Læsetid: 4 min.

Grækerne spænder livremmen – mens kreditorerne skændes

Endnu flere sparetiltag, der skærer dybt i grækerne privatøkonomi skal blødgøre de græske kreditorer. IMF har imidlertid opgivet håbet om, at Grækenland med den nuværende spareiver formår at slippe ud af gældsdilemmaet.
Den græske regering må atter stramme skruen og kræve højere skatter og moms for at imødekomme kreditorernes krav. Men spørgsmålet fra de hårdt ramte borgere er, hvor meget man kan klippe en skaldet. Udsigten til græsk vækst er stadig uvis.

Petros Giannakouris

25. maj 2016

»Den græske ministerpræsident, Alexis Tsipras, bar først en Hugo Chavez-hat (Venezuelas afdøde socialistiske præsident, red.), men endte med at iføre sig en Margaret Thatcher-paryk,« fnøs en af de politiske konkurrenter, den socialdemokratiske partiformand Fofi Gennimata over for Radio Thessaloniki i går. Hun kalder den græske regerings seneste skattestigninger og den omfattende sparepakke, der blev vedtaget søndag nat, for »neoliberal politik af værste skuffe.«

For at imødekomme kreditorerne, har Grækenland valgt at indføre en slags automatisk sparegrønthøster, hvis landets økonomi ikke vil kunne opfylde det ekstremt høje og ambitiøse budgetoverskud på årligt 3,5 procent fra 2018, der kræver mere end en femdobling af overskuddet set fra det nuværende niveau. Dermed vil Grækenland, ifølge Fofi Gennimata, nærmest med garanti få rundbarberet sine statsbudgetter i årene fremover, hvilket vil være uholdbart for grækerne og endnu engang lade den fremtidige økonomiske vækst fortone sig i det uvisse.

Mangler skat på vejrtrækning

Grækerne skal under alle omstændigheder igen til lommerne, efter at de nye skatter og afgifter vil stige, med hvad der svarer til en gennemsnitlig månedsløn, der ligger på 850 euro (6.300 kr.). Også fordi dagligvarer bliver dyrere, idet momsen ryger i vejret med endnu én procent fra 23 procent, rammes de fattigste hårdt.

»Nu mangler vi bare, at der kommer afgifter på at trække vejret,« lød det fra en ung græsk kvinde over for Spiegelonline.de i Athen. Stramningerne er gennemført med et »blødende hjerte«, tilføjede Alexis Tsipras i det græske parlament, der umiddelbart efter måtte vinke farvel til endnu en venstreradikal politiker, der ikke kunne få sig selv til at stemme for sparepakken. Vedkommende måtte straks opgive sit sæde i det græske parlament og blev erstattet med en suppleant for at bevare regeringens flertal.

Som øvrige led i sparekataloget skal en lang række af statens selskaber overføres til en privatiseringsfond og sælges fra. Og dermed bliver det græske parlament også fravristet den politiske kontrol omkring de fremtidige salg. Det har været et krav fra kreditorerne og EU-partnerne, der i går aftes mødtes i Bruxelles for at tale om at frigive yderligere 11 milliarder euro i den 86 milliarder euro (640 milliarder kr.) store hjælpepakke, som kreditorerne og Grækenland snørede sammen sidste sommer.

Men landets kreditorer er i dag langt fra enige om, hvilken kurs Grækenland skal tage. Især Den Internationale Valutafond (IMF) har indtaget en markant anderledes rolle peger i en frisk analyse på, at fortsættes den nuværende sparekurs, vil Grækenland frem mod 2060 bruge 60 procent af statsbudgettet på gældsafdrag og rentebetalinger.

IMF siger det ligeud

Og fordi IMF kun må deltage i hjælpeprogrammer, hvor modtagerlandet realistisk set kan slippe af med sin gæld, tror man ikke længere på den hidtidige politik. IMF mener modsat de øvrige kreditorer, at landet skal have nedsat renten til fremover 1,5 procent og udskudt sine afbetalinger af gælden længere ud i fremtiden. Det er imidlertid en torn i øjet på Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, der ikke vil anerkende, at det skulle være noget problem.

Sven Giegold, De Grønnes finanspolitiske talsmand i Europa-Parlamentet, siger til Information, at IMF i det mindste tør melde ærligt ud.

»Man må takke IMF for, at de er de eneste, der tør komme med sandhederne. IMF’s forslag er økonomisk holdbart, men uden at man kan få Wolfgang Schäuble med på det. Han forfægter til gengæld et synspunkt, der ikke er økonomisk realistisk. Fortsætter man den nuværende politik, forbliver Grækenland uinteressant for investorerne, fordi man ikke aner, om landets økonomi holder. Holder man fast i ensidige sparetiltag uden samtidig at investere, kommer den græske økonomi ikke på benene igen«, siger Sven Giegold.

Han mener, at den tyske regering må se at opgive deres blokadeholdning over for en græsk gældslettelse, der mere hænger sammen med tysk indenrigspolitik end med Grækenlands ve og vel:

»Den tyske regering har manøvreret sig ind i en blindgyde, hvor de på den ene side vil beholde IMF på kreditorsiden, men på den anden side først vil gennemføre gældslettelser tidligt efter et forbundsdagsvalg i 2017. Fordi man er bange for reaktionerne fra regeringspartner CSU eller det konkurrerende parti Alternative für Deutschland.«

Sven Giegold advarer dog også mod at fokusere ensidigt på betingelsesløs gældslettelse og retter også sin kritik mod den græske regering.

»Også den nye græske regering har ikke levet op til at bekæmpe skatteflugten. De græske skattemyndigheder har fået et bedre overblik og flere data over transaktioner til udlandet, men de benytter sig ikke af det. Klientelismen fortsætter under Tsipras-regeringen, og man sender regningen videre til de fattigste. Derfor skal vi ikke sende blankochecks til Athen, men finde en ny formel på at opretholde presset udefra omkring reformer og samtidig lette i gælden«, siger Sven Giegold.

Den politiske analytiker George Tzogopoulos fra Athen siger til Information, at den græske regering har vist sig at være overraskende pragmatisk, og at Alexis Tspiras reelt har gennemgået en transformation, der skal sikre, at han forbliver ved magten.

»Nu ligger stridighederne hos kreditorerne, og det kan gøre det mere sandsynligt, at Grækenland på længere sigt får en gældslettelse, som Tyskland vil skulle kalde noget andet.

For det er også et retorisk slagsmål: Det er svært at se, hvordan Tyskland kan slippe ud af det hjørne, man har malet sig op i, men mit bedste bud er, at fordi Grækenland har imødekommet sine kreditorers krav, kan man ikke undslå at skære i rentesatsen uden også at skære ned på selve gælden for at gøre begge parter tilfredse«, siger George Tzogopoulos.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Jørgen Steen Andersen
Jan Pedersen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer