Læsetid: 4 min.

Krav om britisk indgriben over for skattely

Der presses på for at få Storbritannien til at lukke smuthuller på de britiske oversøiske territorier, der giver verdens rigeste mulighed for at hemmeligholde ejerforhold og skjule formuer. Labour-formand truer med at inddrage territoriernes selvstyre
De britiske oversøiske territorier som f.eks. Cayman Islands giver verdens rigeste mulighed for fuld diskretion, som her på et postkontor i George Town.

Jan Greune

13. april 2016

Briterne har i de seneste uger ikke kun opdaget, at deres premierminister nød godt af en hemmeligholdt offshorefond; de har også lært, at over halvdelen af alle de virksomheder, som advokatfirmaet Mossack Fonseca repræsenterede, er registreret på britiske oversøiske territorier.

Ifølge en opgørelse foretaget af BBC er de Britiske Jomfruøer nævnt hele 113.000 gange i dokumenterne, der rummer oplysninger om i alt 215.000 virksomheder og fonde registreret hos advokatfirmaet. Bahamas nævnes flere end 15.000 gange, Anguilla flere end 3.000 gange, mens kronbesiddelserne Jersey, Isle of Man og Guernsey også optræder i papirerne.

Afsløringen af omfanget af hemmelighedskræmmeriet og af potentiel skatteunddragelse har fået både den hjemlige britiske opposition såvel som EU-partnere til at kræve, at den britiske regering griber ind.

»Vi må da i det mindste stoppe skatteunddragelse på britiskkontrollerede territorier,« sagde Labour-formand Jeremy Corbyn ifølge Politico.

»Pointen er, at de ikke er uafhængige territorier. De er selvstyrende, ja, men de er territorier under den britiske krone. Hvis de er blevet et område for systematisk unddragelse og snyd (…) så må vi gøre noget ved det. Enten overholder disse regeringer reglerne, eller også må et næste skridt tages,« tilføjer han og mener, at et sådan skridt kunne være at underlægge dem direkte styre fra Westminster.

Den tidligere liberale erhvervsminister Vince Cable bakker ham op.

»Vi kan ikke sende krigsskibe i disse tider, men vi kan underlægge de små territorier direkte styre,« siger han til BBC.

Kan underlægges

Storbritannien har 14 oversøiske territorier og tre kronbesiddelser. De er selvstyrende og er underlagt lokal frem for britisk lovgivning, men er dog afhængige af Storbritannien med hensyn til forsvar, udenrigspolitik og handel; de har dronning Elizabeth II som statsoverhoved, ligesom befolkningerne har britisk statsborgerskab og pas. Men territoriernes myndigheder er selv ansvarlige for at sætte skatteniveauet, hvilket de har udnyttet til at tiltrække internationale virksomheder med et tilbud om ingen skat på hverken indkomster, kapitalgevinster eller arv, ligesom de ikke har et offentligt register over de reelle ejere af virksomheder registreret på territorierne. Jomfruøerne får ifølge The Guardian således over 50 procent af sin indkomst fra registrering af flere end 950.000 virksomheder, hvoraf ikke alle nødvendigvis opgiver ejerens navn.

Territoriernes selvstyrestatus kan imidlertid underkendes og sågar suspenderes. I 2000 gennemtvang den britiske regering – ifølge Wall Street Journal – afkriminaliseringen af homoseksualitet på territorierne, og mellem 2009 og 2012 blev Turks- and Caicosøerne underlagt direkte styre efter en korruptionsskandale blandt den regerende elite.

Blandt Storbritanniens kolleger i Europa lyder der efter Panama-lækagen krav om lignende indgriben for at tvinge de britiske territorier til at ændre praksis.

»Vi vil kun fremstå overbevisende på den internationale scene, hvis vi i EU fuldt ud efterlever reglerne, og for mig at se indebærer det, at Storbritannien udøver indflydelse over dets oversøiske territorier. Det må vi gøre klart over for briterne ved de kommende møder,« siger Ralph Brinkhaus fra det tyske CDU-parti til Welt am Sonntag med henvisning til et internationalt topmøde i maj arrangeret af netop Cameron om bekæmpelse af skatteunddragelse.

Frivillighedens vej

David Cameron hævder, at han har gjort mere end de foregående Labour-regeringer for at bekæmpe skatteunddragelse. I 2013 skrev han f.eks. til 10 britiske oversøiske territorier og opfordrede dem til at »få orden i eget hus« og underskrive de internationale aftaler om samarbejde imod skatteunddragelse. Territorierne indvilgede efterfølgende i at tilslutte sig bl.a. OECD’s skatteinitiativ om gensidig assistance i skattesager. Af den grund er talen om at underlægge dem direkte styre blevet mødt med kritik.

»At foreslå at en demokratisk valgt regering, der har forpligtet sig til gennemsigtighed og god regeringsførelse, og som indtil nu har demonstreret fremragende resultater, skulle kunne fjernes (…) er ubegribeligt,« sagde Caymanøernes finansminister, Wayne Panton, ifølge Cayman News Service.

»Der er intet, som kan retfærdiggøre en så drakonisk handling.«

Han bakkes op af politikere fra andre oversøiske territorier såvel som flere konservative britiske politikere.

»Territorier som f.eks. de Britiske Jomfruøer har implementeret yderst streng regulering og har vedtaget mange af de initiativer, der er udviklet af internationale organisationer. Jeg var derfor glad, men ikke overrasket over, at de oversøiske territorier sidste år modtog samme karakter for gennemsigtighed af OECD som Storbritannien, Singapore og Tyskland,« skriver Andrew Rosindell, formand for Underhusets arbejdsgruppe for de britiske oversøiske territorier, på hjemmesiden Conservative Home.

En ting er imidlertid at acceptere reglerne; noget andet er at sikre, at de overholdes.

Ifølge The Guardian har Jomfruøernes myndigheder de seneste 10 år udstedt tilladelse til, at Mossack Fonseca kunne operere på territoriet, på trods af at virksomheden ikke levede op til et lovkrav om at udlevere navne på ejere af selskaber, når øernes Financial Investigation Agency (FIA) krævede det på vegne af f.eks. det amerikanske FBI eller det britiske Serious Fraud Office.

Den britiske premierminister fremlagde forleden forslag om strammere regler mod skatteunddragelse – men kun gældende i selve Storbritannien.

Ifølge iagttagere er det usandsynligt, at en britisk regering – trods et vurderet tab på op mod 7,2 mia. pund som resultat af skatteunddragelse – vil gribe ind over for territorierne, fordi de er med til at sikre kapitaltilstrømning til Storbritannien og City-finansdistriktet.

Ifølge en rapport fra det britiske Finansministerium flød således 333 mia. dollar fra territorierne til de britiske banker i andet kvartal i 2009 alene, skriver WSJ.

Territorierne selv minder de britiske politikere om, at prisen for at underminere deres levegrundlag vil skulle betales af de britiske skatteydere.

»Snarere end at generere ekstra skatteindtægter kan sådan et træk skabe en flere milliarder stor årlig byrde for de britiske skatteydere i forhold til Cayman alene. Jeg kan ikke forestille mig, at de vil byde den nyhed velkommen,« siger Wayne Panton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Gert Romme
Jørgen Steen Andersen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kritikkerne VIL simpelthen ikke af med skattesvindlen. Der er vel ikke andet at gøre, end at vende det døve øre til og så - på demokratisk vis - få gennemført de nødvendige tiltag, så vi kan slippe af med denne uværdige debat, og i stedet bruge tiden på, at finde ud, hvordan vi overlever det forestående klimatiske sammenbrud.

Bill Atkins, peter fonnesbech, Flemming Berger og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mette Rodgers

Storbritanniens 14 oversøiske territorier og de tre kronbesiddelser er ikke medlem af EU, så EU kan gøre lige nøjagtigt ingenting i relation til den systematiske skatteunddragelse, disse områder faciliterer - trist nok.

Faktisk kan EU ikke engang få de 28 medlemslande til at overholde f. ex. rapportering til skatteborgerens hjemland om dels kapitalindestående og dels kapitalafkast indført i 2005.
Østrig og Luxembourg slår 7 kors for sig ved tanken.

Den danske stat kan heller ikke sige sig fri for at facilitere skatteunddragelse for udenlandske skatteborgere - danske kommanditselskaber anvendes til formålet.

http://www.skm.dk/aktuelt/nyheder/2016/april/skatteminister-vil-saette-i...

De danske banker er bare anløbne hele vejen igennem.
Sydbank har i sin afdeling i Gråsten for "Private Banking" har en posttjeneste à la Cayman Island, hvor banken faciliterede med postadresse hos banken.

I 2005, da rapporteringspligten i visse EU-lande - herunder Danmark - blev gennemført, åbnede Sydbank flux en filial i Schweiz.

Børsen skriver:
"Sydbanks topchef, Karen Frøsig, var chefjurist, da Sydbank etablerede banken i Schweiz og flyttede kunderne derned. Hun var også i en periode formand for banken i Schweiz, som hun lukkede i 2011."

http://finans.borsen.dk/artikel/1/322868/sydbank_hjalp_rige_tyskere_med_...

Det virker ærligt talt ret håbløst at få styr på skatteunddragelserne bare indenfor EU.
I EU skal alle 28 medlemslande på stribe acceptere kommissionens forslag om bekæmpelse af multinationale firmaers skatteunddragelse.

Det er ikke engang afklaret om Danmark kan tiltræde forslaget.

Vi har vores selvfede retsforbehold - som følge heraf er det et juridisk skoleridt af de helt svære, at få samkørt de nødvendige registre, eller bare have lovhjemmel til at sende de ønskede oplysninger til rekvirenterne, som vil være de andre 27 landes myndigheder.