Læsetid: 3 min.

Det er svært at holde på globale hemmeligheder

De såkaldte #PanamaPapers kan ændre globale magtrelationer, siger den australske forsker John Keane, der mener, at læk som denne er med til at holde demokratier i live
6. april 2016

Komplekse og magtfulde organisationer, og særligt dem, der opererer på tværs af grænser, har en interesse i, at oplysninger flyder relativt frit i selve organisationen. Det gør dem effektive.

Samtidig gør det organisationerne ekstremt sårbare over for lækager, fordi det er billigt og nemt at flytte og opbevare data.

»Derfor kræver det kun én utilfreds person, som enten er ansat eller har adgang til organisationen, før der kan opstå en læk,« siger den australske politiske teoretiker John Keane til Information. Han er professor i statskundskab på University of Sydney og har beskæftiget sig med, hvordan demokratier fungerer.

Teorien om, hvad der gør sådanne organisationer sårbare over for læk, har John Keane hentet fra Julian Assange, en af personerne bag WikiLeaks, der blandt meget andet har afsløret hemmeligheder om krigene i Irak og Afghanistan.

John Keane nævner også whistlebloweren Edward Snowden, der har udleveret dokumenter om efterretningstjenesters globale overvågning. Og så en række læk om skattely, som har afsløret rige og magthaveres bestræbelser på at skjule deres formuer.

Senest har den tyske avis Süddeutsche Zeitung i samarbejde med journalistnetværket ICIJ stået for en global mediekampagne baseret på lækkede dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca.

En læk, der tæller over 11 millioner dokumenter og vedrører hundredvis af politikere og rigmænd fra næsten hele verden.

»Jeg ser det ikke kun som en global kampagne mod den lukkethed, der beskytter formuer i skattely. Jeg ser det også som et bidrag til at udbygge og vedligeholde, det som jeg kalder ’monitory democracy’,« siger John Keane.

Han har i årevis turneret med en teori om, at nationale parlamenter, partier og politikeres rolle i demokratiet er i krise over hele verden.

Men samtidig bidrager borgere med et offentligt pres, blandt andet i form af lækager som den fra Panama, til, at rige og magthavere bliver holdt ansvarlige for deres gerninger.

Han kalder det også en slags vagthundsdemokrati.

»Det at kaste lys på korruption, at afsløre ting, der tidligere var hemmelige, og det at råbe op og holde rige og magthavere ansvarlige er i allerhøjeste grad i live,« siger John Keane.

Kommer ikke af sig selv

Særligt hæfter John Keane sig ved, hvor veludført mediekampagnen, der udspringer af Panama-dokumenterne, er.

»Det kan potentielt få en eksplosiv effekt på de globale magtrelationer,« siger han.

Men om lækagen i praksis vil medføre yderligere og permanent åbenhed på området er langt fra sikkert.

John Keane peger på, at advokatfirmaet Mossack Fonseca nu benægter store dele af de historier, som har været fremme i pressen.

Den britiske premierminister David Cameron, hvis fader er nævnet i dokumenterne fra Panama, har haft en fond, der ikke har betalt britisk skat. Men Downing Street har reageret ved at sige, at det er en privat sag, skriver The Guardian.

Samtidig har kinesiske medier fået forbud mod at beskrive Panama-dokumenterne, samtidig med at sociale medier bliver censureret for aktivitet, der har at gøre med lækken.

»Det tyder på, at gennemsigtigheden ikke kommer automatisk som følge af lækket. Det er en del af en meget større politisk proces, hvor man skal forsøge at holde de rige og magtfulde ansvarlige. Og der er ingen garanti for succes,« siger John Keane.

Lige nu er det kun et fåtal af dokumenterne, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige for offentligheden. Det mener John Keane burde laves om, gerne så hurtigt som overhovedet muligt.

»Jeg mener, at dokumenterne bør offentliggøres. Dokumenterne er vigtige for hele verden, og de bør gøres til en offentlig ressource,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke dén kendsgerning, at det i den digitale verden er ret let at "whistleblowe" om udemokratiske og uetiske privatkapitalistiske transaktioner i sig selv er en gevinst for demokratiet.

Eller som John Keane siger:
»Jeg ser det ikke kun som en global kampagne mod den lukkethed, der beskytter formuer i skattely. Jeg ser det også som et bidrag til at udbygge og vedligeholde, det som jeg kalder ’monitory democracy’«

Det springende punkt er vel så, om det fortsat kan lykkes de nye whistleblowere at holde sig uopdagede - ham fra Panama er vel heldigvis ikke afsløret.

Jeg gætter, at alle de, der gerne vi skjule deres uhyrligheder, vil sætte hele deres kolossale styrke ind på at afsløre whistleblowerne.
Vil det lykkes dem?
Hvem ved?
Pengemagt - teknologisk kunnen - folkemagt.