Læsetid: 6 min.

Radikalisering af Egyptens muslimske brødre er i gang

Det egyptiske militærkup har sendt Det Muslimske Broderskab til tælling. Verdens ældste islamistiske bevægelse er splittet mellem en ældre garde, der er flygtet til udlandet, og de yngre ledere der bliver forfulgt i deres hjemland. Tomrummet fører til en radikalisering af Egyptens unge islamister, fortæller et medlem af Det Muslimske Broderskab
Støtter af Mohamed Mursi går gennem Kairos gader i protest mod Egyptens regering. Nogle medlemmer af broderskabet vælger dog en mere drastisk vej og tilslutter sig IS.

Belal Darder

2. april 2016

Mostafa Maher tørrer sveden af panden, da han sætter sig til bords i en af Kairos finere cafeer. Hans blik glider rundt som en radar og skanner omgivelserne.

Et par midaldrende kvinder ryger vandpibe ved et andet bord. Ingen er tæt nok på til at høre ham. Alligevel sidder den 32-årige kemiker rastløs i stolen. Vrider hænderne og gnider sig i nakken.

Inden han begynder at fortælle, ringer hans mobiltelefon. Det er hans kone. Hun spørger, om han kommer hjem til aftensmaden. Mostafa Maher forklarer, at han bliver forsinket på grund af overarbejde. Han slår mobilen fra og kigger sig en ekstra gang over skulderen, inden snakken falder på det nuværende regime.

»Det er svære tider,« siger han med hentydning til Egyptens paniske sikkerhedsapparat, som i øjeblikket har travlt med at slå ned på dissidenter:

»Jeg tør ikke tale om politik på samme måde som tidligere.«

Mostafa Maher er medlem af Det Muslimske Broderskab. Siden militærkuppet i 2013 mod den daværende præsident og leder af broderskabets parti FJP, Mohamed Mursi, er flere tusinder af hans kammerater i bevægelsen enten forsvundet, smidt i fængsel eller flygtet til udlandet af frygt for forfølgelse under det nuværende regime.

Den 88-årige islamistiske bevægelse har aldrig stået så svækket. Splittelsen er total. Ingen i broderskabet ved, hvad der skal ske med bevægelsen i den nære fremtid.

»Vi er gået i stå,« konstaterer Mostafa Maher og nipper til en kop kaffe med kardemomme. »De nye realiteter har fuldstændig lammet os.«

En bevægelse i krise

Militærkuppet har kastet Det Muslimske Broderskab ud i en regulær eksistenskrise. Hvor bevægelsen førhen havde en nogenlunde klar hierarkisk struktur med en ældre garde øverst, er situationen en helt anden efter militæret og generaloberst Abdul Fatah al-Sisis kup.

I dag har Det Muslimske Broderskab tre magtcentre baseret i hele tre forskellige lande. Lederne er flygtet til henholdsvis Istanbul og London for at reorganisere sig, mens den tredje del – som primært udgøres af yngre ledere – fortsat befinder sig i Egypten. Ifølge Egypten-eksperter og observatører har broderskabet på det seneste haft en hidsig ideologisk, dogmatisk og moralsk diskussion om, hvordan bevægelsen skal rejse sig efter kuppet.

»Vi har gennem tiderne haft masser af slagsmål bag kulisserne, men i øjeblikket slås vi offentligt. Det er aldrig sket før. Kløfterne er dybere end nogensinde,« medgiver Mostafa Maher.

Cirka halvandet år efter opstanden mod Hosni Mubarak i 2011 afholdt Egypten landets første frie demokratiske præsidentvalg. Det Muslimske Broderskab stillede op med Mohammed Mursi som præsidentkandidat og vandt valget. Men kort efter blev Mursi beskyldt for at ekskludere oppositionen, og egyptiske demonstranter blev ved med at protestere på Tahrir-pladsen i det centrale Kairo.

Mursi skaber polarisering, sagde analytikere. Det hele kulminerede med et militærkup i juli 2013, der fratog broderskabet magten.

I dag strides broderskabet om, hvordan fortidens fejltrin skal bearbejdes.

»Vi fremmedgjorde store dele af oppositionen. Mange brødre erkender, at vi fejlede dengang. Vi var simpelthen for ekskluderende. Mange i bevægelsen ønsker faktisk en forsoningsproces, så vi kan komme videre. Men der er også en rigtig stor del af bevægelsen, som ikke vil erkende, at vi har dummet os,« siger Mostafa Maher.

Men den store strid i broderskabet handler ikke om, hvorvidt tiden er inde til en forsoningsproces. Striden handler i højere grad om, hvilken rolle broderskabet skal spille som opposition til det nuværende Sisi-regime, hvilke midler brødrene skal tage i brug, når regimet skal konfronteres. I Egypten ønsker broderskabet en mere selvstændig linje, som er uafhængig af lederne i udlandet.

»Vi kan ikke blive enige om en strategi,« erkender Mostafa Maher og tilføjer med dæmpet stemme:

»Skal vi fortsætte protesterne? Skal vi vente på Sisis kollaps? Skal vi bruge vold? Disse spørgsmål deler vandene.«

Radikalisering uundgåelig

Frustrationen er stor blandt de medlemmer, som befinder sig i Egypten. De ønsker en mere konfronterende linje over for regimet. Egypten-forskere og -observatører frygter, at Sisis undertrykkelse af Det Muslimske Broderskab kan radikalisere dele af bevægelsen. En frygt Mostafa Maher deler:

»Det er naturligt, at mange i broderskabet ønsker at hævne sig på det nuværende regime. Mange brødre er enten døde, sidder bag tremmer eller er forfulgt. Militærkuppet var ikke bare uretfærdigt; det ødelagde spillets regler. Nogle brødre tænker, at hvis regimet må bryde reglerne, så må vi også.«

Egypten-ekspert Shadi Hamid fra forskningscentret Brookings Institution frygter især, at Sisis undertrykkelse vil gavne ekstreme grupper som Islamisk Stat. Mukhtar Awad – også Egypten-ekspert – skrev i februar en grundig analyse i det amerikanske udenrigsmagasin Foreign Affairs om, hvordan medlemmer af Det Muslimske Broderskab i Egypten var begyndt at flirte med Islamisk Stat. Andre broderskabsmedlemmer eksperimenterer med salafijihadisme. Den 32-årige Mostafa Maher erkender, at denne radikalisering finder sted.

»Den gamle garde, som nu befinder sig i London og Istanbul, kan ikke længere kontrollere tingene på jorden i Egypten. De nyder ikke længere samme legitimitet som inden kuppet. De kan ikke længere kontrollere vreden og hævngerrigheden. Folk vil jo have deres ret! Og så længe undertrykkelsen finder sted, kan man sagtens forestille sig, at flere brødre skifter til Islamisk Stat.«

Mostafa Maher understreger dog, at der er stor teologisk og ideologisk forskel mellem Det Muslimske Broderskab og Islamisk Stat. Det er to vidt forskellige skoler inden for politisk islam, som afspejler to vidt forskellige syn på politik.

Ifølge Mostafa Maher er Det Muslimske Broderskab en bevægelse med dybe traditioner, respekterede figurer, der går ind for en civilstat, og frem for alt en bevægelse som for længst har opgivet drømmen om et kalifat og brugen af vold som politisk middel. Islamisk Stat repræsenterer alt det modsatte af IS, forklarer Mostafa Maher.

»Jeg forstår ikke Daeshs (arabisk akronym for IS, red.) kamp, må jeg indrømme. Jeg forstår ikke, hvor barbariet kommer fra,« siger han.

»Men når jeg ser på situationen i Egypten, så forstår jeg, hvis nogle af mine kammerater vælger den vej. Regimets undertrykkelse fortsætter, og vores ledelse er lammet. Derfor ser mange Daesh som det eneste middel mod uretfærdigheden.«

Kampen for parforholdet

Flere mennesker strømmer ind på cafeen i Kairo denne aften. Mostafa Mahers øjne flakker rundt i hurtige ryk. Armene har svært ved at holde sig i ro. Han krydser dem over brystet, og et øjeblik efter forsøger han at lade dem hvile langs siden.

Inden Sisi trådte til som præsident, levede ånden fra opstanden mod Hosni Mubarak i bedste velgående. Ytringsfriheden fik bedre kår, cafélivet i Kairos centrum blomstrede, politiet var passivt, kunstnerne kunne frit tegne graffitimalerier på byens vægge, og journalisterne skrev kritisk.

I dag er Egyptens berygtede sikkerhedsapparat tilbage. Politibetjente og kampklædte mænd ses alle vegne i byen. Regeringsbygningerne er omringet af tykke betonmure, som både kan modstå bilbomber og demonstranter. Regimet har eskaleret sin kampagne mod kritikere. De fleste af de egyptere, som Information har talt med, føler sig stærkt overvåget. Det gælder især folk som Mostafa Maher.

»Personligt vil jeg holde lav profil i den kommende tid,« siger han, inden han får endnu et opkald fra konen, som gerne vil vide, om han bliver yderligere forsinket til aftensmaden.

Mostafa Maher forklarer, at han i øjeblikket hellere vil kæmpe for parforholdet end løse broderskabets interne stridigheder. Det samme siger han om kampen mod Sisi. Han understreger, at han ikke vil stå i vejen for de kammerater, der agter at konfrontere regimet med vold. Selv vil han stå på sidelinjen og se til, mens Sisi plages af Egyptens politiske og økonomiske problemer.

»Det hele er jo et stort rod i øjeblikket. De politiske eliter i Egypten strides mere end nogensinde. Økonomien lider. Inflationen spøger. Priserne stiger. Arbejdspladserne udebliver. Medicin mangler. Og utilfredsheden vokser. Sisi kunne dræbe alle sine modstandere og blive hyldet for det, hvis bare han kunne brødføde egypterne. Men det kan han ikke. Sisi bløder. Den bedste strategi handler måske om at stå på sidelinjen og se ham bløde langsomt.«

Mostafa Maher er et opdigtet navn af hensyn til kildens sikkerhed. Det rigtige navn er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu