Læsetid: 7 min.

USA: EU’s GMO-regler undergraver handlen

Intens lobbyisme for nye genmodificerede afgrøder viser, hvordan EU’s fremtidige lovgivningsarbejde vil komme under amerikansk pres ved reguleringssamarbejde efter en TTIP-aftale, siger Greenpeace
USA lægger kraftigt pres på EU via forhandlingerne om TTIP for at tillade GMO-teknikker anvendt i blandt andet rapsproduktion. 

USA lægger kraftigt pres på EU via forhandlingerne om TTIP for at tillade GMO-teknikker anvendt i blandt andet rapsproduktion. 

Johner Bildbyra

21. april 2016

Når forhandlere fra EU-Kommissionen og det amerikanske handelsministerium på mandag mødes i New York til den 13. forhandlingsrunde om en transatlantisk handels- og investeringsaftale – kaldet TTIP – så kan det såkaldte ’reguleringsmæssige samarbejde’ være et af emnerne bag de lukkede døre.

Det handler om, hvordan EU-Kommissionen og EU-landenes regeringer i fremtiden skal tage USA med på råd – og vice versa – hver gang man påtænker nye love og regler med relevans for handel og investering.

Parterne understreger, at en sådan bestræbelse på fremtidig strømlining af ny transatlantisk regulering ikke indebærer en vetoret til nogen af siderne omkring modpartens ret til at lovgive. Man skal blot »samarbejde« og høre hinanden før ny lovgivning gennemføres via en »effektiv koordineringsstruktur«, som det hedder i nogle af TTIP-dokumenterne.

Europæiske kritikere af TTIP frygter imidlertid, at der reelt vil blive tale om et markant fremtidigt pres på EU’s lovgivere for at tilpasse sig USA’s ønsker.

Læs også: USA vil presse EU til at droppe strenge GMO-regler

En illustration af, hvordan det hævdes at kunne blive, fremlægges nu af organisationerne Greenpeace, Corporate Europe Observatory og GeneWatch.

Det handler om EU’s regulering på det område, der omfatter GMO’er, genmodificerede organismer. Her har EU i dag en betydelig mere restriktiv lovgivning end USA, og EU-Kommissionen har offentligt forsikret, at »TTIP ikke vil ændre denne lovgivning«. Men netop derfor lægger USA’s regering nu et stærkt pres på EU-Kommissionen for at få etableret enslydende godkendelsesregler på et helt nyt GMO-område.

»Man ønsker at opnå fodslag fra EU på dette nye område før indgåelse af en TTIP-aftale, der jo angiveligt ikke vil pille ved den GMO-lovgivning, der måtte gælde ved aftalens ikrafttræden. Men denne amerikanske pression illustrerer tydeligt, hvordan det kan blive i fremtiden, når man via ’reguleringsmæssigt samarbejde’ skal føre dialog om nye love og regler, herunder miljøregulering,« siger Jan Søndergaard, politisk rådgiver i Greenpeace.

Redigering af generne

Sagen drejer sig om såkaldt ’genetisk redigering’, et sæt af nye bioteknologiske metoder, som den agrokemiske industri vil udnytte til at fremstille raps og majs, der er resistent mod bestemte sprøjtemidler, kartofler med svamperesistens, tørketolerant majs m.m.

Teknikkerne omfatter bl.a. ’omskrivning’ af en afgrødes arvemasse ved at fjerne, udskifte eller tilføje DNA-sekvenser på bestemte steder i genomet, så de nye egenskaber opnås. Teknikkerne går under komplicerede navne som ’oligonucleotide directed mutagenesis’ og ’cisgenesis’.

Ifølge den europæiske brancheorganisation for frøproducenter, European Seed Association (ESA), »gør brugen af (disse) nye planteavlsteknikker forædlingen hurtigere og mere målrettet, hvilket reducerer produktionsomkostningerne og sætter mere fart på innovationen«.

Hvis de nye teknikker og resultaterne af dem falder ind under betegnelsen GMO, skal de reguleres under den gældende EU-lovgivning om gensplejsede organismer, dvs. underkastes risikovurdering før eventuel godkendelse samt efterfølgende mærkning og løbende overvågning.

Hvis man omvendt vedtager, at den ny ’genetiske redigering’ ikke falder ind under GMO-begrebet, kan producenterne slippe for GMO-lovens krav og meget lettere udvikle og markedsføre de ’redigerede’ afgrøder.

Blandt de amerikanske selskaber, der satser på den ny genetiske redigering, er DowDuPont – en nylig fusion af de agrokemiske giganter Dow og DuPont – samt selskabet Cibus, der allerede har fået en genredigeret, ukrudtsmiddelresistent raps markedsført i USA.

På vej ud på markerne

I begyndelsen af 2015 meddelte Cibus EU-Kommissionen, at man var på vej til at indlede markforsøg med denne modificerede afgrøde i bl.a. Tyskland, som mente, at den ny genredigering ikke kunne kaldes en GMO-teknik og derfor ikke var omfattet af EU’s godkendelsesregler.

Også fem andre EU-lande – heriblandt Danmark – havde fået en forespørgsel fra Cibus om deres syn på den ny teknik med henblik på mulige markforsøg. Ifølge et notat fra brancheorganisationen ESA dateret oktober 2015 »delte alle seks medlemslande den opfattelse, at (gen-redigeringen, red.) ikke førte til en reguleringskrævende GMO, hvorimod Kommissionen (især dens juridiske tjeneste) synes at hælde til en mere restriktiv fortolkning«.

Læs også: USA: TTIP vil svække EU’s landbrugseksport

 Allerede et år tidligere, i marts 2014, havde ESA og dens amerikanske modstykke, American Seed Trade Association, på et møde om TTIP-forhandlingerne med EU’s generaldirektorat for sundhed og fødevaresikkerhed (DG SANTE) givet udtryk for, at handlen over Atlanten kunne blive forstyrret, hvis EU i modsætning til USA indførte GMO-regler for de nye teknikker.

»Den bedste tilgang ville derfor være ikke at regulere dem,« hedder det om organisationernes anbefaling i EU’s referat fra mødet i 2014.

Siden har ESA i et notat anført, at »EU’s førerposition vil blive bragt i fare, hvis planter fremstillet ved brug af sådanne nye genredigeringsteknikker skulle blive reguleret som GMO’er«. Det ville således »påvirke konkurrenceevnen for landbrugs- og fødevarekæden negativt«.

Endnu tidligere, helt tilbage i 2012, anførte ESA, at det ville indebære »enorme omkostninger og anstrengelser«, en »forstærket eksodus af virksomheder fra Europa« samt »færre produkter at vælge imellem«, hvis man lagde de nye teknikker ind under GMO-reglerne.

Nyheden i 2015 om Cibus’ forestående markforsøg i Tyskland fik flere miljø- og landbrugsorganisationer til at protestere og gå til domstolene, og i juni 2015 meddelte DG SANTE, at man »ved udgangen af 2015« ville fremlægge en juridisk vurdering af, om de nye teknikker burde kategoriseres som GMO-teknikker og dermed omfattes af EU’s gældende regler på området. Indtil da skulle Tyskland og andre afholde sig fra at give grønt lys til forsøg som Cibus’.

Det amerikanske pres

Greenpeace, GeneWatch og Corporate Europe Observatory har fået adgang til en række interne EU-dokumenter, som viser, at denne melding fra EU-sundhedsdirektoratet satte gang i et intenst pres fra USA, som mente at vide, at Kommissionen var på vej til at definere genredigeringen som en godkendelseskrævende GMO-teknik.

USA har længe haft indvendinger mod EU’s GMO-lovgivning og bl.a. via Verdenshandelsorganisationen WTO forsøgt at få den kendt i strid med handelsreglerne. I marts 2014 – under de igangværende TTIP-forhandlinger – skrev USA’s handelsminister, Michael Froman, i en rapport, at EU’s GMO-regler »har resulteret i betydelige barrierer for handel«.

Forud for et møde den 7. oktober 2015 med DG SANTE’s vicedirektør, Ladislav Miko, advarede den amerikanske regerings repræsentanter i en henvendelse til EU-direktoratet om, at en mulig EU-definition af den ny genredigering som GMO-teknik ville udgøre »endnu et slag mod landbrug og teknologi«.

Budskabet blev formentlig gentaget på hele tre møder mellem EU og USA i oktober 2015, og som opfølgning på møderne sendte den amerikanske regerings repræsentant den 3. november et brev til Ladislav Miko, hvori det hedder, at »innovationen på dette område vil blive bragt i fare, hvis uberettigede reguleringsmæssige forhindringer skulle blive iværksat« af EU.

Man tilføjede, at divergerende internationale regler på dette område »vil føre til potentielt alvorlige forstyrrelser af handlen.«

»At finde fælles grundlag for reguleringen på dette område er af afgørende betydning for at fremme handel, investeringer, forskning og innovation i planteforædlingen,« lød det amerikanske budskab til EU.

Yderligere to møder med USA blev afholdt i november, og sagen var igen på dagsordenen, da EU’s sundhedskommissær Vytenis Andriukaitis i starten af december mødte Michael Froman i Washington.

Juridisk vurdering udskudt

Ved årsskiftet var den lovede juridiske vurdering fra EU-Kommissionen ikke kommet. I stedet meddelte man i januar, at vurderingen ville forelægge i »første kvartal 2016«.

Ved udgangen af første kvartal, den 31. marts, kunne EU-mediet EurActiv oplyse, at den juridiske vurdering ifølge en kilde i Kommissionen på ny var udsat, og der kunne ikke siges noget om hverken deadline for eller konklusion af vurderingen.

Læs også: TTIP: EU’s forhandlere løber fra deres miljøløfter

Til gengæld har to uafhængige jurister uafhængigt af hinanden nu afgivet vurderinger i spørgsmålet.

Professor Ludwig Krämer, tidligere afdelingsleder i EU-Kommissionen, nu ledende ekspert i EU-miljøret ved flere europæiske universiteter, har for en række tyske miljø- og landbrugsorganisationer analyseret spørgsmålet, mens professor Tade Spranger, ekspert i EU- og forfatningsret ved Friedrich-Wilhelms-Universität i Bonn, har gjort det samme for den tyske regerings Naturstyrelse.

Begge jurister konkluderer, at den nye genredigeringsteknik vitterlig hører under EU’s GMO-regler. De henviser til, at det relevante EU-direktiv definerer en GMO-organisme som en organisme, »hvis genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke optræder naturligt via parring og/eller naturlig rekombination« af arvemateriale.

Der kan ifølge de to eksperter ikke herske tvivl om, at genredigeringen er en proces, der ikke finder sted naturligt.

På den baggrund har 16 europæiske miljø- og landbrugsorganisationer i en fælles henvendelse til Kommissionen nu forlangt, at de nye teknikker bliver omfattet af EU-lovgivningen for GMO’er. De europæiske ngo’er mener, at de genetisk redigerede organismer kan indebære en reel risiko for miljø og sundhed.

»Hvis de ikke kommer ind under de gældende GMO-regler, vil forbrugere og landmænd ikke have nogen mulighed for at undgå dem. Bøjer EU-Kommissionen sig for presset fra USA og agroindustrien, er det et ildevarslende tegn på, hvordan det kan blive på andre områder, hvis man vedtager en TTIP-aftale med bestemmelser om, hvordan der laves fremtidig lovgivning hen over Atlanten,« siger Jan Søndergaard.

I skrivende stund vides det ikke, hvornår EU-Kommissionen finder sine ben i sagen. Kilder i Kommissionen medgiver over for Information, at denne sag er mere kompliceret end først antaget.

Den officielle kommentar fra talsmanden for DG SANTE’s vicedirektør Ladislav Miko lyder: »Der foregår overvejelser om disse forædlingsteknikker internt i Kommissionen, men resultatet og det tidsmæssige forløb kan ikke i øjeblikket angives.«

En kendsgerning er det kun, at både USA og den agrokemiske industri presser på for at få EU til at rette ind efter den liberale amerikanske praksis på området.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Torben Jørgensen
  • Karen Grue
  • Kurt Nielsen
  • Aksel Gasbjerg
Jørgen Steen Andersen, Torben Jørgensen, Karen Grue, Kurt Nielsen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...Nu må de danske og europæiske politikere fandeme træde i karakter. Bare lidt. Der skal tilsyneladende igen og igen sælges ud af vores arvesølv. Ikke mere røvslikkeri. Tak.

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, Kurt Nielsen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

At forvente politikerne tager andet end kortsigtede økonomiske hensyn er naivt. Derimod er forbrugernes krav om god fødevarekvalitet og økologi altafgørende for skabelse af en forandringsbølge her i vores økonomiske diktatur.

Kravet om god fødevarekvalitet er måske den kile, der bedst kan drives ind i det økonomiske diktaturs pandeskal, idet industrilandbrugets produkter er så åbentlyst elendige og deres branchens løgne så åbenlyst gennemskuelige, at de fleste kan se nødvendigheden af omlægning til kvalitet frem for kvantitet og profit.

Landbrugsorganisationerne taler om nedlæggelse af 200.000 arbejdspladser og tab af 150 mia. kr. i BNP. Alene den tilgang til problematikken er jo en gennemskuelig løgn.

Hvis industrilandbruget omlægges til økologisk landbrug så vil det kræve flere beskæftigede for at nå den samme produktion, da økologiske landmænd jo erstatter kunstgødning og sprøjtemidler med arbejdskraft og viden om landbrug.

Det vil blive lidt dyrere. Men den økologiske forbruger har jo netop vist, at man gerne vil betale for god kvalitet, og så måske droppe en af årets ferieflyrejser eller vente med at udskifte bilen et par år. Bølge nu.

Jørgen Steen Andersen, Torben Jørgensen, Flemming Berger, Holger Madsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Fup og fiduser - kampagne?
Med den retning "Landbrug og fødevarer" kører (med fupregeringens hjælp) så er det modsatte snarere tilfældet - så kan vi i det mindste nærme os økologi m.v. hurtigere.
.
Godt, at Detektor findes, vil jeg sige - måske skulle man finde nogle flere emner til dem?
Kan ikke være så svært :)

Jørgen Steen Andersen, Torben Jørgensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Når amerikanerne gør det! ..så er det vel interessant for dansk industrilandbrug også.

Mere autenticitet i dansk landbrug
Anne-Marie Dahl, som er fremtidsforsker, mener, at danske landmænd ligesom de amerikanske kan skabe sig et langt bedre image blandt forbrugerne. Kodeordet er autenticitet.
"Der er masser af gode historier og stolthed i landbruget, og de historier længes forbrugeren efter at høre. Det kræver, at dansk landbrug ikke lancerer sig som ét samlet landbrug, men at landmændene i fremtiden differentierer sig som delhistorier," mener Anne-Marie Dahl, som holder foredrag om de ustyrlige forbrugere og har været ansat syv år i en landboforening.

Det overbelånte profitmaksimerende industrilandbrug behandler deres dyr, som var det mekanismer og de ser på forbrugerne på samme måde ...som mekanismer - det er på tide vi får en dialog istedet for nedladende propaganda.

Anne Eriksen, Jørgen Steen Andersen og Torben Jørgensen anbefalede denne kommentar