Læsetid: 6 min.

Vækst uden grænser er ikke til det fælles bedste

En omfattende analyse af udviklingen i 138 lande peger på, at økonomisk vækst og øget miljøbelastning næppe kan skilles ad. Vi kan ikke finde dokumentation for, at en absolut afkobling er mulig, siger forsker bag analysen. I det lys vil over 1.000 græsrødder på weekendens folketræf diskutere vejene til en ny grøn økonomi
En ny undersøgelse peger på, at livskvaliteten faktisk falder, når et land overstiger et vist niveau af velstand. Samtidig spærrer økonomisk vækst ud over en vis grænse for, at man kan skabe bæredygtighed, bl.a. fordi udledningen af drivhusgasser stiger dramatisk. 
 Arkiv

Carlos Spottorno

20. april 2016

På fredag mødes i Hvalsø, Lejre Kommune, over 1.000 græsrødder og folk med ekspertise og erfaring i grøn omstilling. På folketræffet Det Fælles Bedste vil de i bededagsferien udveksle erfaringer, sprede inspiration og diskutere sammenhængende strategier for omstilling til en grøn økonomi.

»Vi må rejse os fra tilskuerrollen og selv skabe en ny form for økonomi,« skriver en af arrangementets koordinatorer, formand for Landsforeningen for Økosamfund Niels Aagaard, i et oplæg til mødet trykt i bladet Økosamfund i Danmark.

»Vi har været tilskuere til en 50-årig verdensudvikling med menneskeheden i direkte kurs mod en global katastrofe, hvor store dele af kloden bliver ubeboelig, og naturen vil lide ubodelig skade (...) Den helt afgørende drivkraft bag katastrofekursen er den nuværende vækstøkonomi og dens krav om bestandig maksimering,« hedder det i oplægget.

Med afsæt i en sådan forståelse af verden vil man i 175 workshops lede efter de nye svar. Og som på bestilling – men uden nogen sammenhæng med det danske folketræf – har forskere fra universiteterne i Bonn og Lund netop offentliggjort en omfattende empirisk analyse, der dokumenterer, at vækst ud over en vis grænse spærrer for bæredygtigheden.

»Vores konklusion er, at i hvert fald i vor del af verden – de rige lande, herunder Skandinavien – bør økonomisk vækst ikke længere gives topprioritet i politik,« siger den ene af forskerne, professor i sociologi Max Koch fra Lunds Universitet, til Information.

Væksten går kun i Vesten

Sammen med ph.d. i sociologi og statskundskab Martin Fritz, Universitetet i Bonn, fremlægger han i det nye nummer af det videnskabelige tidsskrift Global Environmental Change data fra 138 lande om velstandsudviklingen i form af væksten i bruttonationalproduktet, BNP.

»Mens denne ikke normalt er blevet anfægtet som en prioritet i politik, er der en stigende mængde dokumentation for, at Vestens produktions- og forbrugsmønstre ikke kan udbredes til resten af planeten, hvis miljømæssige udfordringer skal tages alvorligt,« skriver forskerne.

For at teste dette udsagn har de for de 138 lande sammenholdt BNP-udviklingen med en række indikatorer for udviklingen i bæredygtighed, social sammenhængskraft og livskvalitet.

Bæredygtigheden har de estimeret ved at se på data for CO2-udledninger og økologiske fodaftryk for produktion og forbrug i landene.

Den sociale sammenhængskraft bedømmer de via data for sikkerhed (målt ved hyppigheden af drab) og for ulighed (Gini-koefficienten) samt for politisk frihed via internationalt anvendte indikatorer for politiske rettigheder og menneskerettigheder.

Den menneskelige trivsel måles via data for forventet levealder, læsefærdighed som udtryk for uddannelsesniveau samt folks subjektive bedømmelser af livskvaliteten via standardiserede spørgeundersøgelser.

I alt 10 indikatorer bruges til at belyse forskellige aspekter af landenes velstand.

»Eksisterer der et bestemt niveau af økonomisk udvikling, som er miljømæssigt bæredygtigt?« lyder forskernes hovedspørgsmål som afsæt for undersøgelsen.

Fattige og overudviklede

Baseret på oplysningerne om BNP pr. indbygger har Koch og Fritz kategoriseret de 138 lande i fem grupper: Fattige lande, udviklingslande, nye vækstøkonomier, rige lande samt ’overudviklede’ lande. De fire første grupper rummer hver 32-33 lande, mens de overudviklede lande med et BNP på over 50.000 dollar pr. indbygger udgøres af otte nationer: USA, Norge, Schweiz, Singapore, Qatar, Kuwait, Saudi-Arabien samt de Forenede Arabiske Emirater. Denne gruppe på otte er så lille og dermed statistisk svær at være sikker på, at forskerne delvis udelader den i den omfattende analyse.

Undersøgelsen peger på, at økonomisk vækst ledsages af øget social sammenhængskraft, hvad angår politiske og demokratiske rettigheder samt indkomstlighed, indtil man når velstandsniveauet i de overudviklede lande – her falder faktisk både rettighederne og graden af lighed, hvilket sikkert delvist kan forklares ved, at kun tre af de otte er demokratier.

Når det gælder livskvaliteten, finder Max Koch og Martin Fritz, at den topper på velstandsniveauet i de rige lande. I de overudviklede lande er livskvaliteten, målt ved forventet levealder og læsefærdighed, faktisk lavere end i gruppen af rige lande, hvorimod den subjektive oplevelse af trivsel faktisk vokser hele vejen op ad rigdomsskalaen.

»Dette sidste har overrasket os lidt,« siger Max Koch med henvisning til, at en række tidligere undersøgelser har peget på, at mennesker over et vist økonomisk velstandsniveau faktisk ikke bliver lykkeligere, dvs. mere tilfredse med tilværelsen. Disse tidligere resultater kan ifølge Koch skyldes, at de har omfattet betydeligt færre lande end den aktuelle undersøgelse.

»Vi kan jo ikke se ind i fremtiden, så det er ikke noget, vi kan bevise, men det forekommer temmelig sandsynligt, at forstærkede miljøproblemer på sigt kan undergrave trivslen.«

– Samtidig kan en oplevelse af øget trivsel med øget BNP-vækst og velstand måske vanskeliggøre en grøn omstilling?

»Ja, og det ser vi i miljømæssig sammenhæng som en enorm udfordring. Vi vil ikke bilde nogen ind, at der bliver tale om en let omstilling,« siger Max Koch.

Ingen absolut afkobling

Undersøgelsen dokumenterer, at økonomisk vækst ud over en vis grænse kolliderer med muligheden for at skabe bæredygtighed.

»De økologiske konsekvenser øges temmelig dramatisk fra ét niveau af økonomisk udvikling til det næste,« hedder det i den videnskabelige artikel.

F.eks. sker der i de fattige lande en CO2-udledning pr. indbygger på 0,2 ton pr. år og herfra en gradvis stigning til 9,8 ton i gruppen af rige lande og hele 18,2 ton i de overudviklede lande.

»Der er ikke noget økonomisk udviklingstrin over de fattiges, som samtidig er miljømæssigt bæredygtigt,« lyder konklusionen, som ikke kun gælder CO2 og klima, men også de øvrige økologiske indikatorer.

»Jo mere en økonomi vokser, desto flere ressourcer bruges til at sikre produktions- og forbrugsmønstrene, og desto mere omfattende er de miljømæssige skader,« fastslår forskerne på basis af data fra de 138 lande.

– Så I har ikke fundet dokumentation for muligheden af en såkaldt absolut afkobling mellem økonomisk vækst og miljø- og klimamæssig belastning?

»Nej, det har vi ikke,« siger professoren fra Lunds Universitet.

Grøn ligevægtsøkonomi

Som et alternativ til den fremherskende model for økonomisk vækst uden grænser omtaler Koch og Fritz den såkaldte steady state-økonomi – ligevægtsøkonomi – oprindelig formuleret af den tidligere Verdensbank-økonom Herman Daly, der er professor på Maryland University, og siden videreudviklet af andre økologiske økonomer. Ligevægtsøkonomien er en økonomi designet til at holde den materielle velstand og befolkningsstørrelsen på et niveau, som planeten og dens biofysiske grænser kan bære.

Det vil ifølge Max Koch og Martin Fritz forudsætte, at landene magter at fastholde eller øge livskvaliteten, samtidig med at de nedbringer forbruget af fossil energi og ressourcer og gør produktionsprocesserne mere bæredygtige.

En sådan omstilling vil også »omfatte forhold som omfordeling af velstand, arbejde, tid og naturressourcer,« understreger forskerne.

»Hvis vi tager i betragtning, at vi inden for en ganske kort tidshorisont er nødt til at sætte loft over CO2-udledningerne og også for en række andre miljø- og ressourcebelastninger, så finder vi det ikke muligt at bakke op om en såkaldt ’grøn vækst’-politik,« lyder Max Kochs konklusion.

»I teorien kan man forestille sig et scenarie med grøn vækst, men vore data fra 138 lande giver ingen empirisk støtte til det.«

Ikke én model

Det er med inspiration fra videnskabelige indsigter af denne type, at de over 1.000 tilmeldte til Det Fælles Bedste på fredag indleder eftersøgningen af svar og modeller for omstillingen til en grøn økonomi.

»Der er indlysende nok ikke én endegyldig model for en ny økonomi, men mange forskellige veje og måder at udforme den på,« skriver Niels Aagaard i sin optaktstekst til folketræffet.

»Der er brug for, at vi begynder at formulere billeder på, hvordan helheden hænger sammen helt konkret. Det rummer mange træk af en vision for fremtidens samfund, for økonomi er ikke bare økonomi – det er også den måde, vi tænker på, vores livssyn, vores sociale liv, vores samspil med naturen, vores uddannelser og omsorg.«

»Civilsamfundet har indimellem tendens til at glemme det politiske niveau. Men de politiske rammebetingelser – landbrugsreform, skattereform, sikring mod finansspekulation, nye uddannelser etc. – er helt afgørende for, at alle de mange praksiseksperimenter har de rette betingelser at udfolde sig under,« påpeger Niels Aagaard.

Åbningsceremonien finder sted på fredag kl. 13, hvor bl.a. Lejre Kommunes borgmester, Mette Touborg (SF), siger velkommen til de grønne græsrødder. Foruden de 175 workshops vil folketræffet omfatte ca. 45 andre aktiviteter, 90 boder samt 30 orkestre.

Information er mediepartner på Det Fælles Bedste. Læs mere om program og aktiviteter på

www.detfaellesbedste.dk

Serie

Flygt, frys eller kæmp

De yngre generationer er vokset op med bevidstheden om, at vi er ved at ødelægge vores klima. Det er samtidig dem, der skal leve med konsekvenserne, hvis ikke vi formår at gøre noget ved truslen.

Information går tæt på nogle af de unge, som har valgt selv at kæmpe for en grønnere fremtid.

Den 10. juni 2016 udkommer tillægget Omstilling, som sætter fokus på unge, der rundt omkring i verden aktivt forsøger at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Tillægget er udgivet i et samarbejde mellem Højskolerne/Globalstory.dk og Dagbladet Information

Følg kampagnen på: information.dk/flygtellerkæmp

Seneste artikler

  • Flygt, frys eller kæmp

    10. juni 2016
    Mange unge ønsker at være en del af de bevægelser, der hjælper den grønne omstilling på vej, og er drevet af et ønske om at bidrage til en positiv forandring
  • Tilbage til den grønne fornuft

    10. juni 2016
    Bæredygtig byudvikling kan handle om alt fra affaldssortering til klimarenovering af huse. Men det drejer sig også om at skabe arealer, hvor folk både kan nyde naturen og hinandens selskab
  • Godt nyt fra klimafronten

    10. juni 2016
    En rejse til Bangladesh og mødet med mennesker, der lever med klimaforandringernes direkte konsekvenser, blev startskuddet til 23-årige Klaas Decortes kamp for en mere bæredygtig verden. Hjemme i Bruxelles har han startet magasinet Green Boomers, hvor unge kan medvirke til at fremme den grønne omstilling
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Per Jongberg
  • Christian Curdt-Christiansen
  • Ejvind Larsen
  • Jørgen Steen Andersen
  • Philip B. Johnsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Peter Knap
  • Kurt Nielsen
Flemming Berger, Per Jongberg, Christian Curdt-Christiansen, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen, Niels-Simon Larsen, Peter Knap og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Der er på alle planer gang i en omfattende holmgang med neoliberalismen. Eventyret kan potentielt ende godt.

Flemming Berger, Jørn Andersen, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Forskerne siger vel, at det kan være, at vi bliver nødt til at gå ned i forbrug for at skåne livsgrundlaget, naturen? Det er der, bolden ligger, og det har græsrodsfolket råbt op om i årevis og prøvet at vise alternativer til. Et bæredygtigt liv bliver nødt til at være et mere enkelt liv. En sådan løsning er svær at sælge, og derfor indledes modstanden altid med at 'nu skal vi jo ikke tilbage til stenalderen, vel?'.

Skrækpropaganda mod det bæredygtige liv - effektivt middel. Det mest effektive middel er dog den rene fornægtelse - der er ikke noget at komme efter, det går fint, se jer omkring. Stikker man hovedet i busken, ser man ikke farerne, og afviser man videnskaben, kan man sove trygt, indtil det går galt. Man kan også benytte sig af en slags dobbeltregnskab. På den ene side benægte at nordpolsisen smelter og på den anden købe aktier i de nordlige sejlruter, der nu åbnes.

Kan mennesket overhovedet rumme den tanke, at der er en grænse for udfoldelse? Hidtil har der ikke været. Kun på det nære plan - gør du sådan og sådan får du tæsk. Globale tæsk er ikke forekommet før. Findes de? Cop21 tyder på en erkendelse, men der skal handling til, og den venter vi på. I mellemtiden må vi selv tage fat, og det sker bl.a. sådant et sted som Folketræffet, Det fælles Bedste, i Hvalsø i St. Bededagsferien.

lars søgaard-jensen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen, Philip B. Johnsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Trond Meiring

Rigt liv med enkle midler.
Eller rigere liv med enklere midler.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen, Niels-Simon Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er ikke den almindelige befolkning, der ikke ønsker bæredygtighed, men de, der profiterer på at aflede folks opmærksomhed.

Kasper Malskær , Per Jongberg, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den såkalte, men naturligvis ikke eksisterende økonomisk videnskab, handler om studiet af skabelsen af ekstreme rigdomme, men ikke velstand.
Trickle down economics er en myte!

Oplysning af politikkernes bedrag, den politiske økonomiske beskyttelsen af de kræfter, der for egen personlig økonomisk vinding skyld, betyder døden for millioner i kølvandet på klimaforandringerne, skal frem i lyset.

Borgerne skal gives den personlige frihed til, på et 'oplyst grundlag' om klimaets virkelige udvikling, underbygget på upolerede fakta, at beslutte hvilke politikkere de, borgerne ønsker skal repræsentere befolkningen i kampen mod klimaforandringerne og få begrænset temperaturstigningerne.

Pointen er vel, at lykkelig bliver man ikke af at være blandt de rigeste i verden, det punkt hvor lykken er størst, findes nu videnskabelig bevist langt inden og med sigende klimaforandringer endnu før, må jeg formode.

Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Thomas Barfod og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Steffen: Gid det var så vel.
Det enkelte menneske skal kunne sige: "Der er noget, jeg ikke skal have, selvom jeg kan få det".
Du har vel ikke set en udsendelse om de superrige? Det er bare almindelige mennesker, der er blevet rige, mens deres bevidsthed og medfølelse er blevet fattigere.

lars søgaard-jensen, Tony Duarte, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Jørgen Steen Andersen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en gammel skade, som utrolig meget litteratur handler om: første generation er upoleret og primitiv, men så går det fremad i de besiddende klasser.
Men har du læst Monbiots artikel i Guardian? Den er så præcis og afklarende af det, vi er oppe imod.

Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

At være hovedkuls rig, som nu f.eks. den ene procent, er ikke andet end en dårlig vane på linie med rygning - Der bør oprettes velhaver afvænnings kurser. Gerne med tilskud, hvis det hjælper.

...Overdreven, hovedkuls og skadelig velhaver STOP NU.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

»Vi må rejse os fra tilskuerrollen og selv skabe en ny form for økonomi,«

Yes og nemlig. Der er god inspiration i de nord spanske kooperative virksomheder, som der kunne læses om her i splaterne i går - Den form for virksomhedsdrift vil kunne realiseres lige fra fødevare produktion til raketteknik.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Jeg tror faktisk det kan være direkte skadeligt, hvis man bliver for rig. Så kommer griskheden og sig-selv-nok op i en, samt angsten for at miste sin rigdom.

...Når glæden ved materielle goder bliver større end medmennskelighed er kæden faldet af.

lars søgaard-jensen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

I naturen det billige skidt fører uhæmmet vækst til monokultur og klitroser så langt øjet rækker. Eller når mennesket er naturen, til 'plantager'.
Derfor har man zoologiske og botaniske haver. Jeg ved ikke om der så er nogen steder man i autencitetens navn har lukket løverne ud på 'savannen', ? Næppe.
Hvis nogle ikke bryder sig om analogien af mennesket og naturen, fordi mennesket bare er en 'art' i samme, er der at påpege, at mennesket er den højest udviklede art, og derfor indeholder stort set alle de andre arter potentielt i sig. Nogle naturfolks-kulturer benytter som bekendt tildeling af 'totem-dyr' som social konfirmation. Og af en eller anden syg grund vil mange gerne ses som 'løv-inder' eller 'ørne' den dag i dag. Men lige netop de - skal ikke lukkes ud på savannen.
Samtidig har man hen ad vejen i de nævnte institutioner bemærket, at det monokulturelle bur ikke er de hvor arter egentlig trives bedst, men rovdyrene må leve med 'den nødvendige politik', og grænser, hegn, kantede bede og skrap fertilitetsstyring er stadig de væsenligste ordensbevarende redskaber - og man har ikke afventet 'evidensvidenskab' for at nå dertil.

jan henrik wegener

At løse spørgsmålet om økonomisk "system" - nyliberalisme eller ej - vil kun være en del af "svaret".
Der er stadig spørgsmålet om befolkningernes størrelse og deres "levestandard". Er det i øvrigt ikke lidt tvivlsomt at kalde lande hvis store indtægter i altovervejende grad skyldes eksport af energiråstoffer (eller "finansielle ydelser?) for "overudviklede"?

Ivan Breinholt Leth

"Så I har ikke fundet dokumentation for muligheden af en såkaldt absolut afkobling mellem økonomisk vækst og miljø- og klimamæssig belastning? »Nej, det har vi ikke,« siger professoren fra Lunds Universitet."
Så er der kun en mulig vej til bekæmpelse af fattigdom: omfordeling - som Herman Daly for længst har påpeget. Mon det giver anledning til, at u-landsbistandssektoren begynder at overveje, hvilken model for udvikling de ønsker at udbrede til den tredje verden? Eller skal vi fortsat høre på den samme jammer, hver gang der skæres ned på udviklingsbistanden? I 60 år har udviklingsbistanden været baseret på ideen om, at vækst i vores del af verden skal anvendes til fattigdomsbekæmpelse i den tredje verden. Hvis vækst ikke længere er mulig, er udviklingsbistand i denne form heller ikke mulig. Strategier til bekæmpelse af fattigdom skal omtænkes. Hvis ikke det sker, er al snak om, hvor mange penge vi anvender på udviklingsbistand ligegyldig.