Læsetid: 5 min.

’Verden har brug for et globalt skatteorgan’

Aktivister og flere udviklingslande vender sig imod, at OECD-klubben af verdens rigeste nationer egenhændigt fastsætter reglerne for det internationale skattesystem
Aktivister og flere udviklingslande vender sig imod, at OECD-klubben af verdens rigeste nationer egenhændigt fastsætter reglerne for det internationale skattesystem

iBureauet/Mia Mottelson

12. april 2016

Panama-papirerne viser os i stor detaljerigdom, hvor behændigt skattetroldmænd i dag kan trække i trådene i det globale finanssystem for at tilgodese de globale velhavereliter. At skattely og offshorekonti bruges af magtfulde enkeltpersoner og virksomheder til at sno sig ud af skattemæssige forpligtelser, er selvfølgelig langtfra en overraskelse. I årevis har flere udviklingslande og aktivister opfordret til at reformere systemet. Det nye er, at deres kamp er ved at få større fremdrift.

Fattige lande mister hvert år enorme summer – alene i selskabsskat beløber det sig til over 100 milliarder dollar – som følge af forskelle i det globale skattesystem. Signalet fra disse lande er derfor, at der er presserende brug for en verdens-omspændende omlægning af international skattepolitik.

Mange ønsker et globalt organ for skattesamarbejde i FN-regi, således at det vil blive muligt for udviklingslandene at sidde med ved bordet, når skattepolitikken lægges fast. Denne beslutningsproces har hidtil foregået i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

I denne måned mødes regeringsembedsmænd i New York for at følge op på sidste års topmøde i Addis Ababa i Etiopien om veje til finansiering af bæredygtig udvikling. Blandt de metoder, som blev drøftet på topmødet, var netop etableringen af et FN-organ om beskatning – et forslag, der dog stort set blev ignoreret.

»Vi hører fra udviklingslande, at de lige siden Addis Ababa har oplevet, at dette spørgsmål bliver ved med at stå uløst tilbage,« siger Tove Maria Ryding, kampagneleder for Det Europæiske Netværk om Gæld og Udvikling (Eurodad).

»Udviklingslandene er meget opmærksomme på, at de har underskrevet en klimaaftale og en masse SDG’er (bæredygtigheds- og udviklingsmål, red.), men der findes ingen finansieringsmekanisme«, siger hun.

»De har fået at vide: ’Nå, men så må I bare opkræve skatter og rejse penge på jeres nationale marked’ – og deres svar er: ’Vi vil gerne have et globalt skatteorgan’. Men de rige lande har hidtil blokeret for dette forslag. De synes at klamre sig til den misforståelse, at de bare kan afgøre de globale skatteregler på egen hånd og derefter få alle andre lande til at følge deres regler. Det er ikke kun umoralsk. Det er også ret naivt.«

Skatteindtægterne hjælper lande til at udvikle sig, og disse pengestrømme – undertiden kaldt ’mobilisering af indenlandske ressourcer’ – får i stigende grad vital betydning, i takt med at verden må kæmpe med flere kriser, der lægger et hidtil uset pres på bistandsbudgetterne.

Finansiering af nødhjælp og udvikling vil være et af de vigtigste samtaleemner ved verdens humanitære topmøde i næste måned i Istanbul.

OECD (også kaldet ’de rige landes klub’), har indledt en toårig reformproces for at bekæmpe aggressiv skatteunddragelse, navnlig af den slags der sker, når multinationale selskaber udnytter forskelle i beskatning til at flytte penge over grænserne. Reformpakken kendes som Base Erosion and Profit-shifting, eller BEPS-projektet.

I februar fik udviklingslandene omsider tildelt en plads ved OECD-bordet. Men ifølge Ryding er processen stadig ikke demokratisk, fordi de fleste af beslutningerne – et materiale på næsten 2.000 siders reformer – allerede er vedtaget, og udviklingslandene ikke har andet valg end at acceptere de allerede vedtagne reformer.

Ikke kun en skattesag

Savior Mwambwa, lederen af Action Aids’ internationale skattekampagne, kalder OECD’s fremgangsmåde for »fiflerier, der tangerer en enorm uretfærdighed«. Han hævder, at selv om inklusionen kan udspringe af et ægte ønske om rummelighed, går den slet ikke vidt nok.

»Det rører stadig ikke ved kernen i den globale internationale styring, for så vidt at den ikke ændrer, hvem der er med til at fastsætte reglerne,« siger Mwambwa og bemærker, at de fleste rigere lande ville foretrække, at andre rykker først frem for selv at gå forrrest.

»Rigtig meget har at gøre med landenes politiske vilje til at løse dette på en langt mere afgørende, radikal måde, der kan føre til meningsfuld forandring. De små skridt, der bliver taget, er positive, men når de er så små, og de tager så lang tid, er det ikke godt nok.«

Mwambwa, der var i London i sidste måned for fortælle et parlamentsudvalg om sine tanker om ansvarlig skat, siger, at de urimelige og uigennemsigtige skattesystemer er til skade for alle, og afspejler de store selskabers stigende magt og den bredere global ulighed.

»Vi taler ikke bare om skat. Der er også banksystemet, som bistår og fremmer, at pengesummer strømmer ud fra Afrika. Og der er det handelspolitiske aspekt. Når vi taler om skat eller handel, er vi oppe imod meget stærke kræfter. Det er ikke kun de multinationale selskaber, der handler på egen hånd. Det er hele systemet, der kollektivt arbejder sammen om at opretholde et system af rettigheder og fordele. Det er i høj grad et politisk spørgsmål. Det er essensen af politik,« siger han.

I fattige lande kan selskabsskatter finansiere uddannelse og sundhedspleje, betale for veje og jernbaner og øge ligestillingen mellem kønnene.

Panama-papirerne leverer empiriske beviser for omkostningerne ved skatteunddragelse, kaster lys over en række skatterelaterede historier i Afrika, herunder den manglende beskatning af olieindtægterne i Uganda, hemmelighedskræmmeriet omkring diamantminedriften i Sierra Leone og de skjulte spillere i Angolas statslige investeringsfonde.

Men aggressiv skatteunddragelse er ikke kun et problem for udviklingslandene. Der findes også i Europa og andre steder en øget bevidsthed om, hvor mange milliarder de offentlige kasser går glip af som følge af komplekse skattetekniske tiltag og skatteparadiser.

Vi mister tid og penge

Ryding siger, at hun har lagt mærke til, at flere regeringsembedsmænd er blevet fortaler for et mellemstatsligt skatteorgan, men EU’s officielle holdning har ikke ændret sig.

»Det triste er, at vi mister tid og dermed også en mængde penge. Vi vurderer, at alene i EU går vi glip af mellem 50 og 70 milliarder euro,« siger hun.

En mangeårig hindring for at reformere det globale skattesystem er den måde, hvorpå landene konkurrerer med hinanden om at tilbyde fordelagtige skatteregler med henblik på at tiltrække investeringer fra multinationale selskaber.

Mwambwa siger, at afrikanske lande har indset, at dette kan de bekæmpe ved at arbejde sammen, f.eks. igennem regionale organer som Det Østafrikanske Fællesskab og Det Afrikanske Skatteforvaltningsforum.

»En række afrikanske lande har indset, at kun ved at samarbejde med hinanden, kan de stoppe dette kapløb mod bunden ... de er begyndt at diskutere, hvordan de kan etablere noget, der er specifikt for Afrika – en slags traktat for eksempel ... En masse af dem er begyndt at nytænke den rolle, som skattelettelser og midlertidig skattereduktion spiller.«

I betragtning af de magtfulde særinteresser, som er involveret, forudser Mwambwa, at civilsamfundet vil få en central rolle at spille i de vanskelige reformer.

»Skat er også et teknokratisk problem, men det er langt mere en politisk proces. Borgerne skal involvere sig. Vi kan ikke have, at nogle få selskaber har så stor magt – ikke bare over deres egne forretningsaktiviteter, men over den måde, verden som helhed kører på.«

Ryding vurderer, at udviklingslandene i sidste ende vil nå et bristepunktet og droppe det ’umoralske’ globale system – men at dette kun vil skabe endnu flere muligheder for de multinationale selskaber.

»Udviklingslandene har ikke tænkt sig bare at acceptere de regler, der er fastsat, og det vil betyde, at vi kommer til at få et meget forvirrende rod af forskellige skatteregler, hvilket vil være en stor fordel for virksomheder, der ønsker at finde smuthuller.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Martin Rytzel
  • Thomas Oxvig
  • Torben Selch
  • peter fonnesbech
  • Mihail Larsen
  • Kurt Nielsen
Martin Rytzel, Thomas Oxvig, Torben Selch, peter fonnesbech, Mihail Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herman Hansen

...I mens vi venter, kan hvert enkelt land indføre en bruttoskat på virksomheders omsætning i landet. Så kan ingen snige sig uden om. En global skatte løsning kan vist blive en meget lang strakt affære.

Jørgen Steen Andersen, Bill Atkins og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Kig på Transparency Internationals liste over korruptionen i landene.

Og lad os så tage f eks de 25 mindst korrupte lande og lad dem lave et oplæg til et sæt internationale skatteregler m v.

Det duer ikke at de mest korrupte lande i verden sidder med ved bordet og dermed har bestemmende indflydelse , når der skal laves regler af denne type.

Ivan Breinholt Leth

Robert Kroll. Jeg kigger på TI's liste, og konkluderer at Kina og Rusland ifølge dig ikke skal være med til at udforme internationale skatteregler.

Philip B. Johnsen

Hvorfor ikke kalde en spade for en spade.

Jeg er bange for befolkningen bliver ført bag lyset, når politikkere 'siger' de vil handle på økonomisk kriminalitet, politikkere profitere økonomisk efter den politiske karriere på legitimering af skatteunddragelse, politikkere kalder det derfor ofte for skattely.

Det er den god gammeldags politisk korruption til fremme for gemen kriminalitet, at udhule den solidariske skattefinancierede model, der har til formål at sikre generel folkesundhed, til fordel for en økonomisk apartheid forsikrings båret samfundsmodel, som alle betaler til, men kun de rige har råd til egentlig behandling i pga. krav om egenbetaling, en model hvor fattigdom og dermed billig arbejdskraft bliver arvelig, efter den amerikanske og globaliseringens modellen.

Det er klassikeren:
"'Skattely' brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked, hvis handlen ikke gennemføres vil EU give bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Forklare tidligere finansminister Bjarne Corydon på DR2.

Bemærk at der tales om det lovlige ved, at skjule identiteten på ejerne og dermed skjule de skattepligtige forhold, dette er foruden at være en konstruktion der er skabt til kriminalitet også en politisk legitimering af selve konstruktionen.

Borgerne bliver derfor desværre ført bag lyset, at sætte politikkere til at løse opgaven skattebedrageri på globalt plan dvs. den internationalt økonomisk organiseret kriminalitet, er det samme som, at sætte ræven til at vogte høns, det er bedre, at kalde en spade for en spade og kræve ærlige politikkere der siger sandheden, før sker der intet!

Herman Hansen, Jørgen Steen Andersen, Torben Selch, Rasmus Knus og Tom Andreæ anbefalede denne kommentar

Kære Ivan Breinholt Leth ( kl 12.33)

Jeg havde nu ikke læst på listen inden jeg valgte tallet 25 - men forholdene i og omkring såvel Kina som Rusland tilsiger ikke, at disse to landes deltagelse ville være et "kvalitetsløft" for arbejdet ???

(Realpolitisk "hænger" man nok på at skulle have dem med - desværre ! . Men somme tider skal der jo "sluges kameler" for at opnå fremskridt. )

Dan Johannesson

Globalt Skatte Organ = Endnu et skridt i mod "Den Nye Verdens Orden". Læg til dette globale skatteorgan, at USA er ved at overtage kontrollen med alle vestlige regeringer via TTIP, og at vi nu skal have Militær til at patruljere gaderne I danmark, ligesom de allerede har det i Frankrig. Hvad SER du så?

Fenris Anakronissen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar

I think that the potential contribution of Big Data is underestimated. It is possible to make all financial instruments much more transparent, and to have a level of "paperwork" and monitoring which is only extensive for those who have wealth and/or power. There can be an upside to our ability to track things.

That means that each country can define and enforce laws which effectively regulate offshores, money transfers, asset transfers, derivatives, charities, side-deals, and all who benefit from such instruments. The world can still define an organization to regulate as necessary - but there is no need to completely give up economic autonomy. Corrupt countries should be given tools to become less corrupt - and that will be possible if those tools are first created and tested by countries with an interest in reducing corruption.

I think that the potential contribution of Big Data is underestimated. It is possible to make all financial instruments much more transparent, and to have a level of "paperwork" and monitoring which is only extensive for those who have wealth and/or power. There can be an upside to our ability to track things.

That means that each country can define and enforce laws which effectively regulate offshores, money transfers, asset transfers, derivatives, charities, side-deals, and all who benefit from such instruments. The world can still define an organization to regulate as necessary - but there is no need to completely give up economic autonomy. Corrupt countries should be given tools to become less corrupt - and that will be possible if those tools are first created and tested by countries with an interest in reducing corruption.

I husker nok at Einstein og Bohr gik fra den ene statsleder efter den anden for at overbevise dem om at det var nødvendigt, at skabe en overnational instans der skulle kontrollere atomkraften og brugen af kernespaltning. Churchill troede at Bohr var gal, Einstein var på nippet til at ryge i fængsel som kommunist. Den amerikanske våbenindustri havde nemlig allerede øjnet den endeløse indtjening på atomvåben, hvorfor den kolde krigs da også var strengt nødvendig.
Man kan sige at sagen dengang - trods alt - var noget mere oplagt. Og hvad skete? Og et internationalt skattevæsen! Jep - gerne! Det siger du og jeg. Hvad siger den lille håndfuld med de små og uhumske særinteresser.... tror I?

Randi Christiansen

Med accepten af konkurrencestaten, af privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet, kan de fascistiske kleptokrater uhindret fortsætte deres magtovertagelse og terminering af demokratiske institutioner.

Pengene fosser ud af skat, og ingen anerkender eller drager omsorg for fællesejet, som sælges til højestbydende.

Randi Christiansen

Folket har sovet i timen. Har ladet sig forføre af dollars og friværdi, og må nu langsomt vågne op efter branderten og se gribbene igang med at fortære resterne af det, som engang var 'verdens mindst korrupte land'.

Værdierne er i den ene procents lommer og dermed magten. Frygten for at miste den smule, som er tilbage, leder til irrationel adfærd, og magthavernes jerngreb strammes yderligere. Og når folket rejser sig i protest, bliver det nådesløst nedkæmpet af fascisterne. I ukraine, under det arabiske forår, occupy wall street og herhjemme med systematisk underkendelse af alle humanisters forsøg på at fastholde et vist niveau for omsorg og menneskelighed, for det fornuftige i at indregne alle bundlinjer - også de miljø-og socioøkonomiske, som er blevet sjoflet så groft fra socialdemokrater til de liberalister, der så grundlæggende har voldtaget og misforstået frihedsbegrebet.

Fælleskassen tømmes af uduelige og/eller korrupte politikere og ned i lommerne på den ene procent og co - så fællesskabet må suge på labben og tro på røverhistorien om, at der ikke er råd til ordentlig omsorg og rettidig omhu. Vi ledes af forbrydelse og dumhed.

Foghs projekt minimalstat er som en tyv om natten i fuld gang med at lykkes. Og de, som ihærdigt forsøger at redde stumperne, bliver dømt ude af parnasserne som utopister og drømmere. Et tågeslør lægges ud over sandheden om dumheden og korruptionen, så den almindelige dansker, der sidder fast i rotteræset, ikke har overskud til at gennemskue bedraget.

Stærke ord, som måske står i vejen for budskabet?, men ikke stærkere end siden 2008, hvor jeg begyndte at råbe i disse spalter - desværre får jeg stadig mere ret.

Og holger danske vågner langsomt af sin dvale ...