Læsetid 5 min.

Nye kampfly er et meget offensivt valg

Valget af Joint Strike Fighter som Danmarks nye kampfly er et klart signal til USA, om at Danmark er klar til at deltage i de allerskarpeste internationale missioner, mener flere eksperter. Derudover risikerer valget af det offensive fly at provokere Rusland og øge den militære oprustning
Joint Strike Fighter er et fly, der især tilgodeser dansk deltagelse i internationale offensive kampagner .

Joint Strike Fighter er et fly, der især tilgodeser dansk deltagelse i internationale offensive kampagner .

17. maj 2016
Delt 152 gange

Joint Strike Fighter er først og fremmest et angrebsfly. Det viser de test, som Nyt Kampfly-kontoret under Forsvarsministeriet har gennemført for at teste de tre konkurrenters evne til at løse forskellige militære opgaver.

Når det kommer til at angribe de mest veludrustede oprørsbevægelser og fjendtlige lande med potente luftforsvarssystemer og egne kampfly, klarer Joint Strike Fighter sig markant bedre end konkurrenterne fra Boeing og Airbus. På de mere fredelige opgaver som overvågning, patruljering og territorialforsvar står flyene væsentligt mere lige, og det får nu flere eksperter til at betegne valget af Joint Strike Fighter som et meget offensivt valg.

Professor Ole Wæver fra Statskundskab på Københavns Universitet er en af dem.

»Med valget af Joint Strike Fighter placerer vi os ikke bare som et af de mest USA-venlige lande, men også som et land med mulighed for at bombe selv de mest højpotente fjender,« siger han.

Professor Poul Villaume fra Saxo Instituttet på Københavns Universitet er enig.

»Regeringen anbefaler det mest angrebsegnede fly, og det er et klart signal om, at Danmark er klar til at være med i de allermest offensive internationale operationer,« siger Villaume, der er i bestyrelsen for den alternative udenrigspolitiske tænketank RIKO.

Fjernt fra Danmark

De to sikkerhedspolitiske eksperter vurderer, at de udenrigspolitiske signaler ligger både i valget af flytype og i antallet af fly, som kampfly-kontoret og regeringen mener, Danmark skal købe. Ifølge regeringen har Danmark brug for 27 fly, men udfordres af SF, der mener, at 18 fly er nok, De Radikale, der vil have så få fly som muligt og De Konservative, der mener, at Danmark til enhver tid skal have 30 operative fly plus et ukendt antal i reserve.

»Det er vigtigt at holde fast i, at alle tre kampfly kan løse alle de opgaver, et kampfly skal kunne løse, men de er ikke alle sammen lige gode til det hele. F.eks. klarer Joint Strike Fighter sig dårligt i nærkamp. Det er ikke det, JSF er optimeret til,« siger Ole Wæver. »Så hvis opgaverne primært er at overvåge, patruljere og forsvare dansk luftrum, så er det nok ikke Joint Strike Fighter, man burde vælge.«

Poul Villaume mener, at antallet af fly underbygger karakteren af de fremtidige opgaver.

»Hvis kampflyene udelukkende skulle anvendes herhjemme, kunne vi klare os med langt færre fly, f.eks. 18,« siger han og hæfter sig, ved at kampfly-evalueringen specifikt understreger, at flyene mindst hvert tredje år skal kunne indsættes i operationer fjernt fra Danmarks grænser, f.eks. Mellemøsten, Afrika og Østasien.

De to professorer peger begge på Joint Strike Fighters såkaldte stealth-kapacitet som interessant i forhold til de opgaver, som flyet kan ventes at skulle løse. Stealth er en fællesbetegnelse for en række teknologier, der gør flyet helt eller delvist usynligt på radar.

Ole Wæver peger bl.a. på, at Danmark indtil videre kun har været med på ganske få missioner, hvor stealth har været nødvendigt.

»Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at teste et dansk kampfly i scenarier, hvor stealth har stor betydning. Det vil formentlig være uhyre sjældent, Danmark får brug for at flyve uset ind over et andet land og bombe,« siger han. »Desuden er det et åbent spørgsmål, om stealth overhovedet er relevant om 10 eller 20 år, den teknologiske udvikling på det her område går meget hurtigt og meget tyder på, at både Rusland og Kina om få år har udviklet systemer, der kan se flyene alligevel.«

For Poul Villaume er det snarere et spørgsmål om, hvordan valget af et stealth-fly kan påvirke f.eks. Danmarks og NATO’s forhold til Rusland.

»Vi har fået en blind plet i dansk udenrigs- og sikkerpolitisk tænkning. Vi overvejer sjældent, hvordan vores handlinger påvirker verden omkring os, og det er en fejl. Der er f.eks. næppe tvivl om at Rusland vil opfatte Danmarks valg af Joint Strike Fighter som et offensivt skridt,« siger han og mener, at »det meget vel kan medvirke til et ny oprustningskapløb på området, at et stigende antal NATO-landene satser på stealth-fly.«

Villaume er i det hele taget skeptisk over for, om Rusland er en reel trussel, som Danmark skal kunne forsvare sig imod.

»De fleste opfatter jo Ruslands annektering af Krim-halvøen som en aggression, men meget tyder på, at det i virkeligheden var et defensivt skridt, som skulle forhindre, at en NATO- og EU-venlig regering i Kiev overtog den russiske flådebase på Krim,« siger han.

De seneste år flyprovokationer mod bl.a. Danmark, mener han heller ikke er specielt urovækkende.

»De adskiller sig ikke meget fra de operationer, NATO selv foretager over for Rusland,« siger han.

Store usikkerheder

Både Wæver og Villaume peger i øvrigt på en række meget store usikkerheder ved valget af Joint Strike Fighter, som kan rokke kampfly-kontorets vurdering af flyet som bedst og billigst på de fire parametre, som flyet er vurderet på; pris, militær kapacitet, strategiske forhold og industrisamarbejde.

Poul Villaume hæfter sig især ved, at kampfly-kontoret ikke nævner de mange tekniske problemer, der har været under udviklingen af Joint Strike Fighter.

»Det er meget underligt, at de overhovedet ikke forholder sig til de mange mangler ved flyet, det er trods alt noget, der har været meget fremme i den offentlige debat, især i USA,« siger Poul Villaume.

Den bekymring deler Ole Wæver.

»Man savner helt klart en afvejning af fordele og ulemper ved at kaste sig ud i et højteknologisk udviklingsprojekt som JSF. Alt andet lige må der jo være en væsentlig større risiko for, at våbensystemer osv. ikke fungerer optimalt på uafprøvet fly og det skal jo vejes op mod fordelen ved at vælge et fremtidssikret fly, siger han.

»Og så er der jo spørgsmålet om, hvor relevant et kampfly overhovedet er om ti eller tyve år, hvor droner f.eks. bliver langt mere anvendt,« siger han.

Villaume peger desuden på den store usikkerhed, der er forbundet med JSF-fabrikanten Lockheed Martin løfter om modkøbsordrer hos dansk industri på 26.5 mia. kr. i løbet af de kommende år.

»Som kampfly-kontoret selv skriver, er der ingen garanti for, at ordrerne vil materialisere sig, fordi Lockheed Martin ikke er forpligte til modkøb. Og det må jo siges at være en ret stor usikkerhedsrisiko,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Toke Andersen
    Toke Andersen
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen
    Jørgen Steen Andersen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Toke Andersen, Kurt Nielsen, Jørgen Steen Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Holger Madsen
Holger Madsen

Nye kampfly er stupiditet ud over alle grænser, mam skal virkelig være "blå" i hovedet for at kunne se "lyset".

Kurt Nielsen, Claus Oreskov, Jørgen Steen Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen
Anne Eriksen

"Når det kommer til at angribe de mest veludrustede oprørsbevægelser og fjendtlige lande med potente luftforsvarssystemer og egne kampfly, klarer Joint Strike Fighter sig markant bedre end konkurrenterne"...

Det drejer sig altså om at slå ihjel, høste hæder for det - og tækkes USA. Det koster en bondegård og samtidig skal der spares og skæres ned...
Nu skal hjemløse også i arbejde :)

Janus Agerbo, Kurt Nielsen, Claus Oreskov, Jørgen Steen Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

"Desuden er det et åbent spørgsmål, om stealth overhovedet er relevant om 10 eller 20 år, den teknologiske udvikling på det her område går meget hurtigt og meget tyder på, at både Rusland og Kina om få år har udviklet systemer, der kan se flyene alligevel."

Ja, måske behøver vi ikke engang at vente 10-20 år:

"[S-400] can engage a wide range of targets, including stealth aircraft and cruise missiles."

http://warontherocks.com/2016/01/how-chinas-new-russian-air-defense-syst...

Og så er det i øvrigt meget befriende at få bekræftet, at russerne ikke nødvendigvis opfører sig værre end NATO:

"De seneste år flyprovokationer mod bl.a. Danmark, mener han heller ikke er specielt urovækkende. »De adskiller sig ikke meget fra de operationer, NATO selv foretager over for Rusland,« siger han."

Så hvad fortæller det os? Meget kan man sige om Forsvaret, men jeg tror ikke, at de er så dumme, at de køber et krigsfly, der ikke kan bruges i en krig. Så målet for krigsførelsen kan ikke være Rusland eller Kina eller et eller andet "fjendtligt land med potente luftforsvarssystemer og egne kampfly", da de jo bare skyder flyene ned. Målet er nok snarere "de mest veludrustede oprørsstyrker", hvem det så end er.

Hvor i verden findes der oprørsstyrker, der truer Danmarks sikkerhed? I Afrika? I Mellemøsten?

Anne Eriksen, Janus Agerbo, Kurt Nielsen og Jørgen Steen Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard
Torben Lindegaard

»De fleste opfatter jo Ruslands annektering af Krim-halvøen som en aggression, men meget tyder på, at det i virkeligheden var et defensivt skridt, som skulle forhindre, at en NATO- og EU-venlig regering i Kiev overtog den russiske flådebase på Krim,« siger han.
Poul Villaume

Defensivt.........................Arh, hold da kæft.

Brugerbillede for Kurt Nielsen
Kurt Nielsen

At købe 30 JSF's og dermed provokere russerne - som det fremgår af artiklen, passer jo fortrinligt ind i en strategi, der skal kurere den kommende miljøkatastrofe: Ved en lynverdenskrig III kan der jo hurtigt elimineres et passende antal milliarder mennesker, så der - når røgen har lagt sig - igen er gode muligheder for at fortsætte med at gøre de rige rigere uden en miljøkatastrofe i udsigt.

Brugerbillede for morten rosendahl larsen
morten rosendahl larsen

Er der ikke noget med at bl.a Holland har leaset deres nye fly...? Hvis vi mod al sund fornuft skal have disse dræbermaskiner, kunne det da være et alternativ, da vi så ikke binder os selv i samme grad, hverken økonomisk eller på andre måder. Men det er jo ikke sikkert at den løsning, kan betale for den nylige festivitas med Obama, så Løkke og de andre tosser kan få lov at spise kirsebær med de store... Foghs cykeltur kostede jo også en Afghanistan krig...

Brugerbillede for anne bach

Hvis man prøver at sætte sig i Ruslands sted, så har de oplevet et NATO, der kommer stadig tættere på Moskva samtidig med, at de konstant skal høre på, at det er dem der er den aggressive part. Forestil jer lige det var modsat og Finland, Vesttyskland, Østrig og Grækenland var gået med Sovjet Unionen. Så vil vi også føle os ret pressede.
Og Krim var jo faktisk russisk indtil Khrustjov i 1954 forærede den til Ukraine på et tidspunkt hvor verden så meget anderledes ud. Det kunne han selvfølgelige have ladet være med, men sagen er altså ikke så sort-hvid, som mange gerne vil gøre den til.

Brugerbillede for Jens Winther
Jens Winther

@Anne Bech, russerne annekterede Krim i 1783 - så sagen er heller ikke lige som du giver udtryk for...

Rusland ER den aggressive part. Ingen af østlandene har jo på noget tidspunkt frivilligt ønsket at lægge sig ind under Ruslands/Sovjets "paraply". Tænk blot på Ungarn i midten af '50-erne - det var sgu ikke ungarerne, der valgte side!

Det kan godt være, at Rusland føler, at vi er "kommet tættere på" i forbindelse med murens fald etc. Men det var Østtyskerne og balterne selv, der valgte side - ikke NATO, der i kraft af militære aktioner "kom tættere på", det var ikke en annektering! Der kan ikke nævnes ét tilfælde, hvor NATO eller andre har interveneret militært indenfor Ruslands eller Sovjets "interessesfære" i Europa.

Thomas Bindesbøll og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

Jo, men som elektrikeren sagde for et par dage siden, vi skal have nye fly for at kunne forsvare det danske luftrum ... er det Afghanistan om igen: Dannevirke staar i Langtbortistan ... frit efter Soeren Jespersen.

Brugerbillede for Jørn  Petersen
Jørn Petersen

danmark har ikke den mindste interesse i at støtte imperialisterne (usa) i deres jagt efter klodens råstoffer.

Vi har heller ikke nogen interesse i at deltage i at skabe et fjendebillede af rusland, for på et givet tidspunkt at angribe dem, for at stjæle deres råstoffer.

USA er forbryderstat nr. 1 i verdenen og vil i tilfælde af en konflikt i i europa hvor de har undervurderet ruslands styrke, ikke hjælpe danmark overhovedet, der kommer vi til at ligge som vi har redt, ligesom resten af europa.

Danmark har kun en rolle at spille, og den er humanitær og bygger alene på et forsvar af danske grænser samt deltagelse i fredsbevarende styrker.

Fuck de krigsliderlige psykopater der fører danmark ud i den ene krig efter den anden.

Brugerbillede for anne bach

@Jens Winther. Mht. Krim, så synes jeg ikke man kan bruge 1783 til så meget. Det var et andet styre og så man jo også sige, at England og Frankrig hjalp det Ottomanske Imperium til at tage Krim fra Rusland i 1853-56. Det var dog noget før NATO, så det kan heller ikke bruges til så meget. Jeg siger heller ikke, at Russerne er de rene uskyldigheder tværtimod, men derfor mener jeg alligevel det vil hjælpe lidt på konfliktløsningen, hvis man forsøger at se det lidt fra den anden side en gang imellem.
Se bare vores retorik om Arktis. Indtil videre spiller Russerne efter reglerne, men vi må hellere ruste op i tilfældet af, at de finder på noget andet. Set fra Russisk side er det da en klar invitation til oprustning.