Baggrund
Læsetid: 7 min.

Øen med de grønne ambitioner

For caribiske Aruba er den store omstilling blevet en salgsvare. I 2020 vil de klare sig alene på grøn el, stadig flere fødevarer skal komme fra lokale landmænd, og så skal indbyggerne spise mindre kød. Men der er en indbygget modsætning mellem det grønne image og øens største indtægtskilde: turisme
På Santa Rosa Agricultural Center kan lokalbefolkningen lære at dyrke sine egne afgrøder. Selvforsyning er en del af Arubas klimamål, da det meste af maden i dag importeres. Det er samtidig en stor udfordring at drive landbrug på den utrolig tørre ø, der har 350 solskinsdage om året og kun lidt regn. Her underviser læreren Randolph Fingal i plantning.

Roger Borgelid

Udland
25. maj 2016

Førhen var olieindustrien den vigtigste branche i Aruba, hvilket de lukkede olieraffinaderier stadig er vidnesbyrd om. Men strømmen er vendt, og Arubas ambitiøse klimainitiativer betyder nu, at den caribiske ønation stiler mod at blive kulstofneutral allerede i 2020. Det milde klima året rundt med de mange solskinstimer – gennemsnitligt otte om dagen – og de kraftige vinde har gjort det oplagt at investere massivt i vind- og solenergi.

En tredjedel af Arubas elektricitet kommer allerede i dag fra grønne energikilder. Solpaneler dækker tagene over regeringskontorerne i hovedstaden, Oranjestad, foruden dele af lufthavnen og hotellerne. I 2016 sker udbygningen med solenergi primært på skolerne, som en afspejling af at uddannelse er et væsentligt element i bæredygtighedsbestræbelserne.

»Uddannelse er vigtig,« siger Arubas premierminister, Mike Eman, der samme dag, som Information besøger Aruba, deltager i et ungdomsprojekt på øen.

»Målet er, at vi om fire år udelukkende skal bruge vedvarende energikilder i elproduktionen. Det mål knokler vi hårdt for at nå,« siger Mike Eman.

Til næste år håber premierministeren, at Aruba vil kunne gå fra en dækning på 30 pct. til 50 pct. vedvarende energi af den daglige elproduktion, »og fordi vi er så lille en ø, burde det være muligt over to år at øge med yderligere 50 procent«.

– Aruba er en ø, der må importere langt det meste. Hvordan kan det lade sig gøre at nedbringe jeres emissioner så meget over kun fire år?

»Her må jeg præcisere, at vores mål for 2020 er at bruge hundrede procent i elproduktionen. Men vi vil stadig have emissioner,« siger Mike Eman og henviser til øens »alt for mange biler«.

»De fleste kører på benzin og diesel, og overgangen til el- og hybridbiler kommer til at tage længere tid.«

Indtil videre findes der en enkelt vindmøllepark på Aruba, men der er planer om at opføre yderligere en.

»Foreløbig er vind stadig langt billigere end solenergi, men Aruba har også en hård og konstant blæst.«

Grunden til at der ikke er solfangere at se på hver et hustag, er ifølge Mike Eman, at det vil tage yderligere godt fem år, før solpaneler kan betale sig. Arubas regering har dog sænket skatten på import af paneler, samtidig med at verdensmarkedsprisen på solpaneler falder hurtigt.

»Jeg forventer, at husholdningerne vil bruge flere penge på solenergi i de kommende år.«

– I hvilket år tror du, at Aruba vil være helt fri af fossile brændsler?

»Vores mål er i 2025 at være blandt de lande, der udsender de laveste emissioner pr. indbygger«.

Johanne Sorgenfri/iBureauet

Nye tankebaner

Aruba er nødt til importere hele 99 procent af sine fødevarer, hvilket uvægerligt fører til høje emissioner. Men regeringen sigter mod at uddanne øens landmænd til at tænke i nye baner.

»Det er vigtigt, at vi arubanere lærer at producere vores egen mad,« siger Nathalie Maduro, der er leder af Arubas landbrugsdepartement, Santa Rosa. I baggrunden kan man høre lyden fra husdyr såsom geder og køer. De racerene dyr opdrættes i Santa Rosa, og siden sendes deres afkom til øens landmænd.

»Tanken er, at landmændene skal sikre, at vi har kød på øen,« fortsætter Nathalie Maduro.

En række afgrøder kan dyrkes i øens frugtbare jord – de tjener som inspirationskilder for lokalbefolkningen, der gerne vil dyrke deres egne frugter og grøntsager.

Nathalie Maduro forklarer, at regeringens 2020-mål er, at en femtedel af øens fødevareproduktion skal foregå i Aruba.

»Vi arbejder hårdt på at motivere folk til at udgrave deres egne køkkenhaver og siden udvide dem«.

Over de seneste fem år er interessen for landbruget steget markant på Aruba, der er gået fra 200 aktive landmænd til 500. Interessen forplanter sig også ned igennem generationerne. Stadig flere skoleelever starter deres egne landbrug. Af husdyr findes frem for alt får, geder og svin. Afgrøderne omfatter citrusfrugter, græskar, banan og okra.

Landbrugsdepartementet Santa Rosa er fortaler for sædskifte: »Det er vigtigt at udplante forskellige afgrøder, så vi ikke udpiner jorden«.

Nathalie Maduro forsøger også at få arubanerne til at spise mindre kød.

»Man er nødt til at være realist. Køer øger f.eks. udledningen. Så mit tip er: Spis ikke kød hver dag, men fokusér mere på grøntsager!«

Stadig flere hoteller henvender sig til de lokale fødevareproducenter. Miljøbevidsthed stiger i turistindustrien, der er Aruba største sektor, og et af de hoteller, som er på forkant, er Bucuti & Tara Beach Resort.

Hotellet ligger på Eagle Beach – den længste strand, der er kendt for sine knudrede fofotitræer, der vokser direkte op af det rene, hvide pulversand. Det er her, havskildpadder lægger deres æg, lige ud for hotellet, hvor man ud over at rense stranden med hjælp fra turisterne også har investeret markant i bæredygtighed – og modtaget fire slags grønne certificeringer.

»Vi har solpaneler på taget til at producere elektricitet og varmt vand. Hotellet har lyssensorer, der sparer strøm. Og vi vil ikke have, at vores gæster bruger plastflasker, da de ikke kan genindvindes her på øen. Derfor uddeler vi hellere vandkander,« siger Tisa LaSorte, der er hotelforvalter på Bucuti.

Hotellet har sat sig det mål, at man vil være kulstofneutral om et par år. Snart vil taget blive dækket af endnu flere solpaneler. På Aruba serverer de fleste restauranter amerikanske big size-portioner, fordi så stor en del af turisterne er amerikanere. Dette har Bucuti ændret – her serverer man nu ’europæiske portioner’.

»Vi bemærkede, at 30 procent af maden i de amerikanske portioner alligevel ikke blev spist, så vi skar ned på portionernes størrelse for at minimere spildet,« siger Tisa LaSorte.

Til havnen i Oranjestad ankommer der gigantiske krydstogtskibe i et konstant flow medbringende en stor del af de 1,2 millioner turister, der årligt besøger de mange strande på Aruba. Turisterne betyder penge i ønationens statskasse, men de fører samtidig til højere kulstofemissioner.

De rigtige turister

Organisationen Aruba Reef Care Foundation arbejder med at beskytte koralrev omkring øen. Grundlægger Castro Perez mener, at Aruba bør fokusere på andre prioriteter, før det forpligter sig til at være kulstofneutralt. Han mener, at de penge, regeringen afsætter til grøn omstilling, i stedet bør sættes på et ordentligt affaldsdeponeringsanlæg. »Det lokale miljø bør opprioriteres, før vi tænker på klimamål for 2020,« siger Castro Perez. »Vi skal tage vores affaldsproblem alvorligt. Skraldet må genanvendes og sorteres korrekt.«

Kritik kommer også fra Julio Beaujon, som er parkbetjent i Arikok National Park, der dækker godt en femtedel af øens overflade. De sidste 40 år har han været involveret i øens miljøbevægelse, og selv om han som ansat i parkvæsenet arbejder for regeringen, mener han, at de 1,2 millioner turister er et alt for højt tal for en så lille ø som Aruba.

»Der er ikke nok plads til alle mennesker. Masseturisme er ikke optimalt, hverken økonomisk eller økologisk. Det er bedre, at vi fokuserer på at få færre, men rigere turister hertil, der bruger flere penge. Vi skal finde en balance mellem naturbeskyttelse og turisme.«

– Hvor mange turister, tror du, er det rigtige tal?

»Omkring 600.000. Mange af dem i regeringen ville sandsynligvis se mig hængt, hvis de hørte, hvad jeg siger her – de mener, jeg er skør, fordi jeg overhovedet kan sige det,« siger Julio Beaujon og forklarer, hvad han mener:

»Mange ser udvikling som noget, der går ud på at producere mere og mere. Men gør vi bare det, skaber vi ubalance i det naturlige system. Jeg tror på en balance,« siger han og går videre på fodgængerstien gennem parken, der er omgivet af store kaktusser.

Julio Beajon mener, at det vil blive vanskeligt at omstille elproduktionen til udelukkende at bruge vedvarende energi inden for fire år.

»I 2025 tror jeg, vi kan nå op på 90 procent, og forhåbentlig kan naturen følge med, hvis bare vi når det niveau,« siger han og konkluderer:

»At være økologisk bæredygtig handler ikke bare om grøn elektricitet, men også om natur og mennesker.«

I udkanten af nationalparken står ti vindmøller på rad og række langs den golde, forblæste kyst. Møllevingerne skærer gennem luften og genererer elektricitet. En yderligere vindmøllepark er planlagt på den vestlige del af øen, men støder her på modstand fra de lokale.

Derfor kan der være brug for flere energikilder end bare sol og vind. Hos Utilities Aruba, som er regeringens statslige energipartner, arbejder man da også på at udvikle nye energikilder som biogas og geotermisk energi. Franklin Hoevertsz, administrerende direktør for Utilities Aruba, taler om forskellige måder at lagre energi på for at sikre et stabilt elnet i fremtiden. Igennem de seneste seks år har man afholdt en årlig Green Aruba-konference, hvor Aruba fremlægger sine fremskridt inden for udbygning med vedvarende energikilder og samtidig inviteres til at deltage i andre landes innovationer.

»Hawaii er kommet et langt stykke vej med vedvarende energi, og også flere andre caribiske lande gør gode fremskridt,« siger Franklin Hoevertsz.

I mellemtiden har den ambitiøse klimaindsats på Aruba ført til, at mange lande nu retter blikket mod den lille caribiske ønation.

»Jo, vi vil gerne hjælpe andre og dele vores innovationer og ideer med dem,« siger Franklin Hoevertsz. »Vi er alle i samme båd, og den båd er planeten Jorden.«

© John Augustin og information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

Krydstogtsskibe: 1,5 mill passagerer. Fly: 2,5 mill passagerer (det nævnes ikke i artiklen, men jeg har slået det op).

Med disse enorme passager-tal på fly og skibe er øen endog meget langt fra at blive CO2-neutral.

Men øen er ikke ene om at have en blind plet (fly og skibe) når det gælder klima. Den kolossale globale skibs- og flytrafik vil vokse stærkt i de kommende år, og dette vokseværk vil ske uhindret, da fly og skibe desværre blev taget ud af Paris-aftalen i 11. time.

For at holde den globale opvarmning under 2 grader skal der helt og aldeles andre midler til end blot at gøre strømmen grøn. Det gælder ikke kun denne ø, men hele verden.

Alexander K. von und zu Klein

Ja da, med en inflationsrate på 5%, støt stigende, er et socialistisk system lige det dolkestød deres økonomi har brug for. Så kan de da endelig vise sympati med Venezuela, idét de gør dem kunsten efter.