Analyse
Læsetid: 4 min.

Økonomisk vækst er nøglen til løsning af den græske gældskrise

Efter at Grækenland vedtog et omstridt spareprogram, skal landet straks vedtage ét mere, siger kreditorerne. Den græske premierminister nægter og forsøger at skaffe sig venner, der vil være med til at skære i gælden. Den græske krise handler dog ikke kun om gæld, men om, at væksten fortsat udebliver
Udland
10. maj 2016

I endnu et forsøg på at praktisere fornuft frem for følelse vandt den græske premierminister, Alexis Tsipras, søndag aften en afstemning i det græske parlament. Det gav fornyet mandat til at fortsætte med at svinge sparekniven over landets pensionister og selvstændige.

Pensionerne kappes endnu en gang mærkbart, mens indbetalingerne til alderdommen sættes kraftigt i vejret for de små selvstændige erhversvdrivende, som Grækenland har så mange af.

De fleste af dem aner ikke, hvor pengene skal komme fra, når de første 38 procent af indtægterne fremover skal gå til pensioner og sundhed – før de øvrige udgifter og skat vel at mærke.

Endnu en gang er de almindelige grækere blevet bedt om at betale af på fortidens politiske katastrofer, og endnu en gang er der sat et positivt hak i den kedelige lektiebog fra europartnerne. Efter 10 måneders hændervriden har Tsipras-regeringen endelig fået gjort noget ved Europas dyreste pensionssystem.

Ellers kommer der ikke de knap 40 milliarder kroner til udbetaling til juli, således at Grækenland kan betale af på sin gæld, der trods adskillige gældsnedskrivelser alligevel slår nye rekorder.

Om midlerne fra det tredje hjælpeprogram nu også skal frigives, var til diskussion, da euro-finansministrene i aftes mødtes uformelt i Bruxelles. De kunne foreløbig nikke til den nye græske pensionsreform. Men kan Alexis Tsipras så ånde lettet op?

På ingen måde. For skænderierne omkring den græske økonomi fortsætter ufortrødent, idet europartnerne kræver, at Grækenland i 2018 skal have et utopisk højt overskud på statsfinanserne på 3,5 procent, som med stor sandsynlighed vil forblive en, ja, utopi.

Derfor skal det forprogrammerede nederlag modgås med yderligere en just in case-sparepakke, der svarer til to procent af BNP. I græsk optik er det at tvinge regeringen til selvmord, hvis yderligere sparetiltag skal gennem parlamentet, lyder meldingen fra den græske finansminister Euklid Tsakalotos.

Væksten, der blev væk

At sidde med det græske regeringsansvar inkluderer som bekendt ikke megen selvbestemmelse. De store politiske linjer skrives af kreditorerne. At udfordre den logik mislykkedes som bekendt for den første Tsipras-regering.

Tilbage står et land med en på papiret venstreradikal-højrepopulistisk regering, der dog reelt har kastet en del af det ideologiske gods over bord for at kunne holde kursen inden for euromedlemskabet. Den kan så forsøge at udvande EU-kravene, og det går meget godt: Kun omkring 20 procent af alle de særlove, som Grækenland forpligtigede sig til at gennemføre sidste sommer, er siden blevet implementeret.

Alligevel udgør Tsipras sammen med finansminister Tsakalotos græsk politiks svar på Bjarne Corydon: pragmatisk og målfikseret uden særligt store hensyn til kernevælgernes ideologiske mellemregninger og kvaler. De corydonske udfordringer kan så ganges med ti i disciplinen konstante kasseeftersyn og en lang serie af DONG-lignende privatiseringer i et stridbart parlamentarisk landskab.

Imens lugter oppositionen blod ved at kræve nyvalg ved enhver tænkelig lejlighed.

Imidlertid er stort set alle enkelte, omstridte afstemninger bekræftelser af den tredje sparepakke, som stort set hele oppositionen også stemte ja til sidste år. Derfor er oppositionen ikke meget bevendt, selv om de har ret i én vigtig pointe, som hverken den græske regering eller kreditorerne har et svar på: Hvor skal væksten komme fra?

Ser man i forhold til året før krisen i 2007, mangler der stadig årlige investeringer på 300 milliarder kroner. Regner man det sammen, forstår man bedre, hvorfor halvanden million grækere går arbejdsløse. For kommer Grækenland bare op på EU-gennemsnittet, hvad angår investeringer, ville én million flere grækere i dag være i arbejde.

Schäubles dilemma

I stedet handler græsk politik om de bevidstløse nedskæringer, som den nuværende og de tidligere regeringer er blevet mestre i, akkompagneret af fantasiløse kreditorer. I stedet for at blive ved med at klippe håret af de skaldede grækere burde man give dem lov til at lade håret gro og så studse her og der, når det bliver nødvendigt.

Sagt mere konkret: At fokusere på væksten og tilpasse gældsafviklingen til, hvad der hentes ind i statskassen. Og satse mere helhjertet på, at mindre bureaukrati, flere investeringer, flere job og dermed flere skatteindtægter skal løse det egentlige problem: at skabe fremgang, hvor byrderne er ligeligt fordelte.

Sker det, kan en stor del af de nuværende skatte- og momsforhøjelser sløjfes. I stedet fokuseres der efter tysk forbillede på balancen i statsfinanserne, som om det er den hellige gral.

Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble har dog sit eget dilemma. Han insisterer på, at IMF skal være del af det nuværende redningsprogram. Det sker, fordi IMF’s holdninger angiveligt er så rent økonomiske og rensede for politiske hensyn, som eurolandene til gengæld er så opfyldt af, at kun IMF kan sikre, at presset på Grækenland forbliver intakt.

Bare ærgerligt for Schäuble, at IMF tilmed er så realistiske, at de insisterer på, at den græske gæld skal omlægges – hvilket Schäuble modsætter sig sammen med Holland og Finland. Mens de tyske socialdemokrater, Frankrig og de sydlige EU-lande bakker op om en omlægning af gælden. For gør man ikke gælden mere holdbar, misser man et andet afgørende mål: At Grækenland af egen drift kan vende tilbage til selv at låne sig frem i stedet for at være på støtten fra de fælles EU-kasser.

Og i samme åndedrag: Lige så længe som væksten udsættes, lige så længe kan der skrives nedslående analyser af den græske økonomi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Grækenlands svøbe er, at korruption og systematisk skatteunddragelse gennemsyrer hele samfundet inklusive det parlamentariske system.

Peter Nielsen, Ernst Enevoldsen, Steffen Gliese og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lasse Soll Sunde

"Økonomisk vækst er nøglen til løsning af den græske gældskrise"

Jamen altså - skriver du selv overskrifterne til dine artikler?

Det er så indsigtsfuldt, at det får sportsjournalistik til at lyde som videnskab.

Jørgen Steen Andersen

Globalt økonomisk er det et problem, at udbuddet af varer er større end efterspørgslen.
Grækenland er et godt eksempel, for det grundlæggende problem er stagnation grundet på manglende købekraft, og jeg vil gætte kvalificeret på, at meget få bliver godkendt til lån til at etablere en produktions - eller handelsvirksomhed, fordi bankerne er i knæ og skal polstres og sikres, så hovedårsagen til den manglende vækst er ikke lyst eller vilje, men paradokser og selvforstærkende bremseinertier i det græske samfund, men det er ikke kun her kapitalismen har svært ved at trække vejret.
Det gælder globalt.

Michael Friis

Grækenlands situation er trist for EU/Euro'en men især for Grækenland.
Ingen tvivl om at Grækenland har strukturelle udfordringer. Euroen har låst valutakursen per 1. januar 2002. 2002!! Landet skulle aldrig have deltaget i Euro samarbejdet. Landet skulle have forladt Euro'en i forb m 2008/2009 krisen. Men fortidens kan som bekendt ikke ændres, så vi må se fremad. Nu er situation at unge menneske flygter og dermed er landets fremtid også ”at risk”.
Grækenland kan se tilbage på snart 10 års tilbagegang.
Hvad er løsningen for Grækenland? Jeg tror, at landet må trække sig ud fra Euro'en.
Hvad er løsningen for EU? EU kan bære tabene hvis Grækenlands trækker sig (eller bliver smidt ud).
Grækenland må videre og frigøres fra en fejlslagen fastkurspolitik. Det kommer til at gøre ondt, men landet kommer videre.
Hvad er EUs vision for Grækenland? Måske at landet skal være for EU hvad Florida er for USA? Hvad er Grækenlands visioner?

NB. Som observatør kan man undre sig over at de private banker, der holdt græske statsobligationer med en kupon-over-EU gennemsnittet skulle reddes, og gælden gøres et skatteyder problem. EU nepotisme. Usmageligt.