Læsetid: 5 min.

’Ingen vil tilbage til Tyrkiet’

Efter at den græske regering i sidste øjeblik har vedtaget de love, der skal gøre det muligt at returnere flygtninge, starter den højst kontroversielle tilbagesendelse af flygtninge fra Grækenland til Tyrkiet. Infor-mation har på Lesbos mødt de ankommende flygtninge, der ikke kender til de nye strengere regler
En syrisk mor kom søndag morgen med sine børn til Lesbos, efter at være reddet af den græske kystvagt i farvandet mellem Tyrkiet og Lesbos sammen med 45 andre flygtninge. Familien kan muligvis allerede om få uger være på vej tilbage til Tyrkiet, efter at det græske parlament netop har vedtaget en lov, der gør det lovligt at sende flygtninge retur, hvis de ikke søger asyl i Grækenland. De første grupper, mestendels økonomiske migranter, sendes afsted i dag fra Lesbos.

Lasse Soll Sunde

4. april 2016

Det græske kystvagtskib Arki lægger til kaj lidt over klokken otte i industrihavnen i hovedstaden Mytilini på Lesbos med brummende motor og et dusin hærdebrede blåklædte søfolk på dækket. På fordækket sidder der 45-50 børn, kvinder og mænd ganske stille i hver deres redningsvest. De er alle blevet samlet op af en patruljebåd, der natten igennem har sejlet på langs af strædet mellem Lesbos og Tyrkiet.

De flygtede kigger lettere rådvildt på hjælperne fra organisationerne Humanity Project og Praksis, der har taget opstilling på kajen med vand, mad, tæpper og førstehjælpsudstyr. I små grupper sendes de hen mod landgangsbroen, som de mindre børn tøvende forcerer. En del af spædbørnene rækkes op til sømændene, der løfter de mindste børn de få meter ned på kajen til en række hjælpende græske kvinder. En høj ældre græsk kvinde peger hen imod nogle biler længere henne ad kajen.

»Gå denne vej, hen til lægen«, siger hun bestemt til en ung mor med en lille søsyg dreng, der har gylpet ned af sin trøje.

Læs også: Amnesty: Syrere presses ud af Tyrkiet

En mand, der ikke kan gå selv, hjælpes ned i en rullestol og køres hastigt afsted i samme retning. En dreng kigger ret ud i luften. »Can’t speak«, siger den ældre bror. De fleste får en flaske vand, et gråblåt tæppe og bliver af betjentene i civil straks anvist en plads i den mørkeblå politibus, der hurtigt fyldes op.

Politibetjentene skal sikre, at alle de flygtede også når videre til den nærliggende lukkede lejr i Moria, ti kilometer nordpå i olivenlunde på en bakkeskrænt. Her sidder der omkring 3.600 flygtninge, næsten dobbelt så mange, som der er plads til. Det sidste, der bæres hen til bussens bagagerum, er en stor påhængsmotor, som to unge mænd måske har købt for deres sidste sparepenge. Med skal den.

Kender ikke de nye regler

Efter tyve minutter sidder næsten alle flygtninge på deres sæder, og der udspiller sig et kort skænderi mellem den ledende politimand og de frivillige hjælpere, der får besked om hurtigt at komme af med de beskeder, der fyger gennem bussen på arabisk.

Mukhtash, en mand i sluttyverne, der hjælper som frivillig, træder ud som den sidste, inden bussen kører væk med båthornet i bund. Mukhtash har været på Lesbos i 15 dage, sammen med nogle venner hjemmefra.

»I går havde vi fem både, i dag to, det skifter fra dag til dag,« siger han.

Information vil høre, om de flygtede er klar over, at de bliver kørt til en lukket lejr?

»Nej, det har de fleste ingen anelse om. De håber bare at kunne rejse videre, det håber de i alt fald. Så vi forsøger at forhøre os om familien er fuldtallige, om der er familie andetsteds i Europa, om der er mindreårige, der rejser alene. Det skriver vi ned, så vi kan forsøge at hjælpe dem, og det får vi lov til, men betjentene bliver ofte utålmodige, så de skynder på os,« forklarer han.

Hjælperkollegaen Anoush siger, at det efterhånden er umuligt for gummibådene at nå kysten, før de indhentes af de patruljerende både, der nu består af både lokale kystvagtskibe og i alt fem NATO-skibe.

»De finder dem ude på havet, de tager dem hertil, hvor vi kommer hver morgen, og så kommer alle ud til Moria-lejren. Det er rutinen nu. Vi håber bare, at der er færre, der dør ude på havet.«

Hun er ærgerlig over den nye Tyrkiet-aftale, der fra i dag skal sende op mod 750 flygtningene fra Moria tilbage til Tyrkiet. Søger de om asyl i Grækenland, tager det mindst tre måneder, og skal de omfordeles, tager det i hvert fald op til otte måneder. Eller længere. Den græske regering vedtog i weekenden en lovpakke, der skal sikre, at det er lovligt at sende flygtninge retur, selvom Tyrkiet ikke er blevet erklæret som sikkert hjemland eller såkaldt tredjeland. Det er op til en individuel vurdering, om flygtninge kan blive forfulgt i Tyrkiet, eller skubbet tilbage til hjemlandet.

Den knap 50-årige syrer Michel har boet i Athen i de seneste tyve år og arbejder som oversætter på kajen.

»Der er mange entusiastiske lokale, der hjælper til, det er en stor lettelse, at de flygtede ikke kun mødes af betjente. De får et smil til at starte med.«

Michel mener, at de nyankomne ikke begriber de nye regler, hvor alle, der ikke vil søge om asyl i Grækenland, fremover skal tilbage til Tyrkiet.

»De tror bare ikke på, at det netop er dem selv, der kan ende med at blive sendt tilbage. De tror, at grænserne åbnes igen. Ingen vil tilbage til Tyrkiet. Ingen overhovedet, for de ved, at de kan risikere at blive sendt tilbage til Syrien, og at de får en meget dårlig behandling. Jeg hører mange skrækkelige historier.«

Ansvar ude i Europa

På den modsatte side af havnen i hovedbyen Mytilini fortæller den norske talsmand Jonas Hågensen fra Læger uden Grænser, at organisationen har trukket sig Moria-lejren, men at man stadig opretholder et nødberedskab. Han er stærkt fortørnet over de forhold, som de nyankomne flygtninge bydes.

»Lad mig vise dig nogle fotos, jeg tog i går af en familie, der kom i forgårs«, siger han og bladrer på telefonen hen til billedet af en mor, far og to børn på et tæppe på stenet jord med et stykke pap i ryggen.

»Sådan overnattede de i det fri, for jeg så dem sidde det samme sted i går. Manden har diabetes og et sår på foden. Det er rystende, når vi har andre, åbne lejre i nærheden, hvor der er masser af plads.«

Han peger på et engelsk kystvagtskib, der ligger 50 meter væk.

»Det handler om skibe, kontrol og mænd i uniformer. Det er blevet vigtigere end at behandle mennesker med værdighed. Man sætter ikke menneskene først, men grænsen er vigtigere. Det kan vi ikke være bekendt. Det er imod vore principper at understøtte det system, man har indført nu, så vi har trukket os fra lejren, selv om det var en meget svær beslutning.« Han taler langsomt, vælger sine ord med omhu.

»Vi er meget skuffede over den politik, som EU-landene fører, og alle landene har et medansvar, fordi man har lavet den dominoeffekt, der i sidste ende presser syrere fra Tyrkiet tilbage til Syrien.«

Læger uden Grænser er dog fortsat aktive i de åbne lejre på Lesbos, omkring Athen og i Idomeni-lejren ved den makedonske grænse, hvor der kommer stadig flere flygtninge, der venter på en åbning i grænsehegnet.

»Vi har også set dusinvis af flygtninge, der er kommet retur fra Makedonien, hvor de har fået tæv af politiet. Det er, hvad de fortæller os. Jeg vil bare minde om, at alle EU-lande også har et stærkt medansvar for de over 50.000 strandede flygtninge, der ankom før den 20. marts. Så længe man ikke stiller de lovede pladser til rådighed, så de kan blive omfordelt, så tvinger man dem til at blive i en stadig mere desperat situation«, siger Jonas Hågensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Den norske talsmand for MSF påpeger EU's ansvar.
OK - Hva' med Norge? - har de ansvar for noget som helst.

erik mørk thomsen og Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, hvorfor holde sig til sagen, hvis man kan afspore debatten med lidt nationalfnidder? Hvad ville du have sagt, hvis talsmanden for den internationale NGO var fra Århus?

"Hvad med århusianerne, har de ansvar for noget som helst?"

Det er da bedøvende ligegyldigt, hvor talsmanden fra Læger uden Grænser kommer fra. Men du har måske noget imod hans budskab? Hvad?

Henrik L Nielsen, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Christian Mondrup og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Ansvar har vi vel alle, når mennesker vælger at flygte. Der er bare en smule underligt, at det tilsyneladende kun er nogle få lande i nærområderne, der tager deres del af ansvaret. Det kan selvfølgelig være, at det bare ikke er noget, vestens politikere og medier gider omtale. Man kunne måske komme for skade at slå en pæl gennem vores egen opfattelse af, at vi stort set står alene med opgaven, og ikke kun hjælper en promille af flygtningene.

Hvad gør de med udledsagede børn? Bliver de ladt i stikken.

Hvorfor pokker kan EU og FN ikke finde ud af at spytte i kassen, hvad det koster at oprette flygtningelejre i nærområder eller beslægtede kulturer. Og så iøvrigt bruge krafter på genopbygning, som flygtningene oven i købet selv kan deltage i. Det må der da være mere udsigt i, end flere års usikkerhed i et fjendtligt land. Alene bolig/jobordningen og udflytning ar statslige arbejdspladser er en hel del dyrere end hvad Løkke har haft med i lommen, når han bliver presset.
Helt ærligt, mit hus var også blevet hvidtet uden tilskud, og udflytningen kunne nok have ventet et par år. Men når alle regeringslederne tænker mere på deres valgløfter og udsigt tl genvalg end at tage fat i nældens rod og stoppe med at fedte rundt med kaffemøder, er håbet nok et fatamorgana.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Niels Nielsen skrev .. "hvorfor holde sig til sagen, hvis man kan afspore debatten med lidt nationalfnidder?"

Hvad galt er der nu lige i at påpege, at Norge ikke er medlem af EU og derfor ikke betaler til noget-som-helst?

Danmark er medlem af EU, men er ikke med alligevel, fordi nogle danskere har stemt njet til Retsforbeholdet. Så vi har heller ingen forpligtelser i forhold til EU.

Kortere fortalt, så er de, der er imod EU vel ikke de bedst egnede til at håndtere noget, de egentlig helst vil være foruden?

Henrik L Nielsen

Der er i denne uge en udstilling om flygtninge på Edinburgh universitet lavet af studerende på 'honors' trinnet. Den burde alle se.

Torben Lindegaard

@Niels Nielsen

"Jeg vil bare minde om, at alle EU-lande også har et stærkt medansvar for de over 50.000 strandede flygtninge, der ankom før den 20. marts. Så længe man ikke stiller de lovede pladser til rådighed, så de kan blive omfordelt, så tvinger man dem til at blive i en stadig mere desperat situation«, siger Jonas Hågensen."
citat artiklen

Det er ikke bare EU-landene, der har et medansvar.
Eksempelvis Norge, som et af Europas absolut rigeste lande, har også et ansvar.

Det er det, sagen handler om.