Læsetid: 2 min.

’Vi arbejder ud fra et worst case scenario – og det har rykket sig enormt’

Tomas Jermalavicius fra den estiske sikkerhedspolitiske tænketank ICDS ser NATO’s troppeforøgelser i Baltikum som dybt nødvendige for at holde Rusland stangen. En enkelt brigade vil dog næppe kunne løse den opgave til fulde, siger han
21. maj 2016

– Hvordan har truslen fra Rusland ændret sig de seneste par år?

»Siden 2005-06 har vi oplevet en drastisk ændring i trusselsbilledet. Blandt andet med cyberangrebet i 2007. Vi har været under et informations- og energipres, embargoer og økonomiske sanktioner. Militært er det ændret efter krigen i Georgien, hvor vi indså, at Rusland var klar til at bruge magt for at opnå sine udenrigspolitiske mål. Med Krim er det blevet cementeret,« siger eksperten Tomas Jermalavicius fra den estiske sikkerhedspolitiske tænketank International Centre for Defence and Security (ICDS).

– Alle analytikere taler om russisk uforudsigelighed. I sidder tættere på. Er Rusland virkelig så uforudsigelig?

»I strategiske termer er de uforudsigelige. Når det kommer til, hvad de laver på landjorden, er de ret forudsigelige. Og de har de militære kapaciteter til at opnå deres mål. Blandt andet fordi NATO’s tilstedeværelse i Baltikum er så tynd. Men problemet er, at kredsen omkring Putin kun består af to eller tre mennesker, og de er opportunister: Hvis de ser, at Vesten er distraheret – f.eks. af et amerikansk præsidentvalg – så griber de chancen. Men problemet for os ligger i, hvis Kreml miskalkulerer og rammer ved siden af. Så kan du stå med en altopslugende krig.«

– Vil øget NATO-tilstedeværelse afskrække russerne?

»Ja. Med en styrke, der kan holde en invasion tilbage, er vi et godt stykke af vejen. Russerne er begyndt at tale meget løssluppent om brugen af atomvåben. Vi frygter, at den slags tale kan virke afskrækkende i NATO-hovedstæder: ’Er det virkelig atomkrigsrisikoen værd at støtte op om en lille plet land ved en stor sø?’«

En brigade i hvert land

– Hvor stor militær NATO-tilstedeværelse så I gerne?

»Som minimum en tungt udrustet brigade i hvert af de tre baltiske lande og i Polen. Dertil luft- og flådestøtte i Østersøen til at holde den vej åben. Og muligheden for hurtig indsættelse af yderligere tropper. Indtil nu har vi fået tilsagn om en brigade til hele området inklusive Polen.«

– En russisk militæranalytiker sagde, at Rusland kunne overtage Baltikum i løbet af 2-3 dage. Har han ret?

»Det er vel optimistisk. Vores styrker ville være i stand til at holde dem stangen i længere tid. Spørgsmålet er, om NATO-forstærkninger ville være i stand til komme os til undsætning, hvis Rusland fik tændt deres Anti Acces Area Denial Bubble, der effektivt kan lukke store dele af regionen ned. Derfor bliver vi ved med at sige, at der skal være flere styrker inde i den boble på forhånd.«

– I efterretningskredse opererer man med sandsynligheder. Har I sådan en for en russisk invasion?

»Vi bruger ikke sandsynligheder. Vi arbejder ud fra et worst case scenario. Det worst case scenario har rykket sig enormt i løbet af de seneste par år.«

Læs også: En baltisk krudttønde med dansk ammunition

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu