Læsetid: 4 min.

Goldman bedrev godt købmandskab

DONG var i dyb krise og økonomisk nødlidende, lød det, inden Goldman Sachs købte sig ind. På et år har investeringsbanken fordoblet selskabets værdi. Regnskaberne viser, at virksomheden blev solgt alt for billigt og staten snydt, siger erhvervsmand og DONG-kender Ole T. Krogsgaard
28. maj 2016

Med DONG’s værdiansættelse på mellem 83 og 106 mia. kr. inden næste års børsnotering, er det lykkedes selskabets og dets nye aktionærer, ATP, PFA og Goldman Sachs, at fordoble selskabets værdi på et år. Det har rejst spørgsmål om, hvorvidt de virkelig er så dygtige i DONG og Goldman Sachs, eller om DONG blev vurderet for billigt, da de nye aktionærer fik lov at købe aktier i 2014. Dengang blev DONG vurderet til 31,5 mia. kr., og kapitalindsprøjtningen fik værdien op på 45 mia. kr.

Selskabet var i dyb, dyb krise hed det sig. Torsdag aften blev det gentaget af finansminister Claus Hjort Frederiksen i Debatten på DR2. I Berlingske blev snakken om en for lav prisansættelse kaldt for ammestuesnak.

Den erfarne erhvervsmand Ole T. Krogsgaard, der har fulgt sagen tæt, har ført an i den påståede »ammestuesnak« ved at gennemgå DONGs regnskaber og stille spørgsmål til den lave værdiansættelse. Hans første kronik om sagen kom dagen før aftaleunderskriften 30. januar 2014, og i efterfølgende kronikker påviste han de kritisable forhold omkring værdiansættelsen af selskabet, hemmeligholdelsen og det af kammeradvokaten kritiserede aktieudbud, som ikke gav andre bydende en rimelig chance for at byde på selskabets aktier.

»Hvis man kigger på regnskaber for de fire sidste år op til aftalen, er der afskrevet ordinært med omkring 35 mia. kr., og ekstraordinært næsten lige så meget. Altså tæt på 70 mia. kr. Det er meget for en virksomhed med samlede materielle aktivers værdi på 80 mia. kr. Så store værdivariationer gør det meget svært at vurdere berettigelsen af under- og overskudsfordeling på de enkelte år,« siger Ole T. Krogsgaard.

Den påståede dybe krise var ifølge ham direktionens ønske om en kapitaltilførsel på 6-8 mia. kr. Det er ikke meget i forhold til en ansvarlig kapital på over 50 mia. kr. På det grundlag er det uværdigt at kalde statens selskab kriseramt. Da aftalen blev underskrevet, var den rentebærende nettogæld allerede faldet fra 32 til 26 mia. kr., og der var netop solgt en andel i en vindmøllepark for 6 mia. kr. Desuden ventede en givtig engelsk havmølleaftale med udsigt til en salgsindtægt på 170 mia. kr. Det måtte finansudvalget ikke vide før underskriften, og de måtte underskrive uden at sætte sig ordentligt ind i aftalen. Kontanterne fossede ind i DONG. Allerede i 2011-regnskabet blev DONG beskrevet som global markedsleder på havvindmøller, og få måneder efter sin tiltræden skrev Henrik Poulsen det samme i 2012-regnskabet.

»Både DONG og Goldman Sachs vidste, at de stod over for at underskrive den kontrakt med den britiske regering. Og at den var så eventyrlig god, at den i løbet af få år ville kunne indbringe en salgsindtægt på 175 mia. kr. Hvordan kan man med nogen som helst god samvittighed sige, at statsvirksomheden var i den dybeste nød,« siger Ole T. Krogsgaard.

Gammel erfaring

Det er en gammel erfaring, at når man nedskriver kraftigt, får man bedre mulighed for efterfølgende forbedrede regnskaber. Ligesom DONG fik et underskud på næsten 10 mia. kr. i 2015 og et overskud i første kvartal 2016 på 8 mia. kr. før og 5 mia. kr. efter skat.

– Er den her regnskabspraksis smart op til en børsnotering?

»Ja, afhængigt af, fra hvis side man betragter sagen.«

– Har DONG været god til det?

»Goldman Sachs og DONG’s ledelse har købt billigst muligt og sælger dyrest muligt. Det er, hvad der kaldes godt købmandskab.«

– Over for påstanden om, at Goldman Sachs købte billigt og kommer til at sælge dyrt, står et scenarie, hvor det har været Goldman Sachs, der har skabt den øgede værdi.

»Den køber jeg ikke. Værdierne var der ved aftalens indgåelse, den tidligere ledelse havde lagt grundlaget og investeret, men politikerne så ikke klart og blev ikke hjulpet til at se klart.«

– Kunne man have hyret konsulenter til at gøre det, som Goldman Sachs har gjort ved DONG?

»Og hvad er det lige præcist?«

– De har fordoblet værdien?

»Ja, den officielle, men ikke den reelle værdi. En kompetent sælger som Goldman Sachs ville ikke drømme om at sælge til den lave pris, men skaffe sig den viden, som finansudvalget og Folketinget blev forhindret i at få. Få år forinden havde finansministeriet selv værdiansat Dong til 70 mia. kr., og i 2014 var der ovenikøbet kommet solid fremgang i vindforretningen. En forstandig sælger ville sørge for at kende både de foreliggende og de største forventede værdier. Staten bør aldrig handle under pres, men vælge det bedst egnede tidspunkt til salget.«

– Kunne staten selv have gjort det og så hyret eksperter til at stå for salget?

»Sagtens. Og det havde ikke kostet den noget. Staten kan låne til stort set nul procent i rente.«

– Hvorfor var de så modvillige?

»De er vel blevet overtalt eller skræmt med al den krisesnak.«

– Claus Hjort Frederiksen siger, at vi skal glæde os over, at DONG er blevet så meget værd. Skal vi ikke det?

»Det kan vi da godt. Det bliver vi i hvert fald nødt til nu. Men tilbage står, at de penge som Goldman Sachs tjener, dem kunne staten lige så godt have tjent. Man kunne sagtens have ført DONG på Børsen uden Goldman Sachs – det er der mange andre, der gør,« siger Ole T. Krogsgaard.

– Men hvem i finansministeriet skulle have en interesse i at sælge DONG for billigt?

»Det må du spørge Corydon om.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Larsen
  • Flemming Berger
  • Nikolai Beier
  • Randi Christiansen
  • Tue Romanow
  • Rasmus Knus
  • Toke Andersen
Troels Larsen, Flemming Berger, Nikolai Beier, Randi Christiansen, Tue Romanow, Rasmus Knus og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

En "eventyrlig god" kontrakt med den britiske regering kunne opfattes som for god til at være sand. Bjarne Corydon vidste om nogen, hvor hurtigt regler for statsstøtte kunne ændres.

Der mangler også svar på, hvor ofte Ole T. Krogsgaard selv offentliggør alle detaljer om sine forretningsaktiviteter.

olivier goulin

Gad vide, hvor mange aktier Corydon selv sikrede sig efter salget?
Kunne være ganske interessant at vide.

/O

Steffen Gliese, Flemming Berger og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Steen Andersen

Det er sært, at alle de artikler jeg har læst slutter med at henvise til tidligere finansminister Bjarne Corydon.
Vil han ikke bidrage med at kaste lys over processen op til salget af en del af DONG, så vi kan få noget information.
Det hele kan da ikke være hemmeligt, så synes jeg da først, at der må være noget som ikke tåler dagens lys, for som befolkningens og statens repræsentant som finansminister må man da som minimum få en forklaring og en redegørelse for forløbet af en sådan person.
Eller er der skovlet noget ind under gulvtæppet?

Mikkel Bech

Der er bare noget, der ikke stemmer her.

Den globale finansindustri har tusindevis af ansatte, der ikke laver andet end handle med ikke noterede selskaber og lige så mange til at lede efter dem. Finansindustriens livsblod er information og relationer. DONG var en godbid, og hvis der var andre, der havde interessen i være med til en højere pris, så ville de selvfølgelig sørge for, at det blev offentligt kendt.

De rådgivere som staten hyrede til denne opgave har som udgangspunkt en interesse i at få prissat så højt som mulig. Deres bonus afhænger af det (dog er en lille bonus bedre end ingen bonus).

Mon ikke mere forstandige mennesker har mere at sige om dette, når den ideologiske storm har lagt sig?

Randi Christiansen

" ... som finansudvalget og Folketinget blev forhindret i at få." Af hvem? Og hvordan kan man - som så topprofessionel finansmand, at man efterfølgende ansættes af mckinsey - lade sig forhindre i at erhverve relevant viden for den handel, man som højt betroet embedsmand varetager på statens vegne?

Meget peger på, at de ansvarlige - corydon og co - har bedrevet ansvarspådragende inkompetent og/eller korrupt administration af statens ejendom, fællesejet. Dette bør ikke fejes under gulvtæppet, men føre til en rigsretssag, hvor de ansvarlige kan få mulighed for at tilbagevise disse højindikerede mistanker. Tier de herom, må det betragtes som et samtykke i, at mistankerne er berettigede.

Ivan Breinholt Leth, Eva Bertram og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Eller også har de ansvarlige for denne handel fået et tilbud, de ikke kunne afslå ...

Der er for mange løse ender i denne sag, til at den ikke bør undersøges til bunds

Eva Bertram, Jørgen Steen Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

Man kan jo ikke have to situationer på samme tid. Ingen kan vide, hvordan det var gået, hvis staten havde trådt ind. Måske har det international finansbroderskab åbnet døre, som eller ikke var blevet åbnet, hvis DONG havde vedblevet med at være statens.
Så uanset hvad man synes om spillet, kunne statens værdi nu være blevet mindre !!
Dette skal ikke ses som et forsvar - kun strictly business.

Michael Kongstad Nielsen

Leo - DONG var hverken blevet mere eller mindre værd, hvis kapitaludvidelsen var kommet fra staten uden børsnotering. Selskabets strategi, drift og udvikling er det afgørende, ikke aktionærernes spekulation i markedet.

Steffen Gliese, Jørgen Steen Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Leo Nygaard. Mener du at politikere i Storbritannien havde truffet en anden afgørelse om støtte til havvindmølleparker, hvis det kun havde været den danske stat og ikke Goldman Sachs, der havde økonomiske interesser i beslutningen?
Og er det virkelig bare "strictly business"?

Eva Bertram, Leo Nygaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

"Bevis det modsatte" er en syg melding i en debat, den plejer man kun at bruge når vi diskuterer religion.

Torben Knudsen

I bagklogskabens klare lys. Selv når vi taber til svenskerne i fodbold, har vi sat det pt. bedste hold må man formode.

Eva Bertram

Det at alting skulle være så hemmeligt - jf at finansudvalget fik ca 4 timer til at gennemlæse aftalen og ikke måtte tage noter - er for mig at se det bedste argument mod privat salg af offentligt ejede (og skabte) virksomheder. Den slags går ikke uden demokratisk indsigt, og Corydons konstante afvisninger af at diskutere præmisserne - ikke mindst den pludselige halvering af DONGs værdi - er ren gift for tilliden til politikerne. Det kan ikke være de private finansfolk der kan kræve hemmeligholdelse af deres tilbud...

Tue Romanow, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Ivan Breinholt Leth og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Soren Andersen

Uden at kende sagen til bunds er der et par punkter der gør mig nysgerrig.

Såvidt jeg husker var alle meget oprørte over at staten delvist garanterede Goldman Sach' investering. Det hænger overhovedet ikke sammen med at alle nu kan se og åbenbart altid har kunne se at Dong blev solgt alt for billigt.

Er der en der kan forklare hvordan det hænger sammen?

Der var også noget med at Pensiondanmark fik tilbuddet men overhovedet ikke var interesset uden 100% garanti fra staten. Ergo må de have vurderet at Dong var en dårlig / meget risikabel investering.

Er der iøvrigt en her der kan henvise mig til en artikel eller lign. der dokumenterer, at de danske pensionskasser ikke kunne have købt en større andel eller hvorfor de ikke købte mere end de ca. 3 MIA de endte med (såvidt jeg ed)?

Eva Bertram

Søren: relevante spørgsmål. Læs Anders-Peter Matiasens bog Det bedste bud, eller tjek hans gruppe med samme navn på Facebook.