

»Ifølge vestlige magter er der bare kommet større problemer i verden, end om Assad skal eller ikke skal væltes. Det ene hedder Islamisk Stat, og det andet hedder flygtningekrisen. Så hvis vi kan nedkæmpe Islamisk Stat, og flygtningene bliver stoppet i Syrien, og prisen er, at Assad får lov til at blive på en del af Syrien, så er jeg ikke i tvivl om, europæerne og amerikanerne vil bakke op om det,« siger Johannes Riber Nordby.

Når den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V) alligevel siger, at regeringens målsætning for Syrien er at få fjernet Assad, så er det også i forhandlingsøjemed, mener Johannes Riber Nordby.

Det er vi jo nødt til at sige. For så længe fredsforhandlingerne foregår, så er det én af de eneste ting, man kan presse på med. Ellers har vi jo ingen kort at forhandle med senere,« siger Johannes Riber Nordby.

Leder: Den danske logik i Irak og Syrien

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Jensen
Anders Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den eneste forklaring, der giver mening er, at beslutningstagerne må være i lommen på våbenlobbyen.

Flemming Berger, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Lars Jørgensen, Holger Madsen, Bill Atkins, Jørgen Steen Andersen, Torben Jørgensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

faktum er at vi igen ikke har en klar plan.... på vegne af de involverede soldater og den danske stat ville jeg gerne bede om at der foreligger en klar strategi.
Vi vinder ikke ved luftkampagner, vi vinder ikke ved et begrænset kontingent af specialstyrker...
Hvem gavner det? Ikke IS, og ikke Al-Nusra, men det gavner vel alle andre...dog ikke de danske soldater.
Man skulle tro at vi havde lært af Irak, Libyen og Afghanistan og indset at tiden efter en eventuel sejr er lige så vigtig, om ikke vigtigere, end det at føre krigen.
( jeg støtter indsatsen mod disse afskyelige grupperinger og Assad, men mangler at høre hvad vi så gør BAGEFTER!!??)

Jørgen Steen Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Og hvad nu, hvis de oprørsgrupper vi støtter er i krig med Rusland?

Kurt Nielsen, Tom Clark og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Det er netop kaos koalitionen slås for. Verdens robuste virksomheder kan ved hjælp af private vagtselskaber bemandet med blandt andet afrikanske børnesoldater sagtens agere i sambrudte kaotiske områder.

--------
Dokumania: Børnesoldatens nye job
Afslørende dansk dokumentar fra 2016.
Hvem er det egentlig, der har udkæmpet vores krige i Irak og Afghanistan? Umiddelbart vil de fleste nok tænke, at det er soldater fra en række vestlige lande, inklusiv vores egne unge danskere. De færreste er nok bekendt med, hvor stor en del af mandskabet, der består af private lejesoldater fra hele kloden, hyret ind for vestlige skattepenge. Som tabstallet steg i Irak og Afghanistan, faldt opbakningen. Amerikanerne ville ikke have flere kister hjem. Derfor valgte man at øge udliciteringen af krigsindsatsen til private firmaer, der hyrer de billigst mulige soldater til opgaven.

DR2 20:45

Per Torbensen, Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen, Lars Jørgensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Når vi bruger moralske argumenter for at gå i krig, så må vi logisk også selv kunne forsvare det moralske i at medvirke til den ultimative handling med uoverskuelige og forfærdelige konsekvenser for alle involverede.
Den vestlige verdens militærhistorie in mente er det yderst problematisk at være i krigshandlinger.
Det er historieløst at påstå, at Danmarks neutralitetspolitik i fortiden er en begrundelse for at medvirke i fremtidige krige.

erling jensen, Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
peter juhl petersen

....håber da inderligt at de danske piloter får helt styr over logistikken dernede ! Ikke alene skal de kigge ned for at fokusere på bombemål på landjorden,-hvilket jo er det egentlige formål med missionen !
Men i lige så høj grad skal kigge op og til siden for at holde øje med trængslen af respektive venlige og fjendtlige fly ! Og hvem er nu lige hvad og hvem i den her givne situation ! Håber da de er briefet nøje om det inden afgang,-og at de er lysvågne i det splitsekund de skal skelne !

nu gik det jo også så godt i Irak, Afghanistan og Libyen, så lad os endelig blive ved. Kan vi ikke få et par dygtige journalister til at følge pengene, for der er da ingen anden logisk forklaring.

Torben Jørgensen, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Lars-Bo Abdullah Jensen

@Bill

Absolut vigtig emne du nævner, som ikke bliver diskuteret.
Et af de emner der bør tages op i forbindelse med brugen af lejesoldater samlet i div. firmaer, er hvilken motiver ledelsen i sådan firmaer har for at skabe en situation, hvorfra der kan gro en fred. Hvis din bankbog og dit job er afhængig af, at der er konflikter du kan byde ind på, hvor stor motivation har du så for at være med til at begrænse konflikterne.
Når de så samtidig kan byde ind på at levere efterretning til beslutningstagerne, så giver du dem nøglen til skatte kammeret.
At det så samtidig skal i udbud, og den med laveste pris for en defineret opgave, er den som løber med guldet, så bliver der formodentligt skåret en del hjørner.
Folk der har arbejdet sammen med disse lejesoldater rundt om i verden, kan jo bevidne dette.

Bill Atkins, Kurt Nielsen, Lars Jørgensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvem er ofrene for Danmark's nye krig?

Flygtningene er ofre for krig og proxykrig, hvor Danmark er en vigtig medspiller, Danmark sammen med USA og Storbritannien, skabte Dash (IS).

Fra artikel:
"Hvem gavner de danske bomber?"

De krafter der vil forøge hadet til muslimer i EU, puste til ilden, så at sige og skabe fundamentalistisk islamofobi.

Danmark skabte Dash (IS).

Fra link:
"MALCOLM NANCE: Well, the biggest misperception now we’re here on the first anniversary of ISIS taking the city of Mosul, and the biggest misperception that the media has certainly fostered is that ISIS is this new group, which has appeared out of nowhere, they have blitzed across the Middle East, and they have managed to take large swaths of Iraq and Syria and when, in fact, ISIS is the same group and a conglomeration of groups that we’ve been fighting since the day we invaded Iraq in 2003.

The Terrorists of Iraq, is that the former regime loyalists, almost 100,000 of them, who were all taken away from their jobs by Ambassador Bremer’s General Order Number Two, went underground and have been fighting us for the last 13 years, nonstop. However, al-Qaeda in Iraq, which started in 2003, as well, has taken over the upper-level management of these groups.

And so, what we have is we have, technically, a mega group of all the former regime loyalist insurgent groups, all of the Iraqi Islamic insurgent groups and the foreign fighters who have used Syria as a base camp. And they now are called ISIS."

Link: http://www.democracynow.org/2015/6/10/war_for_decades_to_come_1

Fra link:
"Den 20. marts 2003 angreb amerikanske tropper Irak. Begrundelsen for invasionen og den efterfølgende besættelse var, at Iraks leder, Saddam Hussein, truede verdensfreden med et stadigt voksende våbenarsenal og atomvåben, og at regimet havde forbindelser til terrornetværket al-Qaeda.

I FN var der ikke flertal for en krig mod Irak, og den blev således gennemført uden FN-mandat, men med støtte fra Storbritannien, Australien og Danmark.

Siden har det vist sig, at grundlaget for at gå i krig ikke holdt: man fandt ikke atomvåbnene, og en forbindelse til al-Qaeda kunne ikke påvises."

Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/

Den 18. marts fremsatte daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) på regeringens vegne “Forslag til folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak” (B 118) (se kilder).

Forslaget lød:
“Folketingsbeslutning om dansk militær deltagelse i en multinational indsats i Irak: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational indsats i
Irak.

Forslaget blev vedtaget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for."
Link: http://www.faktalink.dk/titelliste/irak-krigen/baggrund-for-krigen

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak.

Fra /ritzau/ link
"Tony Blair er den først af de ledere, som stod i spidsen for beslutningen om at gå i krig, som nu erkender, at krigen delvist har været med til at forme Islamisk Stat.

- Det er klart, at du kan ikke friholde os, som fjernede Saddam Hussein i 2003, for ansvar for situationen i 2015, siger Blair i et interview med CNN."

/ritzau/ link:
http://www.information.dk/telegram/549767

Danmark kan ikke betegnes, truet af IS, af krigsflygtninge med deres børn på armen eller konventionerne, men antageligt langt mere truet, af en ledelses krise i Danmark, USA og EU der ikke tager ansvar for de underliggende problematikker, der også indbefatter klimaforandringerne.

Flemming Berger, Bill Atkins, Anders Graae, Torben Jørgensen, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar

Sikke en flok krigshelte vi har fået os på halsen

En sådan katastrofal ’demokratisk’ beslutning som nogle folkevalgte i dag forventes at vedtage i FT burde kunne dømmes som en kriminel handling – landet er ikke umiddelbart truet, mennesker vil blive sendt i døden og der vil blive udført ødelæggelser på fremmed privat ejendom …

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Bill Atkins, Torben Jørgensen, erling jensen, Anne Eriksen, Hanne Ribens, Kurt Nielsen, Holger Madsen, Philip B. Johnsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Rasmus Knus 11:18
The fog of war er usikkerheden i krigssituationer for deltagere i militære operationer.
Den preussiske militæranalytiker Carl von Clausewitz brugte udtrykket i sin bog Vom Kriege ( 1832), som blev udgivet i England i 1873 med titlen On War.

Jørgen Steen Andersen

Rasmus Knus 11:18
The fog of war er usikkerheden i krigssituationer for deltagere i militære operationer.
Den preussiske militæranalytiker Carl von Clausewitz brugte udtrykket i sin bog Vom Kriege ( 1832), som blev udgivet i England i 1873 med titlen On War.

Som minimum må vi snarest få indført i grundloven at beslutning om deltagelse i angrebskrig skal til folkeafstemning uanset fordelingen af ja- og nej-stemmer i folketinget.

Søren Bro, Anne Eriksen, Flemming Berger og Torben Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Kurt Nielsen 13:44
Er det ikke som at spille i lotteriet?
Er der ikke alt for mange ubekendte i forhold til nu, hvor vi i det mindste har nogen personligt ansvarlige.

Jørgen Steen Andersen

Det er meget muligt, du har ret. Det er i hvert fald rigtig vigtigt, hvordan det bliver formuleret. Mht. de 'personligt ansvarlige' så: tjaeh, hvordan synes du, det går med at få dem til at tage det ansvar? Eksempelvis har de jo netop nedlagt Irak kommissionen ligesom AFR jo endnu ikke er blevet stillet til ansvar for sin løgnagtige begrundelse for netop den krig. Vi har vel heller ikke rigtig fået diskuteret ansvarsfordelingen i forhold til den kursændring som AFR også står bag, nemlig ikke længere kun at deltage i krigshandlinger på basis af FN- mandat. Nu har USA tilsyneladende overtaget den rolle.

Men omvendt - og det kan også godt være det er for præmaturt - har der efterhånden ophobet sig ting, der efter min opfattelse gør det mere og mere påkrævet, at få strammet betydeligt op på grundloven, ikke mindst i retning af, at involvere befolkningen noget mere med henblik på, at kunne og ville tage ansvar for det samfund vi er fælles om at skabe. Der gælder jo det samme: at ansvarsfordelingen skal skæres ud i pap.

Min tro på demokratiet. som den stærkeste styreform der findes, er i hvert fald baseret på, at 'folket' står 100% bag det. Men det er ligesom nemt at overse i den nuværende grundlov og som jeg læser udviklingen de sidste 15 år, er det gået temmelig stejlt nedad bakke både med politikkernes og folkets opbakning (for ikke at nævne pressens). F.eks. var der i den seneste EU-folkeafstemning et direkte forsøg på en snigløbning af grundloven. Det blev jo heldigvis forpurret.

Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

Kurt Nielsen, der tales ofte om det, at forandre grundloven, det sker bare ikke...
Demokratiet er snart en frase i stedet for noget, der bliver taget alvorligt. Vi burde have vejledende folkeafstemninger som Holland ( 300.000 underskrifter inden for seks uger) selvom også det vil give problemer.

Jørgen Steen Andersen, HAR vi nogle ansvarlige? Mest af navn ikke?

Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Anne Eriksen

'Demokratiet er snart en frase i stedet for noget, der bliver taget alvorligt.'

Men så må du og jeg og andre som os vel hjælpe ved at give den kunstig åndedræt el.lign.

Jørgen Steen Andersen

Folketingsmedlemmerne HAR et personligt ansvar, men det er desværre sådan som også i det forkromede erhvervsliv at ingen vil have ansvaret, men de er forpligtede med de hverv, de bestrider at bære ansvaret og tage ansvaret - men hvad gør man - man nedlægger Irakkommissionen, så ansvaret ikke nøjagtigt kan placeres.
Og for hurtigt at nævne den verserende sag med Valentin impliceret - ork, nej, han går da og tænker på pensionen.
Der er rigtig meget kø ved håndvasken!
De går over i evigheden med blod på hænderne.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jørgen Steen Andersen

'De går over i evigheden med blod på hænderne.'

Ja, netop. Det er utåleligt. Så et eller andet skal laves om - hvis ikke det er grundloven.

Niels Duus Nielsen

Hvem gavner de danske bomber? Ja de er direkte til gavn for bombeproducenterne, som nu kan producere nye bomber til erstatning for dem, der bliver kastet i hovedet på "fjenden". De er også til gavn for det amerikanske BNP, som bliver styrket, da de fleste bomber fremstilles i USA.

Så ligesom lejesoldater har en interesse i, at der er krig i verden, har våbenproducenter en sådan interesse, og hvad der er godt for våbenindustrien, er godt for USA.

Det er nemlig det samme USA, som med jævne mellemrum er på randen af bankerot på grund af gældsætning, og som nu er yderligere truet af diverse konkurrerende lande, som er gået i gang med at erstatte dollaren som international valuta, hvilket vil gøre den amerikanske løsning på gældsætningen, nemlig at lade seddelpressen køre, ubrugelig i fremtiden.

Så det kniber gevaldigt for de små amerikanere. Derfor er en rask lille krig, der kan trække ud i mange, mange år, i USAs økonomiske interesse.

Følg pengene, som randi christiansen altid siger.

Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar