Læsetid: 5 min.

Exxon og Chevron afviser klima-appel fra egne aktionærer

Det viser, at ’aktivt ejerskab’ ikke virker over for denne type olieselskaber. Kom dog i gang med at sælge aktierne, siger klima-aktivister til pensionskasser med penge i den fossile sektor
27. maj 2016

Godt, men ikke godt nok. Det kunne være konklusionen for de kritiske aktionærer, som på ExxonMobil og Chevrons generalforsamlinger sent onsdag forsøgte at få de to store olieselskaber til at tage klimaudfordringen alvorligt. På begge generalforsamlinger havde de kritiske aktionærer stillet forslag om, at de to selskaber en gang om året offentligt vurderer risikoen for den langsigtede forretning i lyset af klima-aftalen fra Paris.

Aftalen pålægger verden at bremse den globale opvarmning et godt stykke under to grader, og forpligtelsen indebærer, at en betydelig del af de kendte fossile energireserver ikke kan hentes op og afbrændes. Det kan gøre det risikabelt at investere i bl.a. olie- og gasudvinding og føre til stranded assets – værdipapirer uden værdi.

Den lange liste af kritiske aktionærer omfatter store pensionskasser for bl.a. offentligt ansatte i Californien og New York State, Church of Englands pensionskasse, Den Norske Oliefond, Norges Bank Investment Management samt Nordea Asset Management og hjemlige pensionsselskaber som PFA, Arkitekternes Pensionskasse, Pensionskassen for Magistre & Psykologer (MP Pension) og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.

De kritiske aktionærer opnåede i marts en lille delsejr, da de amerikanske myndigheder afviste Exxon og Chevrons forsøg på helt at nægte dem ret til at stemme om de indleverede forslag.

Ved afstemningen onsdag opnåede man imidlertid ikke stemmer nok til en vedtagelse: Hos Exxon og Chevron stemte henholdsvis 38,2 pct. og 41 pct. for forslaget om en tilbagevendende ’klima-stresstest’ af de to olieselskaber.

»En investoropbakning uden fortilfælde til resolutionerne om klima-stresstest,« siger Ceres, den internationale koalition af investorer med fokus på bæredygtighed, i en pressemeddelelse.

Men altså også en opbakning, der ikke var stor nok til at sikre forslagenes vedtagelse – i modsætning til hos BP, Shell og Statoil, hvor aktionærer med bestyrelsernes tilslutning vedtog lignende forslag sidste år.

’Det handler om overlevelse’

Hos Exxon talte CEO Rex Tillerson kraftigt imod forslagene fra de kritiske aktionærer.

»Virkeligheden er, at der ikke på planeten er nogen i dag kendt eller for os tilgængelig alternativ energikilde, som kan erstatte de fossile brændstoffers gennemtrængende betydning for vores globale økonomi, for vores livskvalitet, og jeg vil gå så vidt som til at sige for selve vores overlevelse,« sagde Rex Tillerson fra talerstolen til de kritiske aktionærer, der efterlyste større klimabevidsthed hos olieselskabet.

»Der er ikke noget videnskabeligt grundlag for to-graders-målet. Målet er valgt af samfundet,« påpegede Exxon-chefen som argument for, at det er et politisk og samfundsmæssigt valg, hvordan man vil afveje risikoen for »fremtidige klimahændelser, der kan vise sig at være katastrofale, men er ukendte, mod menneskehedens mere umiddelbare behov i dag for at håndtere fattigdom, sult, kontrol med sygdomme og de livsvilkår, som milliarder af mennesker stadig lever under, men som er uacceptable for mange af os. Og den eneste vej ud af det er at levere dem de energikilder, vi har til rådighed i dag.«

»Derfor mener vi fortsat, at de fossile brændsler vil spille en betydelig og vigtig rolle, så langt frem vi kan se,« sagde Tillerson og henviste til Exxons scenarier, ifølge hvilke olie og gas stadig i 2040 vil dække 60 pct. af verdens energibehov, dvs. samme andel som i dag.

»Det er ikke acceptabelt for menneskeheden« at slukke for olien, understregede oliechefen og indstillede de kritiske aktionærers forslag til forkastelse.

Og forkastet blev alle de kritiske forslag, bortset fra ét, som med 62 pct. af stemmerne hos Exxon vandt flertal, og som giver aktionærer med mere end tre pct. af aktiekapitalen gennem mere end tre år lov til at indstille kandidater til op til en fjerdedel af direktørpladserne i Exxons bestyrelse.

At sælge eller ej

Efter afstemningen sagde Edward Mason, chef for ansvarlige investeringer hos Church of England, til The Guardian, at de relativt mange stemmer er udtryk for »et meget markant aktionær-oprør omkring klimaændringer«.

Ikke desto mindre giver afstemningsresultaterne ny næring til debatten, om man som institutionel investor bør sælge sine fossile aktier eller i stedet blive som aktionær og søge at påvirke de fossile selskaber indefra ved at udøve ’aktivt ejerskab’.

»Som det er sket hvert år siden 1990, blev alle klimaresolutioner på Exxons årlige generalforsamling eftertrykkeligt nedstemt. Måske vi nu kan komme i gang med at sælge,« skrev på Twitter Bill McKibben, initiativtager til den internationale bevægelse for afhændelse af fossile aktier, Fossil Free, som indtil nu har fået omkring 520 institutionelle investorer med en samlet værdipapirbeholdning på 3,4 billioner dollar til at beslutte helt eller delvist at sælge deres fossile aktier. Nyest på den lange liste er University of Massachusetts, som – også i onsdags – besluttede at skille sig af med sine fossile investeringer.

I Danmark har organisationen Ansvarlig Fremtid de seneste tre år arbejdet for at få hjemlige pensionsselskaber til at opgive deres fossile investeringer eller udøve aktivt ejerskab, hvis man ikke vil sælge. I lyset af holdningen i ledelsen hos selskaber som Exxon og Chevron appellerer Ansvarlig Fremtid nu »kraftigt til pensionsbranchen om, at man i fællesskab finder en mere effektiv strategi til at sikre det optimale udbytte af de ressourcer, der afsættes til det aktive ejerskab«.

Hos PFA siger koncernfinansdirektør Anders Damgaard i en mail om udfaldet hos Exxon og Chevron:

»PFA støttede forslaget. Derfor mener vi naturligvis, at det er beklageligt, at det ikke blev vedtaget. Vi har dog endnu ikke taget stilling til, hvad det kommer til at betyde for vores investeringer. PFA støtter op om den klimaaftale, der blev indgået på klimatopmødet i Paris sidste år, og vi er netop i gang med at justere vores tilgang til investeringer på baggrund af aftalen.«

»Derfor ser vi kritisk på virksomheder, der modarbejder målsætningerne i klimaaftalen,« påpeger Anders Damgaard.

De tre pensionsselskaber Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger har et fælles administrationsselskab, Unipension, og her er man glade for afstemningsresultaterne.

»Aktionærerne i Chevron og Exxon har hermed sendt et stærkt signal, som selskabernes ledelser ikke længere kan ignorere, og som vi utvivlsomt vil bruge i vores fremtidige dialoger med selskaberne,« skriver Zaiga Strautmane, chef for ansvarlige investeringer hos Unipension, i en mail til Information.

»Det er første gang nogensinde, at klimarelaterede aktionærforslag på generalforsamlinger i Chevron og Exxon opnår så høje stemmeprocenter. Resultaterne viser netop, hvor effektivt et redskab aktivt ejerskab er, og hvor vigtigt det er at lade sin stemme tælle ved generalforsamlingerne.«

»At sælge aktierne ville være det samme som at fralægge sig ansvaret,« mener Zaiga Strautmane.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Man skulle tro, at det faktum at klimaforandringerne har omkostninger, ved fortsat afbrænding af olie og gas, er en regning erhvervslivet, økonomer og politikere 'ikke' behøver at betale.

Men det er problemet, der får det til at skure i ørene og får politikerlede til at stige til dissideret kvalme i dette tilfælde, direkte affødt af manglende politisk regulering af en samfundsundergravende fossilt brændstof sektor.

Når det nu i dette tilfælde er erhvervslivet repræsenteret af en fossilt brændstof sektor, der taler om økonomisk vækst på olie og gas, så må det da snart gå op for de sidste, der ikke har hørt om konsekvenserne af fortsat stigende CO2 mængder i atmosfæren, at hvis ikke økonomisk vækst i samfundet er bæredygtig vækst, så lyder erhvervslivet, økonomer og politikere, når de taler om økonomisk vækst på olie og gas, i ørene på befolkningen, fuldstændig som stiknarkomaner der vil sælge deres børn for det næste fix.

Spørgsmålet er, hvornår begynder vores Folkevalgte, at opføre sig som folkets repræsentanter, med b.la. langsigtede bæredygtige klimamål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering?