Nervekrigen om Roundup kulminerer

Forbruger- og miljøorganisationer, landmænd, aktieinvestorer og den agrokemiske industris giganter holder alle øjnene stift rettet mod Bruxelles og dagens møde i den såkaldte stående komité om planter, dyr, fødevarer og foder, hvor medlemslandene og EU-Kommissionen har sæde.

Komiteen forventes i dag at stemme i den kontroversielle og langtrukne sag om ja eller nej til fortsat godkendelse af det kemiske produkt glyfosat, aktivstof i verdens mest solgte sprøjtegift, ukrudtsmidlet Roundup fra Monsanto.

Forud for mødet, der begyndte i går, har over 1,4 mio. mennesker fra hele kloden tilsluttet sig en underskriftindsamling, der forlanger stoffet forbudt. 39 europæiske natur- og miljøorganisationer har i en fælles henvendelse til komiteen og EU-landenes regeringer appelleret om et nej til fornyet godkendelse.

Læs også: EU-politikere vil have Roundup forbudt

Og en meningsmåling foretaget i Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien og Spanien af YouGov for organisationen We Move Europe viser et gennemsnit på 64 pct. imod en godkendelse – i Tyskland så meget som 70 pct. af de adspurgte, i Italien 75 pct.

Heroverfor står ikke bare den agrokemiske industri, men også store landbrugsorganisationer repræsenterende landmænd, der gennem mange år har vænnet sig til Roundup som et effektivt middel til at holde ukrudtet borte fra markerne.

Den gældende tilladelse til at markedsføre Roundup og andre glyfosatmidler i EU udløber den 30. juni. EU-Kommissionen havde oprindelig lagt op til at forlænge tilladelsen i 15 år, men uenighed herom mellem landene og et udspil fra Europa-Parlamentet om at begrænse en ny tilladelse til syv år, har fået Kommissionen til at lægge et forslag om ni års forlængelse på bordet i den stående komité.

Uenighed om kræftrisiko

Ved redaktionens slutning var det uafklaret, hvordan sagen lander ved dagens forventede afstemning. En fornyet tilladelse kræver kvalificeret flertal – det ventes, at Frankrig stemmer imod en tilladelse, mens bl.a. den danske regering vil stemme for.

Afgørende kan blive Tyskland, hvis miljøminister Barbara Hendricks fra SPD ønsker et forbud, mens landbrugsminister Christian Schmidt fra koalitionspartneren CDU vil have en tilladelse.

Dramatikken om afstemningen har sammenhæng med en videnskabelig strid om glyfosats farlighed. International Agency for Research on Cancer (IARC), der er ekspertorganet under Verdenssundhedsorganisationen WHO, offentliggjorde sidste år en større gennemgang af ca. 1.000 undersøgelser om stoffet med den konklusion, at »glyfosat er sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker«.

Nogle måneder senere spillede EU’s agentur for fødevaresikkerhed, (EFSA), ud med en analyse, der drog den stik modsatte konklusion:

»Det er ikke sandsynligt, at glyfosat udgør en kræftrisiko for mennesker.«

I den videnskabelige strid mellem de to ekspertorganer udsendte 96 internationale forskere i november sidste år en erklæring, hvori de støtter WHO’s konklusion, mens bl.a. den danske miljøstyrelse offentligt erklærede sin tillid til EFSA.

Øget drama til kontroversen blev føjet i mandags, da et fællesmøde mellem WHO og FN’s Fødevareorganisation (FAO) spillede ud med et notat, der til manges overraskelse konkluderede, at »det ikke er sandsynligt, at glyfosat frembyder en kræftrisiko for mennesker ved udsættelse via føden«. Altså en konklusion, der tilsyneladende modsiger WHO’s eget ekspertorgan IARC.

En talsmand for FAO, Harry van der Wulp, har dog over for bl.a. The Guardian præciseret, at vurderingen kun gælder for glyfosat indtaget med føden.

»Det er ikke en generel konklusion, eftersom alt andet end maden var uden for vores mandat. Det er fortsat mindre klart, hvad der er situationen ved erhvervsmæssig belastning med glyfosat,« sagde talsmanden.

Også drama i USA

Netop erhvervsmæssig belastning, primært i landbruget, udgjorde substansen i IARC’s analyse, der altså endte med konklusionen »sandsynligvis kræftfremkaldende«. Den vurdering har fire amerikanere – tre landmænd og en agronom – fra Nebraska i USA taget til sig, da de forleden anlagde sag mod Monsanto, under anklage for at være skyld i deres lymfekræft af netop den type, som WHO-analysen peger på.

»Monsanto har kørt en kampagne med misinformation for at overbevise regeringsorganer, landmænd og den brede befolkning om, at Roundup er sikkert,« hedder det i de fire kræftpatienters sagsanlæg.

Yderligere amerikansk kontrovers i sagen opstod, da USA’s miljøstyrelse EPA for nylig offentliggjorde sin egen nye, stærkt forsinkede gennemgang af glyfosats farlighed med konklusionen »sandsynligvis ikke kræftfremkaldende for mennesker« – blot for tre dage senere at trække rapporten tilbage uden begrundelse.

Både Monsanto og landbrugsudvalget i Repræsentanternes Hus forlanger nu en forklaring fra EPA.

Interessekonflikt?

Umiddelbart før EU-landene i går trådte sammen i den stående komité for at afklare spørgsmålet om ja eller nej til glyfosat i EU, blev der så sået tvivl om troværdigheden af den aktuelle fællesvurdering fra WHO og FAO.

Miljøorganisationen Greenpeace og Bruxelles-ngo’en Corporate Europe Observatory kunne mandag oplyse, at formanden for WHO-FAO-fællesmødet, professor ved Imperial College London Alan Boobis, også er vicepræsident for ILSI Europe, der er den europæiske afdeling af fødevareindustriens lobbyorganisation, International Life Sciences Institute.

ILSI sponseres af bl.a. flere agrokemiske koncerner og modtog i 2012 500.000 dollar fra Monsanto. Alan Boobis er dertil den ene formand for et risikovurderingsprojekt under ILSI, kaldet RISK 21, der også sponseres af industrien og bl.a. har en italiensk professor Angelo Moretto i sin styregruppe – den Angelo Moretto der ifølge avisen Le Monde viser sig at have delt formandskabet for det nylige WHO-FAO-fællesmøde om glyfosat med Alan Boobis.

Læs også: Overraskende splid i EU om Roundup

Direktør for Greenpeaces fødevarepolitiske afdeling, Franziska Achterberg, mener, at professorerne Boobis og Morettos ledelse af WHO-FAO-vurderingen skaber tvivl om dens troværdighed.

»Enhver beslutning, der berører millioner af mennesker, bør baseres på fuldt gennemsigtig og uafhængig videnskab, der ikke har nogen bånd til industrielle interesser,« siger hun.

Alan Boobis har i The Guardian svaret, at han sider i lobbyorganisationen som repræsentant for den offentlige sektor, og at han ikke lønnes for hvervet.

De agrokemiske giganters spil

Hele dramaet om EU’s ja eller nej til glyfosat og Roundup har yderligere et perspektiv. På det benhårde agrokemiske marked sker der hele tiden en koncentration af magten. De senere år har de fem giganter Monsanto, Bayer, Syngenta, Dupont og Dow siddet på næsten hele det globale marked bl.a. i kraft af deres ejerskab af eller kontrol over et meget stort antal mindre selskaber.

Monsanto forsøgte i august 2015 at overtage det schweiziske Syngenta, der selv er en fusion fra 2000 mellem bl.a. selskaberne Novartis og Zeneca.

Syngenta afviste forsøget, og i stedet skete der i december en fusion mellem Dow og Dupont resulterende i en ny megakoncern til en værdi af 130 mia. dollar. Og i forrige måned blev det klart, at det kinesiske ChemChina nu gør, hvad Monsanto ikke formåede: opkøber Syngenta for 43 mia. dollar.

Forleden kunne finansmediet Bloomberg så afsløre, at den tyske koncern Bayer arbejder på at overtage Monsanto, formentlig for omring 40 mia. dollar. Bayer er selv 90 mia. dollar værd, og lykkes opkøbet, bliver der tale om verdens største producent af agrokemi, det vil sige sprøjtemidler, gensplejset såsæd og meget andet.

Straks rygtet om Bayers potentielle overtagelse nåede børsmarkederne, steg kursen på Monsantos aktier med 12 pct. Og man må formode, at cheferne hos både Bayer og Monsanto i går aftes bed negle – ligesom mange europæiske forbrugere, miljøfolk og landmænd – i venten på afstemningen i EU’s stående komité.

Hvis komiteen i dag siger nej til glyfosat, så lukker Monsantos store europæiske marked for Roundup sig, og så falder aktiekursen formentlig og værdien af Monsanto og dermed muligvis Bayers lyst til at købe.

Bliver det omvendt et ja, er de europæiske marker fortsat et lukrativt marked for Roundup-producenten. Og så kan det ikke udelukkes, at Monsanto – gennem mange år jævnligt udråbt som verdens mest hadede selskab – pludselig skifter navn og ejer.