Læsetid: 3 min.

En rullende global skandale

Lækken af Panama-dokumenterne er tophistorie verden over – i flere lande kræves politiske indgreb mod de omfattende og systematiske skatteunddragelser. Vi har taget en tur rundt i verdenen
Udland
5. april 2016

Lækken af Panama-dokumenterne har givet enorm genlyd verden over, siden historien breakede søndag aften. Så verdensomspændende og forgrenet en skatteunddragelse er afsløret, at det er umuligt at få plads til et udtømmende internationalt overblik – i alt 107 medier i 78 lande forfølger egne vinkler. Her følger nogle markante punktnedslag.

I Panama, hvor advokatfirmaet Mossack Fonseca er centrum for skandalen, har statsadvokaten mandag beordret en efterforskning igangsat. Derudover har Panamas regering erklæret, at man nu vil indføre en »nultolerance- politik« i alle dele af rets- og finanssektoren for at skabe »størst mulig transparens«. »Offentliggørelsen er en kriminel handling og et angreb på Panama,« udtaler en medstifter af firmaet. »Det er et angreb på Panama, fordi visse lande er misundelige over, at vi er så gode til at tiltrække selskaber«.

I Island afbrød statsminister Sigmundur Davíð Gunnlaugsson fra det borgerlige midterparti Fremskridtspartiet et interview, da han blev spurgt om sine skuffeselskaber og offshoreforbindelser. Tusindvis af mennesker demonstrerede foran Islands parlament og krævede Gunnlaugssons afgang. 20.000 har skrevet under på en underskriftsindsamling med krav om tilbagetræden. Også Islands finans- og indenrigsministre er impliceret i skandalen.

I Australien har skattemyndigheder indledt en efterforskning af 800 australske statsborgeres kunderelationer til Mossack Fonseca med henblik på at afdække mulig skatteflugt. Tilsvarende initiativer er i gang i New Zealand.

I Norge forlanger erhvervs- minister Monica Mæland en skriftlig redegørelse af den norske bank DNB, der kan belyse dens rolle i at formidle aftaler med Mossack Fonseca. DNB har allerede erkendt at have bistået 40 kunder med at oprettet offshorefirmaer.

I Brasilien, der i forvejen er rystet af pengevask-skandalen Lavo Jato, der er centreret omkring det statslige olieselskab Petrobras og implicerer adskillige ledende politiske figurer, var bagmandspolitiet i forvejen i færd med at se på Mossack Fonsecas involvering i denne. Det fremgår af Panama-papirerne, at dette firma er knyttet til 106 off-shoreselskaber og 57 personer, der allerede efterforskes i Lavo Jato.

I Frankrig hylder præsident Hollande som den første statsleder afsløringerne i Panama-dokumenterne som en »god nyhed«, der kan bane vej for forøgelse af skatteindtægterne verden over. Hollande bebuder også undersøgelser og retssager.

I Rusland bliver afsløringerne af, at nøglepersoner i præsident Putins inderkreds har skuffeselskaber for hundredvis af millioner euro, afvist som vestlig propaganda. En regeringstalsperson, Irina Jarovaja, siger til nyhedsbureauet Tass: »Vi ser mange af disse angreb på den russiske præsident. Håbet er, at giftinjektionerne på et tids- punkt vil blive nok til en virksom dosis«.

I Storbritannien har skattemyndighederne anmodet avisen Guardian om at få adgang til de lækkede dokumenter til støtte for sin efterforskning. På afsløringen af, at premierminister David Camerons far, er blandt de britiske statsborgere, hvis navn findes i lækken, har Downing Street 10 blot svaret: »Dette er en privat sag«.

I Ukraine meddeler landets antikorruptionsenhed, at man ikke vil indlede nogen efterforskning mod landets præsident, oligarken Petro Porosjenko, da han er omfattet af parlamentarisk immunitet. Landets rigsadvokat udtaler dog, at han ikke ser tegn på, at Porosjenko er involveret i ulovligheder, skønt hans navn i lækket nævnes i forbindelse med offshoreaktiver.

I Tyskland kræver vicekansler Sigmar Gabriel (SPD), at afsløringerne får mærkbare konsekvenser for skatteunddragere: »De superriges pengebegær ødelægger i kombination med bank- og finanssektorens samvittighedsløshed enhver tiltro til retsstaten. Vi kan ikke tillade, at én del af samfundet arbejder hårdt og holder sig til reglerne og betaler sin skat, mens en anden bedrager fællesskabet. Det drejer sig ikke kun om organiseret økonomisk kriminalitet, men også om omgåelse af FN-sanktioner og terrorfinansiering – altså ikke kun om retfærdighed, men også om sikkerhed«.

I Kina har familierne til nogle af landets øverste ledere, herunder præsident Xi Jinping, brugt skattely til at skjule deres formuer. De statskontrollerede kinesiske medier har kun sporadisk omtalt skandalen, og kun i det omfang den berører udlændinge. I 2012 afslørede journalister fra nyhedsbureauet Bloomberg, at Xis familie har stukket hundredvis af millioner dollar til side og investeret dem i aktier og ejendomme. Siden Xi blev præsident samme år, har han sat sit ry ind på at bekæmpe korruption i partiapparatet og fremme gennemsigtighed.

I Pakistan udtaler Pervez Rasheed, landets informationsminister, om de offshoreaktiver, som ifølge lækken ejes af landets premierminister Nawaz Sharif og hans familie: »Alle mennesker har ret til at gøre, hvad de vil med deres aktiver: smide dem i havet, sælge dem eller betro dem til formueforvaltere. Dette er ikke nogen forbrydelse, hverken i pakistansk lov eller i international lov«.

Kilder: Süddeutsche Zeitung, Reuters, The Guardian, Le Monde, Strait Times

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Colin Bradley

Business as usual.