Læsetid: 5 min.

Tjernobyls skygge har kostet ukrainerne langt dyrere end frygtet

Et misinformeret Ukraine holdt ængsteligt vejret, da nyheden om reaktorkatastrofen i Tjernobyl den 26. april 1986 langsomt slap ud. Nyt tysk forskningsstudie viser, at uvisheden og angsten efter atomulykken har haft langt større indvirkning på ukrainernes mentale sundhed og økonomi end hidtil antaget
»Der har været og er til dels stadig en udbredt bekymring i befolkningen. Det drejer sig især om personlig angst for mulige følgesygdomme, for eksempel kræft. Det afspejler sig også i undersøgelser med ukrainernes pessimistiske udsagn om deres livsudsigter, sundhed og forventede levetid.«

»Der har været og er til dels stadig en udbredt bekymring i befolkningen. Det drejer sig især om personlig angst for mulige følgesygdomme, for eksempel kræft. Det afspejler sig også i undersøgelser med ukrainernes pessimistiske udsagn om deres livsudsigter, sundhed og forventede levetid.«

Fernando Moleres

26. april 2016

I dag for 30 år siden gik en simpel teknisk øvelse galt og førte til historiens formentlig værste atomnedsmeltning i reaktorblok 4 i Tjernobyl. På dagen fik end ikke de 44.000 beboere i provinsbyen Pripjat et par kilometer nord for atomkraftværket noget at vide om, at nattens eksplosioner havde slynget radioaktivt materiale over én kilometer op i luften.

Det sovjetiske styres tøven gjorde ondt værre. Ikke kun for de mange mennesker, der mistede livet eller pådrog sig dødelige sygdomme af strålingen, men også for hele den ukrainske befolkning, der måtte leve med usikkerheden, siger Natalia Danzer, leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning og Familieøkonomi ved det anerkendte tyske økonomiske forskningsinstitut Ifo. I samarbejde med Katholische Universität Eichstätt-Ingolstadt har hun netop udgivet forskningsstudiet »Langtidsvirkningerne af Tjernobyl – indflydelse på subjektivt velvære, mental sundhed og velfærd«.

»Der var ingen klar og ærlig kommunikation om, hvad der var sket, og hvor farligt det præcist var. Det giver megen plads til åbne spørgsmål og løse rygter, som skaber enorm angst, usikkerhed og mistro i befolkningen,« siger Natalia Danzer, der har påvist, hvor store konsekvenser ulykken har for Ukraine den dag i dag.

Udslippet

Efter to dages fortielse af katastrofens omfang blev Pripjats og nærområdets beboere evakueret i løbet af få timer. Langsomt nåede rygterne resten af Ukraine, men uden at folk kendte til omfanget og farerne ved verdenshistoriens største atomulykke.

Læs også: Tjernobyls sidste tilbageflyttere

Det radioaktive materiale blev taget af såkaldte jetstrømme, vinde der bevæger sig over enorme afstande, og spredt i målbare mængder over store dele af Ukraine, Hviderusland og resten af Europa.

Mere eller mindre ubeskyttede oprydningsarbejdere forsøgte at få strålingen under kontrol fra helikoptere og tagene fra de øvrige reaktorer. Det er uomstridt, at 30-40 af disse arbejdere mistede livet som direkte følge af den massive radioaktive påvirkning. Yderligere tusinde direkte berørte har fået til dels dødelige langtidsskader, og der har været en mindre stigning i antallet af misdannelser og aborter. Blandt de daværende ukrainske børn optrådte desuden en påviselig overrepræsentation af bl.a. skjoldbruskkirtelkræft. Alligevel varierer tallene for dødsfald som direkte følge af Tjernobyl fra få hundrede til op mod 40.000.

Samtidig har økonomer siden 1990’erne regnet på, hvor store de økonomiske konsekvenser har været af både sygdom og dødsfald, men også af oprydningsarbejdet – herunder den nye, hidtil ca. 12 mia. kroner dyre indkapsling af den havarerede reaktor.

Netop disse to faktorer – den fysiske sundhed blandt de hårdest ramte og de direkte omkostninger – har hidtil stået i centrum af næsten alle undersøgelser af Tjernobyl, siger Natalia Danzer.

Den medicinske forskning og offentligheden har hidtil kun set på konsekvenserne for det fysiske helbred og i enkelte tilfælde beskæftiget sig med de mentale følger for oprydningsarbejdere eller indbyggerne i den nuværende spærrezone. Vi har derimod fokuseret på at skabe et nationalt og repræsentativt studie af de psykologiske følger i den Ukrainske befolkning generelt,« siger Natalia Danzer.

Påvirkningen

I denne første empiriske undersøgelse af de psykologiske virkninger har forskerne kun set på den ukrainske ’lavdosis-befolkning’, dvs. den del af befolkningen, der kun blev udsat for radioaktiv stråling inden for det klinisk tilladte niveau. Det handler om 96 procent af den ukrainske befolkning, der i de første otte måneder efter ulykken kun blev udsat for en ekstra radioaktiv dosis, der svarer til halvdelen af den årlige naturlige baggrundsstråling i Ukraine – eller ca. 10 medicinske røntgenfotos af brystområdet. Dermed udelader forskningsprojektet helt de fire mest udsatte procent af den ukrainske befolkning, der boede i nærheden af Tjernobyl eller deltog i oprydningsarbejdet.

»For lavdosis-befolkningen har der ikke kunnet påvises nogen radioaktiv indflydelse på det fysiske helbred. Alligevel har ulykken haft en tydelig negativ effekt på deres subjektive velbefindende. Det må altså have psykologiske årsager,« siger Natalia Danzer.

»Der har været og er til dels stadig en udbredt bekymring i befolkningen. Det drejer sig især om personlig angst for mulige følgesygdomme, for eksempel kræft. Det afspejler sig også i undersøgelser med ukrainernes pessimistiske udsagn om deres livsudsigter, sundhed og forventede levetid. Det er i vores øjne vigtigt, fordi det lavere psykiske velbefindende og især det øgede antal depressioner og angstforstyrrelser er blandt de vigtigste faktorer for både overdødelighed og reduceret produktivitet.«

Prisen

Hvis man tager disse psykologiske faktorer i betragtning, så ligger de reelle økonomiske konsekvenser af Tjernobyl langt højere end hidtil antaget. Alene for lavdosis-befolkningen vurderer forskningsprojektet, at de negative psykologiske effekter i dag koster mellem 2,2 og 5,5 procent af Ukraines årlige BNP, især i kraft af lavere produktivitet.

Dette tal skal vel at mærke lægges oven i de voldsomme omkostninger til det generelle oprydningsarbejde, den økonomiske kompensation til oprydningsarbejdere og de øvrige direkte omkostninger, der ligger på 5 til 7 procent af landets årlige BNP.

Oven i miseren regner Natalia Danzer og hendes kolleger med, at den øgede afhængighed af socialhjælp og de deraf frafaldne skatteindtægter koster den ukrainske stat 0,5 til 0,6 procent af det årlige BNP.

»Det er enorme milliardsummer, vi taler om,« konkluderer Natalie Danzer.

– Men er det ikke fremmedgørende at gøre den ukrainske befolknings lidelser efter Tjernobyl op i penge og økonomiske procentsatser?

»Når livskvaliteten og den mentale sundhed dykker så kraftigt, så har det nu engang store økonomiske konsekvenser,« siger Natalie Danzer.

»Det kan man som stat ikke ignorere, for eksempel når man vælger energiform og foretager risikoanalyser. Også derfor peger vi på de uhørte omkostninger.«

Angsten

Da nedsmeltningen skete i april 1986, gjorde det sovjetiske styres tøven ondt værre for den ukrainske befolkning.

»Fra officiel side blev realiteterne først benægtet og siden sløret. I Vesteuropa kendte man jo først til ulykken efter de svenske målinger. Internt i Ukraine var linjen lige så uklar. På den ene side forsøgte man at dæmme op for katastrofen med evakueringer og interventionsteams, der for eksempel delte jodtabletter ud og oplyste om, hvad der kunne spises. På den anden side var det meget tøvende og til dels direkte løgnagtigt,« siger Natalie Danzer.

Et eksempel er, hvordan regimet få dage efter ulykken iscenesatte de sædvanlige 1. maj-parader til fejring af Partiet i Kijev godt 100 km syd for Tjernobyl. Som om intet var hændt.

Siden ulykken er Sovjetunionen som bekendt brudt sammen. Hvor stor en andel, Tjernobyl havde i opløsningsprocessen, er umuligt at sige. Men det har spillet en rolle. Selv om ulykken således udspillede sig i verden af i går, ligger der stadig et vigtigt budskab i Tjernobyl til verden af i dag, mener Natalie Danzer.

»Det viser behovet for oprigtig information og et troværdigt kriseberedskab ved store katastrofer. Staten må have klare retningslinjer og skabe evidensbaseret oplysning om forholdene. Selvfølgelig vil der altid opstå stærkt negative psykiske langtidsvirkninger af katastrofer som atomulykker. Men et effektivt kriseberedskab og en klar kommunikation kan bidrage til at dæmme op for de psykiske følger.«

Forskningsrapporten “The long-run consequences of Chernobyl: Evidence on subjective well-being, mental health and welfare” kan findes på engelsk her

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Jørgen Steen Andersen
Espen Bøgh og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Det var ikke en simpel teknisk øvelse, der gik galt. Man havde slået sikkerhedssystemet fra for at udføre et aldeles uansvarligt fuldskala forsøg, der gik galt.

Aksel Gasbjerg

Fukushima overgår Tjernobyl både i omfang og hemmeligholdelse. Tre reaktorer blev nedsmeltet og der løber stadig - 5 år efter katastrofen - store mængder radioaktivt vand ud i Stillehavet. Men den japanske regering gør alt for at misinformere og fortie sandheden.

Espen Bøgh, Trond Meiring, Jacob Hansen, erik mørk thomsen, Margit Tang og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Henning Egholk

Russisk Atomkraft teknologi fra den tid var en livsfarlig affære! Typen blev også anvendt i Baltikum. Men her i Vesten har vi jo også haft gevaldige atomare katastrofer - 3 mileøen i USA, Fukushima i Japan. Atomkraft er uanset hvordan man vender det ALT for farligt at udnytte. Også set i lyset af de affaldsproblemer man efterlader til mange kommende generationer..
Iøvrigt bor der stadig en del gamle mennesker inde i den afspærrede zone ved Tjernobyl. De har fået lov til at blive og får kørt forsyninger ind gennem kontrolposten 15km fra værket.

Lars-bo Jensen

Jeg mener at kunne huske at et antal pensionister fik tilbudt dobbelt penision, for at blive på stedet, og lade sig undersøge jævnligt, så at sige en lang tids live test af virkningerne.
I hviderusland, mindes jeg at have læst om CORE programmet, hvor man ønsker at genhuse i de områder hvor der var meget radioaktivt nedfald, blandt andet ved at lade flygtninge bosætte sig der.

Herman Hansen

Atomkraft har været stærkt omdiskuteret i årtier. Såvel sikkerheden om driften og ikke mindst et uløst, nærmest ignoreret, affaldsproblem. Men bare "rolig" vi slipper ikke af med atomkraft så langt øjet rækker ud i fremtiden. Tværtimod. Verden hungre mere og mere efter elektricitet. Nærmest grænseløs. Og der er lige nu planer verden over med at opføre hundredvis af atommare reaktorer.

...Atomkraft nej tak. Men menneskeligheden slipper bare ikke for den som så meget andet forfejlet.

Alle de tekniske problemer med atomkraft er tilsyneladende løst perfekt for mange år siden.

Problemet er, at en løgnagtig regering, der ser befolkningen som sin fjende (ligesom Venstre i Danmark), ikke administrerer efter de teknisk bedste mål, men for egen vinding.

Når flypassagerer skal igennem langsommelige og ydmygende og meget dyre sikkerhedscheck, så skyldes det ikke tekniske udfordringer ved flyvning. Vi accepterer, at den menneskelige faktor er meget farlig.

Atomkraft nej tak!

Trond Meiring

Mærkeligt at Japan regnes med til Vesten, forresten. Landet ligger lige (nord-)øst for Kina.

Trond Meiring og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Det er vel ligegyldigt hvilke teknologier vi benytter til at producere energi, bare vi vælger dem der samlet set vurderes til at koste færrest mulige menneskeliv? Det kunne være helt rart hvis så vigtige beslutninger blev taget på naturvidenskabeligt grundlag ...

Robert Ørsted-Jensen

Ja Aksel Gasbjerg , lad os snakke om de andre istede. It's called whataboutism. Desuden var det hele jp bare endu et eksempel på grusom CIA sabotage mod det store ufejlbarlige paradis ;-)

Der er kun én måde at få sikker atomkraft på, og det er håndfæstning af direktørerne og videnskabsmændene er de første der går ind hver gang det går galt, og ikke arbejderne, som sædvanlig.

Hvad skal EU dog med Ukraine(?), et forgældet fattigt land med et dødeligt atomkraftværk, som vi skatteborgere kommer til at betale for i mange mange år fremover, som hjælp til Ukraine, og hvor pengene nok ender i korruptionens lommer!

Jacob Mathiasen

Jeg synes de vestlige regeringer er rigtigt dygtige til at forflygtige sig deres ansvar for at udsætte mange mennesker for en risiko i forbindelse med Chernobyl katastrofen.

Vi havde en aktiv geiger tæller, som fortalte os at noget var ravruskende galt da den radioaktive sky passerede henover Danmark. Men nyhederne og myndigheder sagde INGENTING.

3 dage efter kom der så en forklaring. - Og efterfølgende den ekstremt søgte og usle forklaring på, hvorfor vi ikke fik noget at vide: Vi vidste ikke, hvor det kom fra.

Jeg spørger: HVAD HELVEDE er relevansen? Hvis der passerer en radioaktiv sky henover hovedet på en - ønsker man at vide at den er der, hvor den kom fra er FULDSTÆNDIGT ligegyldig og meget sekundært. Uden viden kan man ikke beskytte sig, som man personligt finder bedst.

Det bekræfter at myndighederne ikke vil advare en om eventuelle farlige skyer af radioaktivt støv. - De vil fedtspille og fortie. Og sådan er det nok også i mange andre sammenhænge...

Jeg mangler ord for, hvor usle jeg finder dem, som tog den beslutning at ingen måtte vide noget - og alle skulle udsættes for radioaktivt støv.