Læsetid: 3 min.

Ny vaccineteknik skal bekæmpe malaria og andre sygdomme

Forskere fra Københavns Universitet har fundet en ny måde at optimere vacciner på, så de bliver mere effektive. Metoden er billig og simpel og kan derfor få stor betydning for bekæmpelse af sygdomme, især i tredjeverdenslande
En otteårig pige i Mozambique er blevet smittet med malaria. Et hold forskere fra Københavns Universitet har udviklet en ny vaccinemetode, der kan forbedre bekæmpelsen af den dødelige sygdom.

En otteårig pige i Mozambique er blevet smittet med malaria. Et hold forskere fra Københavns Universitet har udviklet en ny vaccinemetode, der kan forbedre bekæmpelsen af den dødelige sygdom.

Jakob Dall

27. april 2016

I de seneste fire år har en gruppe forskere fra Københavns Universitet arbejdet på at optimere en vaccine, som skal sikre gravide imod at få malaria. Det er lykkedes at skabe særdeles gode resultater, og metoden, som i dag offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nanobiotechnology, forventes også at kunne bruges til at forbedre vacciner imod en lang række andre sygdomme, herunder tuberkulose, astma, allergier, hjerte-kar-sygdomme og forskellige former for kræft.

»Langt de fleste af de vacciner, der bliver forsøgt udviklet, bliver aldrig til noget, fordi de ikke virker godt nok, når man tester dem. Enten dannes der ikke nok antistoffer, eller også forsvinder virkningen hurtigt igen,« siger en af forskerne bag artiklen, professor Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Det er lykkedes holdet af forskere, som er ledet af postdoc Adam Sander, at udvikle en ny teknik, som har vist sig at være ekstremt effektiv i de forsøg, forskerne har lavet på dyr. Dyrene danner ganske enkelt langt flere antistoffer imod den sygdom, man vaccinerer imod. Forskerne har ud over malaria lavet dyreforsøg med blandt andet tuberkulose, astma og kræft – alle med succes. Dermed er potentialet for den nye opdagelse selvsagt stort: »Der er ingen tvivl om, at de nye resultater vil få afgørende betydning for fremtidens vacciner og folkesundhed,« siger Ali Salanti.

Narrer kroppen

Kort fortalt går metoden ud på, at man narrer kroppen til at tro, at man har en naturlig virusinfektion: »Vi har ikke fundet en ny vaccine, men en måde at få vacciner til at ligne en rigtig virus langt bedre,« siger Ali Salanti og tilføjer:

»Man tager en kunstig viruspartikel. Den er tom, kan man sige, men den ligner en virus. Og så klistrer vi vaccinen fast på overfladen af den. Dermed efterligner vi en naturlig virus, og kroppen går i gang med at danne antistoffer.«

Når det er muligt, skyldes det den opfindelse, der populært kaldes super glue, som en gruppe forskere fra Oxford Universitet gjorde i 2013. Det lykkedes dem at lime to dele af et lille bakterieprotein sammen, og det er netop denne teknik, som gør det mulig at lime vaccinen fast til en den kunstige viruspartikel. Der har siden 2013 været et internationalt kapløb for at komme først med at bruge super glue-metoden i forbindelse med vacciner:

»Vi er de første, der kan vise, at det virker,« siger Ali Salanti.

Forskerne fra Københavns Universitet har taget patent på metoden, men ønsker at stille deres opdagelse gratis til rådighed for de forskere, der vil bruge den til at forbedre malariavacciner:

»Det er tanken, at det skal være gratis – gennem et netværk, der hedder global acces

Hvis der er virksomheder, som vil bruge teknikken i kommerciel sammenhæng, skal de naturligvis betale for det. Når forskerne forventer sig meget af opdagelsen, skyldes det også, at metoden – selv om den måske kan lyde kompliceret – ikke er det:

»Når det kan være interessant for bekæmpelse af sygdomme i den tredje verden, er det, fordi det er en meget billig og simpel måde at lave vaccine på. Man skal faktisk bare blande to ingredienser. Normalt er det ekstremt kompliceret at lave virusbaserede vacciner – noget, som kræver store mængder kemi og gode faciliteter.« Så tanken er, at vaccinerne fremover vil kunne laves eksempelvis i Afrika:

»Det her kan blive produceret og implementeret lokalt,« siger Ali Salanti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
Kurt Nielsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det lader til, at man har forsøgt denne teknik i udviklingen af Gardasil-vaccinen (vaccine mod HPV-virus).
Men nano-partikler har en bevist ødelæggende effekt på blod-hjerne-barrieren, hvorfor giftige stoffer kan trænge ind i hjernen. Dette kunne f.eks. være aktuelt for vaccinens indhold af aluminium, som har en kendt neurotoksisk effekt.
Er det mon derfor, at mus kan udvikle kemisk hjernebetændelse, når de vaccineres med Gardasil?
http://vaccinepapers.org/brain-damage-from-low-dose-al-adjuvant-and-gard...

Når man omtaler nyheder om "fantastiske" vacciner, bør man betænke, at den nuværende lovgivningen er skruet sådan sammen, at vaccineindustrien ikke har noget økonomisk ansvar ved vaccineskader!

Jeg siger "Ja tak" til vacciner mod alvorlige sygdomme, men disse vacciner skal være sikre og effektive og der skal være uvildig videnskabelig dokumentation herfor.

Referencer:
Ifølge produkt-resume af Gardasil
http://www.ema.europa.eu/docs/da_DK/document_library/EPAR_-_Product_Info...
indeholder Gardasil amorf aluminiumhydroxyphosphat-sulfat-adjuvans

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23078778
The detected HPV DNA was found to be firmly bound to the insoluble, proteinase-resistant fraction, presumably of amorphous aluminum hydroxyphosphate sulfate (AAHS) nanoparticles used as adjuvant.

Morten Balling

http://www.b.dk/danmark/lakridsrod-draeber-malaria-parasitter

Tilbage før år 2000 (for over 16 år siden) viste forskere at lakridsrod dræber malaria parasitter. Dengang var der ikke nogen dansk medicinal virksomhed som ville røre kuren med en ildtang, primært af økonomiske årsager. I dag tager det ca. 10-15 år at teste ny medicin, og hvis kundesegmentet er nogle "fattigrøve" i u-lande, er det simpelthen ikke økonomisk rentabelt. Det kan den stakkels pige på billedet ikke bruge til noget, men det holder jo folk i arbejde. Kvalmende.