Det er her, det sner

Ved indgangen til en af udstillingshallerne står tre unge mennesker og snakker med dem, der kommer forbi. De tre er i bededagsferien taget til Hvalsø fra landsbyen Farendløse syd for Ringsted, hvor de sammen med en håndfuld andre unge har overtaget det gamle Farendløse Mosteri, som har lavet æblemost i snart 80 år, men sidste år røg på tvangsauktion.

»Vores plan er at gøre Farendløse Mosteri til et samlingssted for alle med interesse for at skabe konkrete modeller for bæredygtigt landbrug,« skriver de unge på mosteriets hjemmeside og forklarer om processen med at omlægge æbleplantagen til økologi samt supplere bedriften med bistader, høns og grise.

»Vi tilhører en generation, der ikke har megen tiltro til, at staten eller erhvervslivet kan skabe de forandringer, der er nødvendige,« skriver de.

»Vi er ikke imod nogen af dem fundamentalt, men vi vil noget andet.« Nemlig gradvist erhverve flere landbrugsbedrifter for at sikre disses fortsatte beståen på bæredygtigt grundlag og med nye ejerskabsformer.

Det er nu ikke så meget dét, de tre unge fra mosteriet – Andreas Wolf, Nynne Louise Bach og Jens Hansen – snakker med folk om her ved udstillingshallen, som er en del af det store folketræf over tre dage, Det Fælles Bedste, der med deltagelse af grønne græsrødder fra alle egne af landet afholdes i Hvalsø.

Emnet for snakken er et stort – ca. to gange tre meter – billedtæppe med et danmarkskort som motiv. Det er syet af de unge, og det bruges af folk til at klistre små sedler på.

»Danmarkskortet er en fysisk repræsentation af hjemmesiden voresomstilling.dk,« forklarer Andreas Wolf med henvisning til den hjemmeside, som Danmarks Radio og Information søsatte under en fælles omstillingskampagne tilbage i 2013.

»Under folketræffet her kan deltagere udfylde en grøn, rød eller lilla seddel og klistre den op på danmarkskortet. Efterfølgende vil vi så føre de nye omstillingsprojekter ind på hjemmesiden.«

’Jeg kender et spirende omstillingsinitiativ’ er overskriften på de grønne sedler. ’Mit omstillingsinitiativ har brug for hjælp’ er appellen på røde sedler, mens ’Jeg vil gerne starte et omstillingsinitiativ’ er temaet på de lilla.

Før starten på Det Fælles Bedste var der op mod 500 omstillingsprojekter registreret på voresomstilling.dk, og ved afslutningen søndag var Andreas og Nynne travlt beskæftiget med at overføre nye projekter fra det fysiske landkort til den digitale oversigt. Inspiratoriet på Samsø, Dyssekilde Økolandsby, Fejø Omstilling, Mere Liv i Haven i Kolding m.m.

Folketræffets deltagere kan også få en poster og sedler med hjem, så de lokalt, f.eks. på biblioteket, kan samle oplysninger om yderligere grønne projekter til den fælles database.

»Vi håber, at voresomstilling.dk kan blive en fælles platform for de mennesker og organisationer, der er samlet her på Det Fælles Bedste,« siger Andreas Wolf.

Musik til opvasken

Billedtæppet med de omkring 75 små sedler er netop et billede på den mangfoldighed af grøn aktivisme, der er forsamlet til Det Fælles Bedste. I to store udstillingshaller er der byttemarked, stande om et nyt pengesystem, om økologiske bofællesskaber, kommunale bæredygtighedsstrategier, alternative byggemetoder, økologisk, biodynamisk og permakulturbaseret jordbrug samt boder, hvor producenter sælger deres økologiske brød, ost, vin, øl m.m.

Ved siden af, på Hvalsø skole, afvikles omkring 150 workshops med oplæg og diskussioner om cykelpolitik, bæredygtigt tøj, fremtidens grønne økonomi, kogræsserforeninger, klimaansvarlige investeringer, mobile hønsehuse, andelsorganisering og alt muligt andet.

Undervejs i den lille, midlertidige folketræflandsby er der levende musik, herunder New Orleans-jazz til opvasken i opvasketeltet, hvor deltagerne selv rengør deres medbragte service – ingen engangsservice her.

Trojanske mus

Det her er systemforandring nedefra. Konkret, lokalt og praktisk.

»Vi er trojanske mus,« sagde folketræffets utrættelige koordinator, formand for foreningen Praktisk Økologi, Trine Krebs, da hun fredag fra udendørsscenen åbnede Det Fælles Bedste for de næsten 1.200 deltagere samt de op mod 1.000, der kom uanmeldt forbi i løbet af weekenden.

Og Trine Krebs blev fulgt op af Lejres borgmester, Mette Touborg (SF).

»Vi er ikke engagerede, fordi vi har dårlig samvittighed. Vi er engagerede, fordi vi har en samvittighed. Og baggrunden for samvittighed er kærlighed – til det fælles,« sagde borgmesteren.

På scenen kommer også Rob Hopkins fra den lille britiske landsby Totnes, initiativtager til det i dag verdensomspændende netværk af Transition Towns, omstillingsbyer.

Hopkins, ankommet med tog via Eurotunnellen, fortæller om de talløse initiativer i omstillingsnetværket for at gøre små byer bære- og modstandsdygtige. Om reparationsværkstedet i Pasadena ved Los Angeles, hvor NASA-medarbejderen, der byggede Mars Rover, kommer forbi og reparerer folks barbermaskiner gratis. Om byen York i England, som i dag ifølge Hopkins er genstand for ’grøntsagsturisme’, fordi folk kommer tilrejsende for at se, hvordan Yorks borgere er ved at gøre byen ’spiselig’ – Edible York – ved at introducere økologisk grøntsagsdyrkning på ledige offentlige arealer, i skolerne, hos boligforeninger m.m. Om Totnes selv, der blandt meget andet har indført en lokal valuta.

»Folk spørger, hvorfor vi dog har indført en pengeseddel, der lyder på 21 Totnes pund. Vi svarer: ’Hvorfor ikke?’«

»I er planetens immunsystem på et tidspunkt, hvor der virkelig er brug for det,« siger Rob Hopkins til folketræffet.

Det fælles bedste havde også et væld af workshops, blandt andet i kompostering

Sofie Amalie Klougart

Brug for en køreplan

Immunsystemets celler arbejder bededagsferien igennem i workshops, lokalt baserede gruppearbejder og paneldebatter.

Én workshop handler om den nye grønne økonomi med oplæg af Niels Aagaard, formand for Landsforeningen for Økosamfund og en anden af ildsjælene bag Det Fælles Bedste.

»Det er fint med de mange projekter med økologi og fællesskab, men hvis der ikke er en sammenhængende grøn økonomi, så forslår det ikke. Det svarer til, at man står på hovedbanegården og siger: ’Fedt, her er masser af tog, jeg tager ét af dem.’ Men hvis man ikke ved, hvor man skal hen, så farer man nok vild. Der er brug for en togplan,« siger Aagaard.

Han gennemgår en liste på 13 punkter, som han mener bør karakterisere en grøn økonomi. Ét fokus er at nyorientere økonomien mod det lokale og regionale for at gøre den mere robust og for at dæmpe varetransport og afhængighed af en sårbar globaliseret økonomi. Niels Aagaard forestiller sig Danmark som et sæt af bioregioner på størrelse med Bornholm, inden for hvilke man i så høj grad som muligt baserer sig på selvforsyning og lokale produktioner. Han nævner tøjproduktion som eksempel: »Sølle to pct. af alle varer er i dag bæredygtigt produceret, og for tøj gælder, at 90 pct. af det importeres fra Asien.«

»I en tøjforretning spurgte jeg ekspedienten, hvor tit moden skifter. ’For 10 år siden var det fire gange om året, nu er det otte gange’, sagde hun. Hvad gør I så ved det tøj, der bliver til overs, spurgte jeg. Hun svarede: ’Vi plejede at give det til Frelsens Hær, men de kan ikke tage mere, så – helt ærligt – vi smider det væk. Jeg er ked af at sige det,’« refererede Niels Aagaard.

Energi og nye ideer

Midt i talestrømmen om en ny økonomi med socialøkonomiske virksomheder, kooperative ejerformer, økologiske bysamfund, skifter vejret uden for Hvalsø Skoles vinduer. Skyer glider for solen, og pludselig drysser det hvidt fra oven. Som en understregning: Yes, det er her, det sner.

Folketræffet slutter søndag eftermiddag med gruppearbejder, hvor folk finder sammen lokalt for at diskutere fortsat arbejde og koordinering blandt andet med kommunalvalget næste år for øje. Efter to dages aktiviteter og fest med musik og dans lørdag aften er der træthed at spore. Men under trætheden nyt mod.

»Der er en kampgejst derude. Jeg har aldrig nogensinde oplevet så stor opbakning,« siger Trine Krebs med en stemme, der er godt slidt.

Der er ikke vedtaget manifester eller lagt en stor fælles slagplan på folketræffet. Det er otte organisationer, der har arbejdet sammen om planlægningen, og deltagerne er kommet med mange forskellige forudsætninger, prioriteringer og behov. Så det, man har med hjem, er energi, ideer, nye kontakter og oplevelsen af Danmark som et tæt broderet billedtæppe af grønne omstillingsprojekter.

Som en deltager, haveambassadør Mette Telling Steenholdt, skriver på Facebook efter hjemkomsten:

»Tak til alle I dejlige mennesker for en fantastisk og opløftende weekend. Jeg har oplevet at få energien boostet til at arbejde videre for en grønnere og skønnere hverdag. Jeg har fået kontakt til mange fantastiske ressourcerige personer. Tak for jer.«

Tilbage står, hvordan al denne bæredygtige, lokale kreativitet og virketrang kan inspirere beslutningstagerne til at stille en træt vækstøkonomis grundstrukturer om til noget mere langtidsholdbart og bæredygtigt.

En af bevægelsens pionerer, Steen Møller fra økolandsbyen Friland på Djursland, vil gerne have et nyt slogan introduceret: »Gør det lokale politisk, og gør det politiske lokalt.«

Selv har han og andre lige lagt sidste hånd på byggeriet af en helt igennem økologisk restaurant hos Friland, Restaurant Moment, der åbner dørene på søndag. Nu skal Møller videre og have etableret det bæredygtige virksomhedsfællesskab Grobund i en tom fabriksbygning i Ebeltoft.