Læsetid: 7 min.

‘Hver morgen kl. 6 blev vi pisket. Vi plejede at kalde det klokken 6-festen’

Blandt de mange syrere, der er på flugt fra krigen, har en gruppe på 75 kvinder haft en særlig barsk skæbne i Libanon, hvor de ifølge myndighederne blev tilbageholdt af et menneskehandlernetværk
En af de tidligere sexslaver sidder i det krisecenter, som hun er blevet bragt til, efter at hun flygtede fra et bordel i Libanon. Libanesiske sikkerhedsstyrker har anholdt personerne bag indsmugling af 75 syriske kvinder til Libanon, hvor de har været tvunget til prostitution.
9. maj 2016

»Jeg nægtede at arbejde, så de slog og korsfæstede mig. Han bandt mig fast til et stykke træ og begyndte at piske og brænde min krop. Sporene af tortur er stadig synlige på mine fødder. Han tog mig derefter med til en restaurant, hvor han tog alt, hvad jeg ejede foruden alle mine værdigenstande, inklusive mobil og penge. De tvang mig og de andre kvinder til at arbejde som prostituerede fra kl. 9 om morgenen til kl. 6 om morgenen dagen efter. Hver morgen kl. 6 blev vi pisket. Vi plejede at kalde det ‘klokken 6-festen’.

Der var kvindelige vagter som holdt øje med os døgnet rundt, og skulle vi komme til at lave en fejl, så fik vi et kryds. Jo flere krydser en pige havde fået af vagterne, des flere piskeslag fik hun til ‘klokken 6-festen’. Nogle gange fik vi også elektriske stød. Hvis vi ikke fik drikkepenge fra kunderne på mere end 50 USD om dagen, fik vi pisk. I ferierne forventedes det af os at vi skulle op på 100 dollar i drikkepenge om dagen. Vi havde ca. 20 kunder hver om dagen, og hvis kunden afviste at bruge kondom, måtte vi ikke protestere, ellers fik vi endnu flere piskeslag. Også selvom kunden måtte have en sygdom. Vi var tvunget til at acceptere det.«

Kvinden i videoklippet stopper op et øjeblik, men tilføjer derefter:

»Det er uretfærdigt. Hvert åndedrag vi tog, blev kontrolleret. Alle nye piger blev ‘testet’ af Imad. Han voldtog dem og sendte dem derefter videre til arbejdet.«

Kvinden ved siden af hende tilføjer: »Jeg var ret syg, og det var ferie. Men jeg fik alligevel over 50 kunder, selv om jeg havde ondt i kroppen og havde høj feber. Jeg bad ham holde op med at sende flere kunder, for jeg kunne ikke mere. Men der kom hele tiden flere. Det samme gjaldt, når vi havde menstruation. Vi skulle bruge vat, så kunderne ikke opdagede noget. Gjorde de det alligevel, så ventede der piskeslag.«

De syriske kvinders vidneudsagn kommer fra en video, der for et par uger siden blev offentliggjort i det libanesiske netmedie al-Tahari. Videoen er blevet et centralt stykke dokumentation for en skandalesag, som rystede Libanon, da landets interne sikkerhedsstyrker (ISF) sidst i marts arresterede en række angivelige bagmænd bag det, ISF selv kalder »det farligste netværk af menneskehandlere i Libanons nyere historie«, og efter eget udsagn reddede 75 kvinder, primært flygtninge med syrisk baggrund i alderen 16 til 27, der var blevet truet med overgreb og vold til at begå prostitution.

Netværket

Ifølge de syriske kvinders beretninger har de gennem fem år, for nogles vedkommende længere, levet som sexslaver efter gennem et menneskesmuglernetværk at være blevet bragt til Libanon, hvor de søgte arbejde for at kunne forsørge deres familier.

Ifølge ISF’s officielle erklæring førte operationen i marts til »frigivelsen af 75 kvinder, primært med syrisk statsborgerskab, som havde været udsat for vold og psykisk og fysisk tortur og derefter tvunget til at have sex. De blev truet med offentliggørelse af intime billeder og andet materiale.«

Første skridt mod friheden for de misbrugte kvinder kom, da otte af dem besluttede sig for at flygte fra deres hus. De valgte langfredag til gennemførelsen af deres plan, da de var mindre bevogtet den dag. Kvinderne angreb ifølge deres beretninger til al-Tahari deres kvindelige vagter og tog deres nøgler, hvorefter fire flygtede, mens fire andre fortrød. De fire der flygtede, tog en bus tæt på bordellet og fortalte buschaufføren hele deres historie. Han ringede til det lokale politi, som tog imod kvinderne og tog imod deres forklaringer.

Joseph Muslim fra ISF’s presseafdeling forklarer til Information, at politiet foretog razziaer mod to klubber, Silver og Chez Maurize, i Jounieh nord for Beirut. De pågreb mellemmænd og seks kvindelige vagter, men søger stadig efter den angivelige leder af menneskehandelsnetværket, libanesiske Ali Hassan Zaiter, og en syrer ved navn Imad Rehaoui, der stod for den daglige drift. En læge ved navn Riad, som blev anklaget for at have udført aborter på de syriske kvinder igennem en årrække, blev også anholdt.

At historien om de 75 tilfangetagne kvinder kom ud til offentligheden, skyldes først og fremmest Sandi Issa. Issa er chefredaktør for netmediet al-Tahari, som beskæftiger sig med sociale problematikker og undersøgende journalistik, og hun fik gennem en borger kontakt med en gruppe af kvinder, netop da de var undsluppet.

»Jeg kunne ikke behandle det her som en nyhedshistorie,« fortæller hun til Information.

»Jeg var alt for påvirket af det materiale, vi samlede ind. Jeg dokumenterede kvindernes historier enkeltvis, og kunne se en klar forbindelse mellem de forskellige historier. Alle deres historier er rørende og chokerende. De er blevet løjet til om, hvad der ventede dem i Libanon, og efter ankomsten er de blevet isoleret og udsat for voldtægt. Nogle af dem slog sig selv på maven, når de blev gravide, for at fremprovokere en abort. Andre fik en abort på klinikken, hvor lægen er blevet anholdt, eller på et hospital. Vi er nødt til at spørge ind til, hvordan man kan få en abort uden videre spørgsmål. Efter min mening bør lægen, der har gjort det, behandles som medlem af netværket. Han har jo dækket over dem.«

– Du har mødt kvinderne, hvad er din oplevelse af hvordan de håndterer det, de har været udsat for?

»Jeg stillede dem det samme spørgsmål, og en af dem svarede ‘Hvis du dræbte en af os og lagde liget foran os andre, ville vi intet føle’. Jeg tror, at de har mistet kontakten med deres følelser efter alt det, de har oplevet. Lige fra krigen i deres land, hvor flere har mistet familiemedlemmer eller har voldsomme familieproblemer, til at blive kidnappet, handlet med og voldtaget. Måske er dette deres måde at beskytte sig selv på og fortsat føle tryghed. Det, de har oplevet, er ufatteligt.«

Advaret af sikkerhedsfolk

Ifølge kvindernes forklaring var der sikkerhedsfolk i deres kundekreds.

»De plejede at advare ham (Imad Rehaoui, red.), hver gang der var en razzia på vej, så de kunne få os ud i tide,« fortæller en af dem på de offentliggjorte videooptagelser.

»En gang for ca. tre måneder siden, blev jeg anholdt sammen med flere piger. Vi blev løsladt dagen efter, selv om vi havde tilstået og forklaret, hvad der foregik. Da vi kom tilbage, havde han vores vidneudsagn i hånden, og han vidste, hvem der havde sagt hvad. En af pigerne blev slået voldsomt foran os, og han fik os andre til at slå hende. Hvis vi afviste at slå hende, så var det os, der fik piskeslag.«

Som andre af Syriens nabolande har Libanon strammet adgangen for syrere til landet og udsteder som hovedregel kun transittilladelser af ti timers varighed til syrere, så de kan rejse igennem landet. Derfor har skandalen om de syriske kvinder også udløst voldsom debat i Libanon om, hvordan myndighederne har kunnet se igennem fingrene med så tilsyneladende organiseret menneskehandel. Blandt andet lederen af det drusiske socialistparti, Walid Jumblatt, har på Twitter og andre sociale medier antydet, at højtstående embedsmænd med ansvar for det libanesiske sædelighedspoliti måtte være involveret.

Om dette svarer Joseph Muslim til Information: »Nogle af kvinderne er kommet ind i landet ulovligt, andre lovligt, men grænseovergangene er ikke ISF’s ansvar. Og indenrigsministeren har iværksat en undersøgelse, som skal følge op på, hvad der er sket og om der er medskyldige i politiet. Vi følger sagen,« siger han og peger på, at kvinderne stadig har brug for beskyttelse.

Asyl i Europa

Kvinderne befinder sig nu på forskellige krisecentre med hjælp fra humanitære organisationer. Advokaten Mohana Isaac fra organisationen Kafa, der hjælper kvinder med deres juridiske rettigheder, forklarer Information, at kvinderne stadig er i chok, så organisationerne har forment medierne adgang:

»De har behov for at hvile sig og genvinde tillid i trygge omgivelser, så de kan tænke over deres muligheder. Nogle af dem vil tilbage til deres familier, mens andre er blevet udstødt af deres familier efter det de har været igennem. Vi vil derfor undersøge, om de kan søge asyl i Europa, eller om de fortsat kan blive i Libanon. Men de skal først i behandling. Mange er blevet torteret og skal have fysisk behandling, mens andre skal have psykologisk behandling for de skader, de har fået fra de mange års fangenskab og mishandling.

Det kommer også an på den enkelte kvindes psyke og mentale og fysiske modstand. Nogle af kvinderne var der et par dage, mens andre nåede at være der i flere år. De kan stadig ikke tro, at de er sluppet ud. Vi er i gang med at sikre hemmelige opholdssteder til dem, hvor kun vi og myndighederne har kontakt, så de ikke bliver ofre igen.«

Oversat af Jihad Taha. Lilas Hatahet er syrisk freelancejournalist, bosat i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu