Læsetid: 3 min.

Iraks regering er ved at kollapse

Det politiske system, som blev skabt efter den amerikanskledede invasion i 2003, er ved at bryde sammen. Befolkningen kræver reformer, men den politiske elite vil ikke opgive deres privilegier
20. april 2016

Irakerne har fået nok af deres magthavere. Selv i landets mere beskedne udkantsområder samles de dagligt for at kræve reformer og en ende på korruptionen.

I provinsbyen al-Amarah i det sydøstlige Irak går hundredvis af sunni- og shiamuslimer hånd i hånd, mens de råber slagord mod landets korrupte politikere. En af deltagerne er aktivisten Hussein al-Aboudi. Han er – ligesom mange andre i Irak på det seneste – ligeglad med, om det er en sunni, shia eller kurder, som sidder på landets højeste poster.

»Vi er trætte af det sekteriske system. Det vigtigste er, at de, som leder ministerierne, er kompetente og vil kæmpe mod korruption,« siger den 29-årige aktivist til Information.

Læs også: ’Morderne, som bankede på, stammer fra vores egen klan’

For to uger siden gav den irakiske premierminister Haider al-Abadi efter for det voksende folkelige pres og præsenterede en liste på 16 apolitiske teknokrater, som han vil indsætte i de vigtigste ministerier i stedet for de nuværende sekteriske ledere.

Men indtil videre er det ikke lykkes at få parlamentet til at godkende rokaden, som nu truer med at koste ham regeringsmagten.

Ineffektivt politisk system

Krisens helt centrale spørgsmål er, om det politiske system, der blev indført efter den amerikanskledede invasion i 2003, er levedygtigt. Systemet fordeler magten mellem Iraks sunnitter, shiitter og kurdere, men kritikerne mener, at systemet er ineffektivt.

»Ideen var, at alle grupper skulle have andel i det politiske system i et forsøg på at forhindre fremtidige konflikter. Men problemet er, at denne sekteriske opdeling forhindrer regeringen i at fungere,« siger Nussaibah Younis, seniorforsker på det amerikanske Rafik Hariri Center for the Middle East.

De forskellige politiske grupperinger forvalter nemlig ofte ministerierne som deres egen personlige ejendom, forklarer han. De penge, som afsættes til ministerierne, bruges ofte på at købe loyalitet eller til at begunstige folk fra ens egen region eller kreds.

I stedet for at tænke på Irak som helhed, opfordrer det såkaldte muhasasa-system (kvotesystemet) landets forskellige politiske fraktioner til at skabe de bedste muligheder for medlemmer af ens egen befolkningsgruppe, mener Younis.

Det sker bl.a. ved at fordele sociale ydelser og investeringer til ens eget område eller folk.

»Systemet har skabt en regering, som i dag ikke er i stand til at levere de mest grundlæggende serviceydelser til det irakiske folk,« siger Nussaibah Younis.

Mellem gade og parlament

Premierminister Haider al-Abadis forsøg på at udskifte de sekteriske ledere med apolitiske teknokrater ses af mange politiske grupperinger som en trussel mod den herskende orden.

I Irak er reformer ofte synonym med tab af privilegier, og derfor har flere af de siddende kurdiske, sunni-, og shiamuslimske grupper fra staten forsøgt at sabotere reformerne. Den seneste krise er derfor en strid mellem en reformvenlig fløj og en mere konservativ fløj, som ønsker at bevare status quo.

»Al-Abadi er i klemme mellem dem, som ønsker at ændre systemet, og dem, som ønsker at bevare deres magtfulde positioner i staten. Lige meget hvad al-Abadi gør, skaber han vrede«, siger en af Iraks respekterede politiske kommentatorer, Samir Obaid.

Flere irakiske parlamentarikere har over de seneste par dage udtrykt ønske om at afsætte landets premierminister al-Abadi, men Samir Obaid tror ikke, at det kommer så vidt.

»Det ville være katastrofalt nu, hvor vi endelig er begyndt at se succes i krigen mod Daesh. Men forhåbentlig sker det ikke. Jeg ved med sikkerhed, at både amerikanerne og iranerne arbejder på højtryk for at løse krisen bag kulisserne«, siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Bill Atkins
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen, Bill Atkins og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flere irakiske parlamentarikere har over de seneste par dage udtrykt ønske om at afsætte landets premierminister al-Abadi, men Samir Obaid tror ikke, at det kommer så vidt.

Der tror jeg Samir Obaid har set helt rigtigt.

Udenrigsminister Kristian Jensen giver nemlig denne udlægning under Folketingets krigsdebat:

...Jeg mener, at den erfaring, der nu er med et demokrati, hvor det er borgerne i Irak, der vælger deres egen ledelse, er god. Der er problemer og udfordringer for det irakiske parlament og det irakiske demokrati, og det arbejder vi aktivt for at gøre noget ved. Men al-Abadi er en af de politikere i Irak – han er nu premierminister – der har den samme dagsorden vedrørende reformer og inklusion, som vi understøtter fra dansk side.

I øvrigt så forekommer det mig at der er et stænk af megalomani over vores udenrigsminister.