Læsetid: 2 min.

USA vil presse EU til at droppe strenge GMO-regler

Amerikansk firma vil ind i Europa med nye ’genredigerede’ planter, og USA vil have EU-Kommissionen til at fritage dem for normal myndighedsbehandling. Det viser en aktindsigt
21. april 2016

En ny type genmodificerede afgrøder kan være på vej ud på de europæiske marker.

I øjeblikket presser den amerikanske regering og den agrokemiske industri EU-Kommissionen for at få den til at droppe de sædvanlige strikse godkendelsesregler for GMO’er, genmodificerede organismer, og i stedet følge den liberale amerikanske GMO-praksis, når det gælder de nye afgrødetyper.

Det kan Information i dag afsløre på baggrund af en aktindsigt, som organisationerne Greenpeace, Corporate Europe Observatory og GeneWatch har fået.

»At finde fælles grundlag for reguleringen på dette område er af afgørende betydning for at fremme handel, investeringer, forskning og innovation i planteforædlingen,« hedder det i en af de amerikanske henvendelser til EU-Kommissionen.

De nye teknikker kaldes ’genetisk redigering’ af planters arvemateriale og indebærer, at man fjerner, udskifter eller tilføjer dna-stumper på bestemte steder i genomet, så nye egenskaber – f.eks. resistens mod ukrudtsmidler – opnås.

Læs også: USA: EU’s GMO-regler undergraver handlen

Det amerikanske biotekselskab Cibus er blandt de ledende på området og har rettet forespørgsel til seks EU-lande – bl.a. Danmark – om mulighederne for at indlede markforsøg med en genredigeret raps, der er gjort modstandsdygtig mod et sprøjtemiddel.

EU-Kommissionen skal afgøre, om den ny teknik skal opfattes som gensplejsning og derfor reguleres efter EU’s GMO-direktiv, der kræver risikovurdering, godkendelse og efterfølgende mærkning og overvågning, eller om ’genetisk redigering’ skal undtages og dermed tillades markedsført efter samme lempelige praksis som i USA.

For 16 europæiske miljø- og landbrugsorganisationer er der dog ingen tvivl. I en fælles henvendelse til EU-Kommissionen forlanger de 16 genredigerede afgrøder reguleret efter EU’s GMO-direktiv.

»Landbrugets dyr, fisk og insekter kan alle blive genredigeret i fremtiden. Ændringerne af naturen kan blive irreversible, hvis denne industri ikke reguleres,« siger Helen Wallace, direktør for ngo’en GeneWatch UK.

Også uafhængige europæiske eksperter i EU-miljøjura har vurderet, at de nye afgrøder bør reguleres som GMO’er.

Ifølge aktindsigten har den amerikanske regering på adskillige møder med EU-Kommissionen talt imod GMO-regler for de genredigerede afgrøder og på skrift fremført, at »innovationen på dette område vil blive bragt i fare, hvis uberettigede reguleringsmæssige forhindringer skulle blive iværksat« af EU.

Kommissionens juridiske stillingtagen var lovet klar i 2015, men er nu blevet udskudt to gange, og det kan ikke i dag fra Bruxelles oplyses, hvornår man når en afklaring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Kristensen
  • Flemming Berger
  • Hans Kvisgaard
  • Kurt Nielsen
  • Kirsten Mindegaard
  • Jørgen Steen Andersen
  • peter fonnesbech
  • Benno Hansen
Thomas Kristensen, Flemming Berger, Hans Kvisgaard, Kurt Nielsen, Kirsten Mindegaard, Jørgen Steen Andersen, peter fonnesbech og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

@ David Lauritsen 10:50
Der er mange gode informationer om demonstrationer på facebook og twitter, men jeg kan ikke lige ryste nogle navne ud af ærmet.
Det kommer også an på hvad emnet der skal demonstreres imod er.
Der har været en del spage forsøg på demonstrationer mod f.eks. Offentlighedsloven, mod Fattigdom og Værdigt liv til alle.
Jeg vil tro at der skal en meget ihærdig gruppe på 100-200 til at stable et koncept á la demonstrationerne mod lukningen af Ungdomshuset til. Dengang var der hver torsdag demonstration:
http://spip.modkraft.dk/nyheder/article/ungdomshuset-torsdagsdemo-nummer

Målet helliger ikke midlet. Selv hvis jeg synes en bestemt hastighedsbegrænsning er tåbelig, går jeg ikke ind for lovbrud, men for at man beder kommunen om en ny evaluering.

Alle os, der går ind for mere GMO, burde stadig være forargede over TTIP, der bliver brugt som et brækjern imod den demokratiske kontrol.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Det giftige element i RoundUp er sandsynligvis ikke glyphosaten i sig selv, men et af hjælpestofferne. Derfor også det store skænderi imellem WHO og EU, hvor den ene part ser på RoundUp som helhed, den anden kun på det aktive stof.

Colin Bradley

Tak til Trond Meiring for en præcis og kortfattet afklaring og dementering af Frank Hansens misfattet og oversimplificeret sammenligning og derved forvirring af gen manipulation med almindelig bioteknologi, samt til Anders Jensen for mere fyldestgørende dementering af samme.

Det er svær videnskab og jeg ville ikke på noget måde påstå at have styr på det, men det synes at være almindelig sund fornuft, at man sikrer at hoveddøren til forandring ikke lukkes i, på den måde at en tilbagevenden til non GMO bliver umuligt hvis det i fremtiden viser sig, at GMO faktisk er skadeligt. Vi kan ikke ved nuværende tidspunkt påstå at vi ved nok om det. Dette indebærer at folk må insistere på deres ret til at vide hvad det er de spiser, og have ubesværet muligheder for at undgå GMO produkter hvis de ønsker det.

Her er lidt 'religion' for Hansen som, for mig at se virker ti at være særdeles vel underbygget og videnskabeligt dokumenteret.

Det er måske Hansen selv, der er religiøs i sin total ukritiske tilgang til alting liberale?

Niels Duus Nielsen, Anders Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sider