Læsetid: 6 min.

’Vi mister indlandsisen på Grønland for altid’

Den globale opvarmning sætter i øjeblikket nye rekorder hver måned: Er det et tegn på, at vi har forpasset grænsen for det uoprettelige? Ingen kan vide det, men nogle forskere begynder at frygte, at vi er tæt på at ødelægge betingelserne for menneskeliv allerede ved udgangen af dette århundrede
grøn omstilling CO2-udledning global opvarmning grønland isen smelter

Klodens klima kan udvikle sig faretruende katastrofalt inden udgangen af dette århundrede, advarer forskere. Det vil bl.a. betyde, at isbjerge som disse fra Jakobshavn-gletscheren på Grønland kan forsvinde for evigt

Fernando Moleres

4. maj 2016

På øen Eleuthera, der er en del af Bahamas, ligger to mere end tusind ton tunge sten på stranden.

Stenene er ikke af samme geologiske materiale, man ellers kan finde på Eleuthera eller de omkringliggende øer, og forskere mener derfor, at den eneste måde, stenene kan være landet på netop Bahamas, er, ved at stenene er blevet løftet op på land af de superstorme, der prægede perioden på jordkloden for omkring 130.000 år siden.

Dengang kunne Atlanterhavets bølger rejse sig i op til 70-90 meters højde, og kræfterne var så enorme, at tonstunge sten kunne blive flyttet over lange afstande.

Sådan er verden blevet formet over millioner af år med skiftende klimaperioder, istider, vulkansk aktivitet og kontinentalpladernes konstante bevægelse.

Ændringer af landskabet finder hele tiden sted, men foregår over så lange tidshorisonter, at de knap er registrerbare i vores tid. Derfor er stenene på Eleuthera heller ikke noget, der som sådan hverken bør undre eller bekymre forskerne – men det gør de.

Det skyldes, at klodens klima i dag har kurs mod at nå samme høje temperaturer som dengang, stenene ved bølgers kraft blev slynget op på land. Det skriver blandt andre en af klimaforskningens fædre, den tidligere NASA-leder James Hansen.

global opvarmning Antarktis Arktis isen smelter
Læs også

I et opsigtsvækkende forskningspapir, der blev endeligt publiceret i marts i år, advarer James Hansen sammen med 18 andre klimaforskere om, at klodens klima kan udvikle sig faretruende katastrofalt inden udgangen af dette århundrede, og at alle kystnære byer vil blive ødelagt af superstorme som dem, der hærgede kloden for 130.000 år siden. Og det kan allerede ske ved en gennemsnitlig temperaturstigning på to graders celsius, som FN anbefaler som øvre grænse for den globale opvarmning.

»Jeg tror, at alle, der har kendskab til data om de tidlige perioder (som Eem-mellemistiden for 130.000 år siden, red.), nu er meget bekymrende for, at vi nærmer os – hvis ikke vi allerede har forpasset – det punkt, hvor vi har skabt nogle virkelig voldsomme forandringer for de yngre og fremtidens generationer,« sagde James Hansen i et interview med Washington Post i november sidste år, da han netop diskuterede samme artikel, der har været undervejs i mere end halvandet år, og som James Hansen selv betegner »som den vigtigste artikel«, han har skrevet.

Rekord på rekord

Årsagen til den stigende bekymring hos blandt andre James Hansen og hans medforfattere er, at forskerne over især de seneste to år har kunnet registrere stadigt hyppigere og voldsommere varmerekorder, i takt med at koncentrationen af drivhusgasser ophobes i atmosfæren.

Således blev 2015 det absolut varmeste år i den postindustrielle periode, og året var ikke bare lidt varmere end 2014, der i sig selv var rekordår. Rekorden blev slået med 0,13 grader celsius, hvilket er meget voldsomt selv i en opvarmningsperiode som den, vi befinder os i.

 

 

Fra måned til måned er der således sat nye varmerekorder de seneste 11 måneder i træk. Januar i år var den varmeste januar nogensinde, indtil februar satte ny rekord ved at ligge hele 0,2 grader celsius over sidste februar. For marts måned ses samme mønster. Ny rekord sat med endnu større margen end det spring, der sås fra februar 2015 til februar 2016.

Spørgsmålet er derfor, om den hast og voldsomhed, som kloden i øjeblikket opvarmes med, er udtryk for, at systemet selv retter op efter en kort periode med lidt lavere temperaturstigninger i luften end forventet. Eller om vi har forpasset nogle grænser, der gør, at klodens klima fra nu af udvikler sig langt mere alvorligt og hurtigere end forudset i klimamodellerne, og som James Hansen og kolleger netop advarer om.

global opvarmning CO2-udledning drivhusgasser klima og miljø
Læs også

Katrine Krogh Andersen, der er seniorforsker på Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, kan ikke sige, hvad det korrekte svar er, men blot konstatere, at der ofte vil være store variationer i temperaturen over kortere tidshorisonter. Eksempelvis på grund af fænomener som El Niño, der i år har givet ekstra høje temperaturer omkring ækvator.

Men hun understreger også, at som forsker befinder man sig i ukendt land, når man skal forsøge at svare på, om opvarmningen af kloden allerede er gået ind i en fase, hvor den i sig selv er selvforstærkende og dermed ude af menneskelig kontrol.

»Det store spørgsmål er jo, hvornår vi krydser en grænse, et tipping point, hvorfra udviklingen ikke kan stoppes. Eller om vi allerede er forbi en sådan grænse. Eksempelvis med afsmeltningen af indlandsisen. Det taler vi om som forskere, men det er ufatteligt svært at undersøge som fænomen.«

Ikkelineær udvikling

Katrine Krogh Andersen forklarer, at der er så mange faktorer, der hele tiden påvirker hinanden, at det er meget svært at sige, præcis hvordan udviklingen vil være, og hvor hurtigt det kommer til at gå.

»Indlandsisens afsmeltning, havisens forsvinden i Arktis, permafrostens optøning og havstrømningerne i Atlanterhavet er alle fænomener, der ved markante ændringer kan sætte en proces i gang, der vil ændre det samlede system radikalt,« siger Katrine Krogh Andersen.

Hun forklarer, at udviklingen i klimaet ikke er lineær og derfor nem at forudsige, men tværtimod afhænger af tusindvis af enkeltfaktorer, der både spiller sammen, og som nogle gange bliver selvforstærkende i det, der af klimaforskere kaldes ’positive feedbackmekanismer’. Afsmeltningen af ishavene omkring polerne er et simpelt eksempel på en sådan proces.

I takt med at der bliver mindre is på klodens overflade, mindskes den samlede evne til at sende solens stråler tilbage i verdensrummet. Det skyldes, at is har en meget høj såkaldt albedo-værdi, det vil sige en høj evne i til at reflektere sollys.

Men når is bliver til vand, mindskes albedo-værdien, fordi vand er mørkere end is, og størstedelen af energien fra solens stråler bliver derfor ikke længere reflekteret tilbage i rummet, men optages af det mørke havvand.

Det betyder, at havene opvarmes, hvorfor endnu mere is vil smelte, og der er dermed skabt en positiv feedbackmekanisme, hvor udviklingen er selvforstærkende og derfor vil accelerere afsmeltningen af is over tid.

Begyndelsen på enden?

En anden og mere kompleks feedbackmekanisme – som er det centrale udgangspunkt i James Hansens med fleres seneste studie – handler også om afsmeltning af isen ved polerne.

Afsmeltet ferskvand er ifølge forskerne med til at lagdele ishavene ved at lægge sig som en kappe over det mere varme saltvand, der på dybere vand æder isbjergene op nedefra. Det varme vand ophobes i de dybere lag, og afsmeltningen tager til med øget tempo, hvilket giver stadigt større mængder smeltevand i de øverste lag og stadigt større mængder varmt vand, der fanges dybere og ikke kan komme væk.

Jason Box, der er professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, mener, at James Hansens seneste papir er et af de vigtigste inden for klimaforskning, han har læst de sidste ti år. Og selv om han ikke vil kalde sig dommedagsprofet, mener han, at det er dybt foruroligende, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er så høj, at vi muligvis er i gang med at passere flere tipping points.

»Med den igangværende udvikling mister vi indlandsisen på Grønland for evigt. Det går stadig meget langsomt, men det er den vej, udviklingen går,« siger James Box, der forklarer, at skal den udvikling vendes, er det ikke længere nok bare at bremse udledningerne af CO2.

»Vi er i dag oppe over på en koncentration af CO2 på over 400 ppm (parts per million) i atmosfæren og skal trække mindst 50 ppm ud, hvis vi skal stoppe afsmeltningen af indlandsisen på Grønland. Det kræver ny teknologi, der kan trække CO2 ud af atmosfæren.«

Den gode nyhed er ifølge Jason Box, at det stadig kan lade sig gøre. Også selv om løsningerne endnu ikke eksisterer.

»Men vi skal tænke på naturen, når vi tænker i løsninger. Træer optager CO2, men skal vi plante træer nok til at tage 50 ppm ud af atmosfæren, kræver det, at vi sætter træer på alt ledigt land på kloden. Derfor skal vi tænke i at udvikle andre løsninger som eksempelvis at kunne få CO2 tilbage ned i jorden. Det er vi simpelthen nødt til at finde ud af. Det er ikke længere nok bare at stoppe udledningerne,« siger Jason Box, professor ved GEUS.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Flemming Berger
  • Søren Roepstorff
  • Jørgen Steen Andersen
  • Carsten Svendsen
  • Torben Jørgensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Lone Svinth
  • Anders Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Aksel Gasbjerg
Anne-Marie Krogsbøll, Flemming Berger, Søren Roepstorff, Jørgen Steen Andersen, Carsten Svendsen, Torben Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Lone Svinth, Anders Jensen, Niels-Simon Larsen og Aksel Gasbjerg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Verdens daglige udledning af drivhusgasser svarer til afbrænding af kul fra et godstog, der er 15.000 km. langt (ca. 1/3 rundt om Jorden) og med 35 tons kul pr godsvogn. Eller 10 godsvogne i sekundet, hvis den samlede afbrænding af gas, olie og kul blev omregnet til kul. Denne kolossale hast og mængde af drivhusgasser medfører en temperaturstigning, der er den direkte vej til ødelæggelse af den menneskelige civilisation.

De fleste tror, at landenes indmeldte reduktionsmål i Paris-aftalen reducerer udledningen af drivhusgasser i 2030. Men det er ikke rigtigt. Tværtimod vil landenes samlede reduktionsmål i 2030 medføre, at det daglige forbrug omsat til toglængde vil vokse fra 15.000 km til 16.500 km.

Udtrykt i gigaton: udledingerne vil stige fra det nuværende udslip på 50 gigaton CO2e pr år til 55 gigaton CO2e i 2030 (CO2e er fællesnævner for alle drivhusgasser).

Først om 5 år vil man ifølge Paris-aften mødes igen og håbe på, at man kan undgå ragnarok ved at nogle lande vil melde om yderligere reduktioner. Den danske Venstre-regering har meldt ud, at EU skal stå fast på det indmeldte reduktionsmål i 2030. Så hvor skal de livsnødvendige reduktioner så komme fra?

Anne-Marie Krogsbøll, Søren Brandt, Søren Roepstorff, Jørgen Steen Andersen, Carsten Svendsen, Lone Svinth, Erik Jensen , Søren Fosberg, Anders Jensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Der er kun en mulighed - at det bliver mere profitabelt for kapitalen ikke at forurene end at forurene. Teknologisk er det ikke et problem af stoppe forureningen, men sålænge det kan betale sig at forurene vil det fortsætte. Politisk kunne man sætte en stopper for forureningen ved at lægge afgift på forurening - men det sker ikke. Politikere har ingen magt over kapitalen og er ovenikøbet i lommen på den.

Så kun hvis de ikke forurenende teknologier og metoder på trods af alle odds bliver mere profitable at investere i end de traditionelle vil udvikleingen vende. Der er tegn til at det er ved at ske og heri må vi lægge alt vores håb. Hvad politikerne beslutter er temmelig irrelevant, vi lever i en markedsøkonomi, både hvidt og sort marked, og det bedste de kan gøre er at skubbe lidt på - men styre det politisk kan man ikke. Det ville kræve at man regulerer markedet gennem globale forureningsafgifter - og det er lige så utopisk som indførelse af kommunisme eller kalifat.

Karin Hansen, Else Marie Arevad, Jørgen Steen Andersen og Lone Svinth anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Ja ja isen smelter og det kommer måske til at blæse lidt, men fokuser nu på det vigtigste, vi skal have mere vækst. Alle de økoflippere der koncentrerer sig om hvad kloden kan holde til har ikke forstået det vigtigste, vi skal have mere vækst.

Niels Weyde, Flemming Berger, Simon Hansen, Estermarie Mandelquist og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

"Det kræver ny teknologi, der kan trække CO2 ud af atmosfæren.«" Den teknologi findes allerede, den kaldes skov, træer i klynger du ved.

Randi Christiansen

Og så er der lige al metangassen, der slipper ud i takt med, at permafrosten smelter. Det ligner et runaway train. Men ingen panik, det er først om 80 år - så vi kan sagtens nå at blive enige om at finde en løsning. Når deadline nærmer sig, og det går op for de, der har det egentlige ansvar, at der SKAL findes en global løsning, så sker der noget. Ik? Det var ellers fabelagtigt at være her, så længe det varede

Flemming Berger, Carsten Svendsen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller og Erik Jensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Mennesket er det bedste eksempel på, at der ikke findes intelligent liv i universet, da intelligens før eller senere udrydder sig selv. Jeg tror ikke på nogen overhovedet ved noget som helst om, hvor point-of-no-return ligger henne. Så det kan så men sagtens være overskredet.

...Men hvad. Den blå svindler regering tror jo heldigvis ikke på den slags hippi tanker som klimaforandring og miljø påvirkninger. Så det skal nok gå, ikke.

Niels Weyde, Jørgen Steen Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Spørgsmålet er, hvad fremprovokerer verdens blå testosteron politikere først? 3. verdenskrig eller uoprettelige klimaforandringer?

Christian Holm

Skal vi ikke lige have et sanity tjek på debatten?
Landbaserede målinger viser meget svag opvarmning. ca 0.1grad pr. årti. Svarende til hvad der er målt siden slut 1800tallet. Satelitmålinger kan IKKE måling opvarmning de seneste 18år. Havvandsstigninger er ca 3mm pr. år og det ser ikke ud til at være tiltagende. Og Indlandsisen på Grønland har for nyligt (ca 1000år siden) været langt mere tilbagetrukket (der blev dyrket hvede).
I seneste mellemistid var det varmere og her tog det over 3000 år at smelte indlandsisen.
Lad os LIGE holde det i mente inden vi kaster os selv i døden.
Til sammenligning dør der ca 1 million mennesker af malaria hvert år. Vel ca én milliard mennesker lever dagligt under så kummerlige forhold at ingen af os her ville kunne udholde det. 30% af Verdens fiskbare arter er ved at kollapse på grund af overfiskeri. Men 90% af miljøindholdet i medierne handler om det sindsygt farlige CO2 – også selvom det har ført til en "greening" af Verden ørkener.
Sanity tjek needed now!

Peter Ole Kvint, Simon Hansen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Christian Holm

Iøvrigt må jeg spørge om vi forventer en stabilt klima hvis vi mennesker stopper med at udlede CO2?

Sören Tolsgaard

Og Indlandsisen på Grønland har for nyligt (ca 1000år siden) været langt mere tilbagetrukket (der blev dyrket hvede).

Sanity check needed now? Hvor har du LIGE den viden fra?

Nille Torsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"Sådan er verden blevet formet over millioner af år" står der i artiklen.

Ja, sådan er Verden blevet formet over tusinder af millioner af år, det vi kalder milliarder af år, helt præcist 4,5 millarder år. Jorden blev dannet af det Carl Sagan kaldte "stardust". Det som andre har kaldt radioaktivt affald fra en stor fusionsreaktor. Et resultat af en udvikling, som går tilbage til Big Bang for 13,8 millarder år siden.

De tidligste tegn på liv vi har fundet forsteninger af, går over 4 millarder år tilbage. Siden dengang har naturen afprøvet rundt regnet alle de mulige og umulige mutationer tilfældigheden kunne hoste op med. Nogle mutationer var smarte. De fik unger og førte deres gener videre til næste generation. Andre var mindre heldige. De døde hurtigere og fik færre børn.

For en hvilken som helst levende organisme, drejer livet sig om at reproducere og dø, så man ikke tager bla. kulstofkilden fra ens afkom. "Knep og dø", for at sige det lidt populært.

Undervejs i denne evolution, er nogle dyr blevet udstyret med det vi kalder bevidsthed. Derfor kan vi bla. mærke den dårlige samvittighed, når vi tager den CO2 osende V8'er ned på dineren for at spise den burger, vi godt ved der er gået over 2500 liter vand til at producere. Så er der det der nye vi har hørt, med at køerne står ude på marken og prutter methan, og at det faktisk belaster klimaet lige så meget som den benzin vi har brændt af på vejen.

I hele det Univers vi har kunnet få øje på, er vi frontlinien for evolutionens udvikling. State of the Art, som man siger. Hvis vi ser bort fra det med at vi har fundet kultur, bevidsthed og intelligens blandt andre arter, er Homo Sapiens det sidste spritnye indenfor liv.

En bakterie fungerer meget mere simpelt. Den har ikke noget centralnervesystem eller afdragsfrie boliglån, der truer i horisonten. Hvis en sygdomsfremkaldende bakterie slår sin værtsorganisme ihjel for hurtigt, er det ikke godt for bakterien. Så bliver den, helt bogstaveligt, smidt på gaden. Den har brug for at være inden i f.eks. et menneske, hvor der er behagelige 37 gr. C. Så er bakterien glad og så producerer den afkom.

Glad - tænker du nok. En bakterie uden centralnervesystem, kan sguda ikke være glad? Nej det kan den nok ikke. Men det kan du? Hvis det passer, altså at dine følelser er reelle, så må de være dukket op et sted undervejs i evolutionen? Hvornår skete det lige?

Et mere realistisk scenarie er nok, at du bare er endnu et af evolutionens ufatteligt mange tilfældige forsøg på at nå frem til noget, som ikke engang evolutionen ved hvad er. Måske er vi vellykkede nok til at vores bevidsthed og samvittighed virker nogenlunde. Måske har vi den fordel frem for bakterien, at vi kan forstå, at vores værtsorganisme kan ses som den stenkugle vi bor på. At det vil være dumt at producere for mange exotoksiner, så vi slår værtsorganismen ihjel.

Eller måske er det som Rust Cohle sagde: At vi bare er ting, som lider under at have det som kaldes bevidsthed. Et fejlskud på evolutionen. En samling af sanser, oplevelser og følelser, genetisk programmeret til at have en overbevisning om at vi er noget specielt, på trods af at vi reelt bare er et fejlskud på evolutionen. Måske er det eneste rigtige at gøre, for vores art, at vi indser at vores udvikling er et fejlskud, at vi dropper at reproducere og tager hinanden i hånden og går samlet mod udryddelsen - Kvinder og mænd, som sammen afviser den uretfærdige situation evolutionen har sat os i.

Måske er det det vi er i gang med. Måske er det "indbygget" i evolutionen, at vi og planeten snart skal uddø, og havne som et af de utallige vildskud på evolutionen tilfældigheden automatisk medfører, formentlig over hele Universet. En lille undseelig fejl i den enorme universelle sammenhæng. "Shit Happens", som der står på bumpersticker'en på V8'en du har holdende foran dineren.

Det bliver nemmere at leve med samvittigheden, hvis du bare accepterer og lærer at leve med det sidste, men det er stadigvæk lidt hårdt når man ser nogle glade, håbefulde og naive børn.

Hvis du tror på, at du har noget som minder om fri vilje, er det jo op til dig selv at vælge. Specielt hvis du også tror på det filosofien kalder moral.

Randi Christiansen

Det lyder velgennemtænkt morten, jeg vil fundere og se, om jeg kan komme op med nogen indvendinger .... og spændt følge om søren eller andre velorienterede esoterikere har noget at sige?

Randi Christiansen

Det lyder velgennemtænkt morten, jeg vil fundere og se, om jeg kan komme op med nogen indvendinger .... og spændt følge om søren eller andre velorienterede esoterikere har noget at sige?

Randi Christiansen

"Med risiko før at føre et endnu mere anekdotisk bevis end det du kommer med" - bevis? Hvor er det? Jeg ville så gerne tro på chr.holm, men det er svært

peter fonnesbech

" We are under some gross misconception, that we are a good species going somewhere important, and that at the last minute we'll correct our errors and god will smile on us.
It's a delusion."

Citat fra miljøaktivisten Farley Mowet

Morten Balling

@Randi

I de sidste 15-18 år har det været klimaskeptikernes foretrukne kæphest, at temperaturen ikke steg længere. Det skyldes primært at de fleste af dem ikke forstår statistik, og for en mindre del af dem at de netop forstår at andre synes statistik er svært.

Hvis man forstår statistik, er det ret enkelt at indse at den globale opvarmning buldrer derudaf, og at de enkelte års målinger varierer på hver sin side at gennemsnittet. Ligesom man kan være heldig at slå tre seksere i træk med en terning, kan temperaturmålinger i en periode ligge lavere end modellerne forudsiger, men med målingen fra 2015 er det ikke længere noget som kan bruges som "bevis" for at temperaturen ikke stiger.

"Anekdotisk bevis" skriver jeg fordi modargumentet kunne være at det jo "kun" er 2015, hvor modellen atter passer, men som så er det endnu engang fordi man fatter bjælde, eller fordi man udnytter at mange andre ikke gør.

Anne-Marie Krogsbøll, Niels Duus Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Hvem var de mennesker, der for 130.000 år siden, var skyld i, den globale opvarmning dengang?

Philip B. Johnsen

Menneskeskabte klimaforandringer.
Det er helt i orden, at være fortaler for skepticisme, men tåbeligt at påstå, at menneskeskabte klimaforandringer, som i dag er fremlagt af 99,9% af verdens førende forskere, som et absolut faktum, ikke er blevet grundigt videnskabeligt belyst.

Amatører på denne tråd skal endelig blive ved med deres skepticisme, det fremmer sagen med mere omtale, kritik er kun godt, men ingen tror heldigvis længere på der ikke er tale om menneskeskabte klimaforandringer, som alle oplever uden for vores vinduer og ser på tv.

Det fornærmer de flestes intelligens, der følger med i politikkernes amatører ligegyldighed af personlige hendsyn, men det er, hvad det er.

Morten Balling

@Erik

Jeg ved godt at du spørger retorisk, så svaret er at der ikke var nogen mennesker som påvirkede den globale temperatur for 130.000 år siden.

Men vi lever ikke for 130.000 år siden. Vi lever her og nu. Der har været udsving i temperaturen som var langt højere end det vi ser i dag. Til gengæld har vi ikke eksempler på at den steg så hurtigt. F.eks. skete dens største udryddelse af arter vi kender til, fordi temperaturen steg ca 10 gr. C. Det medførte at 70-90 af alle dalevende arter uddøde, selvom opvarmningen tog meget længere tid end nu.

Som Randi nævner tidligere i tråden, er en af de ting klimaforskerne frygter så meget at de tænker på noget andet, det som kaldes Clathrate Gun. Dvs. at de enorme methan forekomster i permafrosten frigives. Det ville f.eks. medføre en uoprettelig temperaturstigning på ca. 10 gr. som den jeg nævner, da methan er en meget mere effektiv drivhusgas end CO2. Alle forskere er 100% enige om at det ville betyde et farvel til menneskeheden. En del tyder på at denne proces allerede er i gang.

http://news.nationalgeographic.com/news/2015/02/150227-siberia-mystery-h...

De temperaturer har Jorden jo som sagt oplevet tidligere i dens udvikling, ligesom dem for 130.000 år siden, og du og jeg er her jo i dag, så ja, hvad er problemet? :)

Aksel Gasbjerg

Erik mørk thomsen spørger retorisk
"Hvem var de mennesker, der for 130.000 år siden, var skyld i, den globale opvarmning dengang?"

Ligger der følgende fejlslutning bag det retoriske spørgsmål: "Jorden har tidligere været varmere. Dengang levede der ikke mennesker. Ergo er det ikke menneskenes skyld at Jorden nu bliver varmere."

Minder om den kendte fejlslutning i Holbergs Erasmus Montanus: "En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten."

erik mørk thomsen

Morten og Aksel
Jeg benægter ikke, at der sker forandreninger.
Mener bare, at det, der sker, altid er sket jorden historie.
Tro bare ikke på, hvad end dårlige ting, vi mennesker laver, gør det, det store for naturen.
Vi de små, i forhold til naturen.
Hvorfor kom den lille istid, omkring år 1600?
Efter det havde være så varm, at vikinger foretræk at blive boede på Grønland, ca år 1000 istedet at flytte til Canada, som de også "opdage"?
Fordi de havde store landbrug på Grønland, hvor de kunne dyrke alt, hvad de havde brug for.
Personligt har jeg det sådan, at der er sket et samspil mellem nogle forsker, der har skabt sig en fin karriere på klimaspørgsmålet, over nogle politiker, der har gjort det sammen og ikke mindst, en lobby, at kapital/industri, der tjener godt på spørgsmålet.
Og de skal holde gryden i kog, for at få os, folket til at blive vedmed at spytte i kassen.
Også jeg har en interesse i det, da jeg har vindmøllerande, tak til jer, der betale mig for det!

Philip B. Johnsen

erik mørk thomsen
Prøv at tænk lidt over, hvad det er du påstår, hvis der var barer en smugle hold i din påstand, ville hele verdens samlede Donald Trump'ske økonomi tyraner, samles om at bevise din påstand.

Trump said in a February debate. "Environmental protection—we waste all of this money. We're going to bring that back to the states." But only if he can figure out what the EPA is. Trump said he would eliminate some agency called "Department of Environmental. I mean, the DEP is killing us environmentally, it's just killing our businesses.

Aksel Gasbjerg

Erik, du skriver: "Vi er de små i forhold til naturen".

Ja gid det var så vel. Men desværre er vi mennesker i fuld gang med at ødelægge naturen på en lang række punkter. Det værste er nok den globale opvarmning via udledning af drivhusgasser, hvilket du er skeptisk overfor.

Den geologiske historie har vist, at CO2 er en kolossal stærk drivhusgas. I den sidste million år har vi haft skiftevis istider (med CO2-indhold i luften på 180 ppm CO2) og varme mellemistider (med CO2-indhold i luften på 280 ppm CO2).

Forskellen i temperatur mellem de kolde istider og de varme mellemistider har været på 5 grader. Dvs en CO2 forskel på blot 100 ppm har medført en temperaturforskel på hele 5 grader. Det viser, at CO2 er en luftart, der er kolossal afgørende for vores klima.

Nu har vi mennesker i de sidste 200 år udledt så meget CO2, at vi er steget fra 280 til 400 ppm CO2. Årsagen til, at opvarmningen indtil nu ikke er større end ca 1 grad skyldes, at der er en stor tidsforskel mellem udledning og opvarmning. Så der er bogstaveligt talt lagt i kakkelovnen til fremtidig global opvarmning, også selv om vi stoppede udledningen af CO2 i morgen.

erik mørk thomsen

Aksel
Så vidt jeg ved, at der ingen, der har kunnet givet en forklarning, der holder, på hvorfor der har været istider?
Nogle mener endda, at hel jorden har været dækket af is, mindst 3 gange.
Hvad gjorde, at varme kom igen?
Ingen ved det, der kan kun konstateres, at nogle gange, var der f.eks. mere co2 i luften, end andre gange, men hvorfor, her kan dit gæt, være lige så godt som mit og andre gæt.
Uden at vil skyde dig det i skoven, må jeg konstatere, at visse folk, også i den tråd her, skyder folk, der ikke er enig med dem, motiver de nok ikke har.
Jeg f.eks. er enig i, at klimaet forændre sig, jeg tro bare ikke, på de forklaringer, vi har fået.
Tværimod tro jeg på pengenmagt og karriere magt som motiv.

Frank Hansen

Kunne man ikke få Information til at vedtage, at hver gang en skribent påstår, at eller eller andet er steget med så og så meget, da skal den statistiske usikkerhed også angives. Det er godt nok spøjst, at et indlæg, som citerer videnskabelige forskningsartikler, ikke får den detalje med. Hvad hjælper det at temperaturen er steget med fx 0.1 grad, hvis usikkerheden er 0.3 grader. Så kan temperaturen lige så godt være faldet.

Aksel Gasbjerg

Erik.
Det er rigtigt, at geologerne mener, at Jorden har været en stor snebold for lang tid siden, hvor CO2-indholdet har været tæt på nul. Det har så været vulkaner, der har bragt CO2 ud i luften og dermed opvarmet Jorden.

Hvorfor har CO2-indholdet i atmosfæren været så skiftende gennem tiden?, spørger du. Her skal man se på kulstof-kredsløbet. Der er kolossale mængder kulstof lagret i jordens undergrund (der kommer op eller ned i forbindelse med at de tektoniske plader forskyder sig). Der er endvidere store forekomster af kul på jordens overflade og i de biologiske organismer, samt i havet og i atmosfæren.

Der sker hele tiden forskydninger mellem disse "depoter" af kulstof, men meget langsomt. F.eks. skete stigningen i luftens CO2-indhold fra istidens 180 ppm til mellemistidens 280 ppm i løbet af 10.000 år. Det er een ppm CO2 hvert 100 år. Nu udleder vi mennesker 2-3 ppm CO2 hvert år. Det er i geologisk forstand ekstemt hurtigt og er aldrig set tidligere.

Derfor er videnskaben usikker på den fulde konsekvens af denne store mængde CO2 kombineret med den store hastighed. F.eks. frygter nogen, at den globale opvarmning ikke vil ske lineært (hvilket i sig selv er galt nok), men at klimaet vil ændre sig voldsomt og pludseligt inden for en kort årrække og så er helvede løs, for at sige det mildt.

Torben Jørgensen

Ingen skibe, ubåde, fiskeri, råstofudvinding, fly osv. Total fred for vores venner i havet.

Yngve Stensaker

Mange falder desværre væk fra naturvidenskabelige fag tidligt i skolen af forskellige årsager; måske en dårlig matematiklærer, mangel på motivation, aldrig selv opleve at kigge på en planet eller i et mikroskop for første gang...
Hvorfor er det relevant?
Jeg oplever ofte voksne mennesker udtale sig med sikkerhet om ting de ikke har den fjerneste anelse om, som der ligger enorme mængder hårdt arbejde og forståelse bagved. Forskning foregår i felten, laboratoriet og ved dataindsamlingen, og derefter tager det ofte år med tid, forsøg og kritisk gennemgang fra andre forskere for at bygge op konsensus. Global opvarmning ER virkelig en af de største konsensuser på tværs af faggrupper i historien. Klima alarmer opstod allerede i halvfjerdserne, men der er først i senere tid at flere og flere er blevet opmærksom på de skræmmende sammenfald af data.
Må jeg forsigtigt minde på at naturvidenskab er en ung enterprise i historisk lys, og det er knapt gået generationer fra der kun var lords og overklasse som havde tid og interresse, til i dag hvor vi har enorme teams af professorer og studenter ved forskningsbaser, backet af det offentlige, så ny viden erstatter i den grad gammel viden stadigvæk.
Jeg finder det svært ironisk at vi sidder på en computer, hvis eksistens kan traces til vores kendskab til fysik, og det periodiske system. Et eksempel - transistoren er et biprodukt af kvantefysik, som er et biprodukt af rumforskning. Det er de samme metoder der ligger bagved klimaforskning som ved teknologiske fremskridt.
Spænd hjelmen, der er brug for action, ikke tankespind. Man behøver ikke være forsker for at hjælpe med kommunikation og tiltag :)

Lidt om videnskab og public opinion: https://m.youtube.com/watch?v=FjoUAYPVznY

Anne-Marie Krogsbøll, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Tak til Jesper Løvenbalk Hansen for artiklen og Morten Balling for den interessante kommentar. Det er svært for ikke at sige umuligt for en humanist som mig at fatte,hvad der er på spil.
Det bedste, der kunne ske for planeten Jorden, var sikkert menneskets udryddelse fx ved en pandemi, for vi har ikke gjort noget godt for den. Det vil tage tid for Jorden at komme sig af den globale opvarmning og de andre menneskeskabte ødelæggelser, men tid har Jorden jo, indtil Solen begynder at brænde ud. Det sørgelige er så, at der ingen mennesker vil være tilbage til at registrere udviklingen!

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Problemet er netop vores, ikke naturens. Naturen skal nok overleve en global opvarmning, den tilpasser sig bare, på den hårde måde, ved at lade en række arter uddø og fremelske en række nye arter, der tilpasser sig så de kan tåle forholdene. Så vi skal ikke have så ondt af naturen, det er os selv, vi skal have ondt af. Det er os, der uddør. Personligt er jeg lidt ligeglad, jeg dør snart alligevel, men det ærgrer mig lidt på mine børns og børnebørns og børnebørnebørns vegne.

peter fonnesbech

Jeg kan ikke lade være med at tænke den tanke, at det nok bliver voldsomme klimaforandringer, der måske i sidste instans er det eneste, som er stand til at det vedvarende udspil af co2.

Men spørgsmålet bliver så til hvilken pris, på hvilken måde kommer dette til at udspille sig , og hvad hvilke dyr og planter , inklusive mennesket, kommer til at overleve.

Morten Balling

@Niels

Jeg er i store træk enig, men der er én spøjs ting jeg ikke kunne undlade at bemærke:

Da jeg engang slog ordet "kultur" op, gik det op for mig, hvor lidt mennesket reelt ønskede at have med naturen at gøre. Definitionerne på kultur går alle på forskellen mellem det fornemme menneskeskabte og så alt det andet bras (naturen). Det var nogenlunde samtidig at jeg læste om Nietzsche, som lå nøgen på græsplænen og åd sin egen afføring. Et kort øjeblik, var det lige før jeg forstod, hvad han havde gang i, men helt ærligt tror jeg bare han kortsluttede.

Vi kan snakke ligeså meget vi lyster om kultur, vi ER en del af naturen. Selvom vi prøver at lægge afstand med opera, filosofi og kunsthistorie, er vi stadig fysiske, biologiske mekanismer, hvor naturlove hælder C, H, O og N mm. ind i den ene ende og så kommer der det Nietzsche åd ud i den anden.

Men ja, livet skal nok overleve. Det har overlevet alle mulige og umulige katastrofer siden den første celle begyndte at stofskifte for 4,1 milliarder år siden, og ellers begynder det at være stuerent at tro på liv andre steder i Universet.

Niels Duus Nielsen

Morten Balling, er det ikke noget med at det er vores natur at sætte os ud over naturen ved at skabe kultur?

Jeg har altid været glad for den gamle lignelse om menneskets natur: Da Gud var færdig med at skabe Naturen, og han kom til Mennesket, gik det op for ham, at han havde brugt alle arketyperne, der var simpelthen ikke flere tilbage. Men så lånte han da bare lidt fra alle de andre dyr og skabte Mennesket. Så mennesket har ikke en selvstændig natur ligesom dyrene, i stedet kan vi hver især udvikle os til - hvad vi nu har lyst til.

:-)

Philip B. Johnsen

Christian Holm
Menneskeskabte klimaforandringer.

Det er helt i orden, at være fortaler for skepticisme, men tåbeligt at påstå, at menneskeskabte klimaforandringer, som i dag er fremlagt af 99,9% af verdens førende forskere, som et absolut faktum, ikke er blevet grundigt videnskabeligt belyst.

Hvis du får lyst til at deltage på et mere oplyst grundlag, så kan jeg anbefale du ser:
Klimaforandringerne 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

PS. Konsekvenserne af klimaforandringerne, allerede i dag, er helt uden sammenligning med de små ulykker du nævner 05. maj, 2016 - 08:10,

Sören Tolsgaard

Christian Holm: "Og Indlandsisen på Grønland har for nyligt (ca 1000 år siden) været langt mere tilbagetrukket (der blev dyrket hvede)."

erik mørk thomsen: "Fordi de havde store landbrug på Grønland, hvor de kunne dyrke alt, hvad de havde brug for."

Er det mon fra Prins Valiant I har disse forestillinger om hvedemarker og store landbrug i det høje nord? - Sanity check needed now;)

Hvis man googler lidt, finder man ud af, at det er konstateret, at nordboerne (ca. 4000 indb. da de var flest) dyrkede en smule byg i det sydligste Grønland (som man stadig kan), men overvejende ernærede sig ved kvæg-og fårehold samt fiskeri.

Anne-Marie Krogsbøll

Mht. statistik:

Uden at jeg er i stand til at slynge de relevante links ud lige nu, så er det min oplevelse, at der den ene gang efter den anden gennem de seneste 5-10 år er sket det, at nye målinger stort set konsekvent har vist værre resultater end modellerne har forudsagt. Forskerne er den ene gang efter den anden blevet negativt overhalet af virkeligheden.

Hvad kan vi så lære af det (hvis det er rigtig husket af mig)?

Vi må vel konkludere, at der er en risiko for, at der er gået kaos-teori i sagen. Modellerne kan ikke følge med, vi er nået over et "tipping-point", og er muligvis i gang med en selvforstærkende udvikling, som vi ikke har været dygtige nok til at forudse og inkludere i modellerne.

At vi ikke har været dygtige nok til at forudse udviklingen i detaljér - er det så et argument for, at der nok slet ikke er noget om snakken? Nej vel! Tvært imod, det gør jo kun sagen alvorligere.

At vælge, som klimaskeptikerne, at "vente og se, for lige nu ser det jo ikke så slemt ud, for der er jo lige nu kun tale om bitte små ændringer" - er en farlig taktik. Alle pilene peger lige nu i accelererende grad på alvorlige problemer, og det kan lige så godt vise sig, at vi undervurderer problemerne, som at vi overvurderer dem. Det ser det ud fra de løbende målinger ud til, at vi har gjort indtil nu.

At der så er mange andre alvorlige problemer i verden, som også skal løses, er rigtigt, men ikke en god grund til at tage chancer med klimaet, hvor der hurtigt kan vise sig ikke at være nogen vej tilbage.

http://www.nrk.no/urix/bellona-hauge-om-arktis_-_-jeg-er-redd-1.12821048

Randi Christiansen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Anne-Marie

Det nægterne har sagt var at trendkurven de senere år var fladet ud. Det de "overså" var at den var "fladet ud" på det hidtil højeste niveau. Med de sidste års data peger trend kurven nu "fint" opad igen.

Kaos slår mere igennem, hvis man prøver at spå om vejret i næste uge. Mht. klimaet hjælper det gevaldigt, at man midler målingerne over hele år.

Anne-Marie Krogsbøll

Det har du sikkert ret i, Morten Balling. Der, hvor jeg ser kaos, er i det, at virkeligheden hele tiden ser ud til at overgå beregningerne.

Randi Christiansen

Det er jo ihvertfald et faktum, at iskapperne smelter, hvilket har stor betydning for den globale opvarmning i og med solens varme derfor optages i planetens økosystemer i stedet for at blive tilbagereflekteret. Opvarmede have har naturligvis en effekt, bl.a. på saltvandspumpen. Det er ikke kun iskapperne, som smelter, men også permafrosten hvor dermed frigives enorme mængder metangas. Det er indiskutabelt, chr. holm, at alene denne metanbombe vil have enorm effekt. Der bør derfor forskes med tophastighed i metoder til konvertering af metangas. Ellers må vi nok forberede os på med tophastighed og i denne livsform at kysse vore kære farvel og tak for denne gang. Hvem ved om, hvordan og hvornår, der bliver en ny?

Philip B. Johnsen

Sören Tolsgaard, Anne-Marie Krogsbøll & Morten Balling
Sandheden de er internet trolls, ikke værd at silde tid på, men de er potentielt rigtig farlige.

De repræsentere dansk politisk trodsig liberale økonomisk tankegang fra Folketinget, der skaber klimaforandringer og nedgang i livskvalitet for os alle, det liberal økonomisk grådighed, vor tids farligste terrorister, antidemokratiske folkevalgte og deres håndlangere, der stjæler vores børns fremtid for penge.

Hvis Donald Trump bliver President i USA, Danmarks nærmeste og tætteste allierede, kan vi muligvis allerede nu, glemme vores børns fremtid.

Der er meget Donald Trump'sk Socialdemokratisk!

On the Paris climate accord signed by 175 countries: "One of the dumbest things I've ever heard in politics—in the history of politics as I know it." Donald Trump.

Trump said in a February debate. "Environmental protection—we waste all of this money. We're going to bring that back to the states." But only if he can figure out what the EPA is. Trump said he would eliminate some agency called "Department of Environmental. I mean, the DEP is killing us environmentally, it's just killing our businesses.

Morten Balling, Anne-Marie Krogsbøll og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Kampen mellem det onde, som er fravær af det gode, og det gode spidser til. Ondskab er fravær. Godhed er nærvær.

Sider