Læsetid: 7 min.

Forsvarsredegørelse afslører hidtil ukendt fangepraksis i Irak

Når forsvaret ikke kan redegøre for seks ud af ti fangers skæbne skyldes det, at soldaterne i en ’en lang række tilfælde’ udleverede fanger til irakerne uden nogen form for aftaler, viser forsvarets egen fangeredegørelse. Flere officerer mener, at de officielle fangetal er ren fiktion
irak danmark fanger irakkrigen

Dansk soldat på patrulje i Al Medinah i det sydlige Irak i 2006. Forsvaret indrømmer nu i redegørelse, at de ikke har styr på seks ud af ti af de fanger, der blev taget under indsatsen i Irak.

Peter Hove Olesen

19. maj 2016

Forsvaret har ingen idé om, hvad der er sket med flere hundrede af de fanger, som danske soldater pågreb under Danmarks fire år lange krig i det sydlige Irak.

Det skyldes blandt andet en hidtil ukendt fangepraksis, som fremgår af dokumenter fra forsvarets såkaldte Irak Task Force, som Radio24Syv har fået aktindsigt i og delt med Information.

I et rapportudkast fortæller Forsvaret for første gang, hvordan de danske styrker i Irak »i en lang række tilfælde« udleverede fanger til de irakiske myndigheder uden nogen form for overdragelsespapirer eller aftaler, der kunne sikre eller beskytte fangerne mod overgreb i hænderne på det berygtede irakiske politi.

Ifølge redegørelsen, som Forsvaret har afleveret til den nu nedlagte Irak- og Afghanistankommission, brugte de danske soldater denne type »uformelle overdragelser« i et omfang, som »vidner om en udpræget pragmatisk tilgang til håndtering af tilbageholdte«.

Dokumentation: Uddrag fra redegørelsens kapitel 4

Hvor mange af disse uformelle overdragelser, danskerne foretog i Irak, fremgår ikke af rapportudkastet, men Irak Task Force slår fast, at de uformelle overdragelser var så almindelig en praksis, at den enkelte patruljefører ude i felten kunne foretage dem.

Konsekvensen af de uformelle overdragelser er ifølge Irak Task Force, at forsvaret efterfølgende ikke havde noget overblik over, hvad der skete med fangerne.

»Fremgangsmåden betød, at der ikke blev udfærdiget formelle overdragelsespapirer eller blev indgået reelle og forpligtende aftaler ... og derfor havde bataljonen ikke mulighed for at følge de overdragne fangers skæbne,« hedder det i den aldrig tidligere offentliggjorte redegørelse.

Tvivl om fangetal

Forsvarschef Peter Bartram ønsker ikke at svare på Informations spørgsmål om den hidtil ukendte fangepraksis og Værnsfælles Forsvarskommando har efter tre uger endnu ikke svaret på en række skriftlige spørgsmål.

Tidligere efterretningsofficer, kaptajn Anders Kærgaard bekræfter imidlertid, at den hidtil ukendte praksis blev anvendt, da han var i Irak på hold fire fra august 2004 til februar 2005.

»Det er rigtigt, at patruljeførerne selv måtte overlade fanger direkte til irakerne, uden at der blev skrevet papirer på det. Og det gjorde de. Hvis en patrulje tog fanger i det danske område, blev de typisk afleveret på den nærmeste irakiske politistation eller afhentet af irakisk politi,« siger han.

»Fra sommeren 2004 holdt vi stort set op med at føre tilsyn og følge op på de fanger, vi tog.«

Ifølge et bilag til Irak Task Forces redegørelse tog de danske soldater mindst 567 fanger i løbet af de fire år, Forsvaret var indsat i Basra-provinsen. Men det tal mener Anders Kjærgaard kan være langt højere, bl.a. på grund af de uformelle overdragelser.

»Det første år i Irak tog vi op mod 30 fanger om ugen, og på vores hold er et forsigtigt estimat, at vi tog cirka fem fanger om ugen. Hvis man ganger de tal op, når man hurtigt op på et tal, der er væsentlig højere end 567,« siger han. Og det bekræfter oberst Lars R. Møller, der var chef for Forsvarskommandoens afdeling for Internationale Operationer i 2010-2011, mens Irak Task Force skrev sin rapport.

Han kalder de 567 fanger, som arbejdsgruppen når frem til i sin redegørelse for »ren fiktion«.

Dokumentation: Status for anviste og tilbageholdt taget af danske styrker pr. 25/11-2011

»Om der var flere fanger end dem, der fremgår af fangeredegørelsen? Ja, det kan jeg love dig for«, siger Lars R. Møller til Information og Radio24Syv. »Men det hele afhænger af definitionen på en fange, og den fik vi først et halvt år efter, vi var taget hjem fra Irak.«

Først her blev det fastlagt, at en tilbageholdt skulle være tilbageholdt i mere end fire timer for at blive betragte som tilbageholdt.

Lars. R. Møller betegner i det hele taget Forsvarets forsøg på at lave en troværdig oversigt over antallet af tilbageholdelser og fangernes videre skæbne for »spild af tid«.

»Når de tal, man smider ind i systemet i den ene ende, er så usikre, som tilfældet er, så bliver hele oversigten ubrugelig,« siger han.

’Ikke en skid styr på det’

På ét punkt mener oberst Møller dog, at Forsvarets fangeredegørelse er retvisende. Den beskriver det kaos, der herskede på fangeområdet under hele den fire år lange indsættelse i Irak.

Torben Mikkelsen og hans kolleger i Irak Task Force beskriver da også gentagne gange, hvordan forsvaret hverken havde styr på antallet af fanger, deres identitet eller hvad der skete med dem i hænderne på det berygtede irakiske politi.

»Der er ikke fundet dækkende opgørelser eller anden form for registrering, der kan vise, hvorvidt bataljonen havde et samlet og dækkende billede af danske tilbageholdelser«, hedder det bl.a. i redegørelsen. Og et andet sted:

»Det tilsyneladende fravær af en sådan samlet opgørelse fra missionens start har afgørende påvirket bataljonens mulighed for at rapportere fyldestgørende og følge de tilbageholdte.«

Eller som Lars R. Møller formulerer det.

»Vi havde ikke en skid styr på det.«

Den danske militærjurist Kurt Borgkvist bekræfter, at det var stort set umuligt at holde styr på de danske fanger, da han var i Irak på hold tre i foråret og sommeren 2004.

»Min opgave var at tilse alle fanger, som var pågrebet i det danske ansvarsområde. Men bare at finde dem igen var svært. Det kan godt være, at vi skrev deres navne op på en PC hjemme på basen, men ude på de irakiske politistationer kunne ingen læse vores alfabet, og fangerne var kun noteret i den enkelte politibetjents notesbog,« fortæller Kurt Borgkvist.

»Hvis fangen så var kommet på hospitalet, var kunsten først at finde ud af hvilket hospital, og dernæst at finde ud af, hvad der var sket derefter? Hvis han f.eks. var blevet leveret tilbage til politiet, hvilken station var han så afleveret til, og hvor var han nu? Det kunne tage flere dage at lokalisere blot en enkelt fange, hvis det overhovedet lykkedes.«

Når Borgkvist endelig fandt en fange, var der desuden ofte stor usikkerhed om, hvem der var ansvarlig for ham. »Fangerne kunne ikke kende forskel på vores uniformer og vidste ofte ikke, om det var en dansker eller en brite, der havde arresteret dem. Det var det rene kaos,« siger han.

Vildledning af Folketinget?

Hos menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Dignity – Dansk Institut mod Tortur vækker de uformelle overdragelser og Forsvarets generelle mangel på overblik over fangernes skæbne opsigt.

Chefjurist Claus Juul, der har fulgt Danmarks fangehåndtering i Irak og Afghanistan tæt, er rystet.

»Jeg har ikke hørt om den her praksis før. Det overrasker mig. Hidtil har vi jo haft indtryk af, at forsvaret har forsøgt at arbejde efter reglerne, forsøgt at registrere fangerne og føre tilsyn, så de ikke røg i et sort hul,« siger Claus Juul.

»Det billede, Forsvaret har givet Folketinget og offentligheden var jo, at Danmark ikke medvirkede til menneskeretskrænkelser. Med de nye oplysninger ser det ud til, at soldatene med vidt åbne øjne afleverede bundter af fanger til irakisk politi uden at registrere det nogen steder. Det er jo noget helt andet.«

»Hvis det er rigtig, er både regeringen, Folketinget og den danske offentlighed jo blevet vildledt,« siger Amnestys chefjurist.

Læs også: Partier rystet over dansk fangekaos

Juridisk seniorrådgiver Elna Søndergaard fra Dignity er lige så overrasket.

»Jeg har ikke hørt om den her meget pragmatiske tilgang før, hvor der ikke blev udarbejdet overdragelsespapirer eller indgået aftaler om behandlingen af fangerne og dansk tilsyn,« siger hun.

»Det ser jo ud, som om danskerne end ikke forsøgte at fastslå fangernes identitet, før de udleverede dem til irakerne,« siger hun og mener, at »Danmark dermed kan have pådraget sig et juridisk ansvar for fangernes videre skæbne«.

’Mission Creep’

Det rapportudkast, som Radio24Syv og Information er i besiddelse af, er dateret 25. november 2011. Der er tre uger før, daværende forsvarschef Knud Bartels meddelte regeringen, at forsvaret havde taget mere end 500 fanger i Irak og ikke 198, som Forsvaret tidligere havde oplyst til Folketinget.

Der er ifølge aktindsigten tale om det seneste rapportudkast fra Irak Task Force og dermed er tallene i rapporten udtryk for, hvad arbejdsgruppen var nået frem til efter et års arbejde.

Knud Bartels ønsker ikke at kommentere indholdet af rapporten, men han står »100 procent« ved de oplysninger, han kom med i sit brev til daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) den 16. december 2011.

»Det var, hvad vi vidste på det pågældende tidspunkt efter et meget omfattende, meget grundigt og meget detaljeret arbejdet,« siger Knud Bartels.

Det fremgår af et bilag til rapporten, at Danmark tog mindst 567 fanger, hvoraf 504 blev udleveret til irakerne og de 63 til briterne. Dertil kommer mindst 153 »anviste« – et begreb, som ifølge rapporten dækker over fanger, der er blevet tilbageholdt meget kortvarig. Tilsammen er der altså tale om 720 personer.

Men det fremgår også af rapporten, at der fortsat er stor uklarhed om det præcise antal fanger. I kapitel fire står der, at danskerne har tilbageholdt mellem 517 og 523 personer og et andet sted, at Irak Task Force har gennemgået ialt »1.156 hændelser, der har resulteret i anvisninger eller tilbageholdelser af personer«.

Under en briefing af Bartels beskriver Irak Task Forcen da også opgaven som »Mission Creep« »opgaven er vokset og vokset«, fremgår det af en række power points, som Radio24Syv også har fået aktindsigt i og delt med Information.

Læs også: Danske officerer afviser at have brudt regler om irakiske fanger

Information ville gerne have spurgt forsvarsminister Peter Christensen (V), forsvarschef Peter Bartram eller Irak Task Forces leder, kommandør Torben Mikkelsen om de uformelle udleveringer og det generelle fangekaos i Irak. Men ingen af dem har ønsket at svare på spørgsmål om sagen.

Alle henviser de til Værnsfælles Forsvarskommandos presseafdeling, som endnu ikke havde besvaret en række spørgsmål, fremsendt tre uger tidligere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Niclas Darville
Jan Pedersen og Niclas Darville anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en helt grundlæggende international regel, at når man tager mennesker i sin varetægt, og dermed forhindrer dem i at tage vare på egen skæbne, har man samtidig påtaget sig det fulde ansvar overfor disse mennesker.

Men "Forsvaret ved ikke, hvad der skete med hundredvis af fanger, som danskerne udleverede til irakerne". Og de er tydeligvis heller ikke blot det mindste interesserede.

Jeg syntes, at dette ikke blot er helt uansvarlig ansvarsforflygtigelse, men det er en grovhed mod de danske skatteborgere, der finansierer dette. Og man kan jo spørge sig, hvordan man tror, at forsvaret vil kunne fungere, hvis der blev brug for det. - Ja, om man overhovedet kan have tillid til det danske forsvar overhovedet.

Jeg syntes, at denne slendrian skal for en militær domstol, der skal undersøge disse sager helt til bunds, og stille de ansvarlige embedsmænd og evt. politikere til strafansvar.

Og for en sikkerheds skyld bør sagen også følges helt tæt af kompetente internationale konsulenter, så vi som samfunds- og skatteborgere, der i sidste ende er ansvarlige for forsvarets handlinger, kan være sikre på, at man er kommet til bunds i dette rod.