Baggrund
Læsetid: 5 min.

Libyen er igen blevet transitland for flygtninge

Det borgerkrigshærgede Libyen er på få uger blevet en af de mest populære mellemstationer for migranter og flygtninge, der forsøger at nå Europa. Det har foreløbig kostet næsten 1.500 mennesker livet, men ifølge eksperter er der meget lidt, EU kan gøre for at forhindre titusindvis af andre migranter i at følge efter
I takt med, at de europæiske myndigheder får lukket ned for Balkan-ruten, bliver Libyen det foretrukne transitland for migranter og flygtninge, der forsøger at komme ind i Europa på overfyldte både

I takt med, at de europæiske myndigheder får lukket ned for Balkan-ruten, bliver Libyen det foretrukne transitland for migranter og flygtninge, der forsøger at komme ind i Europa på overfyldte både

AP Photo

Udland
1. juni 2016

Libyen er blevet den nye hovedvej til Europa. De seneste seks-syv uger er antallet af migranter og flygtninge, som forsøger at nå frem til Europa fra Libyen, eksploderet. I januar og februar begav 4.000 sig i gennemsnit ud på havet med kurs mod det sydlige Italien. I marts og april det dobbelte. Og her i maj ser antallet af migranter ud til at slå alle rekorder.

Forklaringen er enkel. Fraværet af lov og orden, grænsekontrol, kystvagt og en centralregering i Libyen, der kan tage affære, gør landet til et veritabelt mekka for menneskesmuglere. Og denne gang er der reelt ikke ret meget, Europa kan gøre for at lukke hullet i det europæiske dige.

»Der er ingen snuptagsløsninger, sådan som der har vist sig at være i forhold til Tyrkiet og Balkan-ruten,« siger Mogens Pelt fra Københavns Universitet, forfatter til flere bøger og artikler om Libyen, Grækenland og Tyrkiet. Han forudser derfor, at flygtninge- og migrantstrømmen gennem det borgerkrigshærgede Libyen vil tage voldsomt til i de kommende måneder. Samme vurdering har Libyen-ekspert Claudia Gazzini fra den anerkendte tænketank International Crisis Group.

»Det er helt urealistisk at tro, at Europa kan indgå nogen form for aftale med Libyen i dag,« siger hun og peger på, at landet i øjeblikket ikke har nogen fungerende centralregering, der kan kontrollere den lange kystlinje og den mange tusind kilometer lange ørkengrænse mod Sahara.

De fleste af dem, der for tiden stævner ud på havet fra den libyske kyst, kommer da også fra Afrika og ikke fra de traditionelt mest flygtningeproducerende lande, Syrien, Afghanistan og Irak. Ifølge tal fra International Organization for Migration er der to hovedgrupper, som for tiden vælger vejen gennem Libyen. Den ene gruppe er fra lande på Afrikas Horn, f.eks. Somalia og Eritrea, hvor folk typisk flygter fra krig og værnepligt. I den anden gruppe er økonomiske flygtninge eller migranter fra fattige lande syd for Sahara, f.eks. Nigeria, Gambia, Guinea og Elfenbenskysten.

»Der er ingen tvivl om, at de fleste, der i øjeblikket søger til Europa via Libyen, er fattige migranter på jagt efter et bedre liv,« siger Claudia Gazzini. »Det er folk, som tidligere ville have søgt og fået jobs i bl.a. Libyen, men på grund af den libyske økonomis sammenbrud ender de nu med at søge til Europa.«

Hun understreger, at EU’s mange redningsaktioner i Middelhavet kun vil opmuntre flere til at gøre samme forsøg i de kommende måneder:

»EU’s Operation Sophia, der skulle have jagtet menneskesmuglere og afskrækket migranter og flygtninge fra at vove sig ud på havet, har haft den stik modsatte effekt. Før skulle menneskesmuglerne finde både, der kunne krydse hele Middelhavet, nu behøver de kun at kunne sejle 12 sømil ud fra kysten, for dér ligger EU’s flådeskibe klar til at samle dem op.«

Ifølge International Organization for Migration har Operation Sophias skibe alene i år reddet mindst 10.000 fra druknedøden.

Tættere på land

De to Libyen-eksperter regner med, at EU som et første skridt vil forsøge at udvide Operation Sophia til libysk territorialfarvand eller måske endda til den libyske kyst for at stoppe migranter og flygtninge, allerede inden de forlader landet.

Men det kræver, at den internationalt anerkendte regering i Tripoli eller FN’s Sikkerhedsråd giver de europæiske flådeskibe lov til at operere på libysk territorium. Og dernæst er spørgsmålet, hvad man skal stille op med de migranter og flygtninge, som man fisker op af vandet.

»Selv om det formentlig vil være juridisk muligt, vi det være politisk problematisk at aflevere dem til et land, der befinder sig i borgerkrig,« siger Mogens Pelt. »Allerede i dag er der jo kraftig kritik af aftalen med Tyrkiet, fordi der er problemer med Tyrkiets overholdelse af menneskerettighederne.«

Claudia Gazzini mener heller ikke, at en udvidelse af Operation Sophia løser problemet.

»Det vil formentlig vække ret stor modstand hos ngo’er og hos offentligheden i Europa, selv hvis det er menneskesmuglere, EU afleverer i et land uden et fungerende retssystem,« siger hun.

Den tyske Libyen-ekspert Wolfram Lacher fra Institut für Politik und Wissenschaft har heller ikke megen fidus til en udvidelse af Operation Sophia.

»Det kræver accept fra den libyske regering, og den har indtil videre ikke været særlig positiv over for ideen,« skriver han i en analyse af EU’s muligheder for at stoppe Libyen-ruten.

Et langtidsprojekt

Han argumenterer for, at Europa i stedet lægger alle sine kræfter i at støtte genopbygningen af den libyske stat, som kollapsede i kølvandet på opgøret med Gaddafi-regimet.

»Genopbygningen af statslige myndigheder i Libyen bør prioriteres,« skriver han og understreger, at som det er nu, hviler den ny samlingsregering på et meget skrøbeligt grundlag, og den opfattes desuden af mange libyere som en vestlig marionetregering.

Det er Claudia Gazzini meget enig i, og derfor advarer hun også mod, at Vesten støtter den nye regering alt for åbenlyst.

»Den eneste langtidsholdbare løsning på migrant- og flygtningeproblemet er at stabilisere Libyen og få gang i økonomien og produktionen igen. Hvis det sker, vil migranterne blive og arbejde i Libyen, sådan som de gjorde førhen,« siger hun.

Mogens Pelt mener også, at en genopbygning af den libyske stat er den eneste holdbare løsning.

»Det er helt afgørende, at Libyen igen får en fungerende stat, der har myndighed over hele landet, og som kan bevogte grænserne og styre de lokale stammeledere, men det er et tidskrævende projekt,« siger han og understreger, at det i øjeblikket går meget langsomt med at få den nye samlingsregering til at fungere.

»Det kan tage flere år at få indgået de aftaler om magtdeling, som skal til for at få de forskellige stammemilitser til at bakke op om regeringen.«

Hverken han eller Claudia Gazzini mener, at Vesten kan forcere processen. »Det kan meget nemt give bagslag, hvis Vesten blander sig for meget,« siger han.

Af samme grund mener Gazzini, at den nuværende militære støtte til den libyske regering også fremover vil begrænse sig til rådgivning, træning og assistance til de libyske styrker, som støtter samlingsregeringen, samt en vis mængde luftangreb mod Islamisk Stat, der har etableret sig omkring havnebyen Sirte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Selch

En af effekterne af at Gadaffi skule af med hovedet. Han havde styr på Al Quada og meneskestrømme mod Europa fra Afrika - Men det må jo være det vi vil.

Torben Lindegaard

@Charlotte Aagaard

Takket være Holger K Nielsen og de 4 undtagelser er vi ikke med i Operation Sophia.

Ifølge Deutsche Welle er 13.000 mennesker blevet blevet samlet op af de deltagende flådefartøjer.

Det er vi nogen, der glæder os over - jeg vil i hvert fald ikke se flere lig i Middelhavet - og andre, der begræder.

Ander Vistisen, EP for DF, erklærer Sophia for lige så stor en fiasko som de forudgående EU indsatser, Poseidon & Triton: når et Sophia fartøj viser sig over horisonten, er det et signal til menneskesmuglerne om at få skubbet plimsollerne i vandet og få dem ud over 12 milegrænsen, så bliver asylansøgerne samlet op.

https://www.information.dk/udland/2016/05/libyen-igen-blevet-transitland...

Hvad er så Anders Vistisens løsning?
Fuck EU - og opsæt et grænseværn.