Læsetid 7 min.

Efter guldfeberen lider deleøkonomien af moralske tømmermænd

For et par år siden var deleøkonomi en darling, et løfte om en ny økonomisk model, hvor alle blev rigere af at dele med hinanden. Men så udviklede de nye tjenester sig til milliardforretninger, hvis rigdom bestemt ikke er kommet alle til gode. Er deleøkonomien død?
Nogle deleøkonomiske tjenester har udviklet sig til milliardforretninger, der har udkonkurreret etablerede virksomheder ved at benytte løst ansatte uden rettigheder, lød det blandt andet på Oui Share-festen i Paris, som er den største internationale konference om deleøkonomi.

Peter Hesseldahl

31. maj 2016

»Efter guldfeberen« – var overskriften for årets Oui Share-fest, den største internationale konference om deleøkonomi, som netop har været afholdt i Paris.

Deleøkonomien har været på en dramatisk rutsjebanetur. For et par år siden var det alles darling; et løfte om en ny økonomisk model, der byggede på at fremmede turde stole på hinanden og få glæde af at dele ting, viden eller gøre tjenester for hinanden.

Pludselig udviklede de nye deleøkonomiske tjenester sig så til milliardforretninger, der i betænkelig grad udkonkurrerede etablerede virksomheder ved at benytte løst ansatte uden rettigheder, ved at undgå besværlige krav om sikkerhed og ansvar og i øvrigt sende alle pengene i skattely.

Oui Share-fest er en tredages konference med indlæg og workshop fra stort set alle vigtige spillere i deleøkonomien. Den holdes i et smukt gammelt cirkustelt og i en hel lille landsby af pavilloner med udstillinger og aktiviteter.

Sidste år handlede det meget om penge. Utallige håbefulde entreprenører havde fået travlt med at skabe det næste Uber, Airbnb, Lending Club eller Blablacar.

I år handlede Oui Share-festen mindre om penge – og mere om værdi. Det er tydeligt, at de digitale platforme kan tjene store penge, men gevinsten går kun til nogle få ejere og aktionærer, og det opleves i stigende grad, som om en stor del af den værdi, de skaber, trækkes ud og væk fra de bidragydere og fællesskaber, der faktisk laver arbejdet. Samtidig har hundredevis af tjenester, der skulle hjælpe folk med at dele måltider, værktøj, lufte hunde osv., enten drejet nøglen om, eller de har måttet justere de økonomiske forventninger kraftigt ned.

Nu står vi efter guldfeberen og overvejer, hvordan vi kommer videre med drømmen om en ny økonomi, der bruger digitale platforme og netværker til at skabe fællesskaber, hvor mennesker deler og hjælper hinanden til gavn for alle.

Værdi for de mange?

Ezio Manzini, italiensk professor i design og en af de ledende internationale skikkelser inden for design til fremme af bæredygtighed, gør status i sit indlæg:

»For nogle har de digitale platforme været en fabelagtig succes. Men mange andre af de ideer, der gjorde os alle så begejstrede for deleøkonomien, har vist sig at være det stik modsatte af, hvad vi forestillede os.«

Med internettet og smartphones har vi fået redskaber til langt lettere, billigere, mere effektivt og præcist at finde hinanden, så vi kan mødes om at løse problemer, udføre arbejde eller dele viden og ressourcer. Når mennesker finder sammen om at skabe og deles, sparer man desuden ikke kun penge og får adgang til flere ressourcer. Man oplever også glæde ved at møde andre, og man styrker sammenhængskraften og tilliden i samfundet.

Problemet er, at de digitale platforme, som organiserer udvekslingen, sidder på dataene og afgør lov og orden for samspillet mellem deltagerne, typisk drevet sådan som man gør i Silicon Valley: Man opbygger en tjeneste og trækker et community af brugere til. Så overbeviser man venture-kapitalisterne om at foretage en enorm investering, der kan gøre det muligt at skalere til global rækkevidde – og derefter begynder man at hive penge ud af platformen og tilbage til investorerne.

Forskel på job og arbejde

Esko Kilpi, finsk professor og entreprenør, var en blandt mange til Oui Share-festen, der pegede på, at vi må skelne mellem penge og værdi:

»Der skabes enorm værdi for samfundet, når vi deler viden og bruger de digitale platforme til at samarbejde – men meget af det måles ikke. Vi skal have fundet nye mål, der kan vise en mere nuanceret forståelse af værdi: af omsorg, sociale aktiviteter, nabohjælp, kunst, miljøtiltag. Men vi må også erkende, at ikke alt kan måles, og derfor må vi lære os selv at sætte pris på værdier, der ikke kan måles,« siger Esko Kilpi.

Tilsvarende mener Kilpi, at man må forsøge at skelne mellem ‘et job’ og ‘et arbejde’. Et job er noget, man gør for at tjene penge, men der er også arbejde, der ikke skaber penge, og som man ikke nødvendigvis gør for at få løn.

Man kan overveje, om vi er på vej mod en økonomi, hvor mange ikke arbejder for penge, og hvor meget af det, vi bruger og lever af, ikke er noget, vi betaler for med penge.

Det kan umiddelbart lyde som en romantisk drøm, men baggrunden er snarere frygt for, at mange mennesker i de kommende år vil komme i den situation, at de ikke kan få ‘et job’. Enten fordi deres job kan udføres billigere af en freelancer i et billig-land, eller fordi det kan klares af en robot. Den danske tænketank Cevea beregnede for nylig, at en tredjedel af alle job i Danmark risikerer at blive automatiseret inden for de næste ti-tyve år.

Selv om der ikke er ‘job’ nok til alle, er der imidlertid masser af arbejde, der trænger til at blive gjort, og som skaber reel værdi – men som ikke er noget, nogen vil betale penge for.

Det er her, borgerløn eller ‘basisindkomst’, som det også kaldes, kommer ind i billedet. Borgerløn nævnes efterhånden ofte som løsningen på den situation, hvor vi må erkende, at der ikke er job til alle.

Ideelt set stiller borgerlønnen enhver fri til at gøre sig selv nyttig, som man synes, man bedst kan.

Hvis man ikke behøver at forholde sig passiv for at få understøttelse, og hvis man ikke behøver at tjene penge for at overleve, kan det blive særdeles interessant at benytte sig af en deleøkonomi, der både gør det muligt at klare sig billigere og gør det nemt at engagere sig i at skabe værdi (men ikke penge) ved at hjælpe hinanden.

Ny klasse: de undværlige

Tim Leberecht, en tysk entreprenør med adresse i Silicon Valley, forudser, at vi vil se en ny klasse i samfundet, som han kalder ‘the dispensables’ – dem, man kan undvære. De fylder ikke noget videre i pengeøkonomien, for der er ikke job til dem, og de har ikke penge nok til at være interessante som forbrugere.

Men der vil være mange i den situation, og ved at bruge deleøkonomiens muligheder kan man forestille sig, at de kan skabe en økonomi, der handler om værdi, snarere end penge.

Nilofer Merchant, der har ledet en stribe store og små selskaber i Silicon Valley, konkluderer, at det haster med at udvikle en økonomi, der også har plads til andet end penge – og som har plads til dem, der ikke har særlig stor værdi målt i penge. Ellers ender det i optøjer.

»Som økonomien fungerer nu, er det en winner takes all-model. Den giver nogle få globale giganter enorme gevinster – men der bliver ikke levnet noget til resten af samfundet,« siger Nilofer Merchant. »Vi risikerer, at masser af mennesker mister deres plads i økonomien. Og hvis man ikke synes, man har en plads i det hus, vil man brænde det af,« advarer Merchant.

Men hvad nu hvis platformen ikke blev drevet af en virksomhed, som dybest set ønsker at trække så mange penge som muligt ud af det fællesskab, den betjener? Kunne platformen i stedet være kooperativt drevet?

Nathan Schneider er en frontfigur i den amerikanske Platform Cooperativism-bevægelse, som forsøger at skabe en ny, digitalt baseret andelsbevægelse. Ved Oui Share-festen præsenterede han en række eksempler på andelsplatforme til koordinering af taxakørsel, salg af fotografier, hjemmeservice og landbrugsvarer, ejet og drevet af brugerne.

Som Schneider ser det, er andelstanken vigtig, både fordi man deler ejerskab og gevinster, og fordi alle er med til at bestemme, hvordan selskabet skal drives, og hvilke vilkår man har som bruger:

»Vi har demokrati, der giver alle indflydelse i samfundet – lige undtagen det allervigtigste sted: i bestyrelseslokalerne for de virksomheder, vi arbejder for,« konstaterer Schneider.

Virksomheder uden ejer

En mere radikal vision er, at der slet ikke er nogen, der ejer platformene. Mange centrale funktioner i samfundet forvaltes i dag af organisationer, som ikke altid sætter brugernes interesser i forreste række. Banker holder styr på transaktioner og indeståender. Google, Facebook og LinkedIn har detaljerede personlige data om os. Offentlige myndigheder administrer ejendomme og rettigheder, men ikke altid helt retfærdigt eller korrekt i alle lande. Uber og Airbnb ved, hvem der har et behov, og hvem der kan løse det, og de tjener fyrsteligt på at matche udbud og efterspørgsel.

Men hvad nu hvis de organisationer ikke var kontrolleret af aktionærer, ejere eller staten, men af et computerprogram, der nøgternt og uselvisk sørgede for at varetage brugernes interesser. Hvad nu hvis vi ikke behøvede at betro vores data og penge til organisationer, der kunne tænkes at sælge dem videre eller manipulere med dem?

Blockchain, teknologien bag den virtuelle valuta bitcoin, ser ud til at kunne gøre den type decentrale og upersonlige organisationer mulige. Meget kort fortalt går det ud på, at data kan administreres på en måde, så ingen andre end ejeren kan overføre eller ændre dem. Alle data og hver eneste transaktion krypteres og gemmes i én kæmpemæssig opgørelse – kaldet hovedbogen.

Der er ingen central server, der afvikler systemet, i stedet vedligeholdes registret af masser af små og store selvstændige computercentre, der foretager beregningerne og til gengæld bliver betalt med systemets valuta, eksempelvis bitcoins. Der er altså ingen, der kan styre systemet, og ingen der kan opkræve en afgift eller opstille betingelser for brugen af dataene.

Blockchain-teknologien fyldte rigtig meget på Oui Share-festen. Blockchain er i mange diskussioner blevet en slags tryllemiddel: en teknologi, der tilsyneladende kan sikre demokrati og retfærdighed, give sikkerhed med overvågning, fjerne al central kontrol og give magten tilbage til os alle. Samtidig er blockchain lidt som kvantefysik: Det er meget få, der rigtig forstår, hvad det går ud på, men alle forventer, at det bliver kæmpestort og omvæltende.

Peter Hesseldahl leder research-projektet WE-economy, der undersøger deleøkonomi

Den gode deleøkonomi

Uber bliver skældt ud for at underminere taxavæsnet og AirBnB for at skævvride boligmarkedet. Men i sig selv er de nye digitalt baserede tjenester hverken onde eller gode.

Det handler om, hvilke rammer vi sætter op for dem, og hvilke værdier vi trækker ud af dem.

I denne serie undersøger vi, hvordan vi bygger den gode deleøkonomi.

Seneste artikler

  • Uber og Airbnb er også klassekamp

    11. juni 2016
    P2P-bevægelsen, der arbejder for netværk uden central styring, vil udskifte kommercielle platforme som Uber med solidariske chauffør-kooperativer. Platformsøkonomien er scene for en moderne udgave af klassekampen, forklarer bevægelsens grundlægger, Michel Bauwens
  • Kan Uber gøre den tredje verdens byer kvindevenlige?

    3. juni 2016
    Seksuelle krænkelser og overfald truer kvinder, der benytter offentlig transport i udviklingslande. Det er både uværdigt og skidt for samfundsøkonomien – og derfor trænger fremtidens byplanlægning til et skud østrogen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Benno Hansen
    Benno Hansen
  • Brugerbillede for Torben R. Jensen
    Torben R. Jensen
  • Brugerbillede for peter fonnesbech
    peter fonnesbech
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Benny  Larsen
    Benny Larsen
  • Brugerbillede for jens wolff
    jens wolff
  • Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
    Ivan Breinholt Leth
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
Benno Hansen, Torben R. Jensen, peter fonnesbech, Flemming Berger, Benny Larsen, jens wolff, Ivan Breinholt Leth og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Den CEVEA undersøgelse, som der refereres til ovenfor har en tidshorisont på 10-20 år. Udenlandske undersøgelser påstår, at 47% af arbejdsstyrken vil blive frisat pga. robotteknologi og kunstig intelligens indenfor samme tidshorisont.
Det er derfor på tide, at vi gør os nogle tanker om, hvad al denne frisatte tid vil blive brugt til. Rune Møller Stahl synes at mene, at alle disse mennesker blot vil lade sig 'parkere' uden for samfundets 'normale' systemer. En noget tvivlsom påstand.
https://www.information.dk/debat/2016/05/borgerloen-kan-vaere-blindgyde
Ovenfor antydes det, at det kan medføre omfattende social urolighed og opstande, hvilket naturligvis er en reel mulighed.
En tredje mulighed er at disse mange mennesker med deres uendelige mængde af frisat tid vil finde alternative produktionsformer og alternative identiteter i cyberspace.
https://www.information.dk/comment/1132583#comment-1132583
Det ene udelukker ikke det andet, og nogle vil naturligvis lade sig 'parkere' og bruge tiden på at glo på TV. Men det er formentlig et mindretal.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

For mange år siden havde jeg en bekendt ( nu afdød) , der samlede på katastrofe rapporter og forudsigelser.

Han havde en reol med flere meter af denne type publikationer - bl a Jean-Jacques Servan-schreiber's "den amerikanske udfordring" , perspektivplan I og II fra 1972 og 1974, grænser for vækst publikationenrne , forudsigelserne om at olien i denne verden ville slippe op ca år 2000 o s v o s v. - INGEN af forudsigelserne har holdt stik - så mon ikke bekymringen om , at der ikke er job's nok til alle i fremtidens Danmark også slår fejl ?????

( Vi begår næsten altid den fejl, at vi spår om fremtiden ud fra fortidens og dagens hidtidige erfaringer / viden / teknik o s v og glemmer , at verden på alle parametre udvikler sig med stigende hast .)

Martin Lund, peter fonnesbech, Flemming Berger, Søren Johannesen, Hans Aagaard og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jamen, hold nu op - der er ikke tale om deleøkonomi.
Det ord er blevet brugt så løst, at det er ubegribeligt. Det er da netop omsætning af uudnyttet kapacitet og ikke deling. Lader man folk sove gratis på den uudnyttede sofa hos AirBnB? Tager Uber-chauffører folk med i bilen gratis, fordi de alligevel skal den vej?
Pointen i dette her er at omsætte overskudsressourcer til penge. Enhver har sin egen hyrevogn og alle kan være bolighaj for et par dage.
Dette her er en kapitalistfantasi, ikke en kollektivists. Hvis det så endda var bytteøkonomi - men det er hard cash på bordet.

Carsten Svendsen, Eva Bertram, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Mads Berg, Torben R. Jensen, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech, Bjarne Frederiksen, olivier goulin, Flemming Berger, Søren Johannesen, Holger Madsen, Helmut R., Troels Brøgger, jens wolff, Tue Romanow og Henrik Petersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Petersen
Henrik Petersen

Lige præcist Morten: Pengene på bordet eller skrid.

Som overskriften antyder, så er der tale om en guldfeber snarere end et ønske om at dele noget som helst. Desværre har guldfeber det med at udvikle sig grimt. Og det kommer det også til, hvis vi ikke formår at tøjle kapitalismen, så den kommer det store flertal til gode.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Janus Agerbo og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Robert Kroll:
Hvad skal vi så gøre ? Når nu katastrofescenarierne ikke udviklede sig helt som det stod i bøgerne? Skal vi så holde op med at tænke på at opnå et godt og retfærdigt samfund i fremtiden ?
Og: godt nok oplevede vi ikke "Peak-oil" men nu kan DET meget vel vise sig at være et katastrofescenarie, fordi en faldende oliepris måske ikke opfordrer så meget til at anvende mindre CO2 udledende energiformer.
Det er egentlig meget sigende, at det netop er Henrik Brøndum, der som regel mener at det eneste kriterie for et menneskes værdi er hvorvidt det kan starte en selvstændig virksomhed, der anbefaler din kommentar.
For mig er begge jeres horisonter for indsnævrede.

Torben R. Jensen, Bjarke Hansen og Kasper Malskær anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

På forrige års generalforsamlig i Andelskassen Merkur havde de indkaldt en gut som jeg ikke husker hvad hedder til at holde et oplæg om deleøkonomi. Han havde sammen med sin kone startet en kjoleforretning uden kjoler hvor folk kunne BYTTE kjoler.
Forretningen startede tom. Man kunne så få lov til at hænge en kjole derind mod et gebyr. Nu tjente han så pænt på at lade folk betale for denne service. Han var selvsagt rigtig glad for Uber og Airb'n'b og havde synlige dollartegn i øjnene.
Jammerligt

Lise Lotte Rahbek og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Godt de fandt et rigtig "økologisk" navn til dette så de kunne få gang i salget. En skam at navnet er løgn. Der er tale om rendyrket rå kapitalisme i en ny form.

Brugerbillede for Benny  Larsen
Benny Larsen

Tim Leberecht : "Men der vil være mange i den situation, og ved at bruge deleøkonomiens muligheder kan man forestille sig, at de kan skabe en økonomi, der handler om værdi, snarere end penge."

Er manden dum, eller Karen Ellemnann ?, hun mener jo også at fattigdom ikke handler om økonomi, du kan sagtens være næsten uden indkomst, og så leve af hvad? luftfrikadeller ok de feder i det mindste ikke, men hvor længe overlever man på dem?

Brugerbillede for uffe hellum
uffe hellum

Deleøkonomi bliver blandet sammen med centrale nye platforme. Helt fint, hvis man bare generelt interesserer sig for nye platforme. Men der er en forskel.

Profit-firmaer som Uber og Facebook og Google er ansvarlige overfor deres aktionærer, mens non-profit som craigslist er ansvarlig overfor deres idealer (og deres annoncører).

Vi har i nogle år brugt VRBO (Home Away), der er et profit-firma. Platformen er helt fin, men der er en interssekonflikt: VRBO tjener penge på at have de-facto monopol. De repræsenterer hverken lejere eller ejere, men kun deres aktionærer. For nylig blev de solgt til Expedia, der lever af fly- og hotereservationer. Tak for kaffe. Expedia er decideret modstander af, at private sommerhusejere og feriegæster bare sådan går udenom hoteller og arrangerede rejser.Så nu har Expedia lagt en procentsats oveni prisen, så lejere betaler til expedia for at leje mit sommerhus :-(

Den kapitalistiske gevinst ved deleøkonomien er netop at skære mellemmanden væk, så køberen giver alle pengene til sælgeren.

Der er ikke noget overraskende eller amoralsk ved at en for-profit platform slet ikke ønsker et frit dele-marked; det er jo netop deres indkomstgrundlag at blive den nye mellemmand.

Men jeg kan ærgre mig over hver gang en ny platform går til en profit-virksomhed.

Det eneste gode ved store for-profit platform er, at skatterevisionen bliver utrolig sikker og præcis. Der er mindre mulighed for snyd end hos småsvindlere som vognmænd og private hoteller og private håndværkere. Det er utrolig let for politiet at læse den blå avis og finde hælere, hvis de gider, men skattevæsenet kan vanskeligt revidere køb og salg, fordi betaling foregår udenom den blå avis.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Arbejdsmarkedet er ikke samfundet, det er - markedet.
Samfundet er demokratiet og institutionerne, som vi alle ejer sammen, og som vi alle burde bruge mere tid på end markedet. Det kommer vi også til, pga. teknologien.

Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Kære Troels Brøgger (31 maj kl 17.07)

Jeg synes (i al beskedenhed) , at du skyder ved siden af i din kommentar til mit indlæg.

Vi (eller i hvert fald ganske mange) er altid skråsikre, nå vi forudsiger fremtiden og lægger store planer ud fra dagens viden og forhåbninger – det gælder i offentlige og private virksomheder, i politiske forsamlinger, i NGO’er, i fodboldklubber, i familien , m h t børnenes uddannelse og fremtid , indgåelse af ægteskab o s v.

Det går sjældent så skidt som ”dommedagsprofeten” prædiker og ej heller så super godt, som vi håber.
– jeg tror på, at der bliver gode job’s til alle fremover (mange med helt nye og i dag ukendte jobbeskrivelser) , og det var såmænd i al beskedenhed mit ”budskab” – og hvis vi tror på, at vi har en fremtid, så er det da netop fortsat særdeles meningsfuldt at forbedre vores samfund på alle leder og kanter ?

(I øvrigt , så er historien , om hvordan Danmark efter at have mistet flåden til englænderne i 1807 fredede alle egetræer og plantede en masse nye, særdeles lærerig.

Da de "nye" egetræer var udvoksede og egnede til at bygge krigsskibe af, så var træ "gået af mode" til fordel for jernplader o s v.

De "kloge hoveder" efter 1807 syntes de gjorde det rigtige ved at investere i at plante egetræer til brug for flåden - og det viste sig at være et 100% fejlskud, men vi har så træerne at glæde os over.)

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vi har erfaring for, hvad folk, der blot fik penge fra et samfund, der ikke kunne tilbyde arbejde, kunne få tiden til at gå: de lavede kunst og frivilligt arbejde og nogle festede også en del, samtidig. I dag er det måske blevet lidt lettere at komme til tage en uddannelse, så de vil helt sikkert opsluge mange.