Læsetid: 6 min.

’Det er jo netop ugennemsigtighed, de sælger’

Det panamanske selskab i centrum for den globale skattely-skandale er kun ét blandt mange i et ugennemskueligt landskab af offshoreadvokatfirmaer. De er lettere at klandre for dårlig moral end for lovbrud, men myndigheder bør være langt mere opmærksomme på de enkelte firmaer og deres klienter, siger kritikere
Partner og grundlægger i Mossack Fonseca, Ramon Fonseca, i sit kontor i Panama City. Dansk ekspert mener, at det er ’totalt urealistisk’ at tro, at firmaet skulle være det eneste offshoreadvokatselskab, der dækker over skatteund-dragelse og kriminalitet

Partner og grundlægger i Mossack Fonseca, Ramon Fonseca, i sit kontor i Panama City. Dansk ekspert mener, at det er ’totalt urealistisk’ at tro, at firmaet skulle være det eneste offshoreadvokatselskab, der dækker over skatteund-dragelse og kriminalitet

Arnulfo Franco

9. april 2016

Lækagen fra det panamanske advokatfirma, Mossack Fonseca, har afsløret velhavere, statsledere og 140 politikere fra hele verden i at skjule milliarder i skattely.

Men Mossack Fonseca er kun ét offshoreadvokatselskab i ét skattely, og selvom firmaet er en stor spiller, sidder det ifølge dets stifter, Ramón Fonseca, kun på fem procent af markedsandelene i den globale branche. Flere eksperter bekræfter, at Panama Papers’ 11,5 million dokumenter nok kun er toppen af isbjerget fra en forretningsgren, der er blevet opbygget gennem mange år.

»Offshorebranchen har egentlig eksisteret siden starten af det 20. århundrede, men har især udviklet sig enormt med globaliseringen og kommunikations- og teknologiudviklingen siden 1970’erne og 80’erne. Men i dag mangler der i den grad viden om de private aktører, der spiller store roller på området,« siger Nicholas Shaxson, der er erhvervsjournalist med flere bøger om skattely bag sig og tilknyttet netværket Tax Justice Network.

Det er heller ikke umiddelbart let at finde information om, hvilke andre offshore advokatfirmaer der findes i Mossack Fonsecas liga.

Spørger man folkene omkring Tax Justice Network, svarer de, at man skal undersøge ’The Offshore Magic Circle’. Begrebet spiller på betegnelsen ’den magiske cirkel’ af ledende britiske advokatfirmaer, men refererer i denne kontekst til en gruppe på omtrent ni advokatselskaber med speciale i lovgivningen i Luxembourg, Bermuda, Jomfruøerne, Cayman Islands, Cypern, Irland, Isle of Man, Jersey, Guernsey, Mauritius og Seychellerne.

Selvom virksomhederne er stiftet i og kun rådgiver om lovgivningen i disse forskellige skattely, har de ligesom Mossack Fonseca efterhånden åbnet afdelinger over hele verden.

Advokatselskaberne har over de senere år blandt andet åbnet kontorer i London og andre europæiske byer. Det forbedrer kontakten til kunder, når der er »tidszone- og fysisk nærhed«, som Paul Govier, repræsentant i London for et af cirklens selskaber, Maples and Calder, i 2014 fortalte til det britiske juridiske fagblad The Law Society Gazette.

Ligesom talsmænd fra flere andre af advokatselskaberne beskriver han en stigende interesse for deres virksomhed i både Storbritannien, Kontinentaleuropa og Rusland.

For eksempel fra udenlandske investorer i Afrika, der foretrækker at »lade deres investering akkumulere« offshore, som en repræsentant for et andet af cirklens advokatselskaber, Mourant Ozannes, forklarer det til The Law Society Gazette.

Verdens største bygning

Når de store offshoreadvokatfirmaer i høj grad forbliver ude af rampelyset, kan det hænge sammen med, at de sjældent har været offentligt indblandet i lovbrud. Maples and Calder fik en smule opmærksomhed, da det kom frem, at omkring 19.000 virksomheder har registreret adresse i deres kontorbygning på Cayman Islands. USA’s præsident Obama kaldte i en tale i 2009 advokatkontoret for »enten verdens største bygning eller verdens største skattesvindelnummer«.

Læs også: Organisationer vil bekæmpe skattely-lande med sanktioner

Men den amerikanske regerings tilsynsførende agentur fandt i en undersøgelse ikke belæg for, at hverken Maples and Calder eller nogen af selskaberne, der har adresse hos dem, skulle have begået noget ulovligt. Af de 19.000 selskaber får omtrent halvdelen videresendt deres post til adresser i USA.

Herhjemmefra havde Danske Banks ’Danske Invest Leveraged Fund’ officiel adresse i bygningen indtil 2014, hvor de skiftede Maples and Calder ud med et andet advokatfirma fra ’den magiske cirkel’, Carey Olsen, inden fonden blev lukket i 2015.

Ifølge eksperter er det en meget udbredt praksis at registrere fonde på Cayman Islands på grund af den ringe grad af regulering. Og i modsætning til det meste af den øvrige verden er fonde ikke beskattet på øerne, så investorer kan helt lovligt nøjes med at betale skat af deres personlige afkast fra fonden i deres hjemlande.

Chefjurist i Danske Bank, Flemming Pristed, understreger imidlertid, at den pågældende type fond også ville have været skattefri i Danmark. Man placerede i sin tid fonden på øerne, da de »på daværende tidspunkt havde andre og mere fleksible investeringsregler«, skriver han i en mail til Information.

I 2014 påviste FinansWatch, at Danske Bank er den største europæiske udlåner til kapitalforvaltere med juridisk hjemsted på Cayman Islands. I slutningen af 2013 havde banken tæt ved 54 milliarder kroner udlånt til kunder på øerne.

Nordea har i årevis haft en ’skuffebank’ på Cayman Islands, der blandt andet opretter offshoreselskaber. Men trods denne uges fokus på bankens rolle i skattely-konstruktioner oplyste Nordeas pressechef i Danmark Martin Kjærsgaard Nielsen til Finans Watch, at man stadig er »komfortable« ved at have en bank på øerne.

Ingen rygende pistol

Lektor ved Københavns Universitet med speciale i international beskatning og skatteunddragelse, Niels Johannesen, fortæller, at det sjældent er muligt at bevise, om offshoreadvokatfirmaer er indblandet i ulovligheder eller mere aktiv skattespekulation.

»De virksomheder, der lever af at sælge skuffeselskabsløsninger, siger jo, at dem kan man bruge til tusinde ting. Så de kan jo ikke vide, om deres kunder husker at få selvangivet deres indkomst. Men vi ved, at konstruktionerne bliver brugt til skatteunddragelse, og vi ved, at de gør det sværere at opdage for skattemyndighederne. Det er bare sjældent, vi har den rygende pistol, der beviser det. For det er jo netop ugennemsigtighed, de sælger,« forklarer han.

Mossack Fonseca har selv efter lækagen fastholdt, at de har holdt sig inden for lovens rammer, selvom det er tydeligt, at tusindvis af deres offshoreselskaber har været anvendt til at undgå skat. Frem for tegn på medvirken til skattesnyd er det for eksempel dokumenter, der viser, at de har haft kunder ramt af FN-sanktioner, som beviser, at de har handlet på kant med loven, mener Niels Johannesen.

Et læk som dette forhøjer i særlig grad mistanken til virksomhedernes forsætlighed i skatteunddragelse, men ofte forbliver det ved den forstærkede mistanke.

Læs også: Forklaringen på Panama ligger i USA

»Indsigten gennem sådan et læk gør nogle ting mere tydeligt suspekte. Når vi kan læse, at Jyske Bank fortalte, at de oprettede 2.000 offshore selskaber lige ved indførelsen af rentebeskatningstilsynet, så får vi jo konteksten med om, at de netop havde fundet en mulighed for at undvige det nye direktiv,« siger Niels Johannesen.

Derfor er man stærkt afhængig af whistleblowere og lækager, når man skal dokumentere problemets omfang, forklarer administrerende direktør i Tax Justice Network, John Christensen.

»Problemet er, at med mindre du som her har en lækage indefra, så har du sjældent noget materiale at undersøge eller bruge i en anklage. Men at Mossack Fonseca skulle være det eneste offshoreadvokatselskab, der dækker over skatteunddragelse og kriminalitet, er totalt urealistisk. Der er ingen tvivl om, at der foregår noget lignende hos flere af de andre store virksomheder. Vi har bare aldrig haft et læk som dette, der viser, hvor systemisk problemet er,« siger han og henviser til, at enkelte retssager og små lækager tidligere har afsløret flere større advokatvirksomheders rolle i sager om hvidvask og skatteunddragelse – deriblandt flere medlemmer af ’Offshore Magic circle’.

Bør have øje på firmaer

Nicholas Shaxson mener, at nogle af afsløringerne fra Panama viser en udstrakt mangel på skrupler, hvad angår international kriminalitet, som dog nok i mindre grad kan foregå på eksempelvis Cayman Islands, hvor man trods alt har en større grad af internationalt retsligt samarbejde. Men Shaxon er ikke i tvivl om, at enorme summer forsvinder i skattely med hjælp fra de store offshoreadvokatselskaber.

»Det har efterhånden været kendt i en del år, at Mossack Fonseca har været en særdeles beskidt og suspekt spiller. Så det ville have givet god mening for skattemyndigheder at have holdt øje med dem og generelt undersøge aktører, der samarbejder med dem,« siger han.

»Man burde blandt andet samarbejde om internationale registre, der kunne dele information om disse private aktører, som bør have mere opmærksomhed. Så kunne man måske umuliggøre samarbejder med selskaber som Mossack Fonseca. Det handler i sidste ende om politisk vilje,« siger Nicholas Shaxson.

I Danmark vil SKAT med henvisning til tavshedspligt ikke oplyse, om man kender til de konkrete offshoreadvokatselskaber, eller om man holder øje med dem og deres klienter.

Socialdemokraterne foreslog torsdag, at SKAT bør have mulighed for at købe lækkede oplysninger, som det er muligt i flere europæiske lande og USA. I SKAT har man siden januar kendt til, at et større læk skulle være på vej, men man har ikke kunnet undersøge oplysningerne, før andre lande betalte for dem. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser dog forslaget med begrundelsen, at det kan skabe incitament til at bryde loven.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Espen Bøgh
  • Erik Feenstra
  • Kurt Nielsen
Jan Pedersen, Espen Bøgh, Erik Feenstra og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser dog forslaget med begrundelsen, at det kan skabe incitament til at bryde loven.'

Ja, whistlebloweri er jo lovbrud, så det skal i hvert fald ikke understøttes.

Af samme grund gør skiftende danske regeringer hvad de kan for ikke at give incitamenter til skatteunddragelse, der jo - i et ganske vist væsentligt mindre omfang end whistlebloweri - nogle gange ligefrem er ulovligt.

Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

"Socialdemokraterne foreslog torsdag, at SKAT bør have mulighed for at købe lækkede oplysninger, som det er muligt i flere europæiske lande og USA."

Hvorfor dælen gennemførte Socialdemokraterne så ikke dette da man havde flertallet? Tror desværre at Socialdemokraterne som sædvanlig taler med to tunger. Man har een holdning når man sidder i regering og den stik modsatte når man er i opposition.

Socialdemokraterne gjorde intet mht skattely, da de sad med regeringsmagten 2011-2015.

Bjarne Andersen, Torben Selch, Sup Aya Laya og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar