Nyhed
Læsetid: 4 min.

Sikkerhedsrådet genopretter status quo i Vestsahara

FN’s Sikkerhedsråd har med en mild kritik af Marokko vedtaget at fortsætte FN’s mission i Vestsahara. Resolutionen mindsker risikoen for krig, men fastfryser konflikten, siger iagttagere
Udland
9. maj 2016

FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget at forny FN’s mission i det besatte Vestsahara, som dermed forbliver i området på 26. år. Sikkerhedsrådets resolution lægger kun mildt pres på Marokko, der efter en konflikt med FN’s generalsekretær har udvist omkring 80 af missionens ansatte og i foråret lukkede et af dets militære kontorer. Konflikten opstod, da Ban Ki-moon i marts omtalte Marokkos annektering af Vestsahara som en »besættelse«.

Kongestyret skal nu ifølge Sikkerhedsrådet lade FN genoprette sin mission til fuld størrelse i løbet af tre måneder, men resolutionen går ikke i detaljer med mulige konsekvenser, hvis Marokko ikke lever op til det krav.

Dermed mindsker man ifølge iagttagere risikoen for, at våbenhvilen mellem Vestsaharas selvstændighedsbevægelse, Polisario, og Marokko bryder sammen, hvilket både FN, Den Afrikanske Union og Polisario i løbet af den sidste måned har advaret om. Men man kommer ikke nærmere en løsning på konflikten, der har stået på siden Marokko besatte Vestsahara i 1975, mener tidligere chef for FN’s mission i området, Kurt Mosgaard.

»Det skaber ikke noget som helst håb om en varig løsning på konflikten. Det er en fortsættelse af den status quo, vi har set igennem de sidste mange år. USA har som sædvanligt skrevet et udkast til en resolution, hvorefter Frankrig sammen med Marokko har presset på for en udvandet udgave, og det er det så også blevet,« siger Kurt Mosgaard.

FN forhandlede i 1991 en våbenhvile mellem de stridende parter, der lovede Vestsaharas oprindelige folk, saharawierne, en folkeafstemning om selvstændighed. Men blandt andet fordi Marokko kun vil lade saharawierne stemme om ’autonomi’ og på grund af uenighed om, hvorvidt de marokkanske bosættere i Vestsahara er stemmeberettigede, er afstemningen stadig ikke blevet afholdt.

Menneskeretskrænkelser

Ligesom Frankrig denne gang siges at have taget brodden af Sikkerhedsrådets kritik, har landet traditionelt modarbejdet ambitioner for en hårdere kritik af Marokko i FN.

Blandt andet er Frankrig beskyldt for at true med veto ved forslag om at udvide FN-missionen til også at kunne overvåge menneskerettighedsbrud i Vestsahara, hvor marokkanske myndigheders omfattende politibrutalitet, vilkårlige fængslinger og tortur er veldokumenteret. FN, Human Rights Watch, Amnesty International, Den Afrikanske Union og USA har anbefalet at tilføre FN-missionen mandat til at overvåge menneskerettighedsovertrædelser, men på grund af Sikkerhedsrådets modvilje, forbliver den – også efter dette års afstemning – verdens eneste FN-mission uden et menneskerettighedsmandat.

I februar mødte Information ’Mohamed’, der er leder af medieorganisationen, Equipe Media, som arbejder i de besatte områder med at dokumentere besættelsesstyrkernes undertrykkelse i Vestsahara. Gruppen deler blandt andet videoklip af politivold mod demonstranter på nettet og har leveret dokumentation til Human Rights Watch og andre internationale menneskerettighedsorganisationer.

»Aktivister og demonstranter oplever vold, fængslinger og tortur. Så vi placerer ’sniperne’ på hustage, der kan filme demonstrationer. Selvom de er fredelige, bliver de altid mødt med vold,« siger Mohamed, der ikke vil gå yderligere i detaljer omkring gruppens metoder, som han ikke vil give de marokkanske myndigheder indblik i.

Mohamed forklarer, at Equipe Media opstod som svar på den »informationsblokade«, der stod i vejen for omverdenens indblik i livet under besættelsen.

»Dokumentation er vigtigt, for vi har brug for beviser for, hvad der foregår i de besatte områder. Det er et stort problem for Marokko, når deres opførsel bliver udstillet for omverdenen,« siger han.

Marokkansk bestikkelse af FN

En FN-rapport, der i 2015 blev lækket til The Guardian, viste hvordan Marokko har forsøgt at påvirke FN til at afstå fra at tildele FN-missionen i Vestsahara et menneskerettighedsmandat.

Rapporten påviste gennem interne marokkanske korrespondancer blandt andet, at Marokko havde adgang til intern kommunikation hos FN-missionen, og at man havde forsøgt at påvirke FN’s ståsted i forhold til et menneskerettighedsmandat med lovning om donationer til FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder.

Amnesty Internationals Nordafrika-researcher, Sirine Rached, sagde dengang til The Guardian, at »det er svært at se pointen med FN’s fredsbevarende styrkes tilstedeværelse, når den ikke monitorerer menneskerettighedsovertrædelser,« og at det for Vestsaharas folk kunne opfattes »som om, FN bevidner krænkelser, men forbliver passive«.

Det er en holdning, som Muhamed deler.

»FN ser, hvad der foregår, men de reagerer ikke. Equipe Media og andre organisationer har ofte bedt om assistance, når vi dokumenterer krænkelser, men vi får altid svaret: ’det er ikke vores mandat, vi er her for at holde våbenhvilen’. Hvis FN overvågede menneskerettighedsovertrædelser, ville vi ikke behøve at være så hemmelighedsfulde omkring vores arbejde, og folk ville i større grad kunne protestere og snakke åbent. Det ville skabe rum for at forbedre leveforholdene her,« siger han.

Kurt Mosgaard er enig i, at FN-missionen bør have et menneskerettighedsmandat, og at det ville kunne skabe et pres for at finde en løsning på konflikten. Men første udfordring bliver overhovedet at få missionen genrejst i sin hidtidige form, mener han.

»Jeg tror, FN’s ansatte frygter, at Marokko vil forhale genopretningen af missionen, så det i langt tid bliver en forhandling om alt muligt andet end egentlig at forsøge at finde en løsning på konflikten. Så der er virkelig ingen tegn på, at der vil komme en reel løsning inden for de næste mange år. Om der så i stedet kan opstå krig igen, det må vi vente og se på reaktionerne i saharawiernes flygtningelejre, hvor folk har siddet og ventet i 40 år,« siger Kurt Mosgaard.

Mohamed er anonymiseret af hensyn til hans sikkerhed. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn. Rejsen var støttet af Dansk Journalistforbund og Læger uden Grænsers journaliststipendium til dækning af oversete humanitære kriser

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her