Læsetid: 4 min.

Obamas fejlslagne vision

I 2009 talte en idealistisk præsident i Prag om en atomvåbenfri verden. I 2016 indtager atomvåben en større betydning end dengang – for stormagter såvel som for terrorgrupper
2. april 2016

I 2009 fremlagde en nyslået præsident Barack Obama sin vision for en ny verden uden atomvåben i en tale i Prag, for hvilken han bl.a. modtog Nobels fredspris.

Men siden dengang er det eneste konkrete fremskridt, at Iran frivilligt har givet afkald på at blive en atomvåbenstat. Næsten alt andet er gået i den gale retning.

I de sidste to dage har Obamas egen skabning – Topmødet om Nuklear Sikkerhed – samlet stats- og regeringschefer fra 50 stater, herunder Danmark, til det fjerde og sidste træf i Washington, D.C.

Siden det første møde i 2010 har formålet med disse møder været at sikre mod, at atomvåben og atomart materiale falder i hænderne på ikkestatslige aktører. Men trods de beskedne fremskridt – tolv lande har tilintetgjort beriget uran – er trenden gået i den modsatte retning.

I dag vurderer de fleste eksperter, at trusselen fra terrornetværk med en ambition om at bygge en primitiv atombombe eller en såkaldt beskidt bombe (konventionelt sprængstof, der indeholder radioaktivt materiale) faktisk er vokset siden 2010.

Bekymringen går især på Islamisk Stat, der af USA er beskyldt for at have benyttet det kemiske våben, sennepsgas, mod kurdiske styrker i sommer, og hvis ideologi forkynder verdens ende i et apokalyptisk slag mellem dets islamistiske styrker og korsriddernationerne i det kristne Vesten.

Ifølge atomvåbeneksperten Matthew Bunn ved Harvard Universitys Kennedy-skole er der god grund til at frygte, at de nylige meldinger fra Belgien om et IS-netværks videoovervågning i 2015 af en kernefysiker afspejler en overlagt plan om enten at angribe faciliteterne inde- eller udefra eller at rekvirere ekspertise til at bygge en lille atombombe fra beriget uran. Kernefysikeren er ansat ved et atomforskningscenter nær byen Mol.

Terrorgruppen bestod bl.a. af de to brødre Ibrahim og Khalid el-Bakraoui, der døde som selvmordsbombere i terrorangrebet mod Bruxelles’ lufthavn lige inden påske. Ifølge belgisk poiti skal de have videregivet et bånd med 10 timers videooptagelse til en vis Mohammed Bakkali, der er i belgisk politis varetægt, og som skal have været involveret i planlægningen af terrorangrebet i Paris i november sidste år.

Professor Bunn afviser i en artikel på websitet The WorldPost spekulationer i bl.a. The New York Times om, at IS-gruppen i Belgien skal have været interesseret i at stjæle radioaktivt affaldsmateriale til en beskidt bombe i forskningscentret.

»Med mindre de har været totalt uvidende, giver det ikke mening at søge at trænge ind på et stærkt bevogtet forskningscenter. Den type radioaktivt materiale er meget lettere at stjæle fra hospitaler og andre steder,« forklarer den amerikanske ekspert.

Intern ansat

Den mere sandsynlige forklaring er ifølge Bunn, at IS-gruppen havde planer om at kidnappe kernefysikeren og tvinge ham til at give dem opskriften på at bygge en lille atombombe, hvilket som et minimum kræver 2,5 liter beriget uran.

En mindst lige så foruroligende mulighed er sabotage mod et atomkraftværk udført af en intern medarbejder på vegne af en terrorgruppe. I august 2014 skete præcist det i Belgiens Doel atomkraftværk, hvor en indtil videre ukendt person tømte en reaktorkerne for smørelsesmiddel, hvilket førte til en ekstrem farlig overophedning.

»Det er ikke svært at forestille sig, at en medarbejder i ledtog med en terrorgruppe afskærer strømforsyningen til en reaktor, hvilket kan føre til manglende nedkøling som i Fukushima,« skriver Matthew Bunn.

Faktisk har ovennævnte atomkraftværk i 2009-12 haft et medlem af terrorgruppen Sharia4Belgium ansat. Det er uvist, hvordan Ilyass Boughalab – der havde en kriminelt baggrund – slap gennem sikkerhedstjekket. I 2012 rejste han til Syrien. Siden har belgierne ikke hørt fra ham.

Så urovækkende disse oplysninger nu engang er, bør det ikke overskygge det faktum, at atomvåbenstaterne ikke alene holder fast i deres ret til at besidde masseødelæggelsesvåben. I årene siden det første topmøde i 2010 har flere af dem endog taget skridt, der kan forøge disse våbens anvendelighed.

Under præsident Vladimir Putins ledelse har Rusland trukket sig fra den bilaterale INF-traktat fra 1987, der skulle eliminere USA og Sovjetunionens atombevæbnede mellemdistanceraketter. For nylig begyndte russiske styrker at simulere angreb med taktiske kernevåben i forbindelse med militære øvelser.

USA planlægger under Obamas ledelse at »modernisere« sin atomslagstyrke over de næste 20 år til en pris af en billion dollar. I en foruroligende nyskabelse vil USA udvikle et atomsprænghoved, der kan placeres på de i Mellemøsten ofte anvendte krydsermissiler. En ny version af atomsprænghovedet B61 vil kunne detoneres med forskellig intensitet, hvilket kan øge incitamentet til anvendelse.

I Asien har Pakistan for nylig erklæret sig rede til at anvende taktiske kernevåben som forsvar mod et angreb fra Indien med konventionelle våben. Nordkorea hævder at have afprøvet en brintbombe i sidste måned og skal samtidig have prøveaffyret flere IBM-raketter, hvis rækkevidde ikke kun når Japan, men også USA’s vestkyst.

Og det kan blive værre.

For nylig bebudede Donald Trump, at han som præsident vil tilskynde Japan og Sydkorea til at bygge deres egne atomvåbenslagstyrker frem for at være beskyttet af USA’s.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Det er al sammen rigtigt...........og det er forskrækkeligt.

Og så hæfter jeg mig alligevel mest ved den sidste del af artiklen, hvor du beskriver de eksisterende atommagters indsats for at videreudvikle deres egne atomvåben.

De nuværende atommagter har så rigeligt med disse våben - så mange at det truer klodens eksistens - så nu skal alle de andre nationer i hvert fald ikke også have disse våben.
Umiddelbart en fornuftig betragtning.
Det klinger bare så hult, når de ikke samtidigt skærer ned på egne atomarsenaler.