Læsetid: 7 min.

Efter guldfeberen lider deleøkonomien af moralske tømmermænd

For et par år siden var deleøkonomi en darling, et løfte om en ny økonomisk model, hvor alle blev rigere af at dele med hinanden. Men så udviklede de nye tjenester sig til milliardforretninger, hvis rigdom bestemt ikke er kommet alle til gode. Er deleøkonomien død?
Nogle deleøkonomiske tjenester har udviklet sig til milliardforretninger, der har udkonkurreret etablerede virksomheder ved at benytte løst ansatte uden rettigheder, lød det blandt andet på Oui Share-festen i Paris, som er den største internationale konference om deleøkonomi.

Peter Hesseldahl

31. maj 2016

»Efter guldfeberen« – var overskriften for årets Oui Share-fest, den største internationale konference om deleøkonomi, som netop har været afholdt i Paris.

Deleøkonomien har været på en dramatisk rutsjebanetur. For et par år siden var det alles darling; et løfte om en ny økonomisk model, der byggede på at fremmede turde stole på hinanden og få glæde af at dele ting, viden eller gøre tjenester for hinanden.

Pludselig udviklede de nye deleøkonomiske tjenester sig så til milliardforretninger, der i betænkelig grad udkonkurrerede etablerede virksomheder ved at benytte løst ansatte uden rettigheder, ved at undgå besværlige krav om sikkerhed og ansvar og i øvrigt sende alle pengene i skattely.

Oui Share-fest er en tredages konference med indlæg og workshop fra stort set alle vigtige spillere i deleøkonomien. Den holdes i et smukt gammelt cirkustelt og i en hel lille landsby af pavilloner med udstillinger og aktiviteter.

Sidste år handlede det meget om penge. Utallige håbefulde entreprenører havde fået travlt med at skabe det næste Uber, Airbnb, Lending Club eller Blablacar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Torben R. Jensen
  • peter fonnesbech
  • Flemming Berger
  • Benny Larsen
  • Jens Wolff
  • Ivan Breinholt Leth
  • Lise Lotte Rahbek
Benno Hansen, Torben R. Jensen, peter fonnesbech, Flemming Berger, Benny Larsen, Jens Wolff, Ivan Breinholt Leth og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

Den CEVEA undersøgelse, som der refereres til ovenfor har en tidshorisont på 10-20 år. Udenlandske undersøgelser påstår, at 47% af arbejdsstyrken vil blive frisat pga. robotteknologi og kunstig intelligens indenfor samme tidshorisont.
Det er derfor på tide, at vi gør os nogle tanker om, hvad al denne frisatte tid vil blive brugt til. Rune Møller Stahl synes at mene, at alle disse mennesker blot vil lade sig 'parkere' uden for samfundets 'normale' systemer. En noget tvivlsom påstand.
https://www.information.dk/debat/2016/05/borgerloen-kan-vaere-blindgyde
Ovenfor antydes det, at det kan medføre omfattende social urolighed og opstande, hvilket naturligvis er en reel mulighed.
En tredje mulighed er at disse mange mennesker med deres uendelige mængde af frisat tid vil finde alternative produktionsformer og alternative identiteter i cyberspace.
https://www.information.dk/comment/1132583#comment-1132583
Det ene udelukker ikke det andet, og nogle vil naturligvis lade sig 'parkere' og bruge tiden på at glo på TV. Men det er formentlig et mindretal.

Robert Kroll

For mange år siden havde jeg en bekendt ( nu afdød) , der samlede på katastrofe rapporter og forudsigelser.

Han havde en reol med flere meter af denne type publikationer - bl a Jean-Jacques Servan-schreiber's "den amerikanske udfordring" , perspektivplan I og II fra 1972 og 1974, grænser for vækst publikationenrne , forudsigelserne om at olien i denne verden ville slippe op ca år 2000 o s v o s v. - INGEN af forudsigelserne har holdt stik - så mon ikke bekymringen om , at der ikke er job's nok til alle i fremtidens Danmark også slår fejl ?????

( Vi begår næsten altid den fejl, at vi spår om fremtiden ud fra fortidens og dagens hidtidige erfaringer / viden / teknik o s v og glemmer , at verden på alle parametre udvikler sig med stigende hast .)

Martin Lund, peter fonnesbech, Flemming Berger, Søren Johannesen, Hans Aagaard og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Jamen, hold nu op - der er ikke tale om deleøkonomi.
Det ord er blevet brugt så løst, at det er ubegribeligt. Det er da netop omsætning af uudnyttet kapacitet og ikke deling. Lader man folk sove gratis på den uudnyttede sofa hos AirBnB? Tager Uber-chauffører folk med i bilen gratis, fordi de alligevel skal den vej?
Pointen i dette her er at omsætte overskudsressourcer til penge. Enhver har sin egen hyrevogn og alle kan være bolighaj for et par dage.
Dette her er en kapitalistfantasi, ikke en kollektivists. Hvis det så endda var bytteøkonomi - men det er hard cash på bordet.

Carsten Svendsen, Eva Bertram, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Mads Berg, Torben R. Jensen, Lise Lotte Rahbek, peter fonnesbech, Bjarne Frederiksen, olivier goulin, Flemming Berger, Søren Johannesen, Holger Madsen, Helmut R., Troels Brøgger, Jens Wolff, Tue Romanow og Henrik Petersen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Lige præcist Morten: Pengene på bordet eller skrid.

Som overskriften antyder, så er der tale om en guldfeber snarere end et ønske om at dele noget som helst. Desværre har guldfeber det med at udvikle sig grimt. Og det kommer det også til, hvis vi ikke formår at tøjle kapitalismen, så den kommer det store flertal til gode.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, Janus Agerbo og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Robert Kroll:
Hvad skal vi så gøre ? Når nu katastrofescenarierne ikke udviklede sig helt som det stod i bøgerne? Skal vi så holde op med at tænke på at opnå et godt og retfærdigt samfund i fremtiden ?
Og: godt nok oplevede vi ikke "Peak-oil" men nu kan DET meget vel vise sig at være et katastrofescenarie, fordi en faldende oliepris måske ikke opfordrer så meget til at anvende mindre CO2 udledende energiformer.
Det er egentlig meget sigende, at det netop er Henrik Brøndum, der som regel mener at det eneste kriterie for et menneskes værdi er hvorvidt det kan starte en selvstændig virksomhed, der anbefaler din kommentar.
For mig er begge jeres horisonter for indsnævrede.

Torben R. Jensen, Bjarke Hansen og Kasper Malskær anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

På forrige års generalforsamlig i Andelskassen Merkur havde de indkaldt en gut som jeg ikke husker hvad hedder til at holde et oplæg om deleøkonomi. Han havde sammen med sin kone startet en kjoleforretning uden kjoler hvor folk kunne BYTTE kjoler.
Forretningen startede tom. Man kunne så få lov til at hænge en kjole derind mod et gebyr. Nu tjente han så pænt på at lade folk betale for denne service. Han var selvsagt rigtig glad for Uber og Airb'n'b og havde synlige dollartegn i øjnene.
Jammerligt

Lise Lotte Rahbek og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Godt de fandt et rigtig "økologisk" navn til dette så de kunne få gang i salget. En skam at navnet er løgn. Der er tale om rendyrket rå kapitalisme i en ny form.

Benny Larsen

Tim Leberecht : "Men der vil være mange i den situation, og ved at bruge deleøkonomiens muligheder kan man forestille sig, at de kan skabe en økonomi, der handler om værdi, snarere end penge."

Er manden dum, eller Karen Ellemnann ?, hun mener jo også at fattigdom ikke handler om økonomi, du kan sagtens være næsten uden indkomst, og så leve af hvad? luftfrikadeller ok de feder i det mindste ikke, men hvor længe overlever man på dem?

uffe hellum

Deleøkonomi bliver blandet sammen med centrale nye platforme. Helt fint, hvis man bare generelt interesserer sig for nye platforme. Men der er en forskel.

Profit-firmaer som Uber og Facebook og Google er ansvarlige overfor deres aktionærer, mens non-profit som craigslist er ansvarlig overfor deres idealer (og deres annoncører).

Vi har i nogle år brugt VRBO (Home Away), der er et profit-firma. Platformen er helt fin, men der er en interssekonflikt: VRBO tjener penge på at have de-facto monopol. De repræsenterer hverken lejere eller ejere, men kun deres aktionærer. For nylig blev de solgt til Expedia, der lever af fly- og hotereservationer. Tak for kaffe. Expedia er decideret modstander af, at private sommerhusejere og feriegæster bare sådan går udenom hoteller og arrangerede rejser.Så nu har Expedia lagt en procentsats oveni prisen, så lejere betaler til expedia for at leje mit sommerhus :-(

Den kapitalistiske gevinst ved deleøkonomien er netop at skære mellemmanden væk, så køberen giver alle pengene til sælgeren.

Der er ikke noget overraskende eller amoralsk ved at en for-profit platform slet ikke ønsker et frit dele-marked; det er jo netop deres indkomstgrundlag at blive den nye mellemmand.

Men jeg kan ærgre mig over hver gang en ny platform går til en profit-virksomhed.

Det eneste gode ved store for-profit platform er, at skatterevisionen bliver utrolig sikker og præcis. Der er mindre mulighed for snyd end hos småsvindlere som vognmænd og private hoteller og private håndværkere. Det er utrolig let for politiet at læse den blå avis og finde hælere, hvis de gider, men skattevæsenet kan vanskeligt revidere køb og salg, fordi betaling foregår udenom den blå avis.

Steffen Gliese

Arbejdsmarkedet er ikke samfundet, det er - markedet.
Samfundet er demokratiet og institutionerne, som vi alle ejer sammen, og som vi alle burde bruge mere tid på end markedet. Det kommer vi også til, pga. teknologien.

Robert Kroll

Kære Troels Brøgger (31 maj kl 17.07)

Jeg synes (i al beskedenhed) , at du skyder ved siden af i din kommentar til mit indlæg.

Vi (eller i hvert fald ganske mange) er altid skråsikre, nå vi forudsiger fremtiden og lægger store planer ud fra dagens viden og forhåbninger – det gælder i offentlige og private virksomheder, i politiske forsamlinger, i NGO’er, i fodboldklubber, i familien , m h t børnenes uddannelse og fremtid , indgåelse af ægteskab o s v.

Det går sjældent så skidt som ”dommedagsprofeten” prædiker og ej heller så super godt, som vi håber.
– jeg tror på, at der bliver gode job’s til alle fremover (mange med helt nye og i dag ukendte jobbeskrivelser) , og det var såmænd i al beskedenhed mit ”budskab” – og hvis vi tror på, at vi har en fremtid, så er det da netop fortsat særdeles meningsfuldt at forbedre vores samfund på alle leder og kanter ?

(I øvrigt , så er historien , om hvordan Danmark efter at have mistet flåden til englænderne i 1807 fredede alle egetræer og plantede en masse nye, særdeles lærerig.

Da de "nye" egetræer var udvoksede og egnede til at bygge krigsskibe af, så var træ "gået af mode" til fordel for jernplader o s v.

De "kloge hoveder" efter 1807 syntes de gjorde det rigtige ved at investere i at plante egetræer til brug for flåden - og det viste sig at være et 100% fejlskud, men vi har så træerne at glæde os over.)

Steffen Gliese

Vi har erfaring for, hvad folk, der blot fik penge fra et samfund, der ikke kunne tilbyde arbejde, kunne få tiden til at gå: de lavede kunst og frivilligt arbejde og nogle festede også en del, samtidig. I dag er det måske blevet lidt lettere at komme til tage en uddannelse, så de vil helt sikkert opsluge mange.